Foto: @rawpixel.com/unsplash.com
Jeg spurgte på Facebook hvad jeg skulle skrive om i dag. Der var flere bud. Jeg valgte følgende:
“Hvordan skal man holde fokus på ikke-selvvalgte opgaver?”
Når det kommer til spørgsmål om at tage sig sammen, kan jeg imidlertid komme på så mange analyseniveauer, teorier og faktorer at jeg, uden løgn, ville kunne skrive 100 sider om det uden af at jeg behøvede at slå noget op. Det ville blive enormt omfattende :0) og måske liiiidt kedeligt. Derfor har jeg valgt to aspekter. Et eksistentielt perspektiv som du kan læse herunder, og en interviewguide samt et par gode råd til at hjælpe unge mennesker, der har svært ved at studere, læs mere her.
Fem overordnede regler
- Man skal udvikle sin karakter: Kunsten at udholde sig selv.
At kunne holde fokus på det, man ikke gider, kræver karakter. Det skrev Aristoteles meget om. Han beskrev bl.a. hvordan vi har en ”første natur” og en ”anden natur”.
Med den første natur er vi instinktive. Vi spiser når vi er sultne, kradser os når det klør, og lægger os til at sove når vi er trætte. Med den ”anden natur” udholder vi sult, lader være med at kradse os sjove steder når vi er ude blandt andre, og holder os vågne selvom vi er trætte.
Dannelse af karakter vil kort fortalt sige, at ”udvikle sin anden natur”, at man øver sig i at udholde modgang medens man gør det rette. Forskning viser rent faktisk, og sjovt nok, at en løbetur i regnvejr giver mere viljestyrke end en løbetur i godt vejr. Og vi kender jo alle til stoltheden og glæden over at have gjort noget, der var skræmmende og vigtigt for os at gennemføre på samme tid, fx en eksamen.
- Man skal kunne gå på den tornede sti: Dygtiggør dig.
Visdommen fortæller os netop, at man skal gå efter det, man finder vigtigt i livet, også når man finder stien tornet. Visdommen fortæller os også, at den der lader sit liv styre af den nemmeste sti ender i ulykke. Den første historie i Biblen, efter skabelsesberetningen, den om Kain og Abel, handler netop om ulykken der rammer den, der ikke ofrer sig nok. Som i punkt 1, skal man gøre det der er svært, i hvert fald en gang i mellem. Mærk at livstilfredsheden ofte stiger des tungere byrde du bærer.
- Forstå at alle gøremål ikke kan være frivillige: Strukturer de kedelige aktiviteter.
Ifølge en meget udbredt og såkaldt ”evidensbaseret” behovsteori kaldet self determination theory, har vi tre grundlæggende psykologiske behov: 1) At være dygtige/at kunne dygtiggøre os, 2) relationer, og 3) en oplevelse af frivillighed. Hvis man for eksempel har svært ved at tage sig sammen til at studere, kan det være fordi man føler sin frivillighed indskrænket.
Hvis man tror at man kan nøjes med at gøre det man har lyst til, bliver livet meget hurtigt kompliceret, hårdt og konfliktfyldt. Struktur på de ”ufrivillige opgaver” er som regel løsningen.
- Tage sig sammen …. til hvad? Led efter det gode, i det du skal.
Hvis man ikke oplever et formål med det man gør, er en tornet sti bare en tornet sti. Hvis man ikke kan se målet med at studere, er det svært at tage sig sammen til det. Hvis man ikke kan se en pointe i at udarbejde en rapport gider man ikke. Hvis man ikke kan finde mening i at sidde med til et møde kan det rent faktisk give angst. Uden meningsfuldhed føles alt svært. Du skal altid kunne nævne fem årsager til, at du gør hvad du gør, og fem årsager til, at det ville være skidt at lade være.
- Man skal tænke klart: Få dig en god samtale med nogen
Det kan føles meget svært at komme i gang med noget, hvis man ikke har en klar idé om hvad man skal. Mange af de mere begavede blandt os tror sig så kloge, at de tænker at de kan klare sig uden hjælp, og derfor ender de som de værste forhalere. Altid søg hjælp til at få et overblik og få lagt en eller anden slags strategi.