Skizotypi. Hvad er det, hvad forårsager det, hvad vedligeholder det og hvad kan man gøre ved det?

 

I det følgende vil vi se på skizotypisk personlighedsforstyrrelse (fremover STP). Det er bl.a. interessant fordi mange har det, uden at vide det. De søger måske behandling for ADHD, PTSD, angst eller depression, uden at vide at hovedårsagen er denne personlighedsforstyrrelse. 

 

Spørgsmålene er: Hvad er det, og hvad kan man gøre ved det? 

 

Det er her problemerne begynder. 

 

Der er i forskningen megen diskussion om klassifikation, diagnose billede med videre og meget generelle gode råd. Der er imidlertid en mangel på gode teorier om, hvad det egentlig er, hvad der holder det ved lige og hvad man kan gøre i psykoterapeutisk henseende. Det tegner et nedslående billede. 

 

På baggrund af forskningen og min erfaring, vil jeg forsøge at gøre mig klogere på STP, og du er velkommen til at læse med. Jeg er ikke psykiater og har arbejdet inden for “normal området” alle mine år som psykolog. Derfor skriver jeg heller ikke så som ekspert på STP. Mit afsæt er en dyb nysgerrighed. Hvis du har arbejdet indgående med STP eller du lider af STP, er du meget velkommen til at kommentere på artiklen. Artiklen er et “work in progress”, hvis du kommer forbi en stavefejl undervejs, eller en knoklet sætning beklager jeg på forhånd. 

 

Indholdsfortegnelse

Definitioner

  • DSM Kriterierne for diagnosen skizotypisk personlighedsforstyrrelse
  • ICD 11 diagnosen
  • Patienthåndbogen, en opsummering
  • Relevante podcasts
  • Hvordan opleves det at have skizotypi
  • De tre overordnede faktorer

Selvhenførende og magisk tænkning

  • Den selvopfyldende profeti og onde cirkel
  • Det alment menneskelige behov for at betyde noget
  • Magisk tænkning
  • Behovet for positiv selvagtelse og forstærkning af STP 
  • Passiv aggression
  • Et par overvejelser om psykoterapi
  • Et ufuldent selv nedenunder den mærkelige tænkning
  • Kontakt med kroppen som kilde til selvet og et stærkere ego
  • Om oplevelsen af tomhed og at være som en fremmed i verden

Oddness – mærkeligheden ved udseende, talestil mv. 

  • Utilstrækkelige mentale modeller over verden 
  • “Dannelse” som indføring i tilværelsen
  • Du er ikke mærkelig, din tænkning er bare kreativ

Komorbiditet

Ætiologi – årsager til STP

  • Arvelighed
  • Udvikling 
  • Dopamin mangel 
  • TIng man kan gøre for stimulere mere dopamin
  • Stress
  • Utryg tilknytning
  • Voksen udviklingspsykologi 

 

— Vi lægger ud med de etablerede definitioner.

 

Definitioner

DSM kriterierne for diagnosen skizotypisk personlighedsforstyrrelse

 

For at kunne få en diagnose for skizotypisk personlighedsforstyrrelse (STP) i USA, skal en person opfylde kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5). 

 

Ifølge DSM-5 er skizotypisk personlighedsforstyrrelse (herefter: STP) defineret som et vedvarende mønster af usædvanlige tanker og adfærd, der er karakteriseret ved social og interpersonel dysfunktion og et markant ubehag i interpersonelle situationer.

 

De diagnostiske kriterier for STP ifølge DSM-5 er:

A. Et vedvarende mønster af social og interpersonel dysfunktion, der er ledsaget af usædvanlige tanker og adfærd, der adskiller sig fra normen for den pågældende kultu

B: Usædvanlige tanker og adfærd, der inkluderer mindst fem af følgende træk:

  1. Ideer om henfald, tankeoverførsel eller andre former for overnaturlige fænomener
  2. Usædvanlige opfattelser eller forestillinger, herunder kropsfornemmelser
  3. Usædvanlige talemønstre eller sprog, herunder metaforisk, overfladisk eller kryptisk tale
  4. Mærkelige adfærd eller udseende, herunder ekscentrisk påklædning, mærkelige bevægelser eller usædvanlige gestus
  5. Mangel på nære venner eller fortrolige relationer ud over første grads familiemedlemmer
  6. Overdreven social angst, der ikke aftager over tid, og som ikke skyldes fysisk udseende eller social færdighedsmæssige mangler
  7. Mistænksomhed eller paranoia i forhold til andre, der ikke når op på niveauet for vrangforestillinger [dvs. ikke-psykotisk paranoia].   

C. De usædvanlige tanker og adfærd skal have startet i tidlig voksenalder.

D. Symptomerne må ikke skyldes virkningen af stoffer eller medicinske tilstande.

E. Symptomerne må ikke skyldes en anden psykisk lidelse, såsom skizofreni, bipolar lidelse eller autismespektrumforstyrrelser.

Det er vigtigt at bemærke, at kun en kvalificeret sundhedsprofessionel kan foretage en præcis diagnose af STPD, og at ovenstående kriterier kun er en oversigt. En grundig vurdering af en persons symptomer og historie er nødvendig for at stille en præcis diagnose og udarbejde en passende behandlingsplan.

 

ICD 11 definition af skizotyp personlighedsforstyrrelse 

 

Hermed definitionen som benyttet i det danske sundhedsvæsen. 

 

Skizotypi er en personlighedsforstyrrelse, der er karakteriseret ved at have usædvanlige eller excentriske tanker, adfærd og udtryk. Personer med skizotypi kan opleve vrangforestillinger, overbevisninger om magiske kræfter, hallucinationer og mistænksomhed eller paranoia.

Symptomerne på skizotypi kan ligne nogle af symptomerne på skizofreni, men de er normalt mindre alvorlige og ikke så omfattende. Personer med skizotypi kan også have problemer med at opretholde interpersonelle relationer og kan opleve sociale vanskeligheder. Skizotypi kan også være forbundet med en øget risiko for at udvikle skizofreni eller andre psykiske lidelser.

 

Ifølge den internationale diagnosemanual, ICD-10, er de diagnostiske kriterier for skizotypi:

A Et vedvarende mønster af social og interpersonel dysfunktion, der er ledsaget af nogen grad af usædvanlige tanker, opfattelser, oplevelser og adfærd.

B Mindst tre af følgende symptomer skal være til stede, hvor mindst et af dem skal være symptomer på tankegang eller opfattelse:

  1. Usædvanlige opfattelser eller magiske tænkning, som påvirker adfærden og er ikke i overensstemmelse med subkulturelle normer.
  2. Usædvanlige sanseoplevelser, herunder kropsfornemmelser.
  3. Mærkelige tanker eller tale, herunder metaforiske eller kryptiske taler, eller at have hørt stemmer.
  4. Usædvanlige ideer om, hvad der er en form for overbevisning omkring at have særlige evner, at være udvalgt eller at have en særlig skæbne.
  5. Usædvanlige adfærd og udseende, herunder excentrisk eller underlig adfærd, påklædning eller kropsudtryk.     

C. Symptomerne skal være til stede i mindst et år.

D. Skizotypi-diagnosen bør ikke gives, hvis symptomerne er bedre forklaret af en anden psykisk lidelse som skizofreni, bipolar lidelse eller depression med psykotiske symptomer.

E. Skizotypi-diagnosen kan ikke gives til børn under 12 år.

 

Husk: Det er svært at diagnosticere sig selv. Husk også, at selv psykiaterne er ofte uenige om diagnoserne. Disse diagnoser har store overlap. Disse overlap har gjort, at man har forsøgt at præcisere hvad der kendetegner det, vi kalder skizotypi. 

