Selvsabotage – case: Theo Von og Tony Robbins og det, de ikke snakkede om.

Her kan du læse om de “usynlige mekanismer”, der holder os fra at leve op til vores potentialer.  Selv-tilbageholdelsen (lad os kalde den det) har mange forskellige betegnelser, for eksempel

  • selvsabotage
  • kynisme
  • lavt selvværd eller
  • depression.

Formålet med teksten er at udforske mekanismerne bag selvsaboterende adfærd og tilbyde strategier til at håndtere det.

 

Referat:

I teksten udforskes de usynlige mekanismer bag selvsabotage, inspireret af en samtale mellem Theo Von og Tony Robbins. Der gives indsigt i at identificere og håndtere selvtilbageholdelse fra barndommen gennem bevidstgørelse og arbejde med det indre barn. Forskellige redskaber og terapeutiske tilgange præsenteres for at bryde mønstre af selvsabotage og skabe et mere kærligt forhold til sig selv.

Vi er vores egen værste fjende?

Vi er alle skyldige i at hæmme os selv lidt. Som man siger: Vi er vores egen største fjende. 

 

Her i teksten tager vi afsæt i hvordan selvtilbageholdelsen kan have rødder i selvudslettende mønstre tillært i barndommen.

Min inspiration til denne blog er en podcast episode af stand-upper og podcaster Theo Von i samtale med den larger-than-life guru inden for personlig udvikling Tony Robbins. 

 

I podcasten fremstår Theo Von ligefrem og, som sædvanlig, morsom og Tony Robbins er i sit altid lettere overgearede hjørne. På et tidspunkt taler de om succes, og Theo Von beskriver, hvordan han har en tendens til ikke rigtigt at tro på sig selv, og holde sig selv tilbage og være bange for succes. 

 

Theo Von ræsonnerer sig frem til at det har noget at gøre med at han sympatiserer med en tidligere version af sig selv, der søgte tilflugt og tryghed i at være lidt tilbagetrukket med nederlagsfølelser. En tidligere version af ham selv, han holder af, som han identificerer sig med, og åbenbart ikke kan give slip på. 

 

Tony Robbins byder ind med en velment opsang om, at “det jo ikke er rationelt”. Han formaner med intakt oplagthed til at Theo Von jo må lade fortiden ligge og embrace nu’et og de muligheder der ligger her. Bolden ligger så at sige lige til højrebenet for Tony Robbins, der ikke misser chancen for at opmuntre Theo Von til at lade fortiden ligge. 

 

Deres samtale var god, munter og positiv, og kan godt anbefales. Som psykolog var jeg imidlertid efterladt med en fornemmelse af, at problemets kerne ikke blev adresseret. For den slags problemstillinger kan ikke forløses med en rationel “tag dig jo sammen” dialog alene.

 

Hvad ville du have lyst til at spørge Theo Von om? 

Kan du genkende det fra dig selv?

Hvornår har du holdt dig selv tilbage og misset ud på muligheder? 

 

Fra rationel udfordring til omsorgsfuld forståelse

Hvis jeg havde hørt Theo Vons fornemme selvafsløring i terapilokalet havde jeg  igangsat en proces, hvor vi i stedet for at udfordre Theo på et rationelt plan, helt omvendt ville anspore ham til at udforske og knuselske denne tidligere nederlagsfølende version af ham selv. 

Med andre ord, ville vi påbegynde en proces der som afsæt er selv-medfølende. (Hvis Theo Von havde kunnet bruge rationelle begrundelser til at ændre på dette mønster, havde han jo for længst givet slip på det. Det, der bremser ham, kan efter alt at dømme, ikke nås med rationelle argumenter og Tony Robbins opmuntringer alene.) 

Hvordan gør man så det?

Herunder skal vi se på to skridt. Man kan starte med en bevidstgørelse og kan følge op med “indre barn” arbejde. 

 

 

Første skridt: Bevidstgørelse

Det kan give mening, at lære mønsteret godt at kende til at begynde med. En sådan afdækning er i god tråd med den kognitive terapi, der bl.a. fungerer ved at afdække dynamikkerne ved psykiske problemer. Selve afdækningen kan lede til en bedring ud fra devisen: “Det, du er bevidst om, kan du styre, dét, du ikke er bevidst om, styrer dig.”

