Narcissisme. Fra symptomer til funktioner – fra fordømmelse til forståelse

Personlighedsforstyrrelser som adaptive reaktioner

Personlighedsforstyrrelser kan forstås som tilpasningsmekanismer, hvor nervesystemet reagerer på udfordrende miljøer. For eksempel kan et barn, der vokser op med aggressive forældre, udvikle aggressive tendenser som en strategi for at overleve i et uroligt hjemmemiljø. På samme måde kan et barn paradoksalt nok også udvikle en underdanig personlighed for at navigere gennem sådanne truende omstændigheder.

 

Arvelige tendenser og kulturel indflydelse

Disse tilpasningsreaktioner kan også være nedarvede gennem epigenetik, hvor ikke kun fysiske træk, men også personlighedsmæssige karakteristika som mistænksomhed, usikkerhed og selvforherligelse kan videregives. Kulturelle og subkulturelle faktorer spiller også en rolle, hvor visse kulturelt betingede adfærdsmønstre til forveksling kan ligne udtryk for personlighedsforstyrrelser. Et barn kan også udvikle anlæg for personlighedsforstyrrelse ved at kopiere en personlighedsforstyrret forælder. Det er altså vigtigt at forstå, at sådanne forstyrrelser har komplekse årsager.

 

Tilpasningsreaktioner i evolutionspsykologisk kontekst

På samme måde som dyr tilpasser sig deres miljø (en hundehvalp der for eksempel får meget skældud, kan blive ængstelig og antisocial) udvikler børn også tilpasningsmekanismer til at håndtere deres opvækstmiljø. Denne tilpasning er ofte ubevidst og sker som reaktion på et utrygt opvækstmiljø. Det er vigtigt at forstå, at udviklingen af en personlighedsforstyrrelse ikke er et aktivt valg fra barnets side, men snarere et resultat af dets naturlige reaktion på stressende omstændigheder.

 

Forskellen på narcissisme i barndom og voksenalder

Blandt børn kan mange narcissistiske træk være normale og sunde og betragtes som faser. Det er som regel først når barnet bliver teenager at man kan begynde identificere reelle personlighedsforstyrrelser. Skarpt sat op må et barn på 10 år gl. godt føle at ens egen far er verdens stærkeste mand, og at man nogle gange er en superhelt. Som voksen er den slags tankesæt anderledes bekymrende. 

 

Oplevelsen af tvivl på eget værd

Når et barn vokser op med følelsesmæssigt fraværende eller selvoptagede forældre, kan det føle sig utrygt og ikke elsket. Dette kan føre til et intenst behov for at søge ekstra anerkendelse og føle sig unik for at føle sig elsket og sikker. Denne oplevelse kan programmere barnets personlighed så kraftigt, at barnet mange år senere, som voksen, fortsætter med at hungre efter anerkendelse. 

 

Forskellige miljøers indflydelse på narcissisme

Både ignorering, kritik og overdreven ros kan føre til udviklingen af narcissisme, da barnet lærer, at det kun er godt nok, når det er fantastisk. Disse forskellige påvirkninger kan resultere i forskellige former for narcissisme: Ignorering eller kritik kan føre til en mere indadvendt narcissisme præget af dybe usikkerheder og fantasier om perfektion, mens overdreven ros kan føre til en mere udadvendt grandios narcissisme.

 

Narcissismens Funktioner

Narcissismens kendetegn er forsvarsmekanismer og selvbeskyttende strategier, udviklet af både børn og voksne med narcissisme, for at håndtere følelsen af ikke at være god nok. Her er en punktvis gennemgang:

 

  • Behov for beundring
    • Funktion: Beskyttelse mod tvivl om eget værd.
    • Overdreven behov for beundring kan føre til “perverteret narcissisme”, hvor man nedgør andre for at hævde sig selv.
  • Mangel på empati
    • Funktion: Undgåelse af smertefulde følelser af afvisning eller kritik.
    • Kan resultere i en tendens til at forhindre andre i at opnå anerkendelse.
  • Udnyttelse af andre
    • Funktion: Opnåelse af nødvendig anerkendelse og kærlighed.
    • Brug af andre som midler til at opnå egne mål, da personens eget selvbillede prioriteres over relationer.
  • Overbevisning om at være speciel
    • Funktion: Beskyttelse mod følelsen af ikke at være god nok.
    • Skabelse af en fantasiverden, der støtter det skrøbelige selvværd, uanset modtaget kritik.
  • Social tilbagetrækning
    • Funktion: Beskyttelse af sårbart ego.
    • Undgåelse af situationer, der udfordrer selvbilledet.
  • Ekstrem vrede
    • Funktion: Beskyttelse af det sårbare jeg mod følelser af utryghed.
    • Reaktion for at beskytte det skrøbelige selv mod identitetsmæssigt kollaps.

