Kend dine problematiske leveregler + gode råd

Accept Hvis jeg skal klare mig, så er det nødvendigt, at andre tager sig af mig. Hvis andre ikke forstår mig, så har jeg det skidt.Jeg kan ikke have det godt, hvis jeg er alene.

Jeg er ingenting, hvis ikke nogen holder af mig.

Hvis jeg bliver afvist, så er det en katastrofe.

Hvis andre er vrede eller irriterede på mig, så kan jeg ikke holde det ud.

Hvis jeg ikke gør andre tilpas, så er jeg ikke et ordentligt menneske.

Jeg kan ikke holde til at skilles fra andre.

Kritik betyder personlig afstandtagen.

 

Præstation

Hvis jeg ikke får at vide, at jeg er vigtig, er jeg uden betydning.

Succes betyder alt.

Verden består af vindere og tabere.

Hvis jeg ikke klarer det hele, er jeg en fiasko.

Hvis jeg slapper af, falder jeg igennem

Jeg skal være den bedste til alt, jeg gør.

Andres succes gør mine præstationer ringere.

Hvis jeg begår en fejl, er jeg en fiasko.

Det værste af alt er ikke at slå til.

 

Kontrol

Hvis jeg ikke bestemmer, så får jeg det ubehageligt.

Jeg er den eneste, der kan klare mine problemer.

Jeg kan ikke holde ud, at andre fortæller mig, hvad jeg skal gøre.

Jeg kan ikke bede om hjælp.

Andre prøver altid at kontrollere mig.

Jeg er nødt til at være perfekt for at opnå kontrol.

Enten har jeg fuld kontrol eller ingen kontrol.

Jeg kan ikke holde ud ikke at have kontrol.

Det er svært at indordne sig under andres regler.

Hvis jeg lader andre komme for nær, mister jeg kontrollen i forholdet…

—

De tre områder er vigtige for de fleste mennesker. Men levereglerne vil sandsynligvis give problemer, hvis a) de bliver for ekstreme, b) man efterlever dem for »stift«,således at man lader sig slå ud, hvis man ikke fuldt og helt er i stand til at overholde dem, c) de ses som en ufravigelig betingelse for, at man kan opretholde sin selvrespekt. …

Ovenstående liste med leveregler er taget fra Hans Reitzels forlag, der har lagt dem på nettet til fri afbenyttelse. De har dem fra Melanie Fennells bøger om Lavt Selvværd, som har dem fra bl.a. Melanie Kleins psykoanalytiske arbejde med “neurotikere” og så fremdeles.

 

HERMED SUNDERE VERSIONER I KURSIV:

 

Accept

Hvis jeg skal klare mig, så er det nødvendigt, at andre tager sig af mig. – Det er rart, når nogen tager sig af mig, men jeg kan også godt klare mig selv. 

Hvis andre ikke forstår mig, så har jeg det skidt. – Det er dejligt at føle sig forstået, men jeg kan godt overleve det, når jeg ikke bliver forstået.

Jeg kan ikke have det godt, hvis jeg er alene. – Jeg elsker at være sammen med andre, og må lære at leve med den uro, jeg kan føle, når jeg er alene.

Jeg er ingenting, hvis ikke nogen holder af mig. – Alle mennesker har en iboende værdi, uanset hvad, og det har jeg også. 

Hvis jeg bliver afvist, så er det en katastrofe. – Det føles forfærdeligt at blive afvist, men det skal ikke knække mig. 

Hvis andre er vrede eller irriterede på mig, så kan jeg ikke holde det ud. – Det er vildt ubehageligt for mig, at mærke andres vrede, men jeg må ikke lade det bremse mig fra at leve et ærligt liv hvor jeg ærligt melder ud hvad jeg har lyst til og hvad tænker. Både jeg og mine medmennesker fortjener min fulde deltagelse i livet. 

Hvis jeg ikke gør andre tilpas, er jeg ikke et ordentligt menneske. – Hvis jeg prøver at gøre alle tilpas giver det som regel flere problemer end det løser. Man kan ikke gøre alle glade hele tiden. Jeg må behandle mig selv med mindst lige så meget respekt som jeg behandler andre. Andre skal vel også gøre mig tilpas en gang i mellem? Jeg kan i det hele taget ikke lade min værdi afhænge af hvor tilpas andre føler sig.

