Personlighedens tre faser. Hvilken fase er du i?

 

Den første fase: Naivitet

Denne gruppe af mennesker er ofte utroligt søde, de tager ikke nødvendigvis så meget højde for hvem de taler med om hvad. De frygter ikke rigtigt noget i det sociale univers. På engelsk kalder man dem wide-eyed, på dansk blåøjet. Denne vending kommer sig sikkert af, at øjne der aldrig er blevet vænnet til at knibes i, og spejde efter fjender og problemer, er lidt for åbne. Bare se Gøg fra ”Gøg og Gokke” for dig, det søde fæ med vidt udspilede øjne og kontraster det til Clint Eastwood, der stirrer ud af sprækker.

Som mand, kan man ret nemt få lyst til at være venner med denne type mand, for de er ufarlige. De truer os ikke. De er typisk åbne, ærlige, imødekommende, selvopofrende, milde, positive, ret ærlige og lidt underdanige. Kvinder finder i modsat fald ikke disse mænd særligt interessante.

(Sjovt nok finder vi mænd helt omvendt naive kvinder tiltrækkende, idet de ikke lader til at se vores eventuelt lystige hensigter?)

Alfred Adler, den vigtige psykolog fra midten af sidste århundrede, ville måske have betragtet denne slags adfærd som affødt af et slags mindreværdskompleks, men jeg tror at det snarere er mennesker der ikke har erkendt at verden er usikker. De har ikke opdaget, at de har behov for tænder, at eksistensen kræver at de skal kunne bide fra sig.

Michel de Montaigne beskrev hvordan han ikke ville kaldes god (og underforstået naiv), for det var jo nemt nok at være god, sagde han, for hvis man var født med et godt og kærligt temperament af søde forældre, og havde sig et heldigt liv, havde man jo aldrig måtte forholde sig til særligt meget. Montaigne ville hellere være en mand af karakter, og den mente han, at man udelukkende udviklede under modgang.

Den naive virker ikke bange, men burde jo være det af og til, for ikke alle ønsker ham det godt, og det har han ikke erkendt på et niveau, hvor det sætter sig på hans måder at fungere på i grupper. Den naive udtrykker en mangel på erfaring både med sig selv og verden.

Andre klassiske naive karakterer ses i D’Artagne fra ”De tre musketerer”, ham, der roder sig ud i meget farlige eventyr, baseret mere på dumhed end tapperhed. Detektiverne Dupont og Dupond fra Tintin, og Clark Kent (Supermans alter ego) er også naive. Masser af labre kvinder på film spiller også naive, det var mere eller indre Marilyn Monroes måske nok lidt udspekulerede varemærke.

Hvis du er blandt en flok, der er samlet om noget hvor der er meget på spil, fx vigtige netværksmøder i erhvervslivet, eller seancer hvor folk testes til reality TV udtagelser, og de ikke udviser nervøsitet, kan det være fordi de er naive, og ikke velforberedte eller modige. Det er vigtigt at kende forskel. Du bør ikke entrere med naive mennesker, for de har ofte for meget af det man kalder ”external locus of control”, hvilket vil sige, at de beror for meget på andres holdninger og ønsker og hermed kan miste handlekraft i afgørende, komplekse situationer. De oplever nemlig ikke pr automatik at kontrollen er situeret inde i dem selv.

“Således kan en manglende fatteevne og dumhed af og til få en til handling til at se ud som om den skyldes dyd – jeg har tit været ude for for at man roste folk for noget de i virkeligheden fortjente at blive kritiseret for.” – Montaigne 

De er billedligt lidt som blomster på marken, de blæser snart til højre snart til venstre og nyder solen og ærgrer sig over regnen men brokker sig ikke.

