Tilknytningsforstyrrelser i parforholdet – parterapi i København

Referat: Det diskuteres at tilknytningsproblemer ikke kun opstår mellem børn og forældre, men også i parforhold. De forskellige former for tilknytningsforstyrrelser, såsom ambivalent, undvigende og desorganiseret tilknytning fremlægges. Fokus ligger på at udforske utryg tilknytning hos voksne som følge af manglende respons på ens behov i parforholdet. Teksten præsenterer tegn på utryg tilknytning i parforholdet og påpeger, at voksne ikke kun bringer tilknytningsmønstre fra barndommen, men også kan udvikle specifikke tilknytningsforstyrrelser i parforholdet. En vigtig differentiering mellem barnets og den voksnes tilknytningsforstyrrelse introduceres, hvoraf sidstnævnte kan være mere fleksibel og tilgængelig for forandring. Der gives en gennemgang af forskellige tilknytningsforstyrrelser, der kan opstå i parforhold. Teksten præsenterer derefter forslag til løsninger, herunder terapeutiske tiltag og praktiske øvelser som “voksen detox”, brug af samtalekort og fælles meditation.

 

Introduktion

Det gik op for mig, at der ikke bare kan opstå tilknytningsforstyrrelser i relationen mellem et lille barn og dets forældre, men de kan også opstå i parforhold, hvor den ene eller begge parter i løbet af forholdet udvikler en utryg tilknytning. Hvor man for eksempel gerne vil i kontakt med sin partner, men samtidigt afviser partnerens forsøg på at etablere kontakt. Med denne tekst er det mit ønske at kaste lys på dette underfundige perspektiv på parforholdets kvalitet. Det kunne tyde på, at utryg tilknytning ikke bare er noget, som den voksne tager med sig ind i parforholdet grundet egen opvækst historik, men at der er tale om konkrete tilknytningsforstyrrelser, der også kan opstå mellem voksne, ellers trygt tilknyttede mennesker, i parforhold. 

 

Forskellen på barnets og den voksnes tilknytningsforstyrrelse

Der er tale om et emne, eller fænomen, der burde stå lysende klart for enhver, der arbejder med parterapi, og samtidigt er det mig bekendt ikke beskrevet endnu. Derfor kræver det, at vi indleder med forbehold og psykologfaglige overvejelser. 

 

Forskellige grader af alvor

Når det gælder tilknytningsforstyrrelser, der opstår i barndommen, og tilknytningsforstyrrelser, der kan siges at opstå i parforhold, er der tale om forskellige grader af alvor. Hvor barnet med en tilknytningsforstyrrelse i højere grad dannes psykologisk af disse tidlige oplevelser, vil en voksen kunne hjælpes til at opdage og forholde sig undersøgende og kritisk til sit tilknytningsmønster i parforholdet. Her kan den voksne, sammen med sin partner, aktivt begynde at lave det om. Det vil også være sådan, at den voksne ikke nødvendigvis tager tilknytningsmønsteret fra det ene forhold med ind i det andet. 

 

Når man tager en tilknytningsforstyrrelse med ind i parforholdet

Såfremt du er nysgerrig på hvordan tidligt dannede tilknytningsmønstre kan påvirke den voksnes evner til at danne og vedligeholde tryg tilknytning i parforholdet, er du velkommen til at læse denne meget besøgte blog post om emnet her. Nu skal vi forholde os til, om voksne overhovedet kan udvikle en tilknytningsforstyrrelse

 

Kan voksne udvikle en tilknytningsforstyrrelse? 

Principielt set: Ja. 

I hvert fald hvis man spørger et meget stort antal kliniske psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. I flere psykologiske retninger har vi et “indre barn”. En psykisk del af os, der vedvarende bevarer barnets uskyld, behov for trøst og tryghed, nærhed, sjov og ballade. Der er tale om et aspekt af vores psyke, der er afgørende for vores evner til at forelske os og knytte os til et andet menneske. Det er naturligvis ikke den eneste psykiske komponent, der er aktiv i det voksne menneskes tiltrækning til komplet kærlighed i parforholdet, men det har en afgørende betydning. Det efter alt at dømme dette, vores “indre barn” med al dets uskyldighed og sårbarhed, der kan trække sig fra partneren og få os til at udvikle umiddelbart irrationelle men dog selvbeskyttende adfærdsmønstre, der til forveksling ligner visse børns tilknytningsvanskeligheder. Sociale strategier i parforholdet, der vanskeliggør det velfungerende parforhold. Blandt de psykoterapeutiske retninger, hvor man arbejder med dette aspekt af psyken, kan nævnes: psykoanalyse, transaktionsanalyse, gestaltterapi, skematerapi og kontekstualiseret ACT. 