 

Barrierer mod behandling af narcissisme

Der er flere udfordringer forbundet med at hjælpe den narcissistiske person. 

 

  • Utryghed. Forestillingerne om at være unik er en afgørende kilde til tryghed for personen med narcissisme. Derfor vil en realitets-testende og skeptisk tilgang fra terapeutens side principielt set svare til, at bede personen om at føle sig utryg. Derfor er det alfa omega at skabe en relation, der er så tryg, at personen med narcissisme vil overveje muligheden for at være et almindeligt menneske, med behov for hjælp. Denne proces, som kan kaldes en initiering til psykoterapi, kan tage lang tid, hvorfor behandlingen måske afluttes før fundamentet for at psykoterapien overhovedet er kommet på plads. 

 

  • Batman behøver ikke hjælp: De kompenserende fantasier kan have ledt til forestillinger om at man kun kan hjælpe sig selv. At ingen anden vil være i stand til at hjælpe en, da man har hele potentialet til alt i sig selv. Narcissisten er, i fantasiens verden, overlegen. Med afsæt i sådanne megalomane fantasier, vil personen med narcissisme kunne komme til at devaluere og se ned på sin behandler. 

 

  • Visse aspekter af narcissisme kan være funktionelle. Som behandler skal man finde en balance mellem at støtte disse sider og adressere de dysfunktionelle. Det kan for eksempel være sjovt og motiverende at forestille sig at være noget særligt. Og nogle gange passer det, eller kan komme til at passe. Mange særligt dygtige mennesker har jo netop været drevet af forestillingen om at have unikke potentialer. Der findes jo det, man kalder “godartet narcissisme”. Her er udfordringen for behandleren bl.a. at værne om de mere funktionelle sider af narcissismen hos den, der hjælpes. 

 

  • Skamfølelser. Behovet for at kunne se sig selv som sårbar og ufuldendt er et vigtigt trin i processen forbundet med at søge hjælp. Narcissistens modstand mod denne sårbare erkendelse, kan aktivt holde ham eller hende fra at søge hjælp. 

 

  • Mangel på tillid. Personen med narcissisme kan have svært ved at etablere tillidsfulde relationer, og da den gode psykoterapi tager afsæt i en god relation, kan det være svært at få den gode psykoterapi til at fungere. 

 

  • Manglende evner til at modtage feedback. Når man har narcissisme, kan man have svært ved at modtage kritik. Kritik – kærligt ment eller ej, kan aktivere skamfølelser og det man kalder en “narcissistisk krænkelse” i vedkommende, hvilket kan ødelægge den terapeutiske relation. Som behandler må man stædigt invitere til nysgerrig dialog ledsaget af en tydelig opmærksomhed på og omsorg for det skrøbelige ego, man sidder over for. 

 

  • Forstørret ego. Nogle klienter med narcissisme bruger terapien til at forstørre deres ego og manipulere med omgivelserne, hvilket stiller krav til terapeuten om at være opmærksom på klientens intentioner og reaktioner. Nogle personer med narcissisme lærer flere ord for følelser i psykoterapiens proces, men benytter ikke dette ordforråd til at etablere en sundere relation med sig selv og andre, men til at opnå anerkendelse og kontrol over andre. Narcissister får ofte et forstørret ego af at meditere. Andre benytter snedigt terapiens logikker til at manipulere med deres omgivelser. Nogle med antisociale tendenser lyver om deres formål med at gå i terapi, de siger måske de søger hjælp ét, men er i virkeligheden interesseret i noget andet.  

 

  • Er jeg problemet? Personer med narcissisme søger sjældent hjælp med ordene “Jeg har brug for hjælp, for jeg har narcissisme”. De ender typisk i terapi uden at forstå, at deres problemer skyldes deres narcissisme. De kan blive taget med i parterapi af deres partner, eller henvender sig på grund af social angst eller depression i forbindelse med skilsmisser eller jobtab.

