Til alle overtænkere derude… Essay om at tvivle og 3 gode råd

—o0O Essay om at tvivle, samt 3 gode råd  O0o—

  Almindelig tvivl

En stor andel af dem, der søger psykologhjælp, overvejer, hvad de skal stille op med job, parforhold, singleliv eller deres relationer mere generelt. De oplever at bekymre sig mere, end hvad godt er. 

Mange tvivler over hvad de vil med hvem, eller med hvem, de vil hvad. Hvad de skal og bør og måske burde have gjort. Som entrerede de med et rodet manuskript over tilværelsen. Derfor begynder samtaler sædvanligvis med afklarende og udredende spørgsmål. Tvivlen, der således præsenteres, rangerer fra en voldsom rastløshed eller akut krise, hvor et valg skal træffes her og nu, til den stille tvivl, der måske har naget i årevis. Mange har således en følgesvend af en privat tvivl, om hvorvidt de fejler noget alvorligt, om de er elsket, er anderledes, gode nok, smukke eller værdige. Ofte tror de, at de er ene om denne tvivl. De tager fejl. Det, som vi alle har tilfælles, er faktisk tvivl. Men vi deler den bare ikke så tit med andre, for tvivlen er med eksistentialisten Albert Camus’ ord, det mest private vi har, hvorfor vi er forsigtige med at dele den med andre. Man ville blive betragtet, som gik man nøgen ned af strøget, hvis man drøftede sin tvivl med alt og alle.  

Den mere indgroede, eller vanemæssige tvivl

Nogle fortæller om en tvivl, der viser sig så indgroet, at de alligevel ikke vil af med den?

Som sad de med en gammel slidt frakke, de nægtede at tage af. Deres tvivl er blevet tryg, omend tung og uklædelig. En anden metafor giver også mening her: Som befandt de sig i en enorm og endeløs labyrint, de ikke ville forlade, fordi de var blevet fastlåst på at finde den saliggørende vej ud. Her kan man som psykolog godt blive lidt frustreret. Det er svært at hjælpe den, der ikke vil, eller bare ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Men den type er lidt sjælden. Man kan sige, at deres tvivl tager afsæt i en misforståelse: Der er nemlig ikke én løsning på noget som helst menneskeligt, ikke én vej ud, hvorfor man hellere bør rejse sig op og få syn for sagen, og erkende at labyrinten går alle veje. Her vælger man så en retning, bare en eller anden retning med tillid til, at det er godt, eller at valget vil kunne lede til noget godt. (Det vender vi tilbage til forbundet med de gode råd til tvivlere, der følger.)

 

Dybere eksistentielle kriser

Der er også en mere uudgrundelig eksistentiel tvivl.

De fleste kan af og til undre sig over, hvad det hele handler om. Men dagligdagens rutiner opløser som regel de filosofiske strabadser, som gned man søvn ud af øjnene. Og så er der de unge, de intellektuelle og de mere følsomme. De, der naivt kigger op på himlens dyb og uforvarende, spiddes af en gennemtrængende kulde, reduceret til magtesløse vidner til en ærefrygtindgydende skønhed og nådesløs intethed på en og samme tid. Denne eksistentielle angst er kendetegnet ved en oplevelse af at være omgivet af ting man ikke kan nå. Steder man ikke kan gå. En følelse af, at man kan se mere, end man kan forstå. Det er måske den kritiske case, der forklarer tvivlens kerne: At man altid kan se mere end man kan forstå. At der altid er mere end man kan forstå. At man derfor aldrig helt kan gribe om tingene. Læs: at man aldrig, med sit sind, helt kan begribe det, der foregår.

Den tidlige eksistentialist Søren Kierkegaard fyldte det ærefrygtindgydende tomrum ud med Gud for at finde sjælero. Det kaldte han et “spring”, selvom man ligeså vel kunne kalde det en overgivelse, eller en sød og tilgivelig “regression”; en barnliggørelse af sig selv med projektion af familiaritet på det ukendte, jævnfør den altseende og beskyttende “Gud Fader i himlen” således placeret oven over os. Den nyere eksistentialist, Albert Camus, tvang sine øjne åbne og fyldte det ud med fodbold, rejser, middage og kvinder, når han ikke koket indrammede det ubegribelige med poetisk hengivenhed og hermed tog ejerskab, eller menneskeliggjorde det. Det synes jeg, i al sin ydmyghed og tapperhed er mere ærligt, og derfor at foretrække frem for at forsøge at afsige sig ejerskabet af oplevelsen af ubegribelighed til døde profeters skrifter, eller golde naturvidenskabelige betragtninger. Det burde ikke være en hemmelighed, men de gode forfattere har jo allerede vist os, at lyrikken er det’ets menneskelige spejl. Men nu har vi måske talt ud af tangent, beklager. I det nærværende essay vil jeg forsøge at forholde mig positivt til oplevelsen af tvivl.

Tvivl som grundvilkår

Man bør, tænker jeg, anskue tvivl som tænkningens følgesvend.

