Kvinder og kontrol. Er jeg bare ansvarlig – eller har jeg OCPD?

Billede: Hera er i græsk mytologi dronning af Olympen, gudinde for ægteskab, loyalitet og den sociale orden. Hun repræsenterer forpligtelsen og det ansvar, der holder fællesskaber sammen over tid. Hera er forbundet med udholdenhed, værdighed og fastholdelse af normer – også når det er krævende. Hera fungerer som et præcist mytisk billede på den kontrol, der udspringer af ansvar snarere end magtbegær. Hun bærer meget, holder sammen på relationer og insisterer på orden og korrekthed, fordi alternativet kan være katastrofalt. Hera er et billede på den modne, hærdede og ansvarsbærende kvindelighed, hvor kontrol bliver en måde at sikre stabilitet og tryghed på. Hun var gudinden, om man vil, med … de fleste OCPD træk. 

—–

Der findes mange kvinder, som har styr på tingene.
De ved, om der er ketchup i køleskabet, hvordan det går mellem faster Jonna og hendes nye kæreste, og om der er betalt til lejrskolen til efteråret for lille Emil.

Hverdagen fungerer.
Kalenderen er opdateret.
Hjemmet hænger sammen.

Børnene bliver set.
Opgaverne bliver løst.

Alligevel begynder nogle kvinder på et tidspunkt at stille sig selv et spørgsmål:

Måske er jeg for dårlig til at slappe af?
Måske bekymrer jeg mig for meget?

Hvorfor kan jeg ikke slippe ansvaret – heller ikke når jeg burde kunne? 

Hvorfor ser andre ud til at være bedre til at slippe kontrollen?

Hvorfor bliver jeg så urolig eller irritabel, når andre ikke gør tingene på “den rigtige måde”?

Og for enkelte dukker tanken op:

Har jeg mon OCPD?

 

Hvad beskriver OCPD egentlig?

OCPD står for Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse.

Begrebet refererer til et vedvarende mønster præget af kontrol, orden og høje indre krav.

For en mere udførlig psykologfaglig afklaring omkring OCPD kan du med fordel læse her

OCPD-diagnosen beskriver altså en person, der er kontrollerende og rigid i sine regler og væremåder, ofte præget af en stærk fastholden af rutiner samt et behov for renlighed og orden ud over det sædvanlige. 

Hos mænd kommer kontrollen typisk til udtryk som regelstyring, rigiditet og en ophøjelse af orden og principper over relationelle hensyn. Det kan kaldes en kold form for OCPD, hvor systemer og korrekthed ofte vejer tungere end relationer.

Hos kvinder får kontrollen oftere en relationel og omsorgspræget form. Den viser sig som overansvarlighed, detaljeopmærksomhed og en stærk samvittighed, der har til formål at skabe tryghed og stabilitet i relationer – en mere varm OCPD.

Netop fordi OCPD hos kvinder tager form af kontrol, der ligner ansvar, pligtfølelse og omsorg, kan den let forveksles med noget sundt – og dermed glide under radaren, selv når den koster indre ro, fleksibilitet og glæde.

Derfor kan vi med rimelig sikkerhed sige, at kvinders OCPD er underdiagnosticeret – noget man også i stigende grad er begyndt at undersøge forskningsmæssigt.

 

Når omsorg bliver kontrollerende

Overdreven kontroladfærd hos kvinder kan altså være svær at få øje på, fordi den ofte ligner noget, vi betragter som sundt og nødvendigt:

  • at holde styr på hjemmet
  • at være detaljeorienteret
  • at tage ansvar – også for andre

Alt dette tolkes i vores tid som:

  • omsorg
  • samvittighedsfuldhed
  • modenhed

Og i mange tilfælde er det netop dét.

Men nogle gange er kontrollen ikke et frit valg.
Den er en indre nødvendighed – en tvang og en trang, der ikke opleves som noget, man bare kan lade være med.

 

Den afgørende forskel: kan du give slip?

Forskellen mellem den almindeligt ansvarlige kvinde og kvinden med OCPD-træk handler sjældent om, hvor meget hun gør – men om hvad der sker i hende, når hun ikke gør det.