 

Herunder er også en god opsummering: 

 

Patienthåndbogen, en opsummering 

  • Mange mener, at dette er en mild form for skizofreni
  • Vedkommende udtrykker evt. følelser der ikke passer til situationen, ræsonnerer måske på en for andre ulogisk måde og trækker sig evt. tilbage fra kontakt med andre
  • De tror af og til, at de har ekstraordinære egenskaber, eller at urelaterede hændelser er knyttet til dem på en eller anden vigtig måde. Dette kaldes magisk tankegang [min tilføjelse: og selvhenførende tænkning]
  • De er ofte optagede af deres egne (som for andre undertiden kan virke sære) aktiviteter og har vanskeligt ved at koncentrere sig over længere tid. Deres tankegang er vanskelig at følge for andre.

KIlde: Personlighedsforstyrrelser – Patienthåndbogen på sundhed.dk

Relevante podcasts

Der er også gode podcasts om STP. Se bl.a. “Lidelsen længe leve” kapitel 13 om Skizotypi. Den er på dansk. Eller “Living with schizotypal disorder, with Aviana B.” 

Denne podcast er også god: 

https://open.spotify.com/episode/5AfJlKyDnW1gZulXKJCxDV?si=fbebfc7c3cc84089 (skal betales for) 

 

Hvordan opleves det, at have skizotypi?

Personer med skizotypi oplever ofte en række usædvanlige tanker, forestillinger og adfærd, der adskiller sig fra det, der anses for normalt i deres kultur og samfund. De kan opleve en følelse af isolation og fremmedgørelse fra andre, og kan have svært ved at etablere og opretholde nære relationer og venskaber.

Mere specifikt kan personer med STP opleve følgende symptomer:

  • Usædvanlige eller magiske tankemønstre og overbevisninger, såsom ideer om at have overnaturlige evner eller oplevelser af henfald eller tankeoverførsel.
  • Mærkelige eller bizarre ideer eller forestillinger, der kan virke inkonsekvente eller svære at følge for andre.
  • Usædvanlige talemønstre eller sprogbrug, herunder metaforisk eller kryptisk tale, som kan gøre det svært for andre at forstå eller følge med.
  • Excentrisk adfærd, der kan inkludere mærkelig påklædning, unormal eller overfladisk kropsholdning og gestus eller overdreven eller underudviklet øjenkontakt.
  • Social angst og manglende evne til at opbygge nære relationer eller opretholde venskaber uden for familien.
  • Mistænksomhed eller paranoia i forhold til andre, der kan føre til isolation og ensomhed.
  • Oplevelser af uforklarlige fornemmelser eller sanseoplevelser, såsom hallucinationer eller forvrængede kropsfornemmelser.

 

Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer ikke nødvendigvis er til stede hos alle personer med STP, og at symptomerne kan variere i intensitet og hyppighed. Personer med STP kan have en normal eller høj intelligens og kan have succesfulde karrierer og relationer, selvom de kan have vanskeligheder med at passe ind i samfundet på grund af deres usædvanlige tænkning og adfærd.

 

Overordnede overvejelser om psykoterapi 

Når man forsøger at give psykoterapi til en person med skizotyp personlighedsforstyrrelse, kan der opstå visse udfordringer på grund af karakteristika ved denne lidelse. Nogle af de potentielle problemer omfatter:

  1. Paranoid adfærd og mistillid: Personer med skizotyp personlighedsforstyrrelse kan opleve paranoid adfærd og mistillid over for andre, hvilket kan gøre det svært at opbygge et terapeutisk forhold baseret på tillid og samarbejde. 
  2. Sociale vanskeligheder: Skizotyp personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved social isolation og problemer med interpersonelle relationer. Dette kan gøre det vanskeligt for terapeuten at etablere et tilstrækkeligt niveau af interpersonel kontakt og forståelse af personens behov og ønsker.
  3. Forvrænget tænkning og adfærd: Personer med skizotyp personlighedsforstyrrelse kan have forvrænget tænkning og adfærd, som kan gøre det svært at kommunikere og forstå deres tanker og følelser. De kan også have usædvanlige og forvirrende oplevelser, som kan være vanskelige at håndtere i en terapeutisk sammenhæng.
  4. Manglende motivation: Personer med skizotyp personlighedsforstyrrelse kan have svært ved at opretholde motivationen til at deltage i behandling over tid. Dette kan gøre det svært at opnå varige forbedringer i deres tilstand.
  5. Komorbiditet: Personer med skizotyp personlighedsforstyrrelse kan også have andre psykiske lidelser eller problemer, såsom angst eller depression. Disse komorbide tilstande kan gøre det vanskeligere at behandle skizotyp personlighedsforstyrrelsen og kan kræve en mere kompleks tilgang.

 

STP kan brydes yderligere ned i 3 overordnede faktorer: 

For at skabe mere overblik over kriterierne for opfyldelse af diagnosen, kan man bryde den ned i 3 overordnede faktorer: 

 

Kognitive-perceptuelle/opfattelsesmæssige – mærkelige synspunkter/fortolkninger af det der sker, selvhenførende tænkning og mistænksomhed/paranoia. (‘odd beliefs,’ ‘perceptual disturbances,’ ‘ideas of reference,’ and ‘paranoia/suspiciousness’)

 

Det mellem menneskelige – ingen nære venner, social angst og +/- begrænset affekt – affektfladhed/følelses tom. 

 

Disorganiseret/”mærkelighed”  – mærkelig tale/tanker, mærkelig adfærd, -/+ begrænset affekt – affektfladhed/følelses tom. (Disorganized/Oddness ‘odd speech/thought,’ ‘odd behavior,’ 

 

Kilde: 

Schizotypal Personality Disorder: A Current Review – PMC

 

Disse 3 faktorer overlapper imidlertid med andre personlighedsforstyrrelser. 

 

Mine fremhævelser i “fed”: 

 

“Recent findings however have indicated that despite the validity of such a 3-factor solution among the 9 diagnostic criteria of SPD criteria, only the Cognitive-Perceptual and Oddness factors persisted when examining the factor among all DSM-IV personality disorder criteria.” – ibid. 

 

Det er altså kun den 1) kognitive-opfattelsesmæssige særegenhed (groft sagt “indre mærkelighed”) og 2) “disorganiseret/mærkværdigheden”, eller “oddness” (groft sagt “en mærkelighed der kan ses af andre”), der kendetegner den skizotype personlighed. 

 

“Moreover, when all DSM-IV personality disorder criteria were examined, ‘paranoia/suspiciousness’ was associated with a factor that essentially consisted of Paranoid Personality Disorder (PPD) criteria; ‘no close friends’ was associated with the same criteria from Schizoid Personality Disorder (SCPD); and, ‘social anxiety’ was not related to any clinically coherent factor. Moreover, the social anxiety and no close friends criteria of STP were significantly correlated with a number of personality disorder diagnoses. Thus, the Interpersonal domain (as well as ‘paranoia/suspiciousness’) did not appear to be useful in discriminating STP from other personality disorders.” 

 

Man kan altså på baggrund af denne forskning ikke som udgangspunkt slutte noget om STP på baggrund af en klients sociale angst og manglende venner. Disse kriterier kan forekomme samtidigt med STP, men er ikke nødvendigvis tegn på STP. De kan lige så vel være tegn på andre personlighedsforstyrrelser. 

 

Alle er ikke helt enige i dette perspektiv. Ifølge denne podcast https://open.spotify.com/episode/5AfJlKyDnW1gZulXKJCxDV?si=fbebfc7c3cc84089 ses frygten for at blive vurderet negativt af andre (jf. nævnte social angst) som et helt afgørende element i STP. Det kan jeg godt nikke genkendende til i det omfang, at STP personens selvvalgte sociale isolation må antages, i en eller anden udstrækning, at være forårsaget af en frygt, eller i det mindste ubehag ved det sociale liv. Måske skal det ses sådan, at DSM kriterierne for de forskellige personlighedsforstyrrelser godt må overlappe uden af at af den grund mister validitet. Ergo må vi godt tænke, at den “sociale angst”, også kan ses som en væsentlig ingrediens i diagnosebilledet. Med det forbehold, at mange med STP kan være så afskåret fra deres følelsesliv, at de kan have social angst uden egentlig at registrere det, men de mærker det nok til at ville trække sig fra det sociale liv.