Jeg kan ikke holde til at skilles fra andre. – Jeg kan ikke lide at skilles for andre, men jeg må lære det, for jeg kan ikke være voksen, og opføre mig som et barn. Jeg må opbygge noget ego-styrke. Det kan jeg bl.a. gøre ved at læse bøger, meditere og gøre andre ting, som er fine at gøre alene. Jeg må kunne være alene.

Kritik betyder personlig afstandtagen. – Det er vigtigt for mig, at få ros og blive anerkendt, og være fejlfri. Men jeg må arbejde med, at jeg også bare er et menneske, der kan fejle. At man kan kritisere mine handlinger – ikke mig. Jeg kan jo lave mine handlinger om: feedback kan faktisk hjælpe mig med at blive bedre til ting. Jeg må gøre mit bedste for at øve mig på at modtage kritik, måske endda indhente det selv, efterspørge det, og øve mig i at holde det ud, uden af at tage det for personligt. 

Præstation

Hvis jeg ikke får at vide, at jeg er vigtig, er jeg uden betydning. – Jeg kan lide at være vigtig, og jeg elsker at blive positivt bemærket, men et stærkt resultat taler for sig selv. Jeg er jo ikke et barn, der skal klappes på hovedet.

Succes betyder alt. – Succes betyder ekstremt meget for mig, men jeg kan ikke lade det stige mig til hovedet, hellere sikre mig at jeg har fremgang, at jeg løbende dygtiggør mig, og bliver behandlet ordentligt, så skal jeg nok få den succes jeg fortjener. 

Verden består af vindere og tabere. – Jeg har for vane, at kategorisere andre i dur/dur ikke kategorier, og sådan er jeg. Men jeg må arbejde med at løsne den slags tankmønster, for det kan også arbejde mod mig selv. Det kan give mig en frygt for selv at blive en taber, og hindre mig i at tage chancer, og måske endda gøre mig hensynsløs over for dem, jeg tænker om som “tabere”.

Hvis jeg ikke klarer det hele, er jeg en fiasko. – Jeg kan lide at have “rent bord”, at være dygtig, måske endda bedst, til alt hvad jeg påtager mig, men det kan gøre mit liv alt for besværligt. Ægte succes i både arbejds- og privatliv kommer ikke at have orden i alt hele tiden, men handler om at vælge sine kampe. Desuden kan frygten for fiasko hindre mig at udvikle mig, og tage de chancer man skal tage, for rent faktisk at “klare det hele”.

Jeg skal være den bedste til alt, jeg gør. – Jeg elsker at være den bedste til alt det, jeg gør. Sådan er jeg åbenbart. Jeg må lære at styre det, sådan så det ikke er en automatik, men noget jeg aktivt vælger at satse på med visse aktiviteter i visse situationer. Jeg er ikke tjent med at lade mig diktere i alle livets arenaer af en sort/hvid præstationsregel.

Andres succes gør mine præstationer ringere. – Jeg kan lide at sammenligne mig selv med andre, og jeg kan få det dårligt, hvis nogen er bedre end mig. Jeg tror at det motiverer mig. Men jeg ved jo også godt, at hvis det endelig var, ville jeg kunne finde en masse folk der er bedre end mig til alt mellem himmel og jord. At det altså er den den sikreste måde at gøre mig selv ulykkelig på. Jeg burde hellere sammenligne mig med den jeg var igår. Jeg bør fokusere på min egen udvikling, hvis jeg vil frem i verden, og lade mig inspirere af andres dygtighed. 

Hvis jeg begår en fejl, er jeg en fiasko. – Jeg er bange for at fejle, for jeg frygter den ubehagelige skamfølelse, men så længe jeg rent faktisk stræber mod dygtighed, må jeg acceptere, at jeg som menneske kommer til at begå fejl. Jeg må forsøge at vurdere mig selv på den lange bane, set i lyset af alle mine sejre og nederlag, i stedet for at lade mig slå ud af ét nederlag. 