Den ansvarlige kvinde:

  • kan give slip, selvom det kribler
  • kan acceptere “godt nok”
  • bliver irriteret, men kan lade ting ligge
  • føler sig elsket og tryg – også når hun dovner
  • får ikke angst af manglende orden

Kvinden med OCPD-træk:

  • oplever stærk indre uro, når hun slipper kontrollen
  • har svært ved at stole på andres løsninger
  • føler skyld, hvis noget ikke bliver gjort korrekt
  • hviler sjældent – heller ikke når der er ro
  • frygter afvisning og konflikt mere, end situationen tilsiger

Her er ansvaret ikke bare noget, man tager.
Det er noget, man føler, man skal tage for at være elsket og tryg.

 

OCPD som en strategi for at føle sig elsket og sikker

Hos mange kvinder giver det mening at forstå OCPD-træk som en uhensigtsmæssig, men psykologisk forståelig strategi, der har til formål at skabe tryghed og sikkerhed i relationer.

I skematerapi arbejder man med grundlæggende indre mønstre – såkaldte skemaer – som formes tidligt i livet og senere kan få stor betydning for, hvordan man forsøger at beskytte sig selv og bevare relationer.

Nedenfor beskrives først nogle af de tidlige skemaer, der ofte ses hos kvinder med OCPD-træk. Dernæst de kompenserende strategier, som kan udvikle sig for at undgå at komme i kontakt med de følelser, skemaerne aktiverer.
Se det som et spejl til refleksion – ikke som en test.

 

Følelsesmæssigt afsavn (Emotional Deprivation)

“Mine følelsesmæssige behov bliver ikke rigtig mødt”

Dette skema handler om en grundlæggende oplevelse af, at ens følelsesmæssige behov ikke naturligt bliver set, forstået eller prioriteret af vigtige andre.

Det kan komme til udtryk som følgende indre forventninger:

  • Jeg forventer ikke rigtigt, at andre vil forstå, hvordan jeg har det.
  • Jeg oplever ofte, at mine behov bliver overset eller nedprioriteret.
  • Jeg har haft en fornemmelse af, at der ikke rigtig var plads til mine følelser.
  • Jeg regner ikke automatisk med følelsesmæssig støtte fra andre.
  • Jeg har tidligt lært ikke at forvente for meget, når det gælder omsorg og nærhed.

 

Mistillid og svigt (Mistrust and Abuse)

“Noget kan gå galt – og jeg står alene med konsekvensen”

Dette skema er ikke nødvendigvis udviklet på baggrund af overgreb i klassisk forstand. For mange handler det snarere om gentagne erfaringer med svigt, uforudsigelighed eller manglende pålidelighed fra vigtige andre.

Kernen er en grundlæggende forventning om, at andre kan skuffe eller ikke være der, når det virkelig gælder.

Det kan vise sig som:

  • En forventning om, at relationer kan bryde sammen eller vise sig upålidelige.
  • Vanskeligheder ved helt at give sig hen i tillid.
  • En indre fornemmelse af, at situationer hurtigt kan blive usikre.
  • Uro i relationer, hvor meget er uafklaret.
  • En vedvarende indre beredskabstilstand, der gør det svært bare at læne sig tilbage.

 

Når kontrollen bliver løsningen

Når følelsesmæssigt afsavn og mistillid er til stede, kan de tilhørende følelser være så ubehagelige, at man udvikler måder at beskytte sig på for ikke at komme i kontakt med dem igen.

Hos mange kvinder udvikler disse beskyttelsesstrategier sig i retning af overansvar, høje indre krav og kontrol – det, der senere kan komme til udtryk som OCPD-træk.

Tre af de mest almindelige strategier er:

 

Selvopofrelse (Self-Sacrifice)

“Hvis jeg sørger for andre, bliver jeg ikke svigtet”

Her rettes opmærksomheden væk fra egne behov og hen mod andres.

Det kan komme til udtryk ved, at man:

  • Tilsidesætter egne behov for at sikre, at andre har det godt.
  • Først mærker egne grænser, når man er meget træt.
  • Føler sig utilpas ved at stille krav.
  • Tager ansvar hurtigt, når andre virker pressede.
  • Har lettere ved at forstå andres behov end sine egne.

Strategien kan skabe relationel ro, men ofte på bekostning af kontakt til sig selv. Denne type person vil ofte have mange såkaldte asymmetriske venskaber og relationer, hvor man giver mere end man får. 