 

Identificer din selv tilbageholdelse: Vær opmærksom på, hvornår og hvordan selvsabotage opstår i dit liv. Hvilke situationer, med hvem og hvilke typer opgaver og udfordringer. 

 

Basal afdækning

Identificer følelser: a) Hvilke følelser dukker op før du trækker dig fra en udfordring eller mulighed b) mens du underkender dig selv/forhaler/prokrastinerer/”gemmer dig”, og c) hvilke følelser sidder du med bagefter?

 

Identificer tanker: a) Hvilke tanker dukker op før du saboterer dig selv, b) mens du underkender dig selv/forhaler/prokrastinerer/”gemmer dig”, og c) hvilke følelser sidder du med bagefter?

 

Identificer adfærd og handlinger: Tag afsæt i udvalgte situationer og beskriv – i dagbogsstil, hvad der skete og hvad du gjorde. 

 

Planlæg adfærdseksperimenter

Et typisk adfærdseksperiment inden for kognitiv adfærdsterapi involverer ofte en situation, hvor en klient har bekymringer eller negative antagelser om en forestående handling eller begivenhed. Her er et eksempel:

 

Identifikation af antagelser: Klienten og terapeuten identificerer de bekymringer eller negative antagelser, klienten har om en bestemt handling eller begivenhed. For eksempel kan klienten være bange for at blive afvist, hvis de deltager i en social begivenhed.

 

Realitetstestning: Klienten og terapeuten designer et eksperiment for at teste nøjagtigheden af disse antagelser. For eksempel kan klienten beslutte at deltage i den sociale begivenhed og observere, hvad der rent faktisk sker.

 

Planlægning af eksperimentet: Klienten og terapeuten udarbejder en plan for, hvordan eksperimentet vil blive udført. Dette kan omfatte at identificere specifikke adfærdsmål, forberede coping-strategier og notere ned eventuelle tanker og følelser undervejs.

 

Udførelse af eksperimentet: Klienten gennemfører handlingen eller deltager i begivenheden som planlagt, mens de er opmærksomme på deres tanker, følelser og kropslige reaktioner.

 

Evaluering af resultatet: Efter eksperimentet evaluerer klienten og terapeuten de faktiske resultater sammenlignet med klientens oprindelige antagelser. Klienten kan opdage, at deres bekymringer ikke blev realiseret, eller at virkeligheden var anderledes end forventet.

 

Bearbejdning af erfaringen: Klienten og terapeuten diskuterer og bearbejder de erfaringer, der blev gjort under eksperimentet. Dette kan omfatte at identificere nye tanker og perspektiver samt at styrke coping-strategier.

 

Undgåelses- og sikkerhedsadfærd

Selvsaboterende adfærd kan omfatte forskellige former for sikkerheds- og undgåelsesadfærd, der opretholder negative tanker eller følelser og forhindrer en person i at opnå deres mål eller trives. Her er nogle typiske eksempler på sikkerheds- og undgåelsesadfærd med fokus på at overvinde selvsaboterende adfærd:

 

Sikkerhedsadfærd:

  • Overdreven dobbelttjekning af arbejde eller opgaver.
  • Konstant søgen efter bekræftelse eller godkendelse fra andre.
  • Undgåelse af udfordrende eller ubehagelige situationer.
  • Overdreven planlægning eller forberedelse for at undgå fejl.
  • Kontrollerende adfærd over for andre for at mindske usikkerhed.

 

Undgåelsesadfærd:

  • Undgåelse af sociale begivenheder eller interaktioner.
  • Udsættelse af vigtige opgaver eller beslutninger.
  • At være passiv og undgå konfrontation eller konflikter.
  • Ignorering af problemer eller negative følelser i stedet for at håndtere dem.
  • At holde sig tilbage fra at forfølge personlige eller professionelle mål på grund af frygt for fiasko eller afvisning.

 

For at overvinde selvsaboterende adfærd kan det være vigtigt at identificere disse sikkerheds- og undgåelsesadfærd og gradvist udfordre dem gennem terapi eller selvrefleksion. Dette kan omfatte at eksperimentere med at ændre adfærdsmønstre, gradvist eksponere sig selv for frygtede situationer og arbejde på at opbygge tillid til ens evne til at håndtere udfordringer.

