foto: Amanda Dalbjorn/Unsplash
Lad være med at stole på din viljestyrke eller motivation hvis du skal udrette noget
Det er ikke viljestyrke og motivation der primært kendetegner effektive mennesker. Det er noget andet. Det vigtigste synes at være i god form, at meditere, at sove nok, at brænde for noget (ligegyldigt hvad) men vigtigst af alt: Selverkendelse på et helt pragmatisk, praktisk niveau. Man skal kende sig selv så godt, at man ved at man skal planlægge de ting, som man som regel ikke gider, og placere sig selv i omgivelser og med de typer/alene, der ansporer effektivitet.
Selvsikkerhed opnås gennem uvished
Som psykolog overrasker det mig gang på gang, at det er via skepsis at man opnår en følelse af selvsikkerhed. Det er via tvivl og undring at man finder sit fodfæste i verden. Man tror jo at det er lige omvendt. Man kommer dog ikke sovende til det man kan kalde ”den gode tvivl”, det kræver indsigt og erfaring. (Sokrates gik ikke uvidende rundt på torvet og stillede drilske spørgsmål til de selvbestaltede eksperter, han vidste en masse, som han ikke gav udtryk for.) Det er derfor en fordel at læse god litteratur, for herved får du adgang til andres erfaringer og tankeverdener, så du kan blive bedre til at læse dine omgivelser også. Det hjælper også at meditere, for her træner du evnen til at være nærværende uden af at være den vidende
At tabe sig kræver madnydelse
Dette råd er virkelig mærkeligt, for jeg kan personligt godt finde ud af at faste. Jeg kan også godt nægte mig selv fx hvidt brød og slik. Det klarer jeg fint. Men der er altså mange, der kløjes helt i forbud mod madvarer. Slankekure virke over en bred kam ikke så godt. Løsningen for mange er snarere stædig meditationspraksis og fejring af appetitlig mad, som anrettes pænt og småt som de gode franskmænd gør det. Man skal gå så meget til fadet, at man oven i købet skal sige højt til sig selv hvad man spiser når man tager en bid og sige MmmMMmm (det aktiverer madhukommelsen – ved det lyder mærkeligt, men det virker).
Skyld og skam ifm mad leder som regel til en ond cirkel, for herved foranlediges man til at trøstespise.
Accepten af tristheden er vejen ud af tristheden
Der er mange veje til tristhed. Fællesnævnerne er en slags langvarig stress op til og under tristheden. Længe har man derfor arbejdet på at fjerne denne tristhed med piller, hvile, motion og andet. Resultatet af denne fjern-tristheden-dagsorden er, at folk stresser over den og derfor bliver endnu mere triste. What to do? Accepter tristheden med forskellige oplevelsesorienterede øvelser. Accepter den som du accepterer så meget andet, og du vil opleve at den gradvist vil forsvinde i baggrunden af det hele.
Efterskrift
… jeg har mange flere paradokser oppe i ærmet, men det var i hvert fald de føste fire. Der er i det hele taget en særlig frihed og fred i sindet forbundet med paradokser, men det er et mere meta-agtigt paradoks.