Den mest udbredte og mindst kendte personlighedsforstyrrelse. OCPD – den drevne personlighed. Psykoterapi København.

Indhold:

  • Introduktion til den drevne personlighed (OCPD)
  • Definitioner- DSM diagnosemanualens kriterier
  • Forskellen på OCD (angstlidelse) og OCPD (personlighedstype)
  • To typologier: Millons 5 sub typer, Jungiansk model med 4 sub typer. 
  • Paradoks: Den mest oversete og mest udbredte personlighedsforstyrrelse 
  • Diagnosen i folkemunde (pedanteri mv)
  • Overlap/komborbiditet ml. OCPD og fx helbredsangst og spiseforstyrrelser
  • En betydelig kønsforskel
  • OCPD kan aftabuiseres med evolutionspykologi
  • Vi omdøber OCPD til den drevne personlighed 
  • Gode råd til et godt liv med din drevne personlighed!

Introduktion til den drevne personlighed (OCPD)

Herunder skal vi se på den såkaldte “Obsessive Kompulsive personlighedsforstyrrelse” som bliver forkortet til “OCPD”. Der er tale om den mest udbredte personlighedsforstyrrelse, som ingen kender til. Der vil være en beskrivelse, en diskussion, samt et fokus på at anskue det som en “dreven personlighed” i stedet for en forstyrrelse. 

 

Definitioner

Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) er der otte kendetegn ved Obsessiv-Kompulsiv Personlighedsforstyrrelse (OCPD). For at få diagnosen OCPD skal en person opfylde mindst fire af følgende kriterier:

  1. Optagethed af detaljer, regler, lister, orden, organisering eller tidsplaner:
    • En stærk fokus på detaljer og regler, så meget at det kan gå ud over hovedformålet med aktiviteten.
  2. Perfektionisme, der forstyrrer færdiggørelsen af opgaver:
    • En overdrevet stræben efter perfektion, som kan forhindre, at opgaver bliver afsluttet, fordi personen aldrig føler, at de er gode nok.
  3. Overdreven hengivenhed til arbejde og produktivitet:
    • En overdrevet dedikation til arbejde og produktivitet, ofte på bekostning af fritid og sociale aktiviteter.
  4. Overdreven samvittighedsfuldhed, samvittighedsfuldhed og ufleksibilitet i forhold til moral, etik eller værdier:
    • En stiv holdning til moral og etik, der kan være ufleksibel og rigid.
  5. Uvillighed til at kassere slidte eller værdiløse genstande:
    • En manglende evne til at skille sig af med genstande, selvom de ikke har nogen værdi.
  6. Modvilje mod at delegere opgaver eller arbejde med andre:
    • En modvilje mod at samarbejde eller delegere opgaver, medmindre andre følger præcis deres instruktioner.
  7. Sparsommelighed i forhold til både sig selv og andre:
    • En stærk trang til at være økonomisk tilbageholdende, både med sig selv og andre, og se penge som noget, der skal gemmes til fremtidige katastrofer.
  8. Stivhed og stædighed:
    • En generel stivhed og stædighed i deres tankegang og adfærd.

Disse kendetegn giver et billede af en person, der har en stærk trang til kontrol, orden og perfektionisme, som ofte kan påvirke deres evne til at fungere socialt og professionelt.

Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) skal en person opfylde mindst fire af de otte kriterier for at få diagnosen Obsessiv-Kompulsiv Personlighedsforstyrrelse (OCPD). For at opfylde kravene til det enkelte kriterium forudsætter det et længere interview med en professionel behandler. Du kan ikke diagnosticere dig selv. 

 

Forskellen på OCD og OCPD

Vi må lige kort se på forskellen på OCD og OCPD – for de lyder ens, men det er to forskellige ting. 

