Alt skal gå stærkt. Selv i terapien, som netop burde være refleksionens højborg, sælger vi nu “ignorer dine ubehagelige eller uforståelige tanker og følelser” behandlinger. Hvilket i øvrigt flugter fint med Svend Brinkmanns provokerende udmeldinger om at man ikke har noget indeni. Kun tarme. Hvorfor kigge i det “Det tomme selv” som Foucault kaldte det? Det skal jeg fortælle jer.
Løsningsorienterede tilgange
Der var en tid hvor psykologer havde en fetich for langsommelighed og lidelse. Psykoanalytisk terapi kunne strække sig over hundredevis af timer. I dag er vi snarere forført af travlhed og vellyst. Måske pendulet burde svinge lidt tilbage igen?
Som så mange andre i hjælpeprofessionerne arbejder jeg også nu med tidens løsningsorienterede tilgange, herunder positiv psykologiske redskaber, metakognitiv terapi, narrativ terapi samt coachingmetoder. Men jeg tænker af og til: Hvad nu hvis nu klienten, der lige er trådt ad døren, har vænnet sig af med at lytte til sig selv. Skal vi hjælpe ham med frakoble sig sine tanker og følelser yderligere og reducere hans erfaringsverden til en “tynd fortælling”?
Hvad nu hans ubehagelige tanker og følelser vidnede om endnu uartikulerede behov? At der havde været uerkendte logikker på spil i de “tynde fortællinger”?
At gøre regning uden vært
Sat på spidsen: Hvis fx en kvinde søgte hjælp grundet tvangstanker om at skubbe mænd væk fra sig. Hvorfor intimitet ikke kunne lade sig gøre for hende. Ville man principielt set med kognitive metoder måske omdanne disse tanker til fx visualiseringer af balloner, som hun måtte lade stige til vejrs, mens hun trodsede sin frygt for mænd. Men hvad nu hvis tvangstankerne kom sig af oplevelser hun havde haft som 10 årig, fx med en mandlig skolelærer der var gået for tæt på hende. Skulle vi så lade den “10 årige pige i hende” sende ballon efter ballon op, som ikke blev grebet? Ville det ikke give mere mening, at turde at gå på opdagelse i indholdet af tvangstankerne, identificere og integrere frygten, der aldrig blev rummet, måske aldrig fortalt?
Hvis man tror at man kan afgrænse klienten fra sin underbevidstheds “støj”, alle de flimrende associationer, og i et “lyst øjeblik” sammen med klienten, udplukke de vigtigste “værdier” i klientens liv, gør man også regning uden vært. Den kognitive terapeuts spørgsmål: “Hvilke værdier er vigtige i dit liv?” er nemlig et køligt spørgsmål, der aktiverer kølige tanker. Kølige tanker reflekterer ikke den du er, og kan derfor heller ikke vise vej. “Hvad er vigtigt for dig?” med en invitation til frie associationer, er bedre. Her inviterer du bogstaveligt talt “støjen” ind. Her får du bedre frigjort selvets potentiale. Måske du endda vil opdage, at underbevidsthedens flimmer kan være som lysene på landingsbanen.
Personlige transformationer og det negative
Vi skylder vores klienter at undersøge om deres negative tanker og følelser, er som små revner i en mur, der bør falde, og afsløre for personen, uanede perspektiver.
Vi skylder vores klienter at undersøge, om deres besværlige livssituation og ubehagelige tanker og følelser, måske er som tegn på oprør fra det indre, som klienten bare ikke har forstået endnu.
Det handler om “personlige transformationer”. De kan ikke nemt beskrives indenfor forskningen i evidensen af psykoterapi. Du er et dårligt vidne, for du kender ikke dit potentiale for transformation. Derfor forholder vi os rigtigt ikke til det som et mål i sig selv.
Det er min erfaring, at de negative følelser har dybere tråde ned i vores sind, end de positive følelser. Sårbarhed og uvished repræsenterer paradoksalt nok en slags bund, man kan stå på. Det har sensationen Brené Brown også talt meget om. Det er med afsæt i vores erkendte udsathed og tilværelsens vilkårlighed, at vi bedst kan forbinde os til os selv og hinanden.
Vi skal altså være varsomme med at gøre det til en “one size fits all” behandling, at lade klienternes tanker passere, og undlade at dvæle ved problematiske følelser. For at sætte det på spidsen igen: Hvad nu hvis en vellykket behandling af for eksempel angst, har været vellykket, fordi vedkommende er blevet udsat for en samtalens svar på det hvide snit? Et brud på klientens forhold til sit liv.
Man vænner sig til hvad som helst; også halve og ulykkelige liv – så længe vi kan holde problemfølelser stangen med teknikker. Og det kan man sagtens kalde godt, hvis ens standard for livskvalitet, udelukkende er fravær af angst.
At tillade uvished og det negative: Ekspressiv skrivning
Alternativet til disse metoder, er at man helt overordnet set lader klienten åbne døren til smerte og uvished. Måske den travle klient vil kunne føle sig utilpas, men ingen pris er for høj, når vi skal eje os selv, eller hjælpe andre til det.
En god metode til at tillade det negative og uvisse, er skriveøvelser. Der er mange måder at gribe det an på. Det vigtigste er, at man skriver på en struktureret måde. Den mest basale teknik er måske nok følelsesdagbog, hvor man noterer sig 10 ting man har oplevet i løbet af dagen og hæfter et eller flere ord for følelser på hver begivenhed. Fx: 1) Jeg var i Irma, og selvom jeg kiggede ned på de store bøffer, valgte jeg en salat, der oven i købet var på tilbud. Da jeg havde betalt var jeg helt stolt af mig selv, for jeg er jo på kur. 2) Da telefonen ringede og jeg så, at det var en gammel ven, følte jeg mig først lidt presset over at skulle tage den, og enormt glad over at grine lidt sammen med ham i samtalen osv. Reglen for denne type dagbog, er, at der helst ikke må være en overvægt af ord for negative følelser.
Der er også “kreativ dagbog” metoder og her er nogle enkle opskrifter til i det hele taget at komme i gang med at skrive.
Denne tilgang til en selv, er også et godt billede på, hvordan man bedst danner et godt mindset til terapeutiske samtaler. Uforskrækket, holistisk og beskrivende.
Foreløbige konklusioner
Det, at udvikle et ugenert og aktivt ordforråd for oplevelser, inklusive det negative!, skaber både en bedre forståelse af dig selv og andre, og guider dig i retningen af hvad du vil have mere af, og mindre af i dit liv. “Ekspressiv skrivning” som det også kaldes, er en god vej til selvudvikling. De fleste, der skriver meget vil insistere på, at det har en transformerende effekt på dem. Man kan måske ikke lave denne slags selvudvikling på et par timer som ved en quick fix terapiretning, men indsats og gevinst har det med at hænge samme.
Hvis du vil hjælpes til personlige transformationer og et “større liv”, så tag fat i mig.
Priser og tider. Book en tid. Det tilbyder jeg.