“Forgrund og baggrund” – en mental model til psykisk harmoni

Denne tekst henvender sig til dig, der har en tendens til at overtænke, stresse og opleve tristhed. Teksten er også rettet mod dem, der helt modsat ikke fokuserer nok. De, der så at sige “holder alle døre åbne”, hvilket kan resultere i stadig tvivl og mangel på handlekraft. 

Referat: Du vil her blive præsenteret for konceptet “forgrund og baggrund” – en mental model, der er skabt til at fremme psykisk harmoni. Teksten fremhæver vigtigheden af at undgå både overdreven fokus og manglende fokus, da dette kan føre til psykisk ubalance. Gennem eksempler vil vi illustrere, hvordan en sådan ubalance kan påvirke alt fra præstationsangst til tillid i relationer og håndtering af bekymringer som forælder. Afslutningsvis vil vi foreslå en øvelse, der kan hjælpe dig med at blive mere fortrolig med denne mentale model.

 

Et enkelt redskab

Der er mange og utroligt komplekse veje til for eksempel stress, angst, depression, lavt selvværd, personlighedsforstyrrelser og den brede vifte af årsager til at søge hjælp hos en psykolog. Men derfor kan der stadigvæk være enkle og helt specifikke metoder, der kan hjælpe de fleste. Eller i det mindste lindre problemerne. Disse tiltag kan kaldes for psykoterapiens svar på penicillin. I det følgende vil du blive introduceret til en “mental model”, der inviterer til en måde at forholde sig til sig selv og verden på, der kan give mere harmoni i livet. En model vi vælger at kalde “forgrund og baggrund”.

 

Vi begynder med stoicismen

Modellen “forgrund og baggrund” kan minde om idéen fra de gamle stoikere og den kognitive terapi; at det ikke er tingen, der sker i sig selv, der giver dig bekymringer og stress, men det, du tænker om den.

 

“Men are disturbed not by the things but by the view they take on them” – Epiktet

 

De fleste kan for eksempel genkende det følgende:

 

“I have spent most of my life worrying about things that never happened” – Mark Twain

 

De fleste af os kan nikke genkendende til at bekymre sig over noget, som alligevel ikke blev et ægte problem. Således har det stoiske grundprincip sin berettigelse, men det bør også nuanceres. Det er for eksempel stressende at blive fyret fra et job, eller trist at miste en kæreste uanset hvordan man vælger at fortolke det. Der er ifølge mange noget intuitivt galt med den stoiske idé om at feje ubehagelige tanker og følelser af banen simpelthen fordi de kan tolkes som unyttige. Især mange af mine kvindelige klienter mistænker den stoiske tilgang til psykens liv, for at forklejne og fortrænge tilværelsens uundgåelige ubehagelige og måske nok informative følelser? 

 

I det følgende introducerer vi en alternativ model for omgangen med vores tanker og følelser.

 

Forgrund og baggrund – harmonien mellem vores hjernehalvdele 

Hjernen er skruet sådan sammen hos pattedyr som os, at den ene halvdel af hovedet groft sagt er designet til at scanne omgivelserne (den højre hjernehalvdel), og den anden hjernehalvdel (den venstre hjernehalvdel) er skabt til at hjælpe os med at fokusere på noget specifikt, for eksempel hvor man sætter sin fod, når man går gennem græsset.

 

Den specifikke fokusering (venstre hjernehalvdel) er naturligvis vigtig, for ellers træder man forkert eller stikker sig, når man forsøger at plukke et bær af busken. Men den bredere og mere ufokuserede orientering på baggrunden (den højre hjernehalvdel) har været lige så vigtig for vores forfædre. Uden registrering af baggrunden, lagde man ikke mærke til sabeltigeren der sneg sig tættere på, eller at ens barn måske er på vej ud over en afgrund, mens man stod og plukkede bær. Læs mere om denne teori her (link til bog).

 

Begge hjernesystemer og måder at være opmærksom på, er stadigvæk vigtige for at vi kan handle effektivt og trygt i verden: Lige for tiden oplever de helt unge mennesker mere angst end tidligere generationer, hvilket der kan være mange forklaringer på, men én ting er sikkert, og det er, at hvis man stirrer på en skærm i mange timer i træk, overstimuleres den fokuserede tænkning (venstre hjernehalvdel) på bekostningen af det, man kalder panorama-blikket (højre hjernehalvdel), og det kan give angst. I et evolutionsbiologisk perspektiv giver dette god mening, da dyret, der ikke kan scanne omgivelserne, naturligvis udvikler stress og bliver desorienteret. Du har sikkert oplevet som mig, at føle dig lidt desorienteret, når du rejser dig efter mange timer med øjnene klistret til skærmen?

 

Forgrund og baggrund i psykoterapeutisk praksis

Ifølge modellen “forgrund og baggrund” antager vi, at folk lider, når balancen mellem fokus på detaljen, det vi stiller i vores forgrund, og fokus på den større baggrund, bliver uharmonisk. Man kan miste sin orientering ved at stirre for meget på én detalje på bekostning af helheden og modsat kan man også miste orienteringen ved at forholde sig for meget til omgivelserne og for lidt til det man skal (detaljen). 