 

Introduktion til tilknytningsforstyrrelserne

Herunder lægger vi ud med et kort oprids af de anerkendte tilknytningsforstyrrelser i barndommen, og følger op med en gennemgang af, hvordan utryg tilknytning kan opstå og vise sig i parforhold. Vi runder af med forslag til hvordan dysfunktionelle tilknytningsmønstre kan opløses. Men først skal vi kvalificere dette perspektiv på parforholdet med en psykologfaglig vinkel. 

 

Børns tilknytningsforstyrrelser

Ifølge forskere i småbørns tilknytning til omsorgspersoner, er der identificeret tryg og utryg tilknytning. Her fokuserer vi på utryg tilknytning. De såkaldte “tilknytningsforstyrrelser”.

Der er tale om psykologiske tilstande, der kan udvikle sig hos børn som følge af manglende eller utryg tilknytning til primære omsorgspersoner i de tidlige udviklingsstadier. Disse forstyrrelser kan have betydelige konsekvenser for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling. Her er et kort oprids af de anerkendte tilknytningsforstyrrelser:

 

Utryg tilknytning

 

I forskningen finder man flere former for utryg tilknytning beskrevet. 

  • Ambivalent
  • Afvisende
  • Desorganiseret
  • Reaktiv tilknytningsforstyrrelse
  • Udskudt tilknytning
  • Inhiberet tilknytning

 

Ambivalent tilknytning

Barnet viser bekymring for adskillelse og kan være overdrevent afhængigt af omsorgspersonen. Samtidigt kan det være svært at trøste. Barnet er således ofte ambivalent i forhold til nære relationer. Cirka 10-15% af amerikanske børn viser dette mønster.

 

Undvigende tilknytning

Et barn med undvigende tilknytning vil være relativt upåvirket af, at forælderen forlader det og vender tilbage. Barnet vil opføre sig ens over for både forælderen og fremmede. Cirka 20% af amerikanske børn viser dette mønster.

 

Desorganiseret tilknytning

Dette er en tilstand, hvor barnets adfærd er inkonsekvent og ofte modsætningsfuld. Barnet kan reagere med forvirring, frygt eller desorientering over for omsorgspersonen. Det er den mest usikre tilknytningsform. Børn med desorganiseret tilknytning har forvirrede og sammenblandede adfærdsmønstre efter genforening. Cirka 5-10% af amerikanske børn viser dette mønster. Et desorganiseret tilknytningsmønster vil i højere grad end de mere almindelige ængstelige tilknytningsmønstre resultere i fejludvikling, såsom et meget højt niveau af aggression og fjendtlighed senere i barndommen.

 

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse

Også kaldet tilknytningsforstyrrelse ved fravær af tilgængelighed af omsorgsperson. Dette opstår, når et barn ikke har haft lejlighed til at udvikle en sund tilknytning i de tidlige år af dets liv. Det kan medføre udfordringer med at etablere og vedligeholde relationer i voksenlivet.

 

Udskudt tilknytning

Dette refererer til tilfælde, hvor barnet i løbet af de tidlige år har oplevet gentagne adskillelser fra de primære omsorgspersoner, hvilket kan påvirke dets evne til at danne stabile tilknytninger senere i livet.

 

Hæmmet tilknytning

Dette kan opstå, når et barn undlader at udvikle normale tilknytningsmønstre og viser begrænset interesse for sociale interaktioner. Barnet kan virke indifferent over for omsorgspersoner eller nægte at deltage i gensidige aktiviteter.

 

En central tilføjelse

Disse tilknytningsforstyrrelser kan have langvarige konsekvenser for individets mentale sundhed, sociale interaktioner og generelle velvære. Professionel intervention, såsom terapi og støtte fra omsorgspersoner, er ofte nødvendig for at adressere og håndtere disse forstyrrelser og fremme sund tilknytning. 

