Når du kommer til mig med en stresstilstand, starter vi med en grundig udredning af din livssituation. Hvad er din nuværende situation? Hvad er på spil i dit liv? Hvad er din historie?
Et forløb strækker sig typisk over 5-15 sessioner.
Arbejdsliv: Hvis stressen skyldes arbejdslivet, støtter jeg dig i at udvikle strategier for, hvordan du konkret, følelsesmæssigt og tankemæssigt kan forholde dig. Hvordan håndterer du fx en sygemelding? Vi kan bruge den mellemlange test fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø til at analysere, hvad der ikke fungerer for dig.
Arbejdsløshed: Stress kan også opstå som følge af arbejdsløshed. Arbejdsløse kan mangle den afslapning, der først opstår, når man føler, at man har udrettet noget i et socialt fællesskab. Arbejdsløshed kan også medføre bekymringer og lavt selvværd. Her har jeg skrevet om stress i forbindelse med ledighed.
Selvforvaltning: Vi ser på kost, søvn og motion. Mange, der har været stressede gennem længere tid, bør få taget en blodprøve for at undersøge niveauet af fx B12-vitamin. Mange kan også have gavn af en anti-inflammatorisk kost, dvs. mindre sukker og forarbejdet mad. Humør, energi og modstandskraft påvirkes meget af kost, søvn og motion.
Afklaring: Når man er stresset, kan det give mening at se på livet i et bredere perspektiv. Jeg har hjulpet mange med at opdage, at deres privatliv bidrog til deres stress. Vi drøfter familie, venskaber, netværk, boligsituation, personlig udvikling og kærlighed. Oplever du konflikter eller ensomhed? Hvad med interesser, hobbyer og privatøkonomi? Stress er ofte forbundet med pres i både arbejdsliv og privatliv, hvilket kan føre til “dobbeltstress”.
Dig i behandling: Det er svært at sige generelt, hvordan jeg arbejder med stress, da årsagerne og oplevelserne er meget individuelle. Vi har alle unikke sårbarheder, der kan udløses af stress. Nogle kan udvikle angst, andre bliver deprimerede, og atter andre oplever kropslige reaktioner på grund af stressens påvirkning af immunforsvaret.
Stress: Selvom stress skal tages alvorligt, er det vigtigt at skelne mellem forskellige slags stress. Et godt liv indebærer moderat stress. De fleste vigtige ting i vores liv er stressende. Når noget er på spil for os, oplever vi stress. Noget stress er sundt, andet er usundt. Det er også vigtigt at arbejde med forventningen om lidt stress, når man vender tilbage til arbejde efter en sygemelding. Se evt. denne YouTube-video om “positiv stress”.
Via samtaler og redskaber fra coachingpsykologi og kognitiv terapi, samt min erfaring med erhvervspsykologi, klæder jeg dig på til at leve med mere overskud og ro.
Links:
Den mellemlange test fra National Forskningscenter for arbejdsmiljø i psykisk arbejdsmiljø.
Her har jeg skrevet om ledigheds stress.
Stress kan udvikling sig til angst som du kan læse om ved at klikke på linket.
Youtube video om det tankevækkende perspektiv på “positiv stress”.
Views: 7