 

Ufravigelige standarder (Unrelenting Standards)

“Hvis jeg gør det rigtigt, kan intet gå galt”

Her bliver korrekthed, orden og høje indre krav et værn mod kaos, kritik og usikkerhed.

Det kan vise sig ved, at man:

  • Har svært ved at acceptere løsninger, der ikke lever op til egne standarder.
  • Hurtigt bemærker fejl og mangler.
  • Oplever indre uro, når ting ikke er gjort korrekt.
  • Har svært ved at lade opgaver ligge ufærdige, også når man er træt.
  • Ofte oplever, at ting kunne – og burde – gøres bedre.

Denne strategi reducerer følelser af usikkerhed, men kun momentant. Denne slags perfektionisme vil altid være opslidende på sigt. 

 

Straffende samvittighed (Punitiveness)

“Jeg må ikke fejle”

Her fastholdes kontrollen gennem en streng indre dommer.

Det kan komme til udtryk som:

  • Hård selvbebrejdelse ved fejl.
  • Manglende evne til at vise sig selv samme forståelse som andre.
  • En oplevelse af, at fejl bør have konsekvenser.
  • En indre stemme, der hurtigt kritiserer.
  • En vedvarende følelse af aldrig helt at have gjort nok.

Denne strategi holder én konstant opmærksom på at være korrekt og dygtig – for ikke at risikere kritik, afvisning eller tab af relationel værdi.

 

Samlet set

For mange kvinder kan den indre bevægelse beskrives sådan:

Mine følelsesmæssige behov bliver ikke mødt ?
jeg kan ikke helt stole på andre ?
jeg må sikre mig at jeg er elsket ?
jeg tager ansvar, stiller krav og holder kontrol ?
jeg fungerer – men bliver udmattet.

Det, der udefra kan ligne perfektionisme, kontrol eller overansvar måske endda arrogance eller relationel kulde, er indefra ofte et forsøg på at skabe tryghed og stabilitet i relationer.

Kontrollen er ikke problemet i sig selv.
Den er blot en forsøg på at løse et problem der for længst er overstået. 

Helingen kommer i erkendelsen af at man er præcis lige så elskelig og værdig som alle andre.

 

Hvornår giver det mening at overveje OCPD?

Det afgørende spørgsmål er ikke, om du er dygtig, ansvarlig eller pligtopfyldende.

Spørgsmålet er:

  • Føles dit ansvar som et valg – eller som en tvang?
  • Kan du hvile uden skyld?
  • Tør du overlade ting til andre uden at rette?
  • Er din samvittighed venlig – eller selvstraffende?

Hvis kontrollen koster mere, end den giver, kan det være meningsfuldt at undersøge den nærmere – ikke for at sætte en etiket på dig, men for at forstå dig selv bedre.

 

Hvad kan terapi gøre?

Terapi handler i denne sammenhæng ikke om at slippe kontrollen eller blive mindre ansvarlig.
Det handler om at gøre ansvaret mere frit og mindre tvangsmæssigt.

I et terapeutisk forløb kan man blandt andet arbejde med:

  • at forstå, hvad kontrollen beskytter imod
  • at blødgøre den indre, straffende samvittighed
  • at øge tolerancen for “godt nok”
  • at øve tillid og uddelegering i små, realistiske skridt
  • at mærke egne behov uden skyld

Målet er ikke at blive mindre kompetent.
Målet er oplevelsen af, at man kan vælge kontrollen – i stedet for at være valgt af den.

For mange kvinder er den største forandring ikke, at de gør mindre –
men at de kan hvile, også når ikke alt er perfekt.

 

Afslutning

Mange kvinder med OCPD-træk har været de stærke i mange år.
Dem, der fik tingene til at fungere.

Men styrke uden hvile bliver opslidende.

Hvis du har behov for hjælp til at få et klarere blik på din personlighed og din måde at være i verden på, er du velkommen til at tage kontakt.


Her kan du booke en uforpligtende telefonsamtale på 15 minutter, hvor du kort kan fortælle om din situation, og hvor jeg kan fortælle, hvordan man typisk arbejder terapeutisk med netop de problemstillinger, du står i.



Views: 56

share this article

Facebook
Twitter
Pinterest

Still hungry? Here’s more