 

Herunder vil vi lave en akse fra barnets udvikling af en tilknytningsforstyrrelser til voksne menneskers udvikling af tilknytningsforstyrrelser i parforholdet, ved at se på tilknytningsforstyrrelsernes funktioner. Når man forstår funktionen, er det nemt at se, hvordan voksne mennesker også kan udvikle noget, der kan minde om barnets tilknytningsformer. 

 

Funktionen ved en tilknytningsforstyrrelse

I den generelle psykologfaglige litteratur har man, så vidt jeg kan se, fokuseret på en kategorisering samt finkornet beskrivelse af hvordan disse tilknytningsmønstre kommer til udtryk, samt hvordan de kan påvirke det voksnes menneske evne til at knytte sunde relationer i voksenlivet. Der er sjældent det store fokus på barnets motivation for at udvikle de typer tilknytninger det gør. Det er ærgerligt, for her kan man finde meget forståelse og indsigt i tilknytningsmønstrenes grundlæggende årsager. 

Når det gælder tilknytningsforstyrrelser, bør man, som jeg ser det, derfor først og fremmest se på funktionaliteten af den adfærd, man ønsker at beskrive. 

 

Ved at kaste et lys på funktionerne af de forskellige tilknytningsformer, bliver det med ét åbenlyst, at disse forstyrrede tilknytningsmønstre kan opstå gennem hele livsforløbet. For det, som udspiller sig en relation mellem mor og barn, der kan lede til en tilknytningsforstyrrelsen, kan også opstå i et parforhold senere i livet: 

 

Funktionerne ved utryg tilknytning

Utryg tilknytning er bl.a kendetegnet ved et barns manglende forståelse for eget behov for nærvær, samt ofte en manglende villighed til at give sig hen til den omsorg og trøst, som forældrene tilbyder barnet. I forhold til at forstå funktionen bag disse adfærdsformer, skal vi stille spørgsmålene: 

 

Hvorfor reagerer barnet på en undvigende eller tvetydig (ambivalent) måde? 

 

Hvad kan årsagerne til den adfærd være? 

 

Disse adfærdssystemer vil sædvanligvis opstå på baggrund af en generel manglende respons på barnets behov. 

 

  • Hvis barnet gentagne gange har oplevet, at deres behov ikke er blevet opfyldt, kan barnet udvikle en forsvarsmekanisme, der går på, at afværge eller minimere egne følelsesmæssige behov for at undgå skuffelse eller smerte. 

 

  • Et barn kan opleve ambivalens eller usikkerhed omkring dets egne følelser fordi det ikke er blevet mødt i dem på tilstrækkelig vis. Denne usikkerhed kan føre til en afvisning af kontakt fra forælderen, især i forbindelse med trøst, da barnet måske ikke er sikker på, hvordan det skal håndtere eller modtage følelsesmæssig støtte på disse nu, svært forståeligt indre tilstande.

 

  • Tidlige adskillelser eller tab: Hvis et barn oplever gentagne adskillelser fra omsorgspersonen eller tab af vigtige relationer i tidlig barndom, kan det føre til udviklingen af utryg tilknytning. Man kan også sige, at barnet lærer at finde trøst i at trække sig, for det kan i hvert fald stole på en eller stabil tilstand i “alenehed”. 

 

Utryg tilknytning i parforholdet

 

Nu skal vi se på, om det samme kan opstå i et parforhold?

 

Situationen vil sædvanligvis opstå på baggrund af en generel manglende respons på den ene partners behov. 

 

  • Hvis partneren gentagne gange har oplevet, at hans eller hendes behov ikke er blevet opfyldt, kan han eller hun udvikle en forsvarsmekanisme, der går på, at afværge eller minimere egne følelsesmæssige behov for at undgå mere skuffelse eller smerte. “Jeg vælger at lade være med at vise min sårbarhed, for jeg har ikke tillid til din omsorg.” / “hvis du ikke elsker mig, tør jeg ikke give mig hen til dig”

 

  • En partner kan opleve ambivalens eller usikkerhed omkring egne følelser fordi de ikke er blevet mødt i parforholdet på tilstrækkelig vis. Denne usikkerhed kan føre til en afvisning af kontakt fra partneren, især i forbindelse med trøst, da man måske er blevet usikker på ægtheden egne fornemmelser. Det er blevet udbredt at tale om at man kan føle sig “gasligthed” i et parforhold, hvilket måske er det begreb, vi må benytte for at forstå hvordan og hvorfor en partner kan udvikle utryg tilknytning i parforholdet. 