 

Otte gode råd til os naive mennesker (jeg kan stadigvæk være naiv til tider)

• Bliv ved med at være naiv, du har muligvis heldige gener, gode relationer og et nemt liv
• Hvis du vil vedblive med at være naiv skal du dog lade være med at tage meget svære jobs, for naive mennesker er i større fare for at blive psykisk traumatiserede af stress
• Naive mennesker er ofte idealister, hvilket gør dem til juveler på bunden af et hav af folk der har mere dominans end forstand, og mere selvtillid end selvindsigt: Værn om din uskyld i et eller andet omfang.
• Lad være med at tage information for gode varer. Udvikl evnen til at stille kritiske spørgsmål til data og holdninger.
• Gør dig klart hvor dine grænser går i kærlighedsforhold, fx om du vil lade din kæreste hænge ud med sin ex (lad være), og hold fast i dem.
• Vær klar over, at jo højere du kommer i organisationer desto mere politisk bliver det, og her skal du oparbejde en sund grad af mistillid til andre (også selvom det ikke lyder rart)
• Prøv at føre et blidt regnskab i forhold til hvor meget du gør for andre, og hvor meget de gør for dig. Tilstræb dig balance i relationer.
• Mand, hvis du ikke har held med damer skyldes det muligvis naivitet (i alle de sammenhænge med mange singler jeg har været i, har andelen af naive mænd været ulig høj, gælder også størstedelen af de mænd, der meldte sig til Gift ved første blik.)
• Gå til styrketræning (ikke cross fit) og kampsport. One night stands. Bryd så mange regler du kan holde ud i en overgang. Her lærer du, dvs. erkender, at mange af os aldrig følger de regler, som du tror vi alle følger. Shed your innocence baby.
• Du har muligvis ikke kappet navlestrengen? Reducer kontakt til mor!

 

Den anden fase: Dominans og ængstelighed

Man går ofte fra at være naiv til at blive dominant og/eller ængstelig. Modsat de naive har man her erkendt på et dybt plan, at verden kan være nederdrægtig, hvorfor man må forsvare sig selv. De dominante udviser ligesom de ængstelige ofte en grad af frygt, hvilket afsløres i den reserverede adfærd.

Der er tale om folk, der i gruppesammenhæng enten er lidt for glade, eller lidt for stille i deres ansigtsfolder når de kigger på dig. Når de er værst signalerer de ingen følelser, således at folk omkring dem kan blive lidt usikre. De giver for hårde håndtryk, griner ofte lidt for højt, og blive utrygge når de ikke stråler lidt mere end andre. Kun fanden kan have fundet på at give usikre mænd den idé at de kan etablere sig med et meget hårdt håndtryk, for tror de virkelig at situationen er vundet i den korte interaktion? Spillene vindes i længden, ikke i de umiddelbart gennemtrumfede småsejre.

Psykologen Alfred Adler ville mene, at denne adfærd afslører et superiority complex.

Ifølge skematerapi kan man sige, at man i denne fase enten kommer til at overkompensere dvs. puste sig op, overgive sig til ængstelighed eller dominans (rent faktisk tro at man er bedst, eller ingenting værd), eller laver undvigelsesadfærd.

Ofte sidder folk fast i denne fase, fordi de har oplevet en far eller mor være meget dominant eller ængstelig hvorfor de i kraft af den ubevidste og bevidste indlæring tror at det er en bæredygtigt eksistens.

Ofte gør folk en dyd ud af nødvendigheden, hvorfor de hellere kalder deres ængstelighed for ”jeg er bare indadvendt”, eller deres dominans ”jeg er sådan en der siger tingene lige ud”, end de rent faktisk forholder sig til kritisk til deres egen personlige udvikling.

I et eksistentielt perspektiv kan vi koge det ned til at handle om, at denne fase er præget af at man har opdaget at verden er utryg, samt at man ikke har kunnet vriste sig fri af frygten. I den anden fase har man udviklet ”tænder” for at forsvare sig, men  konklusioner om livet er ufuldendte, da man her bruger alt for mange kræfter på en facade, som kunne bruge på at leve et stærkt og sjovt liv.

Kvinder foretrækker ofte denne type mand frem for de naive, for alt er tilsyneladende bedre end den søde, bløde naive mand.

Mænd frygter ofte kvinder, der er i denne fase af deres udvikling. Kvinder i denne kategori har nemlig ofte en slags kønsneutral fremtoning, som vi kan have svært ved at afkode. Man kan uden videre sige, at manden reagerer med frygt på kvindens frygt for egen sårbarhed.

Klassiske typer. Den der ved alt bedst, den der er ængstelig. Den der virker mere skræmt eller mere hård end situationen egentlig lægger op til. Bare tænk på ovennævnte Clint Eastwood, hvis ansigt var det samme i alle scener, som om en gun fight eller en sandstorm kunne starte når som helst. På vagt. Eller tænk Woody Allens klassiske neurotiske karakter.