 

Ikke desto mindre finder nævnte forskning frem til følgende kernetræk, der differentierer STP fra andre personlighedsforstyrrelser: 

 

“Cognitive-Perceptual criteria (namely, ideas of reference, odd beliefs, and perceptual disturbances) have been shown to exhibit high sensitivity and moderate positive predictive value (PPV) in terms of diagnosis of STP; Oddness criteria (odd behavior, odd speech/thought process, and restricted affect) exhibited the highest PPV for the STP diagnosis.”

Det vil sige, at nogle træk er mere sigende for, om en person har STP eller ej. Der er altså ifølge forskningen to primære faktorer, den ene mere betydningsfuld end den anden:

 

1) Dette er den mest sigende faktor: Disorganiseret/”mærkelighed”  – mærkelig tale/tanker, mærkelig adfærd, -/+ begrænset affekt – affektfladhed/følelses-tom (odd behavior, odd speech/thought process, and restricted affect). Altså det mere adfærdsmæssige, det, der kan “ses” af andre, det der kommer til udtryk.

2) Herefter kommer: Kognitive-perceptuelle/opfattelsesmæssige forstyrrelser – mærkelige synspunkter/fortolkninger af det der sker, selvhenførende tænkning og mistænksomhed/paranoia. (‘odd beliefs,’ ‘perceptual disturbances,’ ‘ideas of reference,’ and ‘paranoia/suspiciousness’). Altså det, der foregår inde i personen med STP. Det omhandler især det, vi kan kalde “selvhenførende tænkning” og “magisk tænkning” – at se mønstre, hvor der ingen egentlig sammenhæng er (også kaldet patternicity, eller apophenia: https://en.wikipedia.org/wiki/Apophenia), samt at overtænke umiddelbart ligegyldige ting.

Herunder starter vi med at se på selvhenførende og magisk tænkning (det er foregår i det indre), derefter forholder vi os mere specifikt til disorganiseret/mærkelighed, eller “oddness” (det der vises og udtrykkes).

 

Selvhenførende- og magisk tænkning

Definition: Selvhenførende tænkning er en kognitiv forvrængning, hvor en person tolker begivenheder omkring sig som primært relateret til sig selv på en overdreven eller urealistisk måde. Det kan føre til en tendens til at antage, at alt, hvad der sker i ens liv, er direkte eller indirekte relateret til ens egne handlinger, tanker eller egenskaber, selvom der muligvis ikke er nogen faktisk forbindelse mellem disse ting.

For eksempel kan en person med selvhenførende tænkning tænke “han trak sig tilbage fra vores møde, fordi han ikke kunne lide mig”, selvom der muligvis er mange andre faktorer, der kan påvirke den anden persons beslutning. Denne form for tænkning kan føre til negative tankemønstre og øget angst eller depression, da personen ofte vil føle, at de er ansvarlige for alt, hvad der sker omkring dem.

Personen med STP tænker måske, at det er mærkeligt, at der kommer et TV program om et alderdomshjem, nu når man havde en snak med sin meget gamle far samme dag – at det på en eller anden måde er forbundet. Denne type selvhenførende tænkning er en tankeproces, der er relativt normal, som personen med STP oplever hyppigt og på overdreven vis. 

 

(Den reelt psykotiske person ville se det som om TV’et talte direkte til en. Personen med STP derimod er ikke psykotisk, kun kortvarigt, og kun under stress.) 

 

Selvhenførende tænkning forstærker følelser af isolation og usikkerhed, og det kan gøre det vanskeligt at opbygge og opretholde sunde relationer med andre mennesker. Det kan også føre til problemer på arbejdet eller i skolen, hvor personen med STP som allerede nævnt, kan opleve misforståelser eller konflikter på grund af den forstyrrede tænkning og adfærd. 

 

Selvhenførende tænkning kan altså i sociale sammenhænge forårsage reelle problemer for personen med STP og få personen til at fremstå mærkværdig (“odd”), og blive bekræftet i at se sig selv som mærkelig. Det skal vi se nærmere på, for her er der tale om et fænomen, der inviterer til mulig psykoterapeutisk intervention. 

 

Den selvopfyldende profeti og den onde cirkel

Det gælder os alle, at det vi tænker om os selv og andre kan lede til selvopfyldende profetier: Hvis man føler sig mindreværdig, anderledes eller forfulgt, vil man kunne skabe reaktioner fra andre, der bekræfter en i disse dysfunktionelle antagelser. 

 

Folk, der ikke er så høfligt nærværende, vil mobbe personen der føler sig mindreværdig, de fleste vil holde sig væk fra personen der opfører sig mærkværdigt og alle vil tale om den paranoide person bag dennes ryg. 

 

Derfor vil personen med STP ofte kunne finde reelle beviser på, at folk ikke kan lide dem, mobber dem, eller sladrer om dem. De forstår måske bare ikke, at det er deres egen adfærd, der har sat gang i det. Personen med STP kan altså blive fanget i en ond cirkel:

 

Personen med STP opfører sig mærkeligt og bliver derfor behandlet mærkeligt, hvilket får ham eller hende til at føle sig bekræftet i at være mærkelig og så fremdeles. 

 

Her bliver spørgsmålet om det er muligt, at hjælpe personer med STP i at sidde deres selvhenførende tænkning overhørigt og interagere og reagere på så normal vis de formår. Også selvom det måtte føles unaturligt for dem, at overhøre deres egen mistænksomhed, forstyrrende tanker og deres lyst til at handle på dem. Personen med STP skal altså lære at sidde på egne hænder, brænde inde med det de vil sige, og forsøge at fungere så upåfaldende og konstruktivt som de formår. Pointen: At de på sigt, vil begynde at disidentificere sig med rollen som “den mærkelige”. Det er helt sikkert nemmere sagt end gjort, men det er en god idé. 

 

Vi kan tage denne mere dynamiske socialpsykologiske vinkling på STP, et skridt dybere. 

 

Det alment menneskelige behov for at betyde noget

En person med STP, der ikke fungerer normalt i samfundet (ofte uden uddannelse, job, kæreste, nære venner mv), vil i fraværet af meningsfulde ting at tage sig til, være mere tilbøjelig til at få ting til at handle om dem selv – jævnfør den “selvhenførende tænkning”. 

 

Hvorfor: “…være mere tilbøjelig til at få ting til at handle om dem selv”? 

 

Man kan ikke bare gøre ingenting eller “være” ingenting i sit liv. Altså kan marginaliserede mennesker (reelt marginaliserede!) generelt, og personer med STP specifikt, kunne komme til at tolke hændelser som noget, der kan have med dem selv at gøre. Vores behov for at gøre os gældende, for at “være nogen”, er kraftigere end vores behov for at være rationelle i vores vurderinger. Denne teori har sit udspring i et psykodynamisk perspektiv, først introduceret af Nietzsche, der mente, at vi alle var født med en “vilje til magt”, vi ikke kunne sidde overhørigt. Men lad os være mindre dramatiske, og omdøbe det til vores “vilje til at gøre os gældende”; vores alle sammens dybe længsel efter at betyde noget for andre og for noget. 

 

På en måde, er STP personens tendens til selvhenførende tænkning altså også et spørgsmål om “hønen og ægget: 

 

Er det primært de unormale kognitive processer, der fører til den selvhenførende tænkning, eller er det et liv uden almindelige gensidige relationer og almindelig samfundsfunktion (læs: meningsfuld tilværelse), der leder til at personen bliver mere og mere selvhenførende i sin tænkning? 

