Foto: Brandon Morgan / @littleppl / unsplash.com
Forord
Der er mange ting vi ikke ved om selv de mest enkle forhold. Jeg tror at årsagen til forvirringen, er de mange ord vi har lært bruge. Pludselig tror vi at vi ved hvad vi taler om, blot fordi vi kan formulere os om det. De mange stemmer, de mange holdninger, de mange perspektiver, og de mange, der gerne vil give deres besyv med gør os alle ret forvirrede. Og til sidst kalder vi vores forvirring for en dyd, – for hvorfor ikke.
Herunder giver jeg mit besyv med omkring depression, mit håb er at minimere forvirring omkring depression. Men eftersom det ikke bare er svært at erfare og tænke, men også svært at formulere sig ordentligt, kan det være at jeg trods alle mine bedste intentioner også kommer til at bidrage til forvirringen, hvilket jeg vil skynde mig at undskylde for på forhånd. For god ordens skyld: Jeg vil i det følgende argumentere for, at depressionen primært bør anskues som en fysisk, og ikke en psykisk forstyrrelse, samt at dette har konsekvenser for behandling af depression.
Kroppen og psykiske problemer
”Fysikken”, eller kroppen, spiller altid en rolle når det gælder psykiske problemer.
For eksempel har den kronisk ængstelige ofte et stivnet udtryk og en klodset gang. Den overintelligente og psykisk plagede bevæger ofte hænderne som var det en slags redskaber for enden af armene. De spreder fingre og bøjer fingerled på en lidt unaturlig måde og bevæger i det hele taget hænderne som om de ikke fulgte med resten af kroppens naturlige flow. Som havde deres intelligens givet dem en bevidsthed om deres hænder, der kun gør deres liv mere vanskeligt.
Alle ved, at den generte kigger ned i gulvet og griner lidt stakåndet og at den stressede bevæger sig nervøst eller går med hovedet foroverbøjet. At den triste eller depressive ofte virker ”underspændt”, dvs. lidt slatten og sammensunken i sit udtryk. Men alligevel er det som om, at depressionen er langt mere fysisk end de andre tilstande.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men mange gange har jeg siddet over for en depressiv klient og tænkt, at kneb fra den samtaleterapeutiske redskabskasse hverken slog helt eller halvt til. Depressionen virker enormt ”kropslig”, det har jeg skrevet om i det følgende.
”Influenzadepressionen”
Et par dage før man bliver syg har man ofte en let, men lidt usædvanlig tristhed. Folk der er gode til at holde øje med deres humør, kan således forudsige en forkølelse bedre end andre. Forklaringen på denne influenzablues skulle være, at kroppen vil skærme sig mod kulde og strabadser i forbindelse med den forestående snue. Måske vi her er vidner til depressionen i miniudgave?
Vitaminer, kost og depression
Gammel forskning har kædet depression sammen med vitaminmangel. Hvorfor en blodprøve hos lægen i forbindelse med en depression ofte er en god idé. For nyligt har man også set betydelig bedring i depression ved god og sund kost.
Betændelse og depressionen
Ny forskning viser at betændelse, eller ”inflammation” og depression hænger sammen. Måske depression således primært er en fysisk, og ikke psykisk tilstand?
Livvidden og depression hænger sammen, hvilket netop kan tænkes at være forårsaget at fedtceller på maven kan medføre betændelsestilstande i hjernen.
Man ser også at folk der har slået hovedet mange gange, har forøget risiko for depression, og her man også en mistanke om, at slagene giver en slags betændelse i hjernen.
Depression som sygdomsadfærd
Som den eminente og enormt elskværdige professor i psykologi Paul Gilbert har opsummeret fra forskningen i dyreadfærd, kan depressiv adfærd observeres blandt dyr med skade, sygdom eller en lav status i flokken. Med afsæt i disse observationer kan depression muligvis anskues som det svage dyrs naturlige adfærdsmæssige forsvarsmekanisme mod yderligere skader? Forstået på den måde, at dyret der “depressivt” blandt andet fokuserer meget på skaden, dukker nakken og skjuler sig har større muligheder for overlevelse.
Sygdomsadfærdens naturlighed og varighed
Når denne tilstand først er indtruffet blandt dyr grundet for eksempel en skade, har den en vis varighed.
En stærk tristhed forbundet med skade varer således ikke bare én dag.
Skaden og tristhed hænger sammen, og varigheden sikrer at dyret, for eksempel en abe med brækket hale ikke pludselig får lyst til at hoppe ud efter en gren, der ville kræve en velfungerende hale, at ulven med den brækkede pote ikke pludselig begynder at løbe hvis den ser et bytte, at den forkølede ikke springer i floden som de andre. Depressionen som forsvars- og overlevelsesmekanisme har sin tid. Den er designet til at vare uger og måneder. Blandt dyrs refleksive og automatiske adfærd er det tydeligt at der gælder en regel, der hedder ”overlev først, vind senere”. Gem dig, skjul dig, duk nakken og vent.
Overlappet mellem sygdomsadfærd i naturen og menneskets depression
Måske er det ikke så skørt som det lyder, for mange af ”symptomerne” på depression opgivet i den anerkendte Becks depressionstest, kan spottes hos dyr. Et dyr der er kommet til skade vil fokusere på skaden, fx slikke sin pote (ikke ulig med den depressive der fokuserer på det dårlige), vil sove let for at være på vagt (ikke ulig den depressives søvnproblemer), vil vågne tidligt for at vågne før de andre (jf. den depressives tidlige opvågnen), vil få mindsket appetit for at holde sig på afstand af ædegildet, men overæde såfremt muligheden byder sig (ikke ulig spisevægring/overspisning hos depressive). Det depressive dyr er ugideligt (ikke ulig den depressives tågede sind), det depressive dyr ”angstbider” og snerrer (ikke ulig især den depressive mands vrissen) og jeg kunne fortsætte. Der er et overraskende overlap mellem dyrets reaktion på at være sygt/lavt i hakkeordenen/skadet og menneskets reaktion på at føle sig utilstrækkeligt. Det er altså nærliggende at se depressionen som udtryk for den samme urgamle overlevelsesmekanisme.
Den naive psykiatri
Inden for psykiatrien synes man ikke at forstå denne banale sammenhæng. Her taler man om farlige symptomer på depression, der skal bekæmpes. Dette mindset stresser og forlænger dermed som udgangspunkt tristhed og depression, for praktisk talt alt der får dig til at frygte dit indre stresser dig, og gør sådan noget som angst og depression værre end det var til at begynde med.
Et dyr vil under normale omstændigheder genvinde et normalt humør og aktivitetsniveau når skaden er ovre eller flokken har valgt et nyt mobbeoffer, medens et menneske kan forlænge tristheden med frygt for egen tristhed. Og denne frygt er ikke naturlig. Den er skabt af en på overfladen avanceret, men ved nærmere blik, uoplyst psykologi og psykiatri der sætter mennesker i kamp med sig selv.
Hvad med betydning af barndom, ”skemata”, indlærte mønstre, personlighed og samtaleterapi for depression?
I den tidlige kognitive terapi talte man om depression som en ”genaktivering” af tidligt dannede negative og uhensigtsmæssige antagelser om en selv og verden og tidsdimensionen. Det er sandhed forbundet med den anskuelse vedrørende mange cases. Det er naturligvis med til at forstærke depressionen når alle fortidens negative begivenheder dukker op i horisonten når man ser tilbage, og når fremtidens ligeledes kastet i et lys af håbløshed og mulige ulykker og når livet farves mørkt af kognitive forvrængninger. Men det siger ikke nødvendigvis noget om, at depressionen er forårsaget af de kognitive forvrængninger, eller kan bringes til ophør i tankeuniverset ved hjælp af udfordrende kognitiv terapi. Der er selvfølgelig tilfælde hvor samtaleterapi kan få folk til at anskue ting på måder der leder til nye handlemuligheder, som, hvis man handler på dem, kan give kroppen en fornemmelse af duelighed. Men alt andet lige synes kernen i mange depressioner at være en kropslig tilstand kendetegnet ved blandt andet en oplevelse af utilstrækkelighed.
Oplevelsen af utilstrækkelighed
Hvad der end kommer først, tankerne om utilstrækkelighed eller en oplevelse af utilstrækkelighed rent kropsligt, kan vi gisne om, at det er oplevelsen af utilstrækkelighed, der er den afgørende trigger for depressionen, samt, at det er denne oplevelse af utilstrækkelighed man skal fokusere på for at ændre depressionen.
At have kroppen med
Depressionen og dens oplevelse af utilstrækkelighed er ifølge teorien om sygdomsadfærd en meget kraftig og basal biologisk mekanisme, og derfor kan man ikke bare lige kan rykke på den med narrative greb eller velmenende samtaler. Man bliver nødt til at ”have kroppen med” i sin forståelse af depressionen og i behandlingen af depressionen.
Hvad vil det sige?
Det vil i hvert fald sige, at vi må gøre op med de overintellektuelle forståelser af depression.
