Må mænd græde? Noter til radio 24/7 interview

Foto: Ilya/Unsplash

Må mænd græde? 

Det er et interessant spørgsmål. Det forudsætter nemlig, at nogen mener, at mænd ikke må græde?

For at komme til bunds i det spørgsmål, bør vi definere gråd først.

 

Forskellige typer tårer. 

Øjnene kan løbe i vand som refleks, som når man får en flue i øjet. Øjnene kan også løbe i vand fordi der er meget støv i luften. De tårer vi har interesse for her, at er de følelsesmæssige tårer.

 

Hvorfor græder vi?

Følelsesmæssige tårer er forskellige fra de øvrige slags tårer, ved at de har et højere indhold af prolaktin, potassium, manganese, leu-enekphalin og adreno kortikotrpoiske hormoner. Der er en folkekær teori om, at følelsesmæssige tårer afhjælper stress ved at udskille stress hormoner, herunder kortisol, men verdens førende forsker i gråd, Vingerhoets, ‘Tears were and still are crucial for our functioning’ – The British Psychological Society, mener ikke, at der er belæg for den teori – endnu. Personligt kan jeg godt føle mig lettet over at have grædt, men her kan man argumentere for, at det afhænger af hvilken generelt følelsestilstand man er i, før man græder. Hvis man ikke har det godt i forvejen, kan gråd gøre én endnu mere stresset eller trist. Det afhænger også af, hvad der kommer efter gråden, bliver man mødt og rummet i sin følelsesmæssige smerte, eller ej?

I forhold til spørgsmålet “hvorfor vi græder”, ser det altså ikke ud til, at “stress relief” er den gyldne forklaring på menneskets følelses gråd.

 

Følelses grådens funktion 

Vingerhoets og kollegaer har fundet frem til 4 forskellige slags følelses gråd: Tilknytnings tårer, samfunds tårer (societal tears), sentimentale/moralske tårer og medfølende tårer. Uagtet denne findeling, mener forskere også, at der er én overordnet årsag til følelses tårer, nemlig “hjælp”.

We are most likely to cry in response to feelings of helplessness and hopelessness. Crying is a social trigger for empathy – a communication system that signals to others ‘I need your help and support’. ‘Tears were and still are crucial for our functioning’ – The British Psychological Society

Men gråd er ikke bare et signal om at man har behov for hjælp. Gråd kan også være et signal der viser, at man gerne vil give hjælp:

“All kinds of emotional tearing are related to help, and can be classified as requring-help and offering-help.” Origin and Types of Emotional Tearing

Man kan således sige, at gråden gennem menneskets evolution, har sikret følelsesmæssig forbindelse og tilknytning mellem mennesker.

Nogle mener også, at tårer signalerer “ægthed”, at grådens sårbart ægte udtryk, skaber stærkere forbindelse mellem mennesker og dermed fremmer tillidsfulde relationer.

Altså kan tårer ses som en dybt prosocial og civiliserende aktivitet.

 

 

Hvilke situationer fremkalder gråd?

Det, der fremkalder gråd er ofte relateret til konflikter, afvisning, kritik og mindre fiaskoer.

Men der er en tydelig kønsforskel: Det kvinder ofte græder over, får mænd til at bande.

We found that women also cry in response to minor, everyday problems such as a broken-down car, a computer crash and, in particular, interpersonal conflicts (during which they experience a powerless anger). These are all situations that tend to make males swear.” (ibid.)

Gråd er altså en mere almindelig reaktion for kvinder end for mænd. Det skal vi se nærmere på herunder.

 

Hvor ofte græder vi?

Verdens førende forsker i gråd, den hollandske professor i psykologi Ad Vingerhoets, beskriver det sådan, at det bl.a. afhænger af om man opsøger det, der får en til at græde, eller om man undgår den slags situationer. Personligt kan jeg huske at have kæmpet mod mine tårer, når jeg har læst højt for børnene fra bøger såsom Mio min mio, eller Den lille havfrue. Den slags litteratur opsøger jeg derfor ikke, når jeg læser højt for børn. Andre vil måske opsøge det, der får dem til at græde, fordi de kan lide at græde?

Der er også, som allerede nævnt, en betydelig kønsforskel. Kvinder græder ifølge en større undersøgelse fra 1980’erne, 5,3 gange om ugen og en mand græder i gennemsnit 1,3 gange pr mdr. Denne “gråd” indbefatter det, at få våde øjne. Denne forskel holder også stik i nyere undersøgelser (Why we cry). Det skal tilføjes, at når kvinder græder, græder de som regel også mere intenst.

 

Kulturforskelle

Vingerhoets der har undersøgt gråd i 37 lande med 5500 respondenter, har fundet frem til, at jo mere ligestillet og sikkert samfundet er, desto større er kønsforskellen. Kvinder græder mindre ofte i fattigere lande. Med andre ord, er det sådan, at desto mere sikker mennesket generelt er – økonomisk, fysisk, desto mere tilladt det er, at vise sårbarhed – desto mere kan man give sig hen til sine ægte følelser. Frie kvinder græder mere. Mænd græder bare ikke særligt meget uanset hvilket land de kommer fra. Langs et biologisk analyseniveau kan man antage, at testosteron hæmmer impulsen, eller udfoldelsen af gråd?

‘Tears were and still are crucial for our functioning’ – The British Psychological Society

 

Gråd gennem vores umiddelbare civilisationshistorie

Hvor vidt, det er velanset når en mand græder eller ej, kan det siges at afhænge af tidsånden.