Obsessioner og kompulsioner er de 2 kendetegn ved angstlidelsen OCD, som ikke må forveksles med OCPD, som er personlighedstype. Ved OCPD  kan obsessioner og kompulsioner an finde sted uden angst og de ofte dybt irrationelle ritualer (som fx overdreven håndvaskning) der kendetegner OCD. 

 

I OCD lider man altså af obessioner og kompulsioner på en anden anden måde, end når man har OCPD. Ved OCD, som er en angstlidelse opleves følgende: 

Obsessioner:

  • Definition: Obsessioner er gentagne og vedholdende tanker, impulser eller billeder, der opleves som påtrængende og uønskede, og som ofte medfører betydelig angst eller ubehag. 
  • Karakteristika:
    • De er oftest uønskede og kan føles uden for ens kontrol.
    • De kan være meget forstyrrende og svære at ignorere eller undertrykke.
    • Eksempler på obsessioner kan være frygt for forurening, tvivl om at have gjort noget forkert (som at låse døren), aggressive eller upassende tanker om at skade nogen, eller behovet for symmetri og orden.

Kompulsioner:

  • Definition: Kompulsioner er gentagne adfærd eller mentale handlinger, som en person føler sig drevet til at udføre som reaktion på en obsession eller i henhold til regler, der skal følges strengt. Formålet er ofte at reducere angst eller forhindre en frygtet begivenhed eller situation.
  • Karakteristika:
    • De udføres for at neutralisere eller reducere ubehaget forbundet med obsessioner, eller for at forhindre en frygtet situation.
    • Adfærden eller de mentale handlinger er ofte overdrevne eller ikke realistisk forbundne med det, de er designet til at forhindre.
    • Eksempler på kompulsioner kan være håndvask, kontrollering (som at sikre sig, at døre er låst), tælling, gentagne forsikringer, eller mentale ritualer som at bede eller tælle i hovedet.

Sammenfatning:

  • Obsessioner er påtrængende og uønskede tanker, billeder eller impulser, der forårsager angst.
  • Kompulsioner er handlinger eller mentale ritualer, der udføres for at reducere den angst, som obsessionerne forårsager, eller for at forhindre en frygtet begivenhed.

I forbindelse med OCPD fremtræder obsessioner og kompulsioner på anden vis: 

 

OCPD:

  • Obsessioner: I OCPD er “obsessioner” mere relateret til en vedvarende og ekstrem optagethed af orden, perfektionisme, kontrol og moral, snarere end påtrængende og uønskede tanker. Disse tanker er i høj grad egosyntone, hvilket betyder, at de stemmer overens med personens værdier og syn på verden. (Når man har OCPD mener man som regel ikke, at man har et problem med måden man tænker og fungerer på!)
  • Kompulsioner: I OCPD ses “kompulsioner” som en overdreven adfærd og rutiner omkring orden og perfektion. Disse handlinger er en del af personens personlighed og daglige livsstil, og de er ikke drevet af angst på samme måde som i OCD, men snarere af et behov for at opretholde kontrol og orden.

Sammenfatning:

  • I OCPD er obsessioner forbundet med en dybtliggende optagethed af perfektionisme og orden.
  • Kompulsioner i OCPD er relateret til rigide og gentagne adfærdsmønstre, der opretholder orden og kontrol, og er en del af personens personlighed, ikke drevet af angst.

 

Herunder skal vi se på nogle typologier der gør det lidt nemmere at leve sig ind i hvad denne diagnose egentlig dækker over. 

 

Typologier – de 5 og de 4 sub typer af OCPD.