Den naive psykologi
Jeg blev for omtrent 5 år siden inviteret ud til børne- ungetelefonen hvor der sidder frivillige og rådgiver unge med psykiske problemer. Jeg var blevet inviteret derind for at fortælle om kognitiv terapi, og kom blandt andet ind på håndtering af depression. Da jeg fortalte om depression som en virkelig, fysisk tilstand, kiggede de måbende på mig. De havde kun fået supervision af narrative terapeuter (standarden blandt en stor mængde konsulenter og psykologer i Danmark), hvorfor de troede at depressionen var socialt konstrueret af sproget. … helt ærligt ….
Den gamle krop og den gamle hjerne som depressionens arnested og forandringsagent
Det er ifølge teorien om depression som sygdomsadfærd, den ”gamle krop og den gamle hjerne”, der iværksætter ”depressionsprogrammet”, og det er derfor at man skal arbejde med kroppen for at ændre på depressionen.
Nænsomhed
Set i lyset af depression som en livsvigtig funktion, der skal beskytte personen mod yderligere skade, er den depressive særligt opmærksom på udfordringer i al varsomhed over for at blive udsat for yderligere skade. Derfor vil depressionen blive værre, såfremt personen føler sig truet af en nok så velment men for hurtig og krævende behandlingsplan.
Det var derfor Chris McDonald ikke havde held med sit hårde motionsregime med depressive i hin uetiske DR program, og derfor at løbebåndet ikke hjalp de depressive i depressionsforskningen på rigshospitalet. Depressionen skal overvindes med små skridt, der ikke føles alt for ubehagelige. Hverken berømmelse eller titler som læge er ensbetydende med at man har forstand på depression.
Reglen om selvstarten
Det er vigtigt som ven eller behandler at få den depressive ud af sin hule og komme i gang med livet under den altid pragtfulde himmel, og de altid smilende mennesker, men sigtet skal først som sidst være selvhjælp, for det er når den triste selv tager ansvar for den gode og aktive handling, at forandringen begynder at virke for alvor.
I øvrigt: Det træge selvbillede og depression
Hjernen er af logiske årsager gearet til at danne præcise og ret uforanderlige repræsentationer af kroppen i det indre. At komme ud af en depression der er præget af et ”jeg ser forkert ud billede” er altså en kamp mod en genstridig hjerne. Det kræver en lang og sej uærbødighed over for egne negative tanker og vurderinger om en selv (her giver mindfulness meditation rigtigt god mening). De depressive tanker om selvet har ofte en uhyggeligt lav grad af brugbarhed og rationalitet over sig, der er ingen grund til at ære dem med opmærksomhed.
Bottomline
Hvis depression langt hen ad vejen er en forsvarsmekanisme som reaktion på en oplevelse af utilstrækkelighed, hvad den end kan forbindes med af skader, tanker eller en betændelsestilstand, hvad skal man så gøre ved det?
Hjælp kroppen med at forstå, at du nok ikke fejler noget alvorligt, at du ikke er akut skadet, hadet eller i det hele taget akut truet.
Kroppen er måske så ”dum” at tro, at den fejler noget blot fordi du spiser for meget sukker og fedt, eller at du tror dig i fare fordi du blev mobbet som barn, eller fordi du stædigt kredser om utilstrækkelighedsfølelser. Til gengæld er den klog nok til at vide at den er okay, hvis du, over tid, opfører dig som om du er rask og elsket.
Rettesnore til et liv med mindre tristhed og depression:
1) Forsøg at komme udenfor minimum 1-2 timer udenfor dagligt
2) Oparbejd en rutine med op til 10.000 skridt på skridttællerne dagligt,
3) Spis fornuftigt,
4) Stå op på samme tid hver dag (vigtigere end du tror),
5) Gå med rank ryg og hold blikket over horisonten,
6) Se folk i øjnene og hils på dem,
7) Skriv følelsesdagbog så du kan få lidt fokus på de gode følelser der trods alt dukker op af og til, ligesom du kan lære at de negative følelser er forskellige og henviser til forskellige konkrete ting du eventuelt kan påvirke, at de som regel kommer og går ligesom alle de andre. Når depressionen så småt er ovre, så kom i gang med
8) Minimum 3 træningspas om ugen dans/løb/styrke,
9) Del dine problemer op i mindre bidder
10) Planlæg positive aktiviteter
11) Meditér minimum 3 gange om ugen
12) Drop ukærligheden. Oparbejd bevidsthed om, at stædige tanker om utilstrækkelighed sætter sig på pattedyrhjernen med en besked der lyder ”depression”. Det er altså ikke ”gratis” at være ukærlig mod sig selv i den indre dialog, for den gamle krop og hjerne lytter med og iværksætter depressionen for at hjælpe dig med at overleve.