Det værste af alt er ikke at slå til.  – Jeg har en tyk frygt for ikke at slå til. Den kan lamme mig, og hindre mig i at deltage ordentligt i livet. Jeg må sluge den frygt og træde ud i livet. Jeg må lære at acceptere nederlag som lærepenge. Jeg kan kun blive bedre til at være aktiv i verden, ved at deltage fuldt ud i verden med alt hvad dertil hører.

Kontrol

Hvis jeg ikke bestemmer, så får jeg det ubehageligt. – Jeg har på en eller anden måde fået skabt mig et liv, hvor jeg har lyst til at bestemme hele tiden. Det føles godt, at være i kontrol, men jeg kan også godt blive stresset over det, og jeg kan mærke, at jeg kan komme til at “køre folk over”, folk, der jo også gerne vil bestemme bare nogle af tingene. 

Jeg er den eneste, der kan klare mine problemer. – Jeg oplever, at ingen virkelig forstår mig og de ting jeg oplever, derfor har jeg vænnet mig til ordne alting selv. Jeg aner ikke hvordan jeg skal komme i gang med at lukke andre ind i mit liv, men det kunne være, at jeg skulle prøve. 

Jeg kan ikke holde ud, at andre fortæller mig, hvad jeg skal gøre. – Jeg kan ikke hodle ud, at andre fortæller mig hvad jeg skal gøre, men jeg kan godt mærke, at det med tiden stresser mig mere, end godt er. jeg må øve mig i at give efter en gang i mellem, hvis det er, kan jeg jo altid bare tage kontrol igen. Måske jeg må øve mig på at stole lidt mere på andre, og tilskrive dem lidt mere indsigt i hvad der foregår, end jeg åbenbart gør.

Jeg kan ikke bede om hjælp. – Jeg har utroligt svært ved at bede om hjælp. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, det kan være fordi jeg er bange for at virke dum, eller fordi jeg ikke har tillid til at andre rent faktisk kan hjælpe. Jeg må øve mig på at bede om hjælp, så jeg måske kan opdage a) at det nytter b) at folk ikke tænker jeg er dum, blot fordi jeg beder om hjælp?

Andre prøver altid at kontrollere mig. – Jeg kan ikke slippe følelsen af at andre prøver at kontrollere mig. Det må jeg prøve at arbejde med, fordi det er naturligvis en livsanskuelse der ikke passer. En antagelse der kan få mig til at støde andre fra mig. Der værste er, at jeg måske kommer til at skabe en masse unødige konflikter. Måske jeg endda kan give folk lyst til at kontrollere mig, fordi jeg vægrer mig så meget imod det? 

Jeg er nødt til at være perfekt for at opnå kontrol. – Jeg har en fantasi om at jeg skal være perfejt for at opnå kontrol. En eller anden dag håber jeg, at jeg virkelig fatter, at det er i det uperfekte, at vi holder af hinanden. Det er når jeg erkender min menneskelighed med alle de fejl der ligger til os, at jeg lærer at acceptere mig selv og andre. 

Enten har jeg fuld kontrol eller ingen kontrol. – Jeg har virkelig behov for at være i kontrol, men det gør, at jeg ofte føler at jeg ikke har kontrol nok. Det forvirrer mig. Måske Thomas har ret, når han siger: Oplevelsen af kontrol, er det overraskende resultat af, at give slip på kontrol. 

Jeg kan ikke holde ud ikke at have kontrol. – Jeg elsker at være i kontrol, derfor skal jeg være ekstra obs på, ikke at være så meget i kontrol, jeg kommer til at lave andres arbejde, og måske endda komme til at virke utilnærmelig, irriterende på andre endda? Ingen gider at spille band med en, der vil bestemme hvad alle instrumenterne skal lave hele tiden. Jeg må overgive mig til det store fælles, sociale liv. 

Det er svært at indordne sig under andres regler. – Jeg bryder mig ikke om at underordne mig andres regler, men ved at det er nødvendigt, derfor vil jeg øve mig på det. 

Hvis jeg lader andre komme for nær, mister jeg kontrollen i forholdet. – Jeg kan godt lide at holde folk lidt på afstand, så jeg vedligeholder en følelse af kontrol. Jeg tror, at det vil være godt for mig, at øve mig på tanken om at jeg kan elskes når jeg ikke er i kontrol. At jeg jo kender mine grænser, så jeg jo altid kan sige fra, når de overskrides.

—