Vi vil gerne have det godt. Vi vil ikke mobbes, styres, kontrolleres, holdes udenfor, chikaneres, stresses eller på anden måde irriteres af andre mennesker. Spørgsmålet er, om vi kan definere hvad toksisk adfærd er? Herunder eksempler, definitioner og gode råd og vejledning til dig, der måske er lidt toksisk selv? og til dig, der måske lever med toksiske personer i familier, parforhold, arbejdspladser mv.
Tidens termer: Toksisk maskulinitet og toksisk femininitet
Der var en glimrende tråd på twitter. Spørgsmålet lød: Hvad er de 3 kendetegn på henholdsvis toksisk maskulinitet og toksisk femininitet? Herunder gengiver jeg nogle svar. (“M” er kort for “toksisk maskulin” og “F” er kort for “toksisk feminin”). Efter jeg har gengivet dem, vil jeg fokusere mere generelt på toksiske karaktertræk.
Kan du nikke genkendende til nogle af de følgende besvarelser?
Twitter udklip
M – 1) denial of ambiguity, spirituality 2) tendency to objectify others 3) needlessly edgy (many domains)
F – 1) denial of objectivity, abstraction 2) tendency to manipulate 3) overly conformist (many domains)
…
M 1) superiority complex 2) dogmatism 3) insensitivity
F – 1) extreme egalitarianism (“if I can’t be competent, neither can they”) 2) social conformity
3) emotionality
…
M: 1) my condition is 100% my fault 2) failure indicates worthlessness 3) people are tools to get me where i’m going
F: 1) my condition is 100% everyone else’s fault 2) i need to make sure everyone knows i’m a good person 3) my flaws are human. yours make you worthless
…
M – 1. doing drugs in public 2. flaming and griefing in league 3. race science
F – 1) “like” “like” “ummmmm” “hahahhaha” “xoxoxoxoxo” 2. owning a pitbull 3. astrology
…
M – 1)bullying 2)possessiveness 3)stubbornness
F – 1)bullying 2)possessiveness 3)stubbornness
…
Er der sandheder på spil her? You be the judge!
Mens det kønnede perspektiv kan give mening: Det er nemlig en forenkling og systematisering af fænomen “toksisk adfærd”, så det bliver mere overskueligt og forståeligt, kan det også skyde ved siden af. Visse mænd udviser nemlig såkaldt toksisk femininitet og visse kvinder udviser såkaldt toksisk maskulinitet. På en måde bliver det altså også lidt rodet.
I et jungiansk perspektiv ville man imidlertid her kunne sige, at det er fordi visse mænd overidentificerer sig med de feminine principper og visse kvinder overidentificerer sig med de maskuline principper. Tilmed kan man anlægge motivanalyser på denne omvendthed og overveje om disse mænd agerer feminint fordi de gerne vil accepteres (læs: vælges) af kvinderne, og at kvinderne overidentificerer sig med det maskuline, fordi de, i et jungiansk perspektiv, ikke kan lide deres egen femininitet? Men når denne kompleksitet er overvejet – hvilket man kunne skrive lange bøger om, så lad os kridte nogle toksiske karaktertræk op, uden at referere unødigt til køn.
Toksisk adfærd
Der er mange måder at være toksisk på. herunder kridter jeg nogle af de mere grundlæggende former for usocial adfærd op, som jeg har observeret dem. Efterfølgende citerer jeg Zuckerman, der har lavet en faktoranalyse af usociale karaktertræk, med tilhørende personlighedstest (som ikke gratis, og jeg linker derfor ikke til den). Slutteligt ser jeg på, at toksisk adfærd simpelthen kan ses som et udslag af, at man ikke kan finde ud af at få dækket ens psykologiske behov på en bæredygtig måde.
Typer af toksisk adfærd
Mobning. Mobning er en systematisk devaluering, ydmygelse og fornedrelse af et eller flere andre mennesker. De fleste er efterhånden enige i, at mobning er en uting, men denne adfærd stikker dybt. Det er et latent toksisk karaktertræk ved os alle, for det tager afsæt i vores evolutionsbiologisk indlejrede behov for social kontrol: Alle ursamfund har fungeret på præmisset af social kontrol. Man har kontrolleret hinanden med mobning, således at man har kunnet inddæmme uønsket adfærd, og således at man har kunnet etablere forudsigelige og ønskværdige værdier og normer blandt hinanden. Der er altså, i ordets mest basale forstand, tale om uciviliseret adfærd. Mens mobning kan siges at være “toksisk”, skal det nødigt blandes sammen med drillerier, som derimod kan siges at være helt essentielle for gode relationer. Der er en vis kærlighed i drillerier, og den, der viser at han eller hun kan lade sig drille, viser også et tilpas robust ego, der giver adgang til nye fællesskaber. Ingen gider at hænge ud med store og skrøbelige egoer, de, der ikke kan lade sig grine lidt af. Drillerier er som regel ikke toksiske, mobning er altid, pr definition toksisk.