 

Det er jo nok er en blanding, altså en gensidig påvirkning mellem på den ene side arv og biologi (den forstyrrede tænkning som har en biologisk medfødt komponentet og kan afstedkommes af traumer og stress i barndommen) og på den anden side; miljø og adfærd som personen med STP befinder sig i og handler på. Begge dele forstærker hinanden. 

 

Denne opdeling (mellem hjernens indflydelse på tænkningen og STP personens egen indflydelse på tænkningen) er interessant, for: Såfremt den selvhenførende tænkning ikke bare beror på en anderledes hjerne, men også beror på hvordan personen med STP (dys)fungerer i det offentlige rum, kan man som allerede nævnt forsøge at ændre på STP personens adfærd. En sådan ændret adfærd i retning af mere almindelig adfærd, kan som allerede nævnt i teorien ændre på den forstyrrede tænkning. Altså, for at gøre en lang historie kort: Der er ikke bare tale om en “hjernesygdom”, men et dynamisk system, der kan påvirkes af personen med STP- i en eller anden grad. 

 

Magisk tænkning

Definition: Magisk tænkning er troen på, at ens ideer, tanker, handlinger, ord eller brug af symboler kan påvirke begivenhedernes forløb i den materielle verden. Magisk tænkning antager en årsagssammenhæng mellem ens indre, personlige oplevelse og den eksterne fysiske verden.

 

Hvis vi anlægger en mindre psykiatrisk og mere socialpsykologisk og humanistisk vinkling på årsagen til, og de vedligeholdende faktorer bag magisk tænkning, kan vi måske også få øje på interventionsmuligheder. 

 

Såfremt personen med STP ikke trives i samfundet som produktivt og ansvarligt individ, vil allerede nævnte alment menneskelige behov for at gøre sig gældende, måske også kunne lede til magisk tænkning. 

 

Eksempel: Personen der ikke passer på træer, ikke klatrer i træer, ikke har plantet et træ, ikke har beskåret et træ, ikke ejer et træ på sin grund, ikke har fældet et træ og heller ikke har savet i det, og kløvet det til brænde, og heller ikke har stablet brænde og heller ikke selv lagt det i pejsen og tændt det, vil måske føle sig forbundet med træet på andre måder; for eksempel “at måden det bevæger sig på i vinden” siger noget om hvad der foregår i verden. (Jeg havde engang en klient med STP som havde netop denne idé om et træer.)

 

Altså: i fraværet af en konkret og effektiv kontakt med verden opfindes en anden. 

 

Et mere almindeligt eksempel vil være personen der ikke har en kæreste, som vil fantasere i timer, dage, uger og år om en anden person i sit liv. Sindet står ikke stille bare fordi kroppen gør, og sindet skal nok finde på forbindelser til verden – fantastisk eller ej – hvis kroppen sidder stille, om man vil. 

 

Altså kan man måske se den magiske tænkning som i hvert fald til dels forårsaget af manglende effektiv interaktion med verden, hvorfor personen med STP kompenserer med fantasier. 

 

Her er løsningen at hjælpe personen med STP i gang med meningsfuld handling. Altså adfærd der inkluderer interaktion med verden på en måde der giver mening. At skrive sange, som folk ikke lytter til, at male billeder som ingen gider at se på, at gå lange ture alene, kan være nyttige aktiviteter, men de er frakoblet en almindelig meningsfuldhed. Man bør finde meningsfulde aktiviteter for folk med STP. Aktiviteter der er fysiske, konkrete og som opleves meningsfulde af andre også. Dette vil alt andet lige mindske behovet for sublimering, eller kompensation med magisk tænkning  

 

Behovet for positiv selvagtelse og forstærkning af STP?

Mange marginaliserede mennesker udvikler alle mulige mere eller mindre fantastiske konspirationsteorier eller kyniske perspektiver på samfundet, fordi de ikke selv fungerer i det. 

 

Som det hedder sig “man diskvalificerer det, der diskvalificerer en”…

 

Bøjet i neon: Hvis man ikke kan fungere normalt i samfundet, vil man hellere beskrive det som et resultat af, at der er noget galt i samfundet, end at der er noget galt med en selv, fordi man har et behov for en positiv selvagtelse. 

 

Det forholder sig nemlig sådan, at de fleste er tilbøjelige til at give andet og andre skylden, for egne problemer (kendt i psykologisk teori som “external attribution of negative events”). Det kan være en udmærket coping mekanisme, men ifm STP personens afsværgelse af et “dumt samfund”, forstærkes fornemmelsen blot af, at samfundet ikke er noget for én. Altså: Det er både positivt at se på ens problemer som forårsaget af et ukærligt samfund, i det det beskytter ens selvværd, og uhensigtsmæssigt, fordi det legitimerer den selvvalgte sociale isolation og repræsenterer en både kynisk og depressiv verdensanskuelse. Som det blev sagt i podcast af en person med skizotypi: “det er jo bare et produktionssamfund etc” 

 

Passiv aggressiv reaktion på omverdenen

Definition: Passiv aggression er en adfærd, hvor en person udtrykker vrede, frustration eller modstand på en indirekte måde. Det kan inkludere at undgå at gøre noget, der forventes af personen, sabotere andres arbejde eller skabe konflikt ved at give en tilsyneladende positiv respons, men med en skjult negativ undertone.

 

Personer med STP kan have tendens til passiv aggression, da han eller hun ofte har svært ved at udtrykke sig direkte og kan have en stærk følelse af mistillid og paranoia overfor andre. De kan føle sig truet eller angrebet af andre og reagere ved at udøve passiv aggression som en måde at håndtere deres negative følelser på.

 

For personen med STP gælder det, at opdage egen passive aggression, da det kan være en ekstremt stærk vedligeholdende faktor for STP. Jeg vil anbefale at personen med STP læser godt op på hvad passiv aggression er, så han eller hun kan fange sig selv i det, og stoppe sig selv. Igen er der tale om noget, der er nemmere sagt end gjort, men det er i hvert fald sikkert at det forværrer STP personens livssituation betragteligt. Andre mennesker trækker sig resolut fra passivt aggressive mennesker. 

 

Et par overvejelser om psykoterapi 

Kan man træne personen med STP i at distancere sig selv fra den selvhenførende tænknings rationaler og konklusioner således at de oplever mindre angst og opfører sig mindre mærkeligt? 

 

Med andre ord: Kan man træne personen med STP, i at, så at sige, nedskrive sandhedsværdien af den forstyrrede og forstyrrende tænkning, præcis som man gør, når man hjælper folk af med at mindske deres tiltro til negative automatiske tanker forbundet med overdrevne bekymringer, angst og for eksempel OCD. 

 

Metoderne til dette kunne være fra den kognitive terapi. Her ville man kunne arbejde med de almindelige kolonne ark fra den anden bølge kognitive terapi, for eksempel ark med adfærdseksperimenter og omformulering af negative automatiske tanker: Se: Google/“Hans Reitzels forlag kognitive skemaer”. Disse metoder ville jeg have tiltro til, da de er meget konkrete. Som udgangspunkt er de mere konkrete metoder bedre for personen med STP. Men meget er sket inden for psykoterapeutisk behandling siden disse metoder blev udviklet, hvorfor det giver mening at få støtte af en psykolog med godt kendskab til kognitiv terapi, til at benytte nævnte skemaer.

