Kender du det, personen træder ind i rummet og du stivner. Hvad finder han eller hun nu på. Hvordan kigger han eller hun på dig, hvad siger de, hvad mener de, hvad tænker de om dig? Du har frygtet det møde, eller den fest hvor personen, eller personerne deltager, som pesten. Du er efter alt at dømme blevet suget ind i drama, hvor det er svært at sige hvor der er hvad, hvor meget der er din andel, og hvor meget der er den andens.
En dag for over ti år siden arbejdede jeg med en kvinde, der gjorde mig så irritabel, at der virkelig var noget der gik op for mig. Det vil jeg dele med jer.
Her sad jeg og skulle hjælpe hende, og alligevel fik jeg lyst til at bede hende om at gå efter et par minutter, hvilket er helt usædvanligt for mig. Jeg bed min irritation i mig, og lod den gå i sig selv.
Hun led åbenlyst af tristhed og havde en meget anklagende og martyragtig pibende tone i stemmen, uanset hvad hun sagde. Hun fortalte mig, at ingen kunne lide hende, at alle var ude efter hende og det undrede mig ikke.
Hun udlevede et eller andet indre drama, som jeg ikke kendte til, og som hun på ekspertvis prøvede at få mig til at deltage i. Hun ville have mig til at hade hende, og var så god til det, at jeg måtte kæmpe imod.
Hun var vokset op på landet i fjerne himmelstrøg hos to nonner, der ifølge hende selv skældte hende ud og beklagede sig over hende hele tiden.
Da hun fandt ud af at jeg ikke tog afstand fra hende, og at hun dermed ikke var hadet af alle, samt at hun selv bidrog til hadet mod hende i kraft af en slags gentagelse af sin egen opvæksts dramaer, fik hun det hurtigt bedre.
Under min første session med hende dukkede en sætning dukkede op i mit hoved, som jeg har beholdt som en læresætning til mig selv: ”Det er en test på din sjæls styrke om du deltager i andres selviscenesættelse eller ej”
Altså, blot fordi en person ikke bryder sig om sig selv, behøver man jo ikke at deltage i det had? Blot fordi nogen tænker at du ikke kan sige noget klogt, at skal du ikke være tavs. Blot fordi nogen vil have at du skal løse alle deres problemer skal du ikke blive stresset. Blot fordi nogen tænker at du er fantastisk, skal du ikke lade dig idealisere – mere end du kan bære.
Alt dette er nemmere sagt end gjort, for vi kan ikke komme uden om at vores samvær uundgåeligt er præget af og de tidsløse arketypiske dramaer der ligger menneskeheden til. Vi går ind og ud af roller, der ikke bare afspejler arketypiske temaer, men også afspejler den gældende kultur og de mere eller mindre konkrete forventninger folk har til én hele tiden. Der findes principielt set ikke et liv uden for de sociale spil. Vi kan heller ikke komme uden om, at nogle af os er så gode til at iscenesætte den sociale virkelighed, at det er svært at lade være med at spille med, og om vi vil det eller ej, er det dramaerne der gør livet værd at leve.
Hvis du ikke selv skal blive den belastende person i forsamlingen, skal du altså deltage i de sociale spils mangesidede gruppedynamikker i en eller anden udstrækning.
Tricket er, så vidt jeg kan forstå, at lure hvornår ”det sociale spil” medfører unødvendig lidelse for dig selv eller andre. Herunder har jeg forsøgt at koge håndteringen af stærke sociale iscenesættelser ned til ni punkter.
- Fokuser på de sider af personen der både vil sig selv og andre det godt, og forsøg at ignorere det utilpassede (den gode forælders abc).
- Ifølge de gamle vikingeordssprog bliver et uvenskab til fjendskab på fem dage. Prøv at tilgive hinanden så hurtigt som muligt. Man bør i sidste instans også tilgive de, der har opført sig aggressivt, om ikke andet, så for ens egen skyld.
- I det stille sind er vreden over andre som et bål. Hvis du puster på den flammer den op, hvis du lader den være i fred, brænder den stille ud.
- Erkend at visse mennesker er så gode til at placere dig i en, for dig, ubehagelig rolle, at du simpelthen må undgå dem og de situationer de befinder sig i. Lad det være den sjældne undtagelse.
- Hold dig til fakta. Som regel fodres konflikter af følelser snarere end hvad der reelt sker, eller skete. Lad fx være med tillægge negative intentioner til andre uden at du har endog meget konkrete beviser på det.
- Vær klar over, at de stærke selviscenesættere ikke altid er så bevidste om hvad de gør. Tag deres sociale armbevægelser med et gran salt.
- Forestil dig personens magt over situationen som en slags tjære eller klister du ikke vil træde ud i. Det lyder måske tosset men virker utroligt effektivt, i og med at det er pattedyrshjernen der aktiveres af sådanne spil, og således også den bedste til at lede dig ud af det, og den primitive pattedyrshjerne vil virkelig ikke træde ud i klister.
- Lad være med at indgå i et håndtryk der definerer dig som underdanig. Du skal hverken have håndfladen op ad (dominans) eller håndryggen ned ad (underkastelse). Værdimæssigt bør vi alle være lige for hinanden.
- Hvis det er virkelig, virkelig svært for dig, bør du søge hjælp hos en stærk person, som du kan lave en psykisk alliance med, således at du selv kommer til at stå stærkere i mødet med andre.