Parterapi: At håndtere følelser – sammen

Et smukt par Case: Et par havde mødt hinanden som teenagere og havde været sammen i 10 år. På mange måder et perfekt forhold. De havde fælles livsmål, var begge karriereorienterede, glade for det meste, men var alligevel begyndt at glide fra hinanden. De havde ikke forsøgt sig med hverken parterapi eller individuel psykoterapi. De havde faktisk ikke talt om deres skrantende forhold med nogen. Kvinden var begyndt at føle sig meget alene i deres forhold, og manden havde ikke opdaget, at der var noget galt. Det viste sig, at de begge benyttede sig af at trække sig, når de var stressede eller kede af det. I stedet for søge hinanden, isolerede de sig, for sig selv. Da jeg mødte dem, virkede de begge to trygt tilknyttede. De havde med andre ord fint anlæg for at knytte et stærkt følelsesmæssigt bånd til hinanden. Noget var gået galt, men hvad? Den havde mødt hinanden i en tidlig alder. Det havde gjort, at de på mange måder, vedblev med at være teenagere sammen – i hvert fald i forhold til følelseshåndtering. (Teenagere er mere tilbøjelige til isolere sig lidt i der egen boble, især fra forældre, når de tumler med ting.) De havde ikke rigtigt lært, at søge sympati, trøst, forståelse og støtte fra hinanden. De var endt med at være følelsesmæssigt set fremmede i forhold til hinanden.  Denne blog handler om hvordan ens følelseshåndteringsstil kan påvirke samværet og kvaliteten af parforholdet i både positiv og negativ retning. Det er med andre ord vigtigt at kende til måden, man foretrækker at håndtere følelser på. Der er groft sagt 3 måder at regulere følelser på. Her ser vi hvordan disse måder at regulere følelser på, kan vise sig i et parforhold: Man søger glæde: Man sigter her på at opnå følelsesmæssig harmoni ved at føle fornøjelser og se frem til ting. I forbindelse med vores case, var det som regel manden, der, når han var stresset, var tilbøjelig til at søge tilflugt i sin egen glædesbobel. Her ville han bl.a. sidde og surfe på nettet i timevis, og lede efter cykeludstyr til sine cykler. Følelsen af glæde kan holde stressen væk, og nogle gange få stressen til at gå helt i sig selv. Men det er et ensomt trip, for her deler man jo hverken sin stress, eller sin glæde med sin partner. At søge glæde er også det man gør, når man søger at diskvalificere og ignorere det negative i ens liv og forhold, og her springer til positive konklusioner, og vil tale om løsninger med det samme, næsten uanset hvad emne man taler om. Man søger sikkerhed. Her er ens primære mål, at opdage mulige trusler og farer, og undgå dem, så man kan føle sig sikker. Det vil bl.a. sige at man i parforholdet går som på æggeskaller, og frygter samtaler – om snart hvad som helst. Det er som regel manden der frygter samtalen “om os”, men jeg har nu også stødt ind i mange kvinder, der frygter de dybere samtaler om hvordan det går i parforholdet, med alt det den anden part måske er skuffet over, eller ked af. Her, med denne type følelsesregulering, søger man ikke at dulme sin stress ved at søge glæde, men simpelthen ved at undgå problemerne. Man er altså ikke glædesorienteret, snarere navigerer man bare lidt ængsteligt igennem sit parforhold, med det ene sigte, at undgå problemer. Man søger tryghed. Den tredje og sidste overordnede måde at regulere følelser på, er “relations- og nutidsorienteret”. Det er denne måde at regulere følelser på, der både stabiliserer den enkeltes følelsesliv og parrets følelsesliv på samme tid. I stedet for at sigte efter et kick af glæde, og i stedet for søge sig sikker mod alskens mulige trusler og farer, overgiver man sig, om man vil, til nuet og hinanden. Man tager afsæt i indsigten, at intet menneske er perfekt  – man behøver ikke at frygte at blive dømt ude for ens fejl og mangler. Man tager også afsæt i indsigten, at et fuldt levet liv inkluderer konflikt, smerte, mistillid og alt det svære –  man sigter ikke kun efter det næste kick af glæde. Man opdager her, og mærker hvor rart det er, at føle sig sårbar, uperfekt og “ufærdig”  sammen med andre. Her, på dette fælles sted, kan alskens konflikter forløses, og man behøver end ikke at være der så længe ad gangen, før det virker styrkende på kærligheden. — Opsamling på casen: Parret lærte gennem 5-10 samtaler med parterapi, at regulere deres følelser sammen i tryghed. De begyndte at dele deres smerter og glæder, og de begyndte at mødes i alt det uperfekte, og her finde ud af det hele sammen. Manden skulle dog vænne sig til, at høre om, at hun havde været skuffet over ham. Men da han lærte at lytte og relatere sig til hendes smerte, som hun ikke havde delt med nogen gennem årene, begyndte hun at føle sig dybt forbundet ham igen, som ved den første forelskelse, da hun var 17 år gammel. — Der er ikke noget galt med at regulere sine følelser ved søge glæder eller sikkerhed, men man skal kunne bevæge sig ind og ud af disse måder at regulere følelser på med modenhed og psykisk fleksibilitet: Der er en tid til alting. — Hvis du vil læse mere om disse tre måder at regulere følelser på, skal du overveje at se på Paul Gilbert forfatterskab, mere specifikt bogen “The Compassionate Mind”, men hans andre bøger er også gode, og flere kan fås på dansk. Hvis du og I er interesseret i parterapi, skal du blot sende en mail til mig: thomas.markersen@gmail, eller ringe og høre nærmere på Tlf 28700900. Jeg tager kun Tlf hvis jeg tid – så hvis jeg tager den, har jeg tid til en kort snak. Du er også velkommen til at sende en SMS og bede mig om at ringe dig op. Tak for nu.