photo: Toa.
Som forberedelse til et DR1 program om forelskelse skrev jeg følgende essay, og nu deler jeg det med jer. kh og værsgo:
Jeg har som psykolog læst om forelskelser forklaret med hormoner, hjernestoffer, evolutionsbiologi og psykodynamiske teorier, og alt i medens jeg kan fortælle om det, som læste jeg op fra en kogebog, føler jeg mig lidt som en kujon. Forelskelsen er måske kendetegnet ved en cocktail af særlige neuroner og logaritmisk korrelerede personlighedstræk mv. jojo, jaja… men hvad giver disse beskrivelser andet end tørre øjne og trætte ører? De er hverken handlingsanvisende eller inspirerede. De er end ikke forklarende, med lægevidenskabens cirkularitet som det tydeligste eksempel: ”Forelskelse er en forhøjelse af stof X, en forhøjelse af stof X er en forelskelse.”
Hvad er disse lægevidenskabelige perspektivers funktion på forelskelse og kærlighed, hvis ikke en svalende blindgyde for eksistentielle kujoner?
Oplevelsen som analyseniveau
Oplevelsen er virkeligheden. Og her bliver din beskrivelse af din forelskelse og kærlighed den virkelige, hvordan du end vælger at beskrive den. Oplevelsen er samtidigt stien, der leder os mod de liv der er værd at nyde og værd at erindre. For det du oplever bliver det sandhedsvidne, der kan guide dig gennem dit liv. Oplevelsen hvisker endda til os, at forelskelsesenergien ikke kun er ”fase” på 3-12 måneder, men også en flygtig og lunefuld energi, noget der aldrig dør helt ud mellem elskende. Forelskelsen strømmer godt nok heftigt i begyndelsen af et forhold, men den løber jo ikke løber ud i sandet, den løber ud i kærligheden, hvis man er heldig, og hvis man er dygtig!Poesi og litteratur som oplevelsens spejl
Kærligheden og forelskelsen stiller sig nemlig til skue for os alle sammen i oplevelsen og den kunst, der så stilfuldt reflekterer den, for medens romantikken ikke velvilligt lader sig underkaste videnskabelige nævnte cirkulære beskrivelser, danser den i poesien, som havde den aldrig gjort andet. For er det ikke som en fantasi, der helst skal føles, drømmes om, males, synges om og danses? (Hvilken sangtekst har du ikke sunget med på, fordi du var forelsket, eller fordi du var blevet forladt og forsmået?) Kan du derfor kende dig selv lidt i det følgende?Forelskelse som en (bevidst) fantasi om udfrielse
Forelskelsen kan være som en fantasi, der meget ugenert, baserer sig på forestillinger om en slags totalløsning på eksistensens usikkerhed og ensomhed. Den er stedet for vores udødelige utopiske længsel. Vil vi være den foruden. Nej, vel? For hvad er mere ægte for et menneske, end vores oplevelse? Hvad kan derfor være mere fjollet end affeje det mest virkelige, bare fordi det forekommer den “rationelle”, irrationelt? Spørgsmålet bliver: Hvorfor ikke kigge på din kæreste som hende du har valgt, som hende der har valgt dig, i det ene liv du har. Den bedste ven, den nærmeste. Den du kan give dig hen til, sørge med, græde med, gemme dig hos, og med hvem du kan glemme alle de sværeste tanker og lade de tunge følelser opløse i nattens kram. Hende der kan få dine tungeste tanker lettet fra jorden, og hende der kan bringe din himmelflugt til ende for en stund? – Hvem mærker ikke noget forelskelse i den ubetingede hengivelse.Forelskelse som prototype på medfølelse?
Den kan være som en fornemmelse af, at det kun er den særlige anden kan få “dit sår” til endelig at hele. Den ophøjer muligheden af relationen til en guddommelighed. Måske vi skylder al vores moral og næstekærlighed denne forelskelsesenergi der som relationen mellem mor og spædbarn, nedbryder grænser og for os til at smelte sammen med andre?Forelskelse som velsignet vanvid
Den kan på den måde også drive folk til vanvid, for den repræsenterer således samtidigt en selvforglemmelse, et tab af kontrol – et tab af vores egen kontrol over os selv. Skal det så undgås, eller fejres? For alt der kan drive os til vanvid, kan også drive os til store handlinger og den meningsfuldhed, der kan sætte al lidelse i relief.Forelskelse som flugt?