 

  • Overraskende eller langvarige adskillelser eller tab: Hvis en partner oplever længere perioder uden interesse fra den anden (at man fx aldrig modtager søde SMS’er), kan det føre til udviklingen af en utryg tilknytning. Man kan også sige, at partneren der oplever følelsesmæssig og/eller reel adskillelse, lærer at finde trøst i at trække sig, for det kan i hvert fald stole på at finde trøst med sig selv, eventuelt med computerspil, hashmisbrug, sårbare samtaler med andre, fx venner eller veninder. 

 

Der er muligvis utryg tilknytning på spil i jeres parforhold, hvis:

  • I ønsker at være sammen, og samtidigt er trætte af hinanden. 
  • Hvis I ikke har lyst til at forlade hinanden, og samtidigt afviser den andens forsøg på at vise omsorg og kærlighed. 
  • Hvis I projicerer negative intentioner til den andens forsøg på at vise omsorg og interesse. 
  • Hvis I ikke har lyst til at være sårbart ærlige med hinanden
  • Hvis I hellere lukker jeres svære følelser inde, end at dele dem
  • Hvis du oplever mere tvivl end vished om din partner er rigtig for dig
  • Hvis du trækker dig, fordi du tænker at du ikke behøver kærlighed fra den anden
  • Hvis du undlader at indlede kærlig kontakt til din partner

 

Hvad gør man så?

 

Der er mange veje til Rom. Mange typer parterapi adresserer indirekte den slags tilknytningsmønstre. For at håndtere nævnte tilknytningsmønstrene direkte, er I velkomne til at tage fat i mig for en nærmere analyse af jeres mønstre. Vi kan tage en test af jeres tilknytningsstile og kombineret med et interview kan vi tilrettelægge nogle tiltag, som I kan prøve af mellem sessionerne. Herunder kan du læse om nogle tiltag I kan prøve af selv. Tiltag affødt af vores diskussion om opståede tilknytningsforstyrrelser i parforholdet: 

 

Voksen detox – i en måned

Tænk i “indre barn”. Dit indre barn skal lære at føle sig tryg og elsket i dit parforhold. Hvordan gør man så det. Lad os starte med det, man ikke skal gøre: 

 

  • kritisere
  • grine ad
  • hæve stemmen
  • prøve at vinde med ord
  • gå køligt rationelt til værks i samtaler
  • ydmyge
  • være kedelig
  • irettesætte

 

Det man kan gøre mere af: 

  • lytte til musik sammen
  • lave unyttige ting sammen, fx spille dart eller spille kort. 
  • give jer hen til kærtegn (uanset hvor skræmmende/forkert det måtte føles)
  • gå i bad sammen
  • lad være med at stille kedelige krav
  • acceptere rod og kaos
  • gøre fx rengøring og madlavning lidt sjovere
  • respekter hinanden (børn trækker sig fra relationer ved første tegn på manglende respekt)

 

Samtalekort 

Der findes efterhånden mange forskellige typer samtalekort, nogle kedelige, nogle virkeligt gode. Alle samtalekort passer ikke til alle. Jeg vil anbefale at I køber et forskellige, en flaske vin, og sætter jeg ned og skiftes til at give hinanden kort, som skal besvares. Når det gælder samtalekort skal især kvinder styre sig selv fra at ville gå  i dybden med ét spørgsmål, og tolerere at man går fra det ene til det andet, da det kan være mere trygt for mange mænd, der helst ikke vil udspørges for alle mulige nuancer vedr. et enkelt emne. 

 

Mediter sammen

Hver aften mediter i 20 minutter sammen. Det kan gøres på forskellige måder. Se om I kan meditere synkront med jeres åndedræt mens i holder hånd. Alternativt find det første bedste mindfulness spor på spotify eller Youtube og mediter minimum 10 min pr gang min 5 gange pr uge i en måned. 

 

Sårbar dialog i “samtaletrekanten”

Baseret på jungiansk teori, har jeg udfærdiget en kommunikationsmodel, der sikrer at begge parter holder sig i ikke-dømmende felt sammen. En form for dialog hvor tilknytningsmønstrenes mange forsvar aktivt forhindres. Det er dog for avanceret at folde tiltstrækkeligt ud her, men du eller I er meget velkomne til at tage kontakt for at høre nærmere på tlf 28700900. Eventuelt send SMS, så finder vi en hurtig tid. 

FOTO

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.