Man kan endda se tvivlen som tegnet på, at man er menneske. Et godt menneske endda. Dyr kan ikke tvivle som os, for tvivlen indebærer komplekse mentale operationer, hvor man stiller scenarier op og sammenligner dem i sin fantasi. Tvivlen signalerer at du er et tænkende menneske. Tvivlen kan også signalere at du er et godt menneske: Du vil gerne det gode og du har mange valg, ergo kan du, eller bør du tvivle, i hvert fald af og til. Man kan altså sige, at det er tegn på godhed og intelligens, at tvivle.

Nogle gange tager tvivlen dog som nævnt og stjæler livskvalitet. Og det kan vi jo ikke have. Vel? Der er mindst 3 løsninger på det vi kan kalde “over-tvivl”, eller der, hvor tvivlen koster for meget på livskvaliteten.

Løsning 1: Skaf dig flere erfaringer

Når du er i stor tvivl om noget, kan det være tegn på at du ikke er aktiv nok i dit liv. Din tvivl kan nemlig afsløre, at du mangler information til din intuition!

Her er logikken, der er på spil: Man træffer som regel valg med intuitionen og din intuitions kvalitet beror på den mængde erfaringer du har gjort dig. Intuitionen er ingenting uden erfaringer. Således er den første løsning, at kaste sig ud i det og undersøge og afsøge det felt det handler om. Du ved fx ikke om du skal skifte karriere, og du tænker og tænker og tænker uden at komme nærmere på en afklaring. Løsning: Søg jobs, gå til jobsamtaler, kontakt en headhunter, snak med folk der sidder i jobs du er nysgerrig på. Med god aktivitet og tilegnelse af mere information vil du styrke din fornemmelse (intuition) for det rette valg for dig. En dag vågner du op med en god mavefornemmelse for hvad du vil. Såre simpelt. Opsummerende: Når du har erfaret mere indenfor det område du tvivler på, des mere styrker du din intuition for de rette valg. Intuitionen giver en følelse af sikkerhed i forhold til valg.

Løsning 2: Dyrk din tvivl på konstruktiv vis

Mange store filosoffer har forholdt sig til den tvivl, der følger med tilværelsen og benyttet den som brændstof til kreativitet og produktivitet. Vi har allerede nævnt Albert Camus, der bogstaveligt talt gjorde en dyd og en kunst ud af sin tvivl. En af hans store inspirationer var Michel de Montaigne, der fandt så meget værdi ved sin tvivl, at det motiverede ham til at skrive 107 epokegørende essays i midten af femtenhundredetallet. Montaigne elskede paradokset. Han kunne i sine essays argumentere for to modsatrettede synspunkter (fx at man skal forhandle når ens by bliver invaderet, for at redde livet, og man skal ikke forhandle når ens by bliver invaderet, for en forhandling kan gå helt galt). Her, med disse fortællinger, efterlader han os læsere med en tvivl, med en opfordring til at vi må tænke selv, at der ingen der kan give os en løsning som sådan. Faktisk er dette felt, at man netop ikke ved særligt meget med sikkerhed, et sted hvor du oplever stor frihed. En frihed, der er synonym med selvstændig tænkning, med individuel suverænitet, med “dig”, dybest set dig. Der er altså meget “dig” i tvivlen, hvorfor den derfor også er ret privat. Du kan med fordel efterligne nogle af disse store “tvivlere” og selv begynde at skrive dagbog med dine refleksioner, ikke ulig det essay du netop har læst.

Dog vil jeg tilføje at det er helt okay, at du deler din tvivl med en psykolog som mig, det er ligesom mit job at drøfte din tvivl med dig med fuld tavshedspligt.

Løsning 3: Giv dig hen til andre

Især hvad angår den eksistentielle tvivl, er den åbenbare løsning: Som regel vil følelsen af fremmedhed eller rådvildhed i verden opløses i kærtegn, øjenkontakt og gode samtaler. Der er ingen grund til at stirre ud i stjernehimlen med ængstelig betagelse, når du kan give dig hen til øjne, der funkler endnu smukkere og dybere, end mælkevejen selv.

—000OOO Tak fordi du nåede så langt. Pun intended     OOO000—

Interesseret i en psykologsamtale? 


Psykologhjælp 55 min: 1450,-

Parterapi 85 min. 2200,-

Coaching/erhvervspsykologisk rådgivning/supervision 55 min. 1700,- ex moms 

Klippekort og rabatter:

8 sessioner psykologhjælp 10.600,- (besparelse 1.000,-) 

5 Sessioner parterapi: 10.000,- (besparelse 1.000,-)

Hos mig kan du benytte sundhedsforsikringer og Sygesikring Danmark. Jeg tager desværre ikke imod lægehenvisninger. 

Afbud på dagen? Betal halv session. 

Man kan få tilsendt faktura eller betale via mobile pay erhverv nr: 202131 

Såfremt du er studerende, pensionist eller på anden vis økonomisk udfordret, er du velkommen til at skrive til mig og beskrive din situation, så kan ekstra rabatter komme på tale. 

Kontakt: Thomas.markersen@gmail.com / Tlf.: 28700900

Adresse: Løngangstræde 37b, 3. tv, 1468 Kbh K

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: