Jagten på den maskuline identitet. Analyse og gode råd. Psykolog i København.

Gennem tiden er jeg blevet stillet følgende spørgsmål mange gange:

Hvad er maskulinitet?” Hvad er toksisk maskulinitet” “hvilke problemer har unge mænd i dag..?” “Må mænd græde?” “Er der psykologiske kønsforskelle?

Til denne slags spørgsmål har jeg som regel hvilet i tiltroen til, at min viden ville organisere sig i logisk stringente formuleringer. Problemet er, at den slags emner kan belyses på uendeligt mange måder, hvorfor jeg nogle gange har talt ud af en tangent. Da jeg så fik en tilsvarende henvendelse om et interview for nyligt, valgte jeg at gå meget systematisk til værks. Jeg fik denne forespørgsel:

“Jeg er igang med at tage en uddannelse [….] Vi skal lave et projekt hvor man finder en evne som man gerne vil lære at mestre, finder eksperter på området, interviewe dem  kopiere det ind i sin egen adfærd.  Jeg har valgt emnet og evnen:

At tage styringen, være autentisk og tydelig ud fra sin maskuline kerne, da jeg selv gerne vil stå stærkt på det område.

Så derfor vil jeg høre om jeg må få lov at interviewe dig?”

Herunder mine refleksioner før interviewet. Jeg udgiver dem på min blog, da de er sat systematisk op, og måske kan give mening for andre også. Kvinder må godt læse med, men det er altså tiltænkt mænd, der gerne vil forstå sig selv bedre.

Referat: Der diskuteres elementer som intern kontrol, selvindsigt, komfortzonen og udvikling af personlig visdom. Autenticitet, tydelighed og assertiv kommunikation betragtes som vigtige, men ses som utilstrækkelige uden opmærksomhed på den sociale virkelighed. 

Teksten afsluttes med overvejelser om maskulinitet, herunder kroppen, individualisme, afstandstagen til socialkonstruktionisme, rollemodeller, interesse for det feminine, parforhold og dygtiggørelse. Der lægges vægt på at styrke kroppen, betydningen af gode rollemodeller og hvordan retning i livet og dygtiggørelse kan bidrage til sund maskulinitet.

Vi tager afsæt i de begreber der anvendes i spørgsmålet, og folder det ud i jagten på den maskuline identitet: 

 

At tage styringen 

“Her udforsker vi, hvilke elementer der indgår i at ‘tage styringen’ i ens tilværelse.

  1. At opleve at have indflydelse på ens tilværelse, kendt i forskningen som ‘internal locus of control.’
  2. At vide, hvad man vil.
  3. Selverkendelse er afgørende for at forstå ens ønsker.
  4. At kunne træde ud af komfortzonen og udholde kedsomhed, længsel, tvivl og kritik, mens man følger sine mål og/eller værdier.
  5. At kunne være i det, man kalder den ‘lærende zone,’ et sted hvor man midlertidigt må acceptere at være under middel.
  6. Selvdisciplin: ‘keep on keeping on.’
  7. At være psykisk og fysisk robust ved modgang.
  8. At udvikle personlig visdom i form af mentale modeller, der kan vejlede én gennem tilværelsen.

Dette emne “at tage styringen over sit liv”, har man forholdt sig til inden for religiøse discipliner og traditioner såsom stoicisme og stammesamfunds initiering til personlig visdom. Hvor de religiøse dogmer er retningsgivende, er den personlige visdom mere universel, den udvikler vi alle i større eller mindre grad. De, der er gode til at udvikle personlig visdom, er gode til at styre gennem livet. Selvbiografien “Green Lights” af Matthew McConaughey er et case studie i personlig visdom. En mand uden formel uddannelse, der gennem et rigt liv har dannet en masse unikke personlige leveregler. De fleste gode selvbiografier kan læses som studier i personlig livsfilosofi. 

Hvad angår stoicismen, kan man sige at man her udviklede dyder som indre styringsmekanismer, herunder mod, mådehold, godhed, retfærdighed og åndelighed. Disse dyder kaldte man “virtues”, af “vir”, hvilket på latinsk betyder “mand”. At tage styringen ud fra dyderne, er altså ensbetydende med mandighed i vores civilisations historie.  

 

At være autentisk

At være autentisk (ægte) er ensbetydende med, at man:

  • kan mærke sine behov og er mentalt til stede i verden,
  • kan sætte ord på det, man mærker og oplever,
  • vedkender sig personlige styrker og svagheder,
  • undlader så vidt muligt at lyve og lade som om, og
  • ærligt, sårbart og modigt siger til og fra i forhold til det, man vil og ikke vil, hvad man kan og ikke kan, og hvad man har og ikke har.

Og apropos stoicisme: alt med mådehold. Det er måske udtryk for ægthed at vedkende sig at være depressiv, doven, uden mod, virkelyst og handling, men, om man vil det eller ej, er det ikke mandigt. Her ser vi endnu et aspekt af mandigheden: Det ligger til os (hvad end årsagen er) at se manden som hesten, og samfundet som vognen. Manden bliver nødt til at være lidt hest-agtig, ikke brokke sig for meget, og være i stand til at trække læsset i sne og slud. Vognen kommer ingen vegne, hvis hesten kravler ind i kareten.

Det er imidlertid ikke forbudt, som sådan, at være sårbar. En mand må jo godt græde. Men man(d) skal blot kunne demonstrere, eller sige i al ens sårbarhed, at man kan være til stede med det. At man kan have brug for andre, men at man ikke er uden evner til at kunne være med det svære. Man(d) skal gøre sit bedste for både at udtrykke og rumme egne sårbarheder. Hvis man udtrykker sårbarheder på en måde, hvor man insinuerer at det er andres skyld, eller andre skal løse ens problemer, bliver denne sårbarhed nemt til en svaghed, som ikke er mandig.

Der er altså nogle begrænsninger på denne ægthed. Man skal også være strategisk og opmærksom på uformelle regler, hvis man vil inviteres ind i nye sociale cirkler. Ofte er indgangsbilletten til sociale grupper en vis grad af ydmyghed eller i det mindste, at man ved, hvad man taler om, så man ikke fremstår klodset eller arrogant. Man(d) skal som regel gøre sig fortjent til en plads rundt om bålet. Man skal ikke være en free rider: man skal kunne give en omgang, fortælle en vittighed, bidrage med en god idé og udvise interesse for andres livsverden og oplevelser. Det er også besynderligt, synes jeg, at tale med mænd, der hverken er i gang med at dygtiggøre sig med noget eller er nysgerrige efter at vide noget om noget. Det kan siges sådan, at mandens ægthed skal bakkes op af et minimalt niveau af sociale kompetencer, viden om ting og viljen til et liv med spændende ting og sager.

 

At være tydelig

At være tydelig som menneske kan tolkes som at være klar i sin tale, vilje og væren; med andre ord, være en person, som andre kan forstå og mærke.

Det skal nævnes, at denne tydelighed også er afgørende for udviklingen af din autenticitet: Hvis du ikke er klar i mælet over for andre, vil du ikke modtage feedback fra dine omgivelser, og dette kan føre til fremmedgørelse både over for andre og dig selv. 

Som Nietzsche udtrykte det på sin kryptiske facon: “Du er den, du tror, andre tror, du er.”

For at være tydelig er det vigtigt at lære at kommunikere på et nogenlunde højt niveau. Det er dog værd at tilføje en nuancering: Nogle, der er veluddannede med et omfattende ordforråd, kender ikke nødvendigvis sig selv særligt godt eller fremstår autentiske. På den anden side kan personer uden en omfattende uddannelse og med et begrænset ordforråd virke meget autentiske.

Alt andet lige giver det dog mening at øve sig på at kommunikere klart og kærligt, hvis man ønsker at være tydelig. Derfor skal vi herunder forholde os til ‘assertiv kommunikation’.

 

Assertiv kommunikation

Forståelsen for ‘assertiv kommunikation’ er vigtig, hvis man vil være autentisk og tydelig. At kommunikere assertivt kræver en løbende hensyntagen til ens egne behov og en hensyntagen til andres behov, mens man kommunikerer: En respekt for en selv og en respekt for andre i en fin og evigt forhandlet og naturligvis svær og besværlig social overenskomst.

Der er nemlig som allerede nævnt en social dimension til din autenticitet. Det er ingen kunst at være autentisk, hvis man er alene på en øde ø.

Hvis man opfører sig uden hensyntagen til andre, vil man ikke blive opfattet som autentisk, men som egoistisk.

På en måde er vi også hinanden. For at kunne være i harmoni med dig selv og føle dig autentisk, skal du gerne have en vis grad af harmoni med andre i form af venskaber eller i det mindste fredelige relationer. 

“We are like islands connected in the deep” – William James

Der er en stor mandighed forbundet med at kunne formulere sig tydeligt og venligt på samme tid.

 

Maskulinitet

Maskulinitet kan fortolkes på forskellige måder.

Kroppen: At hvile i sin “maskuline kerne” kan blandt andet handle  om at ære det, man er født med. Mænd er mere muskuløse end kvinder, og ved at excellere i fysisk styrke ærer man sin naturlige skabning. Der er en beviselig og direkte sammenhæng mellem fysisk styrke og internal locus of control. Det vil sige, at jo stærkere du er, desto mere tror du på, at du kan løse dine egne problemer. Det er dog vigtigt at nævne, at i den ekstreme ende af maskulin individualisme kan manglende evne til at bede om hjælp være en ulempe.

Individualisme: Der er individuelle forskelle, men: Manden ses af de fleste som et individ, mens kvinden ses som  mere socialt forbundet. For eksempel tager den almindelige fungerende mand personligt ansvar og bærer velvilligt skyld, mens kvinden foretrækker at deltage uden at føle individuel skyld. Kvinder synes mere “systemisk orienterede” i deres psykiske funktion; de tilskriver oftere sociale dynamikker årsagerne til, hvad der sker. At hvile i sin maskulinitet har således noget at gøre med denne individualisme, hvor man dyrker attituden at være selvstændigt funderet i tanke og handling, og hvor man nemt lever sig ind i billedet af Atlas med globussen på ryggen, eller Sisyfos, der skubber stenen op af bjerget igen og igen, eller som superman mod verdens slyngler.

Afstandstagen til socialkonstruktionisme: Der er mange, der diskuterer, om kønsforskelle blot er udtryk for kulturelt skabte roller, der kan frigøres sig fra for ikke at være undertrykt. Selv vores ligestillingsminister har udtalt, at det er synd for mænd, at de er “underlagt maskuline normer”. Når man hviler i sin maskulinitet, er det vigtigt at overlade den ordleg til andre. At være køligt rationel betragtes traditionelt set som en maskulin funktion. Og det er ikke rationelt at udelukkende betragte kønsroller fra en socialkonstruktionistisk synsvinkel, da det er et monolitisk paradigme. Det rationelle menneske anlægger derimod et nomologisk paradigme, hvor komplekse emner belyses fra mange sideløbende analyseniveauer. Hvad dette emne angår bl.a. personlige erfaringer, biologiske forskelle, evolutionspsykologiske perspektiver, viden om kønsforskelle i en psykometrisk linse, dybdepsykologiske teorier og kulturpåvirkninger.

Rollemodeller: Det er svært for en dreng at udvikle sit potentiale for sund maskulinitet uden gode rollemodeller. Gennem den menneskehedens udvikling  har vi fungeret i en økologi af gudebilleder, myter, sagn, fortællinger, litteratur, film og youtubere med videre, med tydelige og inspirerende rollemodeller, der har ageret skabeloner for maskulin handling.

Som dreng skal man gerne have vokset op med den slags helte, som kan inspirere en til at udleve det store, flotte, risikable, meningsfulde, kærlige og modige liv.

Det hjælper selvfølgelig på det, at have haft en god far, men mange vokser op uden.

Som Nietzsche sagde, så opfinder man en far, hvis man vokser op uden.

Interesse for det feminine: Du finder din sorte farve på en hvid baggrund. Maskulinitet kan også defineres ud fra det, det ikke er. Kvinden. Principielt set er det sådan, at hvis du virkelig forstår kvinder, begynder du virkelig at forstå dig selv. Ved at helliggøre kvinden ser du den hellige mand i spejlet. Ved at eviggøre det kvindelige i hende, du elsker, eviggør du dig selv, og den maskulinitet, der har fungeret ubrudt i millioner af år.

Parforhold: Det er en af mest fundamentale indsigter fra dybdepsykologien, at når du har en kvinde, der kan rumme din anima (det er desværre en længere forklaring, som jeg ikke kan finde plads til her), udvikler du selvet til et højere stadie. Måske den højest mulige selvudvikling . Denne teori kan faktisk aflæses på, at mænd, der har en kæreste, scorer en standardafvigelse højere på “internal locus of control”. Det giver paradoksalt nok (statistisk set) et enormt boost i selvstændighed og karakterstyrke for en mand at finde en kæreste.

Hvis du ikke har en kæreste: Her skal du gøre dig nyttig. Nytten, du udretter, tiltrækker ressourcer og styrker dig, og giver dig mening, som vennerne og kvinderne kan se på din gang, din latter og dine øjne. Put in the work!

Dygtiggørelse: Med forbehold for individuelle forskelle: På en måde vil kvinden opleve, og manden vil udrette. Manden tænder på kvinden, der vil opleve, og kvinden tænder på manden, der er god til at udrette. Når du som mand udretter noget, der giver mening for dig og for andre, og du lægger dig i selen med det og bliver dygtig, kan du mærke, at andre vil være sammen med dig. Det er tegn på, at der er noget meget mandigt ved dygtiggørelse.

Afrunding

Disse overvejelser er ikke fyldestgørende, de er desuden generelle og kan muligvis udelade væsentlige punkter for det enkelte individ. Det er derfor vigtigt at føre dybere samtaler for at dykke ned i de specifikke problemer og ønsker, man måtte have. Hvis du er interesseret i en samtale om “jagten på en sund maskulinitet,” er du mere end velkommen til at sende mig en SMS, så finder vi en tid. Tlf: 28700900. Der er tale om en type samtale, der finder sted i overlappet mellem afdækning af din situation og personlighed, coaching og en livsfilosofisk dialog.

FOTO

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.