 

Andre metoder, der stiller ind på den samme problemstilling, vil også kunne benyttes fx metakognitiv terapi, eller såkaldt narrativ terapi. Men som udgangspunkt skal man være forsigtig med anvendelsen. Mere om det herunder: 

 

Et ufuldent selv nedenunder den mærkelige tænkning

Som udgangspunkt vil jeg forholde mig skeptisk til grundlæggende aspekter af såkaldte “3. bølge kognitive” moderne terapi metoder og den nævnte narrative terapi, da de tager afsæt i at der en sund, velintegreret eller “hel” psykisk struktur nedenunder den dysfunktionelle tænkning. Det forholder sig nemlig sådan, at det her, groft sagt, går ud på at træne klienten i at lade dysfunktionelle negative automatiske tanker “passere forbi i opmærksomheden”. For herved at lade en mere virkelighedsnær og rolig forholden sig, indfinde sig fra klientens mere uforstyrrede ego eller “selv”. 

 

Det kan være svært at opnå med en person med STP, da de kan have tankeforstyrrelser, svært ved at stoppe frie associationer, og derfor have svært ved at koncentrere sig, ligesom de kan komme til at tilbringe for meget tid i deres eget tankeliv, og “blive en slags fremmed i egen krop”, herfra kan kropsdele føles fremmede, og her kan man opleve “depersonalisation”, “derealisation” og dissociation (at føle ved siden af sig selv); at man er fremmed, at verden er fremmed. 

 

Problemet er altså, at personer med STP ikke er godt sammensat i deres psykiske grundstruktur, de har ikke et “anker” på samme måde som os andre, hvorfor både narrativ terapi og den såkaldte “3. bølge terapi” ikke som udgangspunkt ville have samme og umiddelbart gavnlige effekt, som den har på mere neurotypiske mennesker. 

 

“Det virker til at være en fællesnævner, at personer med STP ikke har en solid fornemmelse af et selv”“Living with schizotypal disorder, with Aviana B.” 

 

Jeg tænker: De fleste personer med skizotypi skal have styrket deres egostruktur/selvet, og herefter ville sådan noget som mindfulnessbaseret behandling, ACT, metakognitiv terapi eller narrativ terapi give mere mening.  

 

Kontakt med kroppen som en kilde til selvet og vej til et stærkere ego

På et mere lavpraktisk plan kan man sige, at skizotypiske personer ikke er “nok nede i kroppen”, eller med andre ord: De er for meget oppe i hovedet med egne tanker. Når man er for meget i sine tanker, er man ikke i kontakt med selvet. 

 

Her kan vi referere til Nietzsche, vores kontinents proto-psykolog, der beskrev selvet som kroppen. 

 

Personer med STP er ikke godt i kontakt med kroppen/selvet. Denne “kontakt” skal etableres før noget andet. Hvordan gør man så det? Det er et meget stort spørgsmål og der er mange svar. Det afhænger i vid udstrækning af den enkelte person og denne persons erfaringer og interesser. Man kan som udgangspunkt sige, at al aktivitet der inkluderer at “mærke kroppen mod verden” virker – om det er body scan meditationer, at løbe, lege med ler, danse, svømme, hoppe, slå i en pude og gerne sammen med andre – you get the idea. 

 

Al bogstavelig kontakt med verdens ting – og gerne mennesker, bekræfter eksistensen af selvet. 

Om oplevelsen af “tomhed” og om at være en “fremmed” i verden 

 

Det er ikke kun personer med STP der kan fryse i afmagt over fornemmelsen af, at være som en fremmed i verden. En fornemmelse af at være i en verden, der er uudgrundelig, uendelig og måske endda ukærlig, eller ligeglad med en, om man vil. En verden hvor man måske endda kan føle sig så fremmed og alene, at man ikke engang kan forene sig med egen krop. Som var kroppen også en fremmed. 

 

Den kendte filosof Heidegger (1889-1976) beskrev det endda, som var man “kastet ind i verden”. 

 

Her vil vi se på, at det ikke er oplevelsen af tomhed eller fremmedhed, der er problemet, men hvad man stiller op med disse oplevelser. 

 

Vi vil gennemgå kendte tænkeres oplevelse af denne tomhed, og deres konklusioner om “den”. Vi vil her forholde os til oplevelsen af tomhed og fremmedhed i verden, ikke som et kriterie i en STP diagnose, men som et eksistentielt grundvilkår, som man kan forholde sig mere eller mindre konstruktivt til.  

 

Man kan sige, at CG Jung (1875-1961) befolkede sin egen oplevelse af tomhed med arketypernes dans og nærmest selvstændige liv i os og uden for os. At vi blev født ind i arketype skabeloner. Biologisk indlejrede forud definerede roller/sociale mentaliteter/manuskripter for værdier og adfærd. Arketyper, der fungerede i dybden af vores psyke, især i vores drømme. Tidsløse karakterer som var tydeligt til stede i alverdens myter, religioner og folkeeventyr. Man kan sige det sådan, at hans oplevelse af tomhed var for ham som et hvidt lærred. Et lærred som han kastede sine fantastisk kreative ideer op på, med enorm intelligens og produktivitet. 

 

Det samme kan man sige om Søren Kierkegaard (1813-1855), der kaldte sin egen oplevelse af tomhed, for “angst for intet”. Så vidt jeg husker så han denne følelse af at være afkoblet, som beviset på vores eksistens, som var denne tomhedsfølelse en gylden nøgle til livets mysterium, livets “ontologi”. Lige med hensyn til Kierkegaard, der muligvis, og i lighed med Jung, har haft nogle skizotype træk, har denne tanke om oplevelse af intethed dog et tragisk element. Måske Kierkegaard burde have opdaget, at hans filsoferen om tomhed legitimerede et socialt afskåret liv. Han burde måske have forsøgt sig mere ihærdigt for at fylde tilværelsen ud med andre mennesker, kærtegn og nærvær i stedet for at skønmale sin sociale afkobling som en slags ophøjet eksistens. Man kan sige, at han her gjorde en dyd ud af sin egen nødvendighed. Netop Søren Kierkegaards oplevelse af tomhed minder til forveksling om forsvarsmekanismen “afkoblet beskytter” (kendt fra skematerapi), hvor man gør sig følelseskold og “fremmed” for verden for at undgå ubærlige følelser af mindreværd, anderledeshed, sorg, frustration, ugengældt kærlighed med videre. Man kan også sige, at hans største fordel, en kolonorm verbal IQ, også blev hans største ulempe; som blev hans sætninger til strenge af spindelvæv, han selv sad fast i. 

 

Jean Paul Sartre (1905-1980), den franske filosof, oplevede også denne “tomhed” meget intenst (skrev han). Han gjorde en hel filosofi ud af den oplevelse, også med enorm produktivitet. Hvilket fik den texanske filosof Rick Roderick til at udtrykke, at det mest bemærkelsesværdige ved Sartre, var, at han fik så meget mening ud af at skrive om meningsløshed. Men han kom til at fylde tomheden ud med en fantasi om marxistisk revolution som en slags løsning. Som var livet tomt indtil man kunne fylde det (med revolution). På den måde fremstår Sartre for mig som en art “eksistentiel kujon”. Han kunne ikke bruge følelsen af tomhed som springbræt til udvikling af en levestærk personlig filosofi og kom måske til at tænke at følelsen af tomhed skyldtes at der var noget galt med verden.  

 

Nietzsche (1844-1900) der givetvis også har haft skizotype træk, skrev som Kierkegaard rigtigt meget om den eksistentielle tomhed efter Guds død. Som Kierkegaard beskrev han også et liv blandt mennesker, der ikke forstod livet så dybt som ham selv; og hermed om en afgrundsdyb ensomhed. Vi kan slutte ud fra hvordan han levede, at han forsøgte at slå bro til verden og andre mennesker med ord. Som han også selv formulerede det: “Ordene er den sødeste illusion, for de slår bro mellem uvægerligt adskilte mennesker.” Altså kan man sige, at Nietzsche fyldte denne eksistentielle tomhed ud med ord. Der var ikke mange, der læste hvad han skrev, mens han levede, men det er tydeligt, at han er meget kommunikerende i sine skriverier. Han benytter effekter, poesi, sjove vendinger og humor og andet. Det vidner om at han gerne ville læses, værdsættes, anerkendes, ses, høres og inkluderes i det sociale liv. Han forsøgte at slå bro til verden fra sin egen oplevelse af ensomhed og tomhed med ord og atter ord. 