 

I psykoterapeutisk praksis er det tydeligt, at mange især lider af et overdrevent fokus på noget: Hvad andre måtte tænke om en, bakterier, at man skal vise verden, at man er fantastisk hele tiden, en partners mulige utroskab, tvivl om man er i det rigtige job, tvivl om man er god nok etc. Mange synes hypnotiseret af denne ting, de har sat i forgrunden af deres opmærksomhed. Ofte vedligeholdes dette fokus i mødet med den uerfarne hjælper. 

 

Fun fact – i parentes bemærket 

Man ser det samme fænomen udspille sig i samfundets kultur krige. Det ses i tidens mande- og kvindebevægelser, eller ved folks frygt for klimakrise eller frygt for for eksempel Donald Trump. De overfokuserede ser tegn på deres tema snart sagt alle vegne, hvorfor deres valgte tema forstørres til monstre i synsfeltet. Der er tale om et tidstypisk fænomen, der bekræftes af, at forvrænget tænkning såsom forhastede konklusioner, sort/hvid tænkning, katastrofetænkning og følelsesbaseret tænkning er mere end fordoblet de sidste 10 år. Aflæst med stor præcision vha big data analyser af de elektroniske ord på sociale medier. På de sociale medier præsenteres temaerne med alarmerende og provokerende perspektiver, og suger den uforvarendes opmærksomhed som et dådyr i lyskeglerne på en mørk landevej. Det svarer lidt til vittighedstegningen af stenaldermanden, der stirrer ned i sin kølle fra oven af og kommer til at banke den ind i sit hovede.

 

 

Tilbage til den psykoterapeutiske praksis

Der er altså de, der kommer til at overfokusere på et delaspekt af tilværelsen. Andre igen kan befinde sig i en situation, hvor alt synes vigtigt (baggrunden), hvorfor de kommer til at leve og forholde sig så ufokuseret til tilværelsen, at de mister deres agens og handlekraft. Skarpt sat op: Hvis det ikke var for hjernestammens livsbevarende drift og dermed umiskendelige sultsignaler, ville de også kunne dø af sult.

 

Herunder eksemplificerende cases

 

1 – går mit åndedræt for hurtigt? 

Vi kan komme til at stirre så meget på én ting (det vi stiller i vores forgrund), at vi bliver urolige, eller måske endda panikker. 

Forgrund: Mange oplever, at åndedrættet bliver hurtigere, når vi er under pres. Det kan blive så ubehageligt, at det kan bidrage til panikangst. Her er det vigtigt, at forholde sig til baggrunden.  

Baggrund: Det er almindeligt, at pulsen stiger, når vi skal præstere, for eksempel holde en tale eller løbe op ad en trappe. Selve dette at medtænke konteksten for en begivenhed kan være beroligende og kan i nogle tilfælde helt hindre panikangst. (selvom jeg altid vil anbefale at du søger hjælp, hvis du oplever panikangst. Det føles forfærdeligt, og er relativ nemt at behandle. Søg hjælp med det samme!)

 

2 – mistillid til en partner.

Forgrund: Kan man nu være sikker på, at kæresten er tro, når han eller hun er i byen med vennerne? Nej, det kan man ikke vide med 100 % sikkerhed, hvorfor tanken i sig selv kan være meget ubehagelig. Men set i en større kontekst, hvis man inddrager baggrunden i sin tænkning, er forestillingen faktisk ikke så slem.

Baggrund: Det at have en partner forudsætter tillid, for man kan jo ikke altid holde øje med den anden. Man må derfor udvise tillid, indtil der er gode beviser for, at man ikke længere skal udvise tillid.

 

3 – en bekymret mor.

En gang blev jeg opsøgt af en kvinde, der frygtede, at hendes 3-årige søn skulle dø. Med en passende højtidelig og medfølende mine fik jeg spurgt ind til, hvad han fejlede. Han fejlede såmænd ingenting. Jamen, hvad var problemet så, spurgte jeg. Problemet var, “at han kunne dø”. Man kan jo for eksempel blive ramt af lynet, kvæles i en gulerod eller blive kørt over. Og jeg måtte jo give hende ret i, det var en frygtelig ting, hvis det skulle ske.

Forgrund: Denne klient havde stillet denne tragiske mulighed i sin forgrund og stirret så dybt ind i muligheden af, at hendes barn kunne dø, at hun kun kunne se det. 

Baggrund: Hun havde her mistet blikket for baggrunden, at livet jo ikke 100 % givet, og det måske endda er på baggrund af denne sædvanligvis primært ubevidste visdom, at vi netop elsker de sårbare så dybt, som vi gør.

 

Pointen med disse cases er blandt andet at illustrere, at det ikke er irrationelt at blive dybt nedtrykt og angst over tanken om, at ens kæreste er utro eller at ens barn er dødeligt. Der er ikke tale om fejltolkninger som stoicismen og den klassiske kognitive terapi vil have os til at tro. Problemet er helt specifikt, at baggrunden for disse ting udelades, hvorfor tingen i forgrunden bliver ubærlig.