 

  • Stigma. Der er voldsomt stigma mod narcissisme i samfundet, hvor diagnosen ofte associeres med egoister, stalkere, diktatorer, kriminelle, svindlere og psykopater. Dette forhindrer mange i at vedkende sig diagnosen, selvom terapi kan være gavnlig. Som praktiserende psykolog har jeg hjulpet omkring 30-50 mennesker med narcissisme gennem årene, og de fleste har draget fordel af terapien. Med alder og øget visdom kan jeg skabe en god relation med selv svært narcissistiske individer. Alle klienter med personlighedsforstyrrelser oplever, at a) når de ikke kan manipulere med deres behandler og b) føler sig respekterede, skaber det c) tryghed, og denne type relation åbner for de gode, ligeværdige og ærlige samtaler.

 

Zonen for nærmeste udvikling

Det følger, at behandlingen i det hele taget skal varetages med en meget fin fornemmelse for personens zone for nærmeste udvikling, masser af anerkendelse og meget forsigtige interventioner over for narcissismens irrationelle og dysfunktionelle sider. Man skal principielt se det sådan, at der også er et barn i rummet, et kærligt barn, der knokler for at vedligeholde et spinkelt selvværd over en afgrund af utryghed. Man skal under alle omstændigheder ikke tage deres eventuelle arrogance, forfængelighed, kritik eller dumstædighed personligt. 

 

Logiske argumenter mod narcissisme i en terapeutisk sammenhæng

Der er mange måder at behandle narcissisme på. Nævneværdige metoder er kognitiv adfærdsterapi og skematerapi. Herunder vil vi se på cost-benefit analyser som metoder. 

 

Det kan være en fordel, at tale med klienten om, hvad han eller hun får ud af de narcissistiske måder at være på, og hvad det “koster”. Altså fordele og ulemper ved at fungere som man gør. Det er en gavnlig metode med alle dem, man hjælper. 

 

Ved at betragte narcissistiske funktioner i et cost-benefit perspektiv, kan man så at sige komme under radaren af deres forstørrede selvbeskyttelsen, og nå ind til en mere rationel snak med potentiel opløsning af nogle af narcissismens funktionerne. 

 

  • En af de mange argumenter man kan benytte mod narcissisme, er at hvis man tænker at man er noget særligt til at begynde med, gør man sig ikke umage med noget. Hvis man ikke gør sig umage, lægger man op til en tilværelse med nederlag. 

 

  • Man lærer aldrig at slappe helt af. Hvis man kun føler sig okay, hvis man er eller udretter noget helt unikt og perfekt, vil man i størstedelen af tiden føle sig utilstrækkelig. 

 

  • Med narcissisme kan det være svært at etablere sunde tillidsfulde relationer. Det kan give et ensomt liv. 

 

  • Narcissistiske fantasier om skulle opleve den helt sublime kærlighed, kan hindre personen med narcissisme i at påbegynde et længerevarende forhold, da den helt perfekte partner og det helt perfekte parforhold jo kun findes i fantasien. 

 

  • Hvis man ikke lærer at handle uselvisk i verden, afskærer man sig ikke bare fra ægte relationer, men også fra oplevelser af meningsfuldhed, der i al forskning viser sig at være forbundet med at være oprigtigt givende og deltagende i sociale sammenhænge. 

 

  • Jo mere man med narcissisme angler efter anerkendelse, desto mere anerkendelse får man brug for. Det er et tragisk aspekt ved narcissismen, der skal bremses. Alle med narcissisme bør prøve tage en pause fra at søge og modtage anerkendelse og bekræftelse, måske i en måned. Her kan man så erfare, at man med en sådan kold tyrker (som ikke er så svær som det lyder) gradvist kan mindske sit anstrengte behov for anerkendelse. 

 

Med den rette tilgang, den rette tålmodighed fra behandlerens side og den rette behandler i det hele taget, kan man komme langt med behandlingen. Man kommer måske aldrig hele vejen, og det er heller ikke så afgørende. Send straks en SMS på tlf 28700900 hvis du ønsker hjælp til personlighedsmæssige problemer. Jeg har fuld tavshedspligt, og har snart hørt alt under solen, og vil meget gerne hjælpe dig på rette spor i tilværelsen.  Læs videre på bloggen om øvrige personlighedsforstyrrelser. 

 

FOTO.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.