 

Albert Camus (1913-1960) lavede et “deep dive” i oplevelsen af det, at være en fremmed i verden. Et menneske præget af tomhedsfølelse, et menneske der er som vidne til eget liv. Dette beskrives udpenslende i bogen “Den fremmede”. (Det skal nævnes, at denne bog, for ham, sandsynligvis var et eksperiment, affødt af en konflikt med hans samtidige filosofi kollegaer i Paris. Han ville vise at det “tomme menneske” var en umulighed, hvorfor marxismens antagelser om proletarernes falske bevidsthed også var en løgn.) Når man læser hans selvbiografi “Det første menneske”, er det tydeligt, at han var dybt forankret i livet med uudslukkelig kærlighed til tilværelsen. Albert Camus gjorde ligesom Kierkegaard og Sartre meget ud af at forholde sig til denne oplevelse af tomhed, fremmedhed og meningsløshed. Men i modsætning til de fleste andre tænkere, traf han en radikal konklusion: Løsningen for Camus var, at leve passioneret hver dag med en “live and let live attitude og værdi”. Ikke med ophøjet og på mange måder selvfornægtende mindfulness (buddhisme) eller følelsesundertrykkende stoicisme, med angst og overtænkning (Kierkegaard), eller selvmedlidenhed og drømme om utopier (Sartre), men med total og uforskammet livs deltagelse. 

 

Alan Watts (1915-1973) forholdt sig som hans samtids andre eksistentielle tænkere til følelsen af tomhed. Han var dog hverken skræmt, angst eller forstyrret af denne tomhed. Han dyrkede den med et udramatisk forhold til bl.a. zen meditation, samt filosofiske og religiøse billederige og fascinerende perspektiver. Han dyrkede livsglæde, meditation, fester og alkohol. Hans billede på eksistensen og “tomheden”, var, at ligesom et træ laver æbler, laver jorden mennesker. Alt hænger sammen. Som han beskrev det, “the earth apples” – “jorden æbler”, hvor æbler her er et verbum og hvor æblerne er symbolsk for mennesker. Vi mennesker hører lige så meget til på jorden, som et æble hører til et æbletræ. Der er ingen adskillelse mellem menneske og verden, ingen tomhed.   

 

Lukrets er dog den sjoveste og måske mest finurlige tænker, hvad livet med denne “tomhed” angår. Som han beskriver det: Der findes kun to slags elementer i universet. Ting og den tomhed som ting befinder sig i. Såfremt der ikke var tomhed, ville tingen ikke kunne bevæge sig, og så ville det ophøre med at være en ting. Altså: Ville din arm være en arm, hvis du ikke kunne bevæge den? Og ville du kunne bevæge den, hvis det ikke var for et tomrum at bevæge den i? Altså er tomheden og tingen hinandens forudsætninger. Den tomhed, eller fremmedhed ved verden du måtte opleve, er i Lukrets tanker blot rum for bevægelse, eller potentiale, om man vil.  Fun fact: Lukrets levede for 2000 år siden, og han bog: “Om verdens natur” er stadigvæk værd at læse. 

 

“Kvinderne”: Bid mærke i, at jeg ikke refererer til kvindelige tænkere, og i en tid med hyper opmærksomhed på “diversitet”, “repræsentation” og kvindekvoter burde jeg skamme mig, eller sådan noget. Men jeg tror nu altid at den omdiskuterede tomhedsfølelse er blevet oplevet lidt stærkere af mænd, end af kvinder. Hvilket jo er en længere diskussion, vi ikke lige kan finde plads til her. Ikke nok med det, mens mænd ofte prøver at tænke sig sig ud af det helt alene (bl.a. med filosofi) ligger det mere naturligt for kvinder at give sig hen til andre med deres frustrationer og i denne sociale hengivelse kan tomheds- og fremmedheds følelsen forsvinde som dug fra solen. Med andre ord. Den bedste behandling mod denne tomhed og fremmedhed er ikke god filosofi, selvom det kan hjælpe på det, men gode relationer – et socialt liv med ægte relationer.

 

 

“Oddness” – mærkeligheden ved udseende, talestil mv. 

Der er noget enerverende forbundet med at hjælpe en skizotyp person, der insisterer, eller holder fast på at klæde sig mærkeligt, eller tale til folk på mærkelige måder. Som om de slet ikke kan lade være. 

 

Først og fremmest lad os benytte samme logik som ved vores diskussion af “selvhenførende- og magisk tænkning”. At personen med STP måske opfører sig aparte grundet biologisk funderet anderledes hjernefunktion, men også samtidigt vedligeholder og forværrer forstyrrelsen ved at handle uhensigtsmæssigt mærkværdigt i verden. 

 

Lad os ekstrapolere denne mærkelighed i opførsel til den mere almindelige socialfobi og lavt selvværd: Mange kommer i frygten for at blive afsløret som uværdige, opføre sig mærkbart anderledes uværdigt for at komme den afsløring i forkøbet. Altså kommer de til at opføre sig på måder, der fastholder deres narrativ/selvopfattelse som uværdig. 

 

Man kan forsøge at se de skizotype personers mærkværdige adfærd i samme lys. Måske de fornemmer, eller har erfaret, at være anderledes, og klæder sig og taler derfor udfra denne grundantagelse, eller narrativ om sig selv. Men jo mere de gør det, desto mere identificerer de sig med denne mærkelighed, og desto svære er det for dem, at lave om på det. 

 

Vores selvopfattelser sætter sig langsomt og stærkt som mørtel. 

 

Målet, at få en person med STP til  at klæde sig konservativt og interagere fuldkommen upåfaldende med andre, vil forekomme mere og mere vanskeligt (og paradoksalt nok aparte) for personen, der har vænnet sig til at fremstå mærkelig. Her kan man altså tale om, at der er en slags tragedie på spil, den skizotype person er aktivt medvirkende til at fastlåse sig i sin “mærkelighed”. 

 

Man ville her kunne sige, at formularen for psykoterapeutisk behandling vil være 1) styrkelse af selvet og herefter 2) en narrativ ommøblering af deres tanker om sig selv som meget mærkelige. 

 

Herunder endnu et væsentligt nedslagspunkt ift mulig behandling. 

 

Utilstrækkelige mentale modeller over tilværelsen

Vi kan konstatere, at personen med skizotypi har problemer med sine mentale modeller over tilværelsen. 

 

“Når man har skizotypi, har man som regel svært ved sociale relationer og følelser. Man mistolker ofte signaler og har svært ved at sortere i sanseindtryk. Og man grubler over ting, som andre tager for givet, og endevender og kulegraver alting.” Skizotypi | Psykiatrifonden

 

Deres kort over verden er ikke optimalt. De har svært ved regne de sociale regler ud (og derfor kan det minde om, men er ikke det samme som, autisme). Deres leveregler er dårligt etablerede og deres personlige filosofi er mangelfuld. 

 

Personen med STP overtænker, fejlfortolker og projicerer alle mulige skæve forestillinger ud på livet, på dem selv og på andre mennesker. 

 

Man kan sige det sådan, tænker jeg, at den skizotype person har en “skadet mentaliseringsfunktion”. Det vil sige, at de er dårlige til at forstå sig selv og andre mennesker. 

 

At “mentalisere vil sige, at man kan mærke og på hensigtsmæssig vis fortolke egne tanker, følelser og fornemmelser, og at man ligeledes kan sætte sig i andres sted og have en forståelse for hvorfor andre måtte tænke, føle og udtrykke sig som de gør. Denne mentaliseringsevne kan siges at være afgørende for evnen til at regulere eget følelsesliv samt relatere til andre mennesker. (At kunne mentalisere, og at “være i kontakt med selvet”, er overlappende konstrukter.)