 

Millons 5 sub typer 

 

MIllon er en psykiater der på imponerende vis har systematiseret personlighedsforstyrrelserne (se fx her: https://www.semanticscholar.org/paper/A-clinical-utility-study-of-personality-Concordance-Partridge/3e1a7038516d06a668adbf419f194e19dfd3fc36/figure/1

) følgende er hans kategorisering af OCPD: 

  1. Bureaukratisk subtype:
    • Denne subtype er karakteriseret ved en streng overholdelse af regler, procedurer og autoriteter. Personer med denne subtype er ofte meget formelle, strukturerede og har en stærk respekt for hierarki og orden.
  2. Samvittighedsfuld subtype:
    • Denne subtype fokuserer på en høj grad af ansvarsfølelse, pålidelighed og perfektionisme. Personer med denne subtype er ekstremt dedikerede til deres arbejde og har ofte en stærk moralisk og etisk standard.
  3. Fuldkommenheds subtype:
    • Denne subtype er kendetegnet ved en intens stræben efter perfektion og en frygt for at lave fejl. Personer med denne subtype sætter ofte meget høje standarder for sig selv og andre og kan være meget kritiske.
  4. Forenlig subtype:
    • Denne subtype er præget af en høj grad af samvittighedsfuldhed og behov for at være i overensstemmelse med sociale normer og forventninger. Personer med denne subtype er ofte meget pligtopfyldende, pålidelige og ansvarlige.
  5. Ritualistisk subtype:
    • Denne subtype fokuserer på en overdreven afhængighed af rutiner og ritualer. Personer med denne subtype kan være meget fastlåste i deres adfærd og have en stærk modvilje mod forandring og uforudsigelighed.

 

Kan du genkende dig selv eller andre i en eller flere af disse kasser? 

 

Herunder ser vi på endnu en klassificering, der om muligt er endnu mere genial. 

 

The Healthy Compulsive Project – de 4 sub typer af OCPD

 

Psykoterapeut og jungianer Gary Trosclair har også lavet en typologi i form af en mandala, som jeg jeg finder vældigt inspirerende, men som jeg grundet copyright (tror jeg) ikke må sætte ind i denne artikel. Du anbefales at klikke her for at se mandalaen. https://thehealthycompulsive.com/introductory/types-of-obsessive-compulsive/

 

Kort fortalt har han skabt en mandala (læs: matrice) med to kontinua: 

 

X aksen: Læreren/Lederen – Tjeneren/Vennen (man kan være et eller andet sted på denne akse)

Y aksen: Udføreren/Arbejderen – Tænkeren/Planlæggeren (man kan også være et eller andet sted på denne akse)

 

Man befinder sig i enten en af de fire yderligheder, eller også er man en hybrid.

 

Læreren/Lederen har som fokus at Informere andre om, hvordan de skal leve, og hvad der skal gøres.

 

Hensigtsmæssige udtryk: Kan være meget vidende, informative vejledere og mentorer, autoritative på en positiv måde. Er motiveret af at skabe forandringer. Autoritativ. 

Uhensigtsmæssige udtryk: Kan blive kontrollerende, endda hensynsløse bøller, benytter regler til at kontrollere andre. Insisterer på deres måde som den eneste rigtige. Autoritær. 

 

Udføreren/Arbejderen har som fokus at løse problemer, og bruger ofte lister.

Hensigtsmæssige udtryk: Kan være meget produktive og bidrager betydeligt til deres omgivelser. Motiveres af opnåelse og mestring.

Uhensigtsmæssige udtryk: Kan blive arbejdsnarkomaner der forsømmer deres velbefindende og forhold og destruktivt overanstrenger sig selv.

 

Tjeneren/Vennen har fokus på relationer, samt at hjælpe andre. 

Hensigtsmæssige udtryk: Gode holdspillere,. Motiveres af alliancer og tilhørsforhold. Forsøger konstant at please og imødekomme forventninger.

Uhensigtsmæssige udtryk: Bliver i værste fald mennesker, der forsøger at behage alle, så de mister deres autentiske stemme og hvad de har at tilbyde, kan udvikle skyld, skam og selvbebrejdelser. Kan resultere i et martyr- eller offerkompleks. Som irriterer deres omgivelser – det stik modsatte af det, deres motivation tilsiger dem!