Herunder tager vi det næste skridt. Hvor det første indebar en logisk, stringent afdækning af adfærdsmønstret “selvsabotage”, tager vi skridtet videre til en mere dybdegående psykoterapeutisk indsats.

Andet skridt: “Det indre barn”

Når man i psykologien taler om et “indre barn”, refererer man bl.a. til et aspekt af psyken, der er “standset i udviklingen” ved et vis alderstrin, og som vedbliver med at have indflydelse på det voksne menneskes psyke.  

 

I vores Theo Von case, er hans selvsabotage sandsynligvis forbundet med en tidligere tilpasning til et svært miljø, hvor han fandt tryghed i uformåenhed, i “usynlighed”. En måske fornuftig tilpasning for barnet Theo Von, men en strategi, der ikke virker for voksen Theo, hvor al succes – især i en komikers verden – indebærer stor synlighed. 

 

At arbejde med en klients “indre barn”, er en proces hvor klienten hjælpes til at etablere en forbindelse med dette indre barn og selv blive en støttende og omsorgsfuld figur for det. 

 

Det er gængs psykologfaglig viden, at jo bedre klienten lærer sådanne sider af sig selv at kende, desto mere integrerede bliver de og des mindre styrende bliver de også.  

 

Indre barn-arbejde er altså en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at forstå og helbrede de sårede og underudviklede dele af vores personlighed, som vi alle har i en eller anden udstrækning.

 

Denne proces kan være afgørende for at overvinde den type selvsaboterende adfærd, der stammer fra tidligt indlærte selvbeskyttende mønstre.

 

Redskaber

Meditation med fokus på medfølelse: Der er mange “compassion focused” meditationsøvelser på Spotify og Youtube. Det kan være afgørende i arbejdet med det indre barn, at opøve evnen til at føle medfølelse – både med sig selv og andre. Find nogle gode meditationsøvelser, og følg dem min. 10 x 10 minutter spredt over nogle uger.

 

Identificer “barnet” i dit indre: Denne proces er svær at udføre alene. I terapien kan den proces igangsættes ud fra forskellige psykoterapeutiske metoder, herunder IFS, gestaltterapi og skematerapi. I forhold til denne artikels emne, går det ud på at forbinde følelsen af “tryg selvtilbageholdelse” med tidlige livssituationer. Her kan man lære at forbinde disse tilstande med en tid, hvor man fx kun var ti år gammel. Således er denne tilstand med der tilhørende følelser og motivationer placeret i fortiden, hvor den reelt hører hjemmem, hvorfor den vil kunne miste kontrol over nutidens dig. 

 

At være sin egen gode forælder: Denne yngre version af en selv, kan man så lære at visualisere og tage sig af, som en voksen der rummer og beskytter et skræmt barn. Man giver sig selv, så at sige, her, endnu en chance for at rumme det barn man var engang, der ikke følte sig god nok. Når dette “barn” gives en fornemmelse af, at der er en voksen der kan tage sig af det, vil det “slappe af”, og blive integreret som en del af selvet og gradvist miste sin styrende indflydelse med selvsaboterende handlinger. 

 

Sorg: I relation til casen med Theo Von, bør vi tilføje at ingen forandring af psykens strukturer kan lade sig gøre uden en følelse af tab. Det nye tager plads fra det gamle. Det kan give en sentimental smerte, når man vælger at være i verden uden denne tidligt udviklede sensibilitet. Uden at være det trygge barn, der forskanser sig mod verden i kraft af handlings forladthed; et slags selvbeskyttende forsvindingsnummer. Det kan føles som at forlade et barn, men det skal tænkes sådan, at man vælger at være omsorgsfuld over for det og omsorgsfuld over for det voksne menneske man er, som jo også godt må have det godt i tråd med dette voksne menneskes livsmuligheder. 

 

Disse råd og tilgange kan hjælpe med at bryde mønstre af selvsabotage og skabe et mere kærligt og støttende forhold til dig selv.

 

Såfremt du mærker en parathed til at drage omsorg for dig selv på en måde, der kan give personlig frihed og succes, er du velkommen til at tage kontakt. Vi tager afsæt i en personlighedstest, og du føres gennem de to vigtige skridt til et frit og stærkt liv. Send en SMS med det samme på Tlf.: 28700900. 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.