Den gode

Hvem kan du have et mere stabilt forhold til, end den eks du har børn med? I hænger på hinanden hele livet, børnene binder jer sammen. I kan ikke skændes om de daglige madpakker, støvet i vindueskarmen, hvem der blev for fuld til den sidste fest, eller hvem der tager mest eller mindst initiativ til ting og sager.

Hvis du ikke er helt fra den følelsesmæssigt eller kognitivt, kan din eks blive en, om ikke god ven, men så en meget stabil relation. En person, der helt bogstaveligt talt har din sundhed og velvære i deres interesse, hvis de da eller har deres egen sundhed og interesse i orden.

Hvem findes som du kan være utroligt utilfreds med, og som du alligevel er tvunget til at finde dig i, og dermed lære dig kunsten at styre dig og tilgive. Der er jo praktisk talt tale om en slags ny søster eller bror i dit liv.

En eks er en stabil relation der kræver næsten ingen vedligeholdelse over hovedet. Så hvis du er doven og meget indadvendt kan din eks udgøre en slags central relation uden at hun, eller han overhovedet behøver at vide, at han eller hun har den rolle.

En eks vil som regel hjælpe økonomisk, hvis der er bøvl med børnene på den front.

En eks vil støtte op om alt der har med børnene at gøre, der kan være alvorlige.

En eks hader dig ikke så meget endda, for alle personer vi tvinges til at forholde os til, hader vi ikke så meget, som dem vi afstøder helt. Det ved vi fra forskning i fredsfremmende samtaler mellem palæstinensere og israelere.

Den onde

Den første der lader grådigheden blive en faktor ved bodeling.

Eksen der leder den anden lide, for han eller hun selv har haft det dårligt.

Stalkeren.

Den der afviser al samtale.

Den der ikke vil se sine børn.

Den, der ikke vil lade den anden se sine børn.

Den der bruger børnene mod den anden.

Tag jer sammen. Please. Det er pinligt. Jeg har ikke mødt en psykolog der ikke har rystet på hovedet indvendigt over folk, der har børn sammen og ikke kan samtale. Det er aldrig for sent.

Den sjove

Når manden tager på Roskildefest med sin eks, medens kæresten bliver hjemme og passer børnene, er eks’en måske lidt for sjov.

Eksen der sprang ud af skabet

Eksen der forlod dig, som du gerne ville have forladt først

Eksen der, når du har været i terapi, viser sig at have været en substitut for en søskende eller mor eller far

Eksen som du har en arbejdsrelation til

Tinderekskulturen, hvor man tror det er en god idé at blive ved med at sine ekser socialt og lave ting sammen med dem.

Den partner, du ikke har kysset og elsket med i årevis, og som derfor er din eks uden du ved det.

Eksen som, når du er blevet klogere, viser sig at have råddent dårlig til det sjove.

“Således Talte Zarathustra” af Nietzsche og “Den lille Prins” af Exupéry, er to afgørende bøger for vores forståelse af os selv og værdien ved det at være menneske. De udgør også afsættet for mine egne krav til min tilværelse. Jeg kan anbefale den lille Prins, som er lige så let at læse, som Zarathustra er svær.

Nietzsche havde ikke den luksus at kunne give sig hen til en kvinde og her koble helt fra livets strabadser og alt for store spørgsmål (not for want of trying). Han havde heller ikke en normal psyke, der kunne give ham ro i et normalt job og et gennemsnitligt liv. Han var forvist til migræneanfald og hvileløse vandreture i bjergene i Schweiz og Genova hvor han med notesbog kradsede uhørt geniale noter ned om det at være menneske.

I hans mindst tilgængelige bog, den om profeten Zarathustra, kridter han det menneskelige dilemma op i kapitlet om “sjælens metamorfoser”. Her beskriver han hvordan vi opdager os selv som “en tungt læsset kamel i en ørken”, dvs en person der slider og slæber for andre i en for ham eller hende indholdsløs verden. Vi forandres da til en løve som kæmper til døden mod en drage, hvor dragen symboliserer samfundet. Løven dør, for man kan ikke etablere et oprør mod samfundet og vinde.