 

Tænkeren/Planlæggeren har fokus på at lægge planer og udtænke metoder

Hensigtsmæssige udtryk: Skaber noget, der ligner et imponerende overblik ud fra meget høje standarder og reflekterer grundigt, før de handler. Motiveres af sikkerhed og kvalitet.

Uhensigtsmæssige udtryk: Kan blive så perfektionistiske, og over grundige, at de “sander til” med lister og idéer og overvejelser, også kendt som “paralysis by analysis”. Deres strategi er at undgå fejl. De tillader sig ikke at tage risici og opnår derfor aldrig det, der virkelig betyder noget for dem. De er kendetegnet ved forhaling/prokrastination.

I det følgende skal vi se på, at det både er en overset samt meget udbredt personlighedsforstyrrelse, samtidigt skal vi se på, at alle egentlig kender den, bare under andre navne!  

 

Den oversete personlighedsforstyrrelse

Alle har hørt om at man kan have narcissisme, paranoia eller fx borderline. Kun de færreste har imidlertid hørt om OCPD. Der er tale om type personlighed der ikke på samme måde er påfaldende og som regel heller ikke så potentielt invaliderende som fx narcissisme eller borderline, men den kan både kan gå ud over ens livskvalitet og relationer i behandlingskrævende grad. 

 

Et af problemerne ved den lave kendskabsgrad er, at markedets mange hjælpere, herunder psykoterapeuter, coaches og andre uden træning i klinisk psykologi og psykiatri, sjældent er opmærksomme på denne type personlighed, hvorfor de ikke kan give den mest optimale hjælp. 

 

Det skal vi gøre noget ved, for det er faktisk den mest udbredte af alle personlighedsforstyrrelser. I den seneste metaanalyse fra USA (2020) er prævalensen sat til 7,9 % af befolkningen! https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3105841/

 

Diagnosen i folkemunde 

De færreste har altså hørt om OCPD, men den er meget udbredt og vi har allerede udviklet mange begreber der beskriver OCPD i et eller andet omfang. Tag for eksempel betegnelsen pedantisk, hvor man har: Fokus på detaljer, strikshed i overholdelse af regler, er kritisk i sine holdninger, udviser manglende fleksibilitet, er perfektionistisk og føler sig omringet af useriøse mennesker  – dette begreb “pedantisk” tjekker næsten alle boksene for OCPD!

 

Herunder nogle andre almindelige termer der kan henvise OCPD: Kontrolfreak – Kontrollerende – Ufleksibel- Stædig- Perfektionist – Regelrytter – Detaljeorienteret – Overkritisk – Nøjeregnende – Overansvarlig – Rigid – Tvangspræget – Arbejdsnarkoman – Meget formel – Hårfin – Over præcis – Regelbunden – Nøjeregnende – Forstokket – Besværlig med småting – Kværulant – Tvivlesyg – Dominerende – Bedrevidende – Umedgørlig.  

 

 

Overlap med andre diagnoser 

Inden for diagnoseområdet er det kendt, at det mere er en norm end en undtagelse af opfylde kravene til flere diagnoser på samme tid. Herunder to eksempler: 

 

Autisme: Et studie fra 2009 fandt at 1/3 del af personer diagnosticeret med autisme mødte kriterier for OCPD. Det vil sige, at der er ligeheder mellem autisme og OCPD, de er “i familie med hinanden”. Der er dog væsentlige forskelle i og med autismen kan forværre fornemmelsen af hvad der foregår i egne følelser, samt hvad der foregår i andres hoveder (mentalisering), ligesom autismen typisk også går ud over personens sociale evner. De, der har OCPD, kan være meget udadvendte med store netværk og venskaber. 