Direkte fra en artikel:

“Attitudes to crying have also changed over time; in medieval Europe, public weeping was the norm for the lower social strata and, during the age of sentimentalism, philosophers such as Voltaire and Rousseau also cried openly. During the Victorian era, however, crying was seen as a sign of womanly weakness and subject to social disapproval, but attitudes are changing and a recent study showed that the majority of men in the UK today are comfortable showing their emotions. It is now extremely common for athletes to cry publicly – whether they have won or lost.” ‘Tears were and still are crucial for our functioning’ – The British Psychological Society

 

Så – “må mænd græde?”

Ja. Selvfølgelig må mænd græde. Der er ingen officielle regler nogen steder, hvor der står “mænd må ikke græde”.

Når det er sagt, er der jo også uofficielle regler, sådan nogle uudtalte normer og regler for mandighed.

Så hvad er mandighed, og kan gråd være noget, der ikke hører mandighed til? 

Der er i hvert fald to basale traditionelle værdier forbundet med maskuliniteten, og, groft sagt: hvis man følger den ene dyd, må man ikke græde, og hvis man følger den anden, skal man græde – af og til.

 

Individualitet

En helt central traditionel maskulin dyd drejer sig om individualisme: at “man kan klare sig selv”. Ifølge dette ideal er gråd umandigt, fordi gråden udtrykker et behov for hjælp, et signal til verden, om at man ikke kan klare sig selv.

 

Ægthed

Det er også forbundet med mandighed, at være uforstilt. At man kan være helt ægte omkring hvem man er, hvad man har og hvad man indeholder. Denne ægthed blev i tidligere tider, i middelalderen beskrevet som “courage” (ifølge den kendte forsker Brené Brown). Altså kan man sige, at den mand, der fælder en tåre signalerer ægthed/courage, og dermed lever han op til et gammelt ideal for det gode menneske. Faktisk er dette ideal, et af de ældste vi har. Gudinden Isis stod vagt ved de dødes rige i det gamle Egypten, og kun de ærlige mennesker fik lov at komme igennem til de dødes rige.

 

Man kan altså sige, at manden er fanget mellem to lige vigtige dyder, der kan være svære at forene. Mit generelle råd til drenge og mænd, der gerne vil være bedre til at vise sårbarhed, er følgende:

 

Vis din sårbarhed med hvad dertil hører af tårer, fx overfor din kæreste eller kammerat. Samtidigt vis – også til dig selv, at du ikke behøver at blive samlet op som en baby. Vis, at du en voksen, der er klar over, først som sidst, at du må tage ansvar for din egen smerte. At du “blot”, er en voksen, der tillader dig selv, at mærke dit følelsesspektrum. At du måske samtidigt også har behov for at blive bevidnet i den gråd, af en, du er tryg ved. 

 

Denne slags sårbarhed er ikke spor ynkelig eller umandig, som sådan. Den forener nemlig det individualistiske – at man kan tage ansvar for sit eget liv, og det ægte – at man kan give sig modigt hen til sit følelsesregister.

NB Denne slags livsvisdom til drenge og mænd er ude af vinduet ved de tragiske tilfælde i livet. Fx ved dødsfald. Her er ingen regler om, at signalere modenhed, eller mådehold midt i sårbarheden. I sorgen er der, som sådan, ingen regler. Naturligvis.

 

Mænd må godt græde – men ikke for hyppigt og ikke for meget

Fordi kvinder græder en dele mere end mænd, kan man som mand komme til at virke feminin hvis man græder meget. Man kan uden videre sige, at denne kønsforskel i grådlabilitet, er så dybt forankret i os, at en mand der græder meget, uvægerligt vil pådrage sig noget mistænkelighed, som i “er der noget galt med ham?”.

I min erfaring er det især kvinder, der vil trække sig fra en mand, der ofte græder, eller græder meget intenst. Kvinder kan nu engang bedste lide den selvsikre mand. Måske, og det er et åbent spørgsmål, kan kvinder godt lide, at mænd er mindre følsomme, således at vi signalerer at selvom alt går galt, så holder vi humøret og den følelsesmæssige stabilitet. En stabilitet der gør, at kvinden selv nemmere kan give sig hen til egne følelser og tillade, samt udforske dem, med tillid til, at nogen holder skansen i mens, om man vil. Dette perspektiv fortjener meget mere skriveplads, end denne lille blog har plads til. Men sådan er der så meget.

 

Moderne mænd må godt græde

Der er en tendens i tiden til at male mænd og kvinder op i hvert sit hjørne. Der hersker således fantasier om “patriarkat”, om alle de tarvelige, onde, krigeriske, kolde, grænseoverskridende mænd. Mænd der selvfølgelig ikke græder. Mænd, der foragter andre mænd for at græde. Men erfaringen fra mandebevægelser, mande retreats, mande coaching, mande litteratur mv., er altså, at tårer anses som en væsentlig ingrediens i selvudvikling af – mandighed. Manden der kan fælde en tåre vinder status på det i den slags kontekster. især hvis manden samtidigt, eller bagefter, kan demonstrere at han kan lære af det, at han vokse af det. Eller hvis tårerne i det hele taget signalerer, at manden er modig nok til at være ægte med sig selv og stå ved alt hvad han måtte indeholde af det uforløste, det ufærdige, det sårede og det svære. Tidens mande koryfæer, om man vil, såsom Joe Rogan og Jordan Peterson, har adskillige gange grædt offentligt, og det har de ikke fået færre følgere af.

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.