 

Hvad kan man gøre ved denne mangel på gode mentale modeller og mentaliseringsevne? Man kan i første omgang gøre det til et spørgsmål om “dannelse”. 

 

Dannelse: Indføring i tilværelsen – den indre og ydre 

Stoicismen, om end at den er en følelseskold filosofi, er en god indføring i basal livsfilosofi. Man skal bare starte fra en ende af med for eksempel Marcus Aurelius eller Senecas breve. Der er meget godt at hente i de gamle bøger. Med det forbehold, at STP personen ikke bør erstatte det egentlige liv med overdreven filosoferen. Man kan også læse selvbiografier, der som regel er fulde af folks personlige livsfilosofier, holdninger, leveregler og konklusioner om livet, man kan lade sig inspirere af. Mange unge mænd ville for eksempel finde god livsfilosofi i bogen “Green Lights” af Matthew McConaughey. 

 

Der findes letlæselige og glimrende bøger over social interaktion. Leil Lowndes “How to Talk to Anyone” er et fint sted at begynde. 

 

Det kan i det hele taget nytte at anvende dannelse som psykoterapeutisk indsats. Personen med STP bør læse god litteratur. God litteratur er kendetegnet ved gode karakterskildringer, og disse er helt afgørende for litteraturens potentielle psykoterapeutiske effekter. Her, i den gode litteratur, kan læseren følge velbeskrevne karakterers tanker, følelser og adfærd og få indblik i hvordan mennesker flest tænker, føler og handler. Man kan også få inspiration, rollemodeller og, paradoksalt nok, en følelse af, at man måske ikke er så mærkelig endda? Den nysgerrige kan tage afsæt i klassikere, såsom: The Guardian’s 100 Greatest Novels of All Time – Books of Brilliance . Hvis man er novice i læsning, vil jeg foreslå at man begynder med enklere men virkeligt godt skrevet litteratur såsom vores egen Leif Panduro. Hvis man har STP, bør man (synes jeg) holde sig væk fra “fantasy”, for – let’s be honest – hvis du har STP, er din tænkning lidt for fantastisk til at begynde med. Og du bør også holde dig væk fra tidens ultra blodige og dermed foruroligende krimier. 

 

Du er ikke mærkelig, din tænkning er bare mere kreativ

Lad være med at tage dig mærkeligt ud, og sige mærkelige ting, blot fordi din hjerne er mere kreativ og temperamentsfuld. Lad et mere roligt, dybt, tilbagelænet og konstruktivt – måske endda overhøfligt væsen tage plads som en ledende persona, når du er blandt andre. “Fake it til you feel it”. 

 

Det kan være, at det vil føles akavet for dig, at sidde dine rastløse ideer og tanker overhørigt, og fremstå så normalt at du ville blive set som kedelig, men det vil kunne betale sig på sigt. 

 

Komorbiditet – hvilke andre slags psykiatriske problemer har man ofte, når man har STP?

 

“After adjusting for sociodemographic parameters and comorbidities, STP remained significantly associated with bipolar I and II disorders, PTSD, BPD [borderline], and narcissistic personality disorder (NPD).” 

Schizotypal Personality Disorder: A Current Review – PMC

 

De, der har STP er også tilbøjelige til at lide af 

  • PTSD (giver mening ift det, vi kommer ind på senere, at STP personer har øget forekomst af traumer kronisk stress = nedsat dopamin funktion), 
  • BPD Borderline Personligheds forstyrrelse, i DK kendt som “emotionel ustabil personlighedsstruktur” (giver mening fordi man ved BPD bl.a. har usikker identitetsopfattelse og kognitive problemer
  • og narcissistisk personlighedsforstyrrelse (giver mening ifm tendensen “selvhenførende tænkning”- narcissister bedriver meget selvhenførende tænkning).    

 

“Additionally, even after adjusting for sociodemographic parameters and Axis I and II comorbidities, patients with STP had significantly greater disability than those without STP.“

 

Altså er STP en tilstand der forårsager betydelige problemer for almindelig livsførelse. Den skizotype person vil ofte opleve et betydeligt handicap ifm med tilværelsen ligesom det ofte er komorbidt med angstlidelsen OCD. 

 

Se følgende. Mine fremhævelser:

 

Among a large, Norwegian cohort of treatment-seeking personality disordered patients, 1.37% of patients met criteria for SPD, and 21% reported at least 2 STP symptoms. One-third of STP patients were not comorbid with any other personality disorder, one-third had only one additional comorbid personality disorder, and one-third of STP patients were diagnosed with two or more additional personality disorders. In addition to paranoid personality disorder (PPD), antisocial personality disorder (ASPD) also occurred with greater frequency among patients with STP compared to the total sample of personality disordered patients. Although Cognitive-Perceptual criteria of STP were strongly associated with a diagnosis of BPD, BPD occurred with no greater frequency among patients with STP than the total sample of personality disordered patients. STP exhibited a stronger association with obsessive-compulsive disorder (OCD) than other personality disorders.

 

OCD angst lidelsen er altså ofte til stede i tilfælde af STP.

 

Såfremt en person med STP har OCD, er det logisk at påbegynde behandling af OCD. Som jeg kan forstå det, vil man godt kunne benytte de nyere kognitive behandlingsmetoder her, men med et særligt fokus på OCD’ens følelses indhold.  Altså at man træner personen med OCD i at trække vejret i og uden om følelserne i stedet for at træne personen i at forholde sig skeptisk til tankeindhold (som vi allerede har diskuteret). 

 

Ætiologi

Arvelighed 

Hvad angår arvelighed, er det primært det udtalt mærkelige “oddness”, der er arveligt, mens det mindre udtalt mærkelighed kan relateres til miljøpåvirkning/opvækst. Jo mere mærkværdig (odd) desto større sandsynlighed for arvelighed som årsag.

 

“A third STP class, however, consisting of moderately high levels of ideas of reference, social anxiety, and suspiciousness, but low levels of odd behavior, odd speech, and constricted affect, did not exhibit heritability, but rather, appeared to be determined entirely by unique environmental influences.” … 

 

Udvikling af STP

Kan skyldes at moderen havde influenza i graviditeten, specifikt i 23. uge. Det kan skyldes traumer i barndommen og kronisk stress, traumer der har en negativ effekt på dopamin, men det tyder på, at man skal være genetisk sårbar for den slags dopamin nedgangseffekt fra et traume. … 

 

“Unique environmental factors (i.e., those not shared among all siblings) are strongly suggested to be involved in the development of STP, schizotypy, and specific schizotypal dimensions. Similar to findings in schizophrenia, prenatal insults, such as influenza exposure during the 6th month of gestation (specifically, week 23) have been associated with higher scores of schizotypal traits in an adult male population [11]. A number of forms of psychological trauma [12;13] and chronic stress [14] have been associated with STP. The effect of trauma on the development of schizotypal symptoms, however, appears to be dependent on genetic background. For example, self-reported trauma was associated with schizotypal symptoms in first-degree relatives of schizophrenic, but not bipolar, patients [15]. Further, this effect was specific for positive schizotypal symptoms [15], consistent with the presence of specific liability factors for particular schizotypy dimensions. Interestingly, among family members of patients with bipolar disorder, self-reported trauma was associated with increased schizotypal symptoms, but only in those carrying a variant of the catechol-O-methyl transferease (COMT) associated with greater dopamine degradation [16].” https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4182925/

 

Dopamin mangel og STP 

Dopamin degradering henviser til en tilstand, hvor mængden af dopamin i hjernen gradvist falder. Dopamin er en neurotransmitter, der er vigtig for reguleringen af bevægelse, motivation, belønning, læring og følelser såsom glæde og nydelse.