 

Helbredsangst: Et studie viste at over 50 % af personer med OCPD også har eller har oplevet helbredsangst! En tilstand kendt som hypokondri, en form angstlidelse, der kan være svært invaliderende. https://journals.lww.com/co-psychiatry/abstract/2014/01000/new_diagnostic_perspectives_on.12.aspx

 

Kønsforskellen

I arbejdet med kortlæggelsen af diagnoser inden for det psykiatriske felt finder man, at der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der har OCPD. 

https://doi.org/10.1176/appi.books.9780890425596

 

Dette er især interessant set i relation til prævalensen, for hvis rundt regnet 8% af befolkningen har OCPD, og dobbelt så mange mænd har det, vil det sige at rundt regnet 1/20 kvinder har OCPD, og 1/10 mænd har OCPD. Det lyder som et højt tal, og det er det! 

 

Men selv hvis vi halverede dette tal (ud fra en sund skepsis til psykiatriens hang til overdiagnosticering), vil det stadigvæk være 5 % af mænd, eller 1/20 og det er stadigvæk et højt tal. 

 

Tag dette med i analysen: Når mænd har OCPD går det mere ud over deres relationsevner end når kvinder har det. Kvinder vil ofte pege deres problemer mere indad og bl.a. opleve risiko for bl.a. spiseforstyrrelser. På relationsfeltet vil mænd være mere påvirkede end kvinder. Når vi specifikt ser på fx problemer i parforhold vil det som regel være mandens OCPD der skaber problemerne, for mens kvinder med OCPD kan opleve mange af de samme udfordringer som mænd, hindrer det som regel ikke deres evne til at indgå i relationer, hvor imod mænd med OCPD i parforhold kan have svært at kommunikere og indgå kompromisser med deres partner. 

 

Herunder skal vi se på OCPD på en måde, der både er mere positivt, mindre dømmende og rummer det konstruktive budskab, at det ikke er OCPD’en i sig selv, der er problemet, men hvordan man forvalter den!

Det kræver at vi ganske kort kaster et blik på evolutionspsykologisk teori (det er ikke så kompliceret som det lyder). 

 

“OCPD” i en evolutionspsykologisk linse

Denne diagnose er så udbredt, at vi er nødt til at “normalisere” den.

Vi må aftabuisere den.

OCPD er så udbredt, at den må være skabt af naturlige veje/evolutionspsykologisk?

Det er med andre ord en meningsfuld personlighedsorganisering.

Dens naturlighed understreges i øvrigt af, at tvillingestudier, har påvist, at den genetiske komponent spiller en større rolle en opvækstmiljøet ifm. udviklingen af OCPD. – Det er i overvejende grad en medfødt tilbøjelighed, ligesom øjenfarve og højde er det.

Med andre ord er denne måde at være menneske på helt naturlig: Denne “OCPD” må tydeligvis have spillet en afgørende positiv rolle i den menneskesamfund vi kommer af, eller var den ikke blevet grundlagt i vores arvemasse.

Den bør i dette lys måske slet ikke ses som en forstyrrelse, men skal ses sådan at den kan blive en forstyrrelse hvis den ikke forvaltes ordentligt. 

Til at begynde med bør vi omdøbe den, til “den drevne personlighed”:

 

Den “drevne personlighed” 

Det er vigtigt at forholde sig skeptisk til psykiatriens paradigme, fordi man her har tilbøjelighed til at sygeliggøre det normale. Man kan nemlig rent faktisk godt have OCPD, og leve et godt, produktivt og kærligt liv, hvorfor det logisk set ikke bør kaldes en forstyrrelse. 

 

Det egentlige problem med OCPD er det, som denne type personlighed potentielt kan føre med sig, herunder helbredsangst, spiseforstyrrelser og bl.a. parforholdsproblemer og problemer med at afslutte uddannelser og holde på et job. 

 

Så vi skal altså befri os lidt fra diagnosemanualens kolde og stigmatiserende symptomblik, der gør personen med OCPD til offer for sine impulser og personlighedsfunktion, og helt omvendt se lidt dybere på formålet med OCPD! Hvad er det “energien” vil? 

 

Hvad er det, denne personlighed går ud på – hvad er sigtet med den høje energi, detaljefokuset og den høje ansvarsbesvidsthed?