Seks gode råd til os hårde og/eller ængstelige mennesker (jeg har tilbragt meget af min tid i denne fase)

• Vær stolt af den power du har opbygget. Hvis du virkelig mestrer det hårde blik og det dominante lederskab så se det som et suverænt redskab – som du skal bruge meget sjældent.
• Hvis du har været ængstelig en stor del af dit liv, har du opbygget gode observationsfærdigheder, og nu skal du til at deltage noget mere. Hvis du ikke har prøvet at meditere, bør du komme i gang (min 3 mdr. 15 min 5 dage om ugen).
• Livet handler ikke om de små sejre, men de store og her tæller relationer så gevaldigt meget, at det giver meget mere mening at være flink/dominant, end dominant/flink.. du ved hvad jeg mener.
• Når det kommer til parforhold er dominans og ængstelighed store dræbere. Løsningen er enkel. Øv dig i at sige din sandhed. Hvis du ikke aner hvad jeg mener, skal du skrive dagbog med ord for følelser (min. 1 side 5 dage om ugen i en måned, med min. 10 ord for følelser på hver side)
• Find rollemodeller i din verden, der synes at tage den mere med ro end dig selv, og prøv at efterligne dem. Hæng meget ud med dem.
• Mærkværdigvis er det bedste råd måske nok, at du skal acceptere din tilbøjelighed dominans/ængstelighed, for det er med afsæt i den ro at du kan begynde at løsne lidt op.

 

 

Den tredje fase: Den smilende

Den tredje gruppe kendetegnes ved at være nysgerrige. De har humor, er milde og varme i deres udtryk. Vi siger om dem, at de ”hviler i sig selv”. Det er ikke at forveksle med den forcerede afslappethed man nogle gange støder på når folk har drukket lidt rigeligt af selvtillidsgryden. De griner hjertelig med og af de dominante, taler blidt til de naive og virker til at hygge sig uden den store iver eller frygt.

Adler ville kalde det for det selvaktualiserede menneske. Vi kan også sige at det er mennesket, der har lært at verden er utryg, at man skal have tænder, men vælge smilet så meget man kan, for livet er kort, og vi skal prøve at have det sjovt sammen.

Hvis du er i en forsamling med mange selvaktualiserede mennesker, er du havnet i en situation hvor du ikke er mesteren, men eleven. Lad dig inspirere.

Eksempler på den tredje fase. Jeg vil ikke give konkrete eksempler, for der er tale om et ideal, som ikke skal ”besudles” af de daglige manifestationer. Hvis jeg for eksempel sagde ”Marianne Jelved” ville mange måske tillægge hende kvaliteter baseret på alt muligt jeg ikke lige kender til, der ville kaste idealet i tvivl. Mytologien giver os meget bedre rene eksempler at efterleve: Odysseus, Moses, Jesus, Jomfru Maria, Skt. George, Kong Arthur og for eksempel Robin Hood, Lao Tse eller Mandela. Det gennemgående tema er en slags blanding af karakter, kærlighed, mod og selvopofrelse.

 

Seks gode råd til den tredje fase

• Hvis du under meditationen oplever en samhørighed med altet, skal du være tilfreds med det under meditationen, og ikke overidentificere dig med det. Meditation på det grænseløse selv leder ofte til storhedsvanvid, og så er du tilbage i fase to.
• Den tredje fase er ofte understøttet af dygtighed og viden. Gør det til en vane at stræbe efter perfektion inden for et eller flere områder. Vær snedig og forberedt.
• Vær tålmodig med dig selv og andre, ”tålmodighed” er synonymt med ånd
• Lær at tilgive.Tilgivelse er alle dydernes moder
• Dyrk kunst, musik, natur og det sublime i alle dets manifestationer.
• Man kan kende filosoffen på hans smil. Den tredje fases sjælefred er ifølge Montaigne og andre kendetegnet ved en stædig humor over tilværelsen.
• Lær alle guderne på dit bjerg at kende (dine arketypiske energier), og udlev dem til ingen af dem kan overraske dig længere, så bliver du som bjerget under deres fødder.