Når mængden af dopamin i hjernen falder, kan det føre til forskellige symptomer og sundhedsmæssige problemer, afhængigt af hvilke områder af hjernen der er påvirket. 

For eksempel kan dopaminmangel i substantia nigra-området i hjernen føre til symptomer på Parkinsons sygdom, såsom tremor, stivhed, langsomme bevægelser og balanceproblemer.

 

Dopaminmangel kan også spille en rolle i udviklingen af ??andre sygdomme og lidelser, såsom depression, ADHD, narkotikamisbrug og skizofreni. Derfor er behandling af dopaminmangel ofte en vigtig del af behandlingen af ??disse sygdomme og lidelser. Dette kan ske ved at øge mængden af dopamin i hjernen med medicin eller ved andre terapeutiske tilgange.

 

Dopamin er et hjernestof der er forbundet med handling og meningsfuldhed. En nedgang i dopamin er et meget alvorligt problem for en persons oplevelse af livet, og mulighed for at opleve mening, retning og livskvalitet. 

 

Hermed ting man kan gøre, for at øge dopamin: 

Der er flere ting, man kan gøre for at øge sit dopaminniveau på en naturlig måde:

  1. Motion: Regelmæssig motion kan øge dopaminniveauet i hjernen og forbedre humøret og motivationen.
  2. Kolde bade. 
  3. Spis en sund kost: Spis fødevarer, der er rige på næringsstoffer, som er vigtige for produktionen af dopamin, såsom protein, aminosyren tyrosin og vitamin B6.
  4. Få nok søvn: Mangel på søvn kan påvirke produktionen af dopamin, så det er vigtigt at få nok søvn hver nat.
  5. Meditere: Meditation kan øge dopaminniveauet og reducere stress.
  6. Lyt til musik: Musik kan øge produktionen af dopamin og forbedre humøret.
  7. Udfordre dig selv: Udfordrende aktiviteter kan øge produktionen af dopamin og forbedre motivationen og humøret.
  8. Sociale aktiviteter: At være sammen med andre mennesker og nyde positive interaktioner kan øge dopaminniveauet.

Hvis du vil blive klogere på dopamin og psyke, vil jeg anbefale Hubermans podcasts om emnet. Hubermann: controlling your dopamine

 

Faktisk kan dopaminmangel ligge bag STP personens hukommelsesproblemer? Dopaminmangel kan forårsage problemer med arbejdshukommelsen, og problemer med arbejdshukommelsen kan give alle mulige andre kognitive problemer, der kan forbindes med magisk tænkning mv.: Current pathophysiologic models of working memory impairment in STP (and the schizophrenia-spectrum, more broadly), involve a hypodopaminergic [ “hypo” betyder “under”, eller “minus”] state, particularly, in fronto-cortical regions, and subsequent understimulation of dopamine D1 receptors in the dorsolateral prefrontal cortex (DLPFC) [31]. 

 

Det tyder på, at dopaminmangel er et helt centralt problem i STP. 

 

Stress og STP

Des mere stresset en person med STP bliver, des mere vil den forstyrrede tænkning overtage personens tankeprocesser. “When I start to notice some of my symptoms coming back I should probably take some time to decompress”Living with schizotypal disorder, with Aviana B.

 

Folk med STP vil ofte undgå sociale sammenhænge og store grupper, fordi den forstyrrede tænkning gør, at det er svært at sortere det relevante fra det irrelevante, svarer i en eller anden udstrækning til de problemer som folk med autisme oplever. 

 

Det er naturligvis et problem at leve for at undgå stress, for det leder til undgåelsesadfærd. Det er et pay off, at fx arbejde, blive stresset og klare sig igennem hverdagen. Man kan sige, at hvis du lider med STP, bør du ikke undgå stress, koste hvad det vil, for den deraf følgende sociale isolation vil forstærke, eller i hvert fald vedligeholde forstyrrelsen. For i den sociale isolation vil du blive endnu mere fanget i dine egne forstyrrede tanker. Samtidigt bør du heller ikke overdrive dit engagement i tilværelsen, for det vil kunne stresse og dermed destabilisere dig. Det er et spørgsmål om balance. 

 

Du skal ikke koste hvad det vil undgå stress. Det, at gøre noget nyt, udløser både stress og dopamin – samtidigt. Du burde overveje at læse/lytte til bogen “The Upside of Stress”, for at blive motiveret til at tillade mere stress i kroppen. 

 

STP utryg tilknytning

For at samle op på spørgsmålet om ætiologi: Måske er det sådan, at STP udvikles på baggrund af en  utryg tilknytning; en søgen tilflugt i egen verden, i en “boble”, i frygt for at man ikke kan få den forståelse, kærlighed, og anerkendelse man har behov for i den sociale/virkelige verden. En skævvridning af livets retning – en ophøjelse af formålet at opnå et harmonisk liv inde i eget hoved, over et mål om at sigte efter harmonisk liv med andre med konkrete aktiviteter og ansvar.  

 

Måske er der således tale om en meget forståelig tilstand. At personen med STP forsøger at lave et kunst stykke; en meningsfuld forståelse af at være i verden hinsides de almindelige relationer, en nærmest umulig opgave i sig selv. 

 

Lad os skynde os at tilføje at kærlige og nærværende forældre også kan få et barn, der som voksen udvikler STP, at tilstanden også i høj grad kan være genetisk, eller epigenetisk disponeret. Eller måske foranlediget af hovedskader, opdagede eller ej. Samt at visse børn er så anderledes temperamentsmæssigt eller IQ mæssigt end deres forældre, at de bare ikke kan rummes, som de har behov for. Der er adskillige eksempler på børn, der er så anderledes end deres egne forældre på disse parametre, at man kun kan klø sig i hovedbunden og tænke, at verden er uransagelig. 

 

Der er en klar sammenhæng mellem utryg tilknytning og STP. Læs mere her: The neglected link between adult attachment and schizotypal personality traits – ScienceDirect

 

Voksen udviklingspsykologi

Det er måske for tungt for personen med STP, at forholde sig til virkeligheden som den er, man føler sig måske mere hjemme i et slags barneunivers. Derfor kan man også anlægge et voksen-udviklingspsykologisk perspektiv. Noget i klienten med skizotypi vil ikke være voksen? Nogle udviklingstrin er blevet sprunget over, eller personen er blevet fastlåst i et stadie af den ene, anden eller tredje årsag. Noget det givetvis har med traumer og stress at gøre. Ligesom planter ikke kan gro ordentligt hvis de stresses eller traumatiseres ved omplantninger eller for meget styning, kan unge mennesker også bremses i psykologisk modning af den forkerte slags modgang – og som forskningen viser, hvis de genetisk er disponeret for at få saboteret deres dopaminsystem ved disse negative påvirkninger. 

 

Den nysgerrige kan kigge mere ind i voksen udviklingspsykologiske teorier og se om de kan spejle sig i disse. Det kan også give anledning til ideer om gode skridt man kan tage, for at øge sin trivsel, og, måske skubbe sin udvikling i den rigtige retning. Emnet er for stort for indeværende. Der er grænser for hvor meget jeg kan skrive her. 

 

Såfremt du ønsker hjælp, eller vil have en test for STP, er du mere end velkommen til at tage fat i mig, og bestille end tid på tlf.: 28700900 eller på e-mail: thomas.markersen@gmail.com 

 

—-

 

2 svar til “Skizotypi. Hvad er det, hvad forårsager det, hvad vedligeholder det og hvad kan man gøre ved det?”

  1. Kunne der være en potentiel sammenhæng mellem en far med narcissistiske træk og udvikling af STP hos søn.

    • Det er jo utroligt komplekst. Men ja, selvcentrerede forældre understøtter ikke en god “jeg-udvikling”, og denne følelse af et selv, er fraværende for mange med skizotypi

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.