 

At holde ting i strakt arm

Tilværelsens forfærdelige risici er givne, og modsat stoicismens naivt modige slogan om, at man skal kunne stirre sin død i øjnene, giver det for det almindelige menneske mere mening at holde den slags ting på armslængde, så man kan få det hele i perspektiv. Og når det er sagt, vælge et positivt fokus, for eksempel at kilde sit barn, selv finde på noget sjovt at lave, når kæresten er sammen med venner eller veninder, og i øvrigt lytte til musik, spise ristede løg og spille paddle, mens man stadigvæk kan høre, smage maden og har gode knæ.

 

Strengt taget tænkte disse klienter ikke irrationelt. De mistede balancen mellem forgrund og baggrund og her lod de forgrunden vokse sig så stor og forfærdelig, at de ikke længere kunne placere det i den afdramatiserende baggrund.

 

4 – Den depressive der lærer at “zoome ud”

Det bør nævnes her, at man inden for de sidste par årtier har udviklet teknikker til behandling af depression baseret på det, vi her kalder at skabe balance mellem “forgrund og baggrund”. Man har observeret, at en afgørende årsag til vedligeholdelse af depression er, at folk med depression kommer til at frygte tristhed så meget, at de i frygt og lede overfokuserer på deres tegn på tristhed på bekostning af opmærksomhed på baggrunden af andre følelser og sanser samt hvad der i øvrigt foregår omkring dem. Teknikken har en overraskende kraftig antidepressiv virkning (har selv observeret det med indtil flere svært depressive klienter). Teknikken går mere specifikt ud på at, den depressive anerkender følelsen eller tanken om tristhed og samtidigt, eller derefter, også retter fokus på alt det andet, der også foregår, for eksempel fornemmelsen i fødderne, lyden af trafikken uden for vinduet og duften af det blødkogte æg, det vil sige baggrunden eller den større kontekst for ens tilværelse. Dette har en øjeblikkeligt antidepressiv virkning. 

 

Herunder cases, der illustrerer den mindre dramatiske version af den manglende balance mellem forgrund og baggrund: Når baggrunden fylder for meget. 

 

5 – at lade stå til

Mange søger hjælp hos en som mig, fordi de er ufokuserede. Det præsenteres som, at de ikke ved, hvad de vil. De springer fra tanke til tanke, fra job til job eller fra date til date og mister blikket for deres ansvar og rolle i tilværelsen. Man kan sige, at de ikke mestrer eksistensens nødvendige fravalg, og ikke er vokset nok ind i det livsmod, det kræver at træffe valg som voksent menneske. Det opleves, som havde man mistet orientering og overblik. Det siger noget om, at man ikke kan forholde sig rationelt til den store baggrund, hvis man ikke har et fokus at betragte den ud fra. Hvis man ikke ved, hvor man er, ved man heller ikke, hvor man skal gå hen. 

 

6 – multi dateren  

Hvis man har datet 50 mulige partnere, fordi man ikke har villet fokusere på en eller to, er man blevet mere, og ikke mindre forvirret om hvem man mon passer sammen. Det store problem for dem, der vil holde alle døre åbne, er, at de aldrig går indenfor noget sted. 

 

Opsummerende

Vi kan opsummere således: Intet kan i princippet forstås uden for kontekst, og konteksten kan heller ikke forstås, hvis man ikke er optaget af noget, der kan give konteksten mening.

 

Anbefaling 

Du inviteres til at løfte blikket og deltage i livet med saft og kraft, og alt hvad det indebærer, og lade være med at overfokusere på noget som helst negativt.

 

Call to action 

Hvis du vil eksperimentere med det selv, vil jeg foreslå skriveøvelser. Du finder et sted, sætte dig og begynder at beskrive dine omgivelser, når du har skrevet mindst én side, kan du begynde at forholde dig til de tanker og følelser du har, eventuelt om en specifik ting. Ret derefter fokus tilbage på omgivelserne. Du vil opdage, at dine tanker om det ene eller andet, for en mindre akut fornemmelse, når du – helt bogstaveligt talt – sætter dig ind i en større kontekst af tilværelsen der hele tiden, og gavmildt byder sig til med en på en og samme tid fascinerende og beroligende effekt. 

 

Opfordring

Hvis du vil have hjælp til at få en bedre balance i din forgrund/baggrund harmoni, er du velkommen til at tage fat i mig. Den bagvedliggende metode, metodens baggrund, er det man kan kalde eksistentiel terapi. Metoden hjælper dig med at orientere dig mod det store og det mulige her i tilværelsen i harmoni med dine tanker, følelser, mål og værdier. Hvor du hverken fortaber dig i én aspekt af tilværelsen, eller helt mister fokus og handlekraft.

Du er velkommen til at sende en SMS på tlf. 28700900, og så koordinerer vi en tid. Alternativt send en e-mail hvor du beskriver din situation mere uddybende. Og hav et godt smukt liv uanset hvad. 

FOTO

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.