Godt råd: Hver gang du mærker en lyst til ydmyge, eller mobbe, så sig til dig selv “jeg er ikke et urmenneske, jeg er et menneske med højt udviklet moral”. Gentag om nødvendigt.
Overdrevent selvfokus. De fleste irriteres over andre, der har for stort fokus på dem selv. Vi har alle mødt dem, der så bemærkelsesvist mener, at deres egne oplevelser er utroligt meget mere interessante end andres oplevelser, at de uden omtanke fylder rummet og snakken med mig, mig, mig. De kommer i forskellige varianter, nogle skryder og dominerer som var de den største hund på engen, andre synes bare ubevidst inkompetente med deres egoisme. Andre igen er så så søde og sjove, at man bærer over dem, og måske nok underholdes af deres tilsyneladende narcissisme. (Alle typer mener sig, at tilhøre den sidste kategori).
Godt råd: Mind dig selv om, at der også er en verden udenfor din egen kranie skal.
Impulsivitet. Mennesket er først og fremmest et hypersocialt dyr. Vi er lidt ligesom myrer, eller bier, blot med mere bevidsthed. Vi kan lide at forstå det, der foregår omkring os. Vi kan lide at forstå andre. Derfor generes vi af folk der er for hurtige og omskiftelige med deres ord og handlinger, det forvirrer os, og gør os utrygge.
Godt råd: Hvis du er den impulsive type skal du sikre dig, at hænge ud med nogen, der selv er hurtige nok til at kunne følge med. Det er også vigtigt at huske på, at hvis du vil have nogen med på dine idéer og indfald, at du prøver at være strategisk, at du øver dig på empati og sympati, således at du rent faktisk får gjort dig gældende, i stedet for blot at støje i andre menneskers liv.
Psykopati og antisocial adfærd. Mens mobning er noget vi alle kan komme til at deltage i, og mens egoisme og impulsivitet kan ses hos folk uden skyggen af ondskab, er det anderledes med psykopati. Visse mennesker er både følelseskolde, egoistiske og måske endda ondskabsfulde. I de fleste undersøgelser af psykopati jeg har set, fastsættes andelen i befolkningen til op mod 7%. Jeg tror nu at tallet er tættere på 1%, hvis ikke mindre. Der er tale om et karaktertræk der kan kendes på overdreven rethaveri, impulsivitet, ego-sårbarhed og risikovillig adfærd til et punkt, hvor ingen rigtigt har lyst til at være venner med dem, hvorfor de ofte er enspændere.
Godt råd: Hvis du tænker, at du måske er psykopat bør du finde en liste over de hundrede bedste skønlitterære bøger, og starte fra en ende af. Du bliver nødt til at prøve at sætte dig bedre ind i, hvad det vil sige, at være et menneske. Godt råd, især til kvinder: Der findes psykopater på dating portaler, lad være med at holde dig fra at date, men spørg indtil deres kæreste historik og venskaber. Hvis de på en og samme tid er meget kontrollerende, flashy og ikke har nogen gode relationer, skal du vende om på en hæl. Godt råd #2 Hvis du falder for en kvinde/mand, der får dig til at føle dig fantastisk, som samtidigt nedgør dig, så forlad personen med det samme.
Zuckermanns alternative fem faktor model
Gengivet fra wikipedia.
Frygtsomhed
- Neuroticism–anxiety: measures anxiety, fear, general emotionality, psychasthenia, and inhibition of aggression. The factor is also associated with obsessive indecisiveness, lack of self-confidence, and sensitivity to criticism.
Aggression
- Aggression–hostility vs. social desirability: measures aggression, hostility, anger, lack of inhibitory control, and low social desirability. The factor is associated with rudeness, thoughtless and antisocial behaviour, vengefulness, quick temper and impatience.[3
Impulsivitet
- Impulsive sensation-seeking: measures low socialisation, and high psychoticism, impulsivity, and sensation-seeking. The impulsivity items assess lack of planfulness and a tendency to act without thinking. The sensation seeking items describe a liking for thrills and excitement, novelty and variety, and unpredictable situations and friends.[3]
Socialitet
- Sociability: measures affiliation, social participation, extraversion. Assesses liking for big parties and interactions with many people, as well as a dislike of isolation in sociable people versus a liking for the same in unsociable people.[3]
Overaktivitet
- Activity: measures energetic behavior and persistence. This factor is associated with need to keep active and feelings of restlessness when there is nothing to do.[3]
Ned på jorden – hvad handler det hele om?
Toksisk adfærd er, nøgternt set, et udslag af et menneskes forsøg på at imødekomme sine psykologiske og fysiske behov på måder, der ikke er bæredygtige rent socialt. Ofte er den toksiske adfærd også selvsaboterende. Vi må derfor gerne have medfølelse med de såkaldt toksiske – der er noget, de ikke har forstået om tilværelsen.
Her kan du teste hvordan du selv forvalter dine egne psykologiske behov. Der følger også anvisninger til hvordan du kan få dækket dine psykologiske behov på mere bæredygtig manér.