Er den ikke en forestilling om noget, der kan bevæge os over, og hinsides de almindelige behov og krav der fylder hverdagen ud? Alle disse gøremål, der er som myggestik på psyken, som ballast på den flyvevillige sjæl: Det hengemte selvs trang til at være himmel selv? Hvad hvis ikke kærlighed og forelskelse kan give os mod til at transcendere den platfodede rationalitet, 8-16-kødsovs, vi binder om halsen, og kalder godt? Måske kan man glemme flugten i hverdagens trommerum, men den ligger der som en mulighed, for den der er smart nok til at arrangere små (ud) flugter fra hverdagen.En svalende irrationalitet
Kender du det: Som fugle med kløe i vingerne, prøver vi at være så naturlige i vores unaturlighed som muligt: Afventer du også afsættet over tagrygge, supermarkedskøer og snotnæser? Du, der har glemt dit vingespænd under stramme frakker medens du prøver at ignorere himlens kald. Kun nattens dyb glimter uundgåeligt for alle, når dagens rester smuldrer ud i drømme. For natten kalder med almægtig tilgivelse på vores trang til vægtløshed. Du og jeg har aldrig været mere bundet, tynget og velnærede på én og samme tid. Trætte slæber vi os rundt og forelsker os i TV serier, og underprioriterer kærlighedsgudernes kor; sangen om kærlighed. Forelskelsen! Fortabelsen! Hengivelsen!Kan vi dyrke hverdagsforelskelsen?
Og nu tænker du: Skal vi da give os hen til de drilske muser og vores dumme sjæls tro på at den kan flyve? Man kan da ikke bare gå rundt og forelske sig til højre og venstre? Skal vi ikke hellere binde os til masten, om man vil, som Oddyseus på vej hjem til konen på Ithaka, så vi ikke sejler på skærene i jagten på de fortryllende sirener? Jo måske, men forelskelsens løssluppenhed kan måske guides forsigtigt hen til den store disede eng, hvor I først mødtes? Altså der hvor det hele ikke gik op i praktik, diskussioner og uforløstheder. Forelskelsen er den du ænser i din kærestes øjne når du slipper din ballast og elsker hende med uskyld – igen og igen og igen. 15 råd til hverdagsforelskelsen- Lad være med at gå med ubehandlede problemer eller misbrug, detvsætter sig som en kile mellem dig og andre.
- Som mand skal du kunne, eller ville noget, ellers gider muserne dig ikke.
- Et godt socialt liv fornyr jer selv og jeres forhold. Spænding er centralt for at lokke lidt forelskelse frem.
- Tal sammen med ægthed og sårbarhed, minimum 90 min om ugen.
- Skab lidt afstand mellem jer af og til. Savnet kan vække de slumrende musern lyst til jagt og begær.
- Man skal selvfølgelig støtte hinanden når det går dårligt, men mange glemmer at fejre hinandens successer, og det er lige så vigtigt.
- Vær spontan og lidt skør, for her giver I hinanden mulighed for at se jeres utallige aspekter, både de kendte og de ukendte, reflekteret i hinanden.
- Find tanken ”hun er min og mit liv er kun ét. Hun gider mig?! jeg vælger hende!”
- Find tanken ”alt det vi har lavet sammen, alt det vi kan lave sammen!” Mærk fællesskabet på tværs af tid, som noget der gør jeg stærke sammen.
- Som mand: Vær stærk i nederlag, stå solidt på din bund! Så er hun din. (ved det lyder mærkeligt, jeg forstår det ikke en gang selv rigtigt.)
- Lad være med at gøre den anden til eventyret, lev dit liv som et eventyr, som andre får lyst til at være med på.
- ”Mindful observation”: Lær at betragte din partner uden vurderinger. Kig på alle aspekter ved den anden, som skulle du male ham eller hende, og skub stædigt alle de automatiske tyk/tynd, dum/klog, irriterende/behagelig .. vurderinger til side og lysten vil stige mellem jer.
- Vær lidt kølig på strategisk vigtige tidspunkter, så fornemmelsen af jagt kan opstå hos den anden.
- Altid, altid, altid forsøg at tilgive. Hvem har dog fået den idé, at manglende tilgivelse kan være godt for noget?
- Kys min. 30 sekunder hver dag, gå i bad om aftenen, bar mås i dynen. Essentielt. Punktum.