 

Hvad søger du, med din OCPD, at opnå?

 

Man kan fx stille spørgsmålet: 

 

Hvad er det, du prøver at opnå med din kontrol/dine lister/dit overarbejde/din perfektionisme? 

 

For herved at omdøbe problemet til en positiv og er meget energisk drift, som blot skal have et tilpas konstruktivt mål! 

 

Man skal – i overført betydning – ikke frygte, bedøve eller forsøge at aflive sine heste, man skal få dem til at ride i den rigtige retning. 

 

Altså, der er jo som udgangspunkt ikke noget galt med at hyperfokusere, lave lister og arbejde igennem, hvis det leder til positive resultater. Man kan fx blive en enormt dygtig tangodanser, musiker, elsker, direktør, professor, forfatter eller iværksætter med den høje energi og den høje ansvarsbevidsthed der kendetegner personer med OCPD. 

 

Hvis du har OCPD bør du se det superkræfter og ride ud over stepperne med produktivitet, glæde og gode relationer. 

 

Gode råd

Vi tager afsæt i mandalaen med de fire subtyper af OCPD og herfra vil jeg forsøge at kridte nogle gode råd op til dig:

Læreren/Lederen
Du er måske godt begavet og meget vidende, og du har lyst til at være informativ, vejledende og lede andre med autoritet. Men hvis du glemmer din prosociale motivation (hvilket ofte sker for denne subtype), kan du gå fra at være inspirerende til at være belærende. Hvis du mister dit kærlige formål, kan du begynde at føle dig “omringet af idioter”, blive kynisk og menneskefjern. Din romantiske partner kan også begynde at føle sig ensom i forholdet. Husk: “A man can be too wise” (stoicismen) og “Med lærdom bliver man belærende” (Tao).

Udføreren/Arbejderen
Du er meget produktiv og bidrager betydeligt til dine omgivelser. Du er loyal og til at stole på, især når det gælder præstationer uden for hjemmet. Men dit fokus på produktivitet kan gå ud over din libido, livsnydelse og evne til spontanitet, og du kan komme til at underprioritere dine nærmeste, hvilket kan få dig til at virke kølig. Du opsøger sjældent hjælp, da du ikke ser dig selv som havende et problem. Denne type søger først terapi, når det hele ramler (fx konkurs eller skilsmisse). Paradoksalt nok skal du ofte have det værre, før du får det bedre. Meditativ praksis og motion kan hjælpe, samt rollemodeller som Joe Rogan, der balancerer præstation og livsnydelse.

Tjeneren/Vennen
Du har fokus på relationer og at hjælpe andre. Du er et skønt menneske, men kan risikere at underprioritere dit eget velbefindende, hvilket kan føre til bekymrede folder i stedet for smilerynker. Gå i psykoterapi med målet at lære at slappe mere af og sætte dig selv først. Skematerapi kan være særligt nyttig for dig.

Tænkeren/Planlæggeren
Du er dygtig og grundig, men du er måske ikke effektiv nok til at få den succes og anerkendelse, du fortjener. Selvom du foretrækker at arbejde alene, må du erkende din begrænsning i præstationsformåen og samarbejde med andre. Forsøg at nyde samarbejdet med dem, der ikke er perfektionistiske, og lær at håndtere den angst, der følger med, når du bliver presset. Kognitive terapier kan hjælpe dig med at overvinde din perfektionisme. Som Nietzsche ville sige: “Du skal overvinde dig selv”. Som fugl Fønix – gå til grunde i din nuværende perfektionistform og genopstå som et dueligt, modigt, sårbart og imminent utilstrækkeligt menneske sammen med os andre utilstrækkelige mennesker. Det er i erkendelsen af det menneskelige, at vi er til for hinanden, at store ting bliver skabt. Medfølelsesorienteret terapi (associeret med psykologen Paul Gilbert) kan være gavnligt for dig. 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.