I det tredje sjælestadie, når løven er død, står man som et sårbart barn i ørkenen, et væsen for hvem ørkenens intethed er blevet dets mulighed. Et barn der ikke er plaget af “slavemoral” og blind forfølgelse ad samfundets normer, ej heller fanget i umodne oprør. Som et hjul der kører af sig selv, som en “hellig ja-sigen”, som en der opfinder egne værdier på et abstrakt og individuelt plan.

Nietzsche synes egentlig ikke at tage sig videre af dette “barn”, mennesket i den eksistentielle krise, i bogen om Zarathustra, det gør Exupéry imidlertid 60 år senere.

Exupéry havde modsat Nietzsche den luksus at kunne give sig hen til en kvinde og i øvrigt opleve alle de problemer det også førte med. Han var i kraft af den kærlighed i stand til at beskrive det, som jeg ser som det “fjerde sjælestadie”, der hvor vi  som voksne møder det sårbare barn i ørkenen.

Nu vil jeg fortælle noget, som ingen synes at være klar over. Exupérys bog om den lille prins følger ikke bare samme skabelon som bogen “Således talte Zarathustra”, han besvarer også gåden om, hvad der skete med det sårbare barn i ørkenen.

Exupéry lader sin hovedkarakter, piloten, være træt af det kedelige samfund, hvorfor han flygter op i himlen som pilot. Han styrter imidlertid ned fra himlen og lander i ørkenen hvor han møder det sårbare barn, der er så abstrakt og uskyldigt at mødet til at begynde med bare er forvirrende. Den lille purk kan ikke engang kan forstå hvorfor man skulle ville flyve nogle steder hen. Piloten taler med den lille prins, med stor tålmodighed, om kærlighed, venskab, roser, ræve og baobabtræer og genopdager her hvor essentiel den ofte helt irrationelle kærlighed og den komplette nysgerrighed for tilværelsen er.

Hen mod slutningen af “den lille prins” opdager Piloten at den lille prins har planlagt at lade sig bide af en slange, for at vende tilbage til sin planet.

Piloten bliver helt ude af den, og den lille prins prøver at berolige ham, for som han siger til piloten, kan han jo altid kigge op på den lille stjerne, hvor han, den lille prins, vil gå og pusle om sin rose.

Sjælens fjerde stadie, i et eksistentielt perspektiv, kan altså siges at repræsenteres ved den voksne der har forholdt sig til det sårbare barn, som jo er hans eget “indre barn”, og givet slip på det igen med sin visdom. Slangen repræsenterer visdom i gængs mytologi, dens bid i denne historie, den erkendte afslutning på barndommen og dens uskyld. Barnet dør og efterlader os med et budskab om en slags medfødt lys, energi, magi, uskyld eller stemning om man vil, som i sig selv kan trumfe vores såkaldte fornuft, og få os til at værdsætte de transcendente værdier på arketypisk vis symboliseret ved en stjerne.

Exupéry viser os altså en mand der ved, at det vigtigste i tilværelsen er usynligt for øjet, og dét er en ensom viden, for pilotens indre barn/den lille prins, og det abstrakte budskab om kærlighed og vigtigheden af fri fantasi, er kun synligt for ham selv i hans minder og tanken om den lille bitte stjerne ude i himmelrummet.

Nu spørger du måske hvorfor Exupéry og ikke Nietzsche kunne beskrive sjælens fjerde stadie? Kun fuldendt kærlighed med en anden voksen, kan give os modet til at omfavne vores indre barn og blive hele mennesker. Kun mennesket der er helt elsket eller har prøvet at være elsket med ægte voksen-voksen kærlighed kan navigere i det abstrakte landskab af vores sjæls indre ørken. Det kræver med andre ord sin mand, eller kvinde, at forlige sig med sit indre barn.

– hvis det er for abstrakt at forstå beklager jeg. Mine krav til mit liv er det ikke, synes jeg selv.

Mine krav til min tilværelse:
1. Humor. Jeg skal kunne grine hver dag. Hvis jeg skal læse værker skal de enten indeholde humor, eller være helt ovenud geniale.
2. Spænding. Uden store ambitioner, udvikling – indre som ydre, et stort spektrum af følelser og store historier ydes livet bare ikke retfærdighed.
3. Kærlighed. Uden nogen at holde af, eller nogen at gøre noget for, er der ikke noget ved noget. Elsk det antal du formår. De sygeste mennesker jeg har mødt, har været de uelskede.
4. Hvis ørkenen repræsenterer kedsomhed er dens brønd dens gave og dens stjernehimmel dens skat, på samme måde frygter jeg ikke kedsomhed, jeg kan oven i købet opsøge den for at blive inspireret. Jeg har ikke noget imod at være lidt alene, eller udfordret.
5. Jeg omgiver mig ellers gerne med mennesker der bevæger sig let, for nogle gange er min ånd så træg og dyb at jeg kan drukne i min egen vægt, og her har jeg behov for dig, der ler og ikke tager ting så seriøst.

Kender du det, personen træder ind i rummet og du stivner. Hvad finder han eller hun nu på. Hvordan kigger han eller hun på dig, hvad siger de, hvad mener de, hvad tænker de om dig? Du har frygtet det møde, eller den fest hvor personen, eller personerne deltager, som pesten. Du er efter alt at dømme blevet suget ind i drama, hvor det er svært at sige hvor der er hvad, hvor meget der er din andel, og hvor meget der er den andens.

En dag for over ti år siden arbejdede jeg med en kvinde, der gjorde mig så irritabel, at der virkelig var noget der gik op for mig. Det vil jeg dele med jer.

Her sad jeg og skulle hjælpe hende, og alligevel fik jeg lyst til at bede hende om at gå efter et par minutter, hvilket er helt usædvanligt for mig. Jeg bed min irritation i mig, og lod den gå i sig selv.

Hun led åbenlyst af tristhed og havde en meget anklagende og martyragtig pibende tone i stemmen, uanset hvad hun sagde. Hun fortalte mig, at ingen kunne lide hende, at alle var ude efter hende og det undrede mig ikke.

Hun udlevede et eller andet indre drama, som jeg ikke kendte til, og som hun på ekspertvis prøvede at få mig til at deltage i. Hun ville have mig til at hade hende, og var så god til det, at jeg måtte kæmpe imod.

Hun var vokset op på landet i fjerne himmelstrøg hos to nonner, der ifølge hende selv skældte hende ud og beklagede sig over hende hele tiden.

Da hun fandt ud af at jeg ikke tog afstand fra hende, og at hun dermed ikke var hadet af alle, samt at hun selv bidrog til hadet mod hende i kraft af en slags gentagelse af sin egen opvæksts dramaer, fik hun det hurtigt bedre.

Under min første session med hende dukkede en sætning dukkede op i mit hoved, som jeg har beholdt som en læresætning til mig selv: ”Det er en test på din sjæls styrke om du deltager i andres selviscenesættelse eller ej”

Altså, blot fordi en person ikke bryder sig om sig selv, behøver man jo ikke at deltage i det had? Blot fordi nogen tænker at du ikke kan sige noget klogt, at skal du ikke være tavs. Blot fordi nogen vil have at du skal løse alle deres problemer skal du ikke blive stresset. Blot fordi nogen tænker at du er fantastisk, skal du ikke lade dig idealisere – mere end du kan bære.

Alt dette er nemmere sagt end gjort, for vi kan ikke komme uden om at vores samvær uundgåeligt er præget af og de tidsløse arketypiske dramaer der ligger menneskeheden til. Vi går ind og ud af roller, der ikke bare afspejler arketypiske temaer, men også afspejler den gældende kultur og de mere eller mindre konkrete forventninger folