Hvordan bevarer vi empatien i en digitaliseret verden?

Hjerneforsker Jon Sigurd Wegener og Thomas Markersen tager en samtale om hvad der sker med vores empatiske impuls og vores moral når vi kommunikerer så meget over skærm og elektronisk tekst. 

  • Hvordan kan vi bedst definere empati?  – Vi ser på empati som en funktion af bl.a. hormoner, spejlneuroner, imitation, kønsforskelle, stress og evolutionsbiologiske teori. Se mere om korte øvelser mod stress her.
  • Hvordan påvirkes vores empati af skærm- og hjemmearbejde? – Vi drøfter hvordan moderne kommunikation er “fattig” på indtryk og derfor kan få os til at miste empatiske evner, og hvad man kan gøre ved det for at bevare og stimulere empatien.
  • Derudover kommer vi ind på en række tilstødende emner, herunder: klima angst, psykopati, vores behov for relationer, ledelse og hvorfor man skal kunne reducere sin affektive empati i leder rollen. Se mere om at bevare integriteten i leder rollen her. Vi taler os om forskellige udviklingspsykologiske veje til moralske følelser mv.
  • Se med :0)

Her er en kort test, der omhandler empati evner. Testen er baseret på den tredelte definition man ofte benytter i forskningen i empati, og som i øvrigt fremlægges af Jon i vores samtale:

 

Test af empatiske evner i arbejdslivet
Instruktion: Vurder følgende udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor:
1 = Helt uenig
2 = Uenig
3 = Neutral
4 = Enig
5 = Helt enig

Affektiv empati (spontan medfølelse)

  1. Jeg mærker straks, når en kollega virker ked af det eller frustreret.
  2. Jeg føler ofte med mine kolleger, når de står i en svær situation.
  3. Jeg bliver emotionelt påvirket, når jeg hører om andres udfordringer på arbejdet.
  4. Jeg lægger mærke til små tegn, der afslører andres følelsesmæssige tilstand.
  5. Jeg har svært ved at ignorere, når en kollega virker følelsesmæssigt påvirket.

Kognitiv empati (intellektuel forståelse)

  1. Jeg prøver som regel  at sætte mig ind i, hvorfor mine kolleger handler, som de gør.
  2. Jeg forstår hurtigt, når nogen føler sig misforstået eller uretfærdigt behandlet.
  3. Jeg er god til at forstå, hvordan andres perspektiv kan være anderledes end mit eget.
  4. Jeg forsøger at finde løsninger, der tager hensyn til andres behov og ønsker.
  5. Jeg kan ofte forudse, hvordan mine handlinger påvirker mine kolleger.

Adfærdsmæssig empati (empatisk handling)

  1. Jeg tilbyder at hjælpe, når jeg ser en kollega have det svært.
  2. Jeg tilbyder ofte min hjælp, uden at andre behøver at bede mig om det først.
  3. Jeg giver plads til, at andre kan udtrykke deres følelser uden at dømme dem.
  4. Jeg tager hensyn til andres følelser og behov, når jeg træffer beslutninger.
  5. Jeg er den, der tager mig af andre, uden at forvente noget til gengæld

Scoring

  • 15-35: Begrænset empatisk kapacitet. Der er mulighed for udvikling inden for empati. Overvej at arbejde med opmærksomhed, forståelse og handling.
  • 36-55: Moderat empatisk kapacitet. Du er opmærksom på andres følelser, men kan muligvis udvikle dig yderligere ved at balancere dine empatiformer.
  • 56-75: Høj empatisk kapacitet. Du er meget bevidst om andres følelser og behov og handler i overensstemmelse med dette.

Ønsker du at arbejde videre med din empati, kan det hjælpe at træne medfølelsesorienterede mindfulness øvelser. Det er også godt, at øve sig på at lytte mere og tale mindre, her er evner inden for aktiv lytning og assertiv kommunikation afgørende.

Du er også velkommen til at tage kontakt skulle du eller I have behov for coaching, eller en procesfacilitering omkring empati i arbejdslivet: ThomasMarkersen@gmail.com / tlf 28700900

 

 

 

 

 

 

 

Views: 15

share this article

Facebook
Twitter
Pinterest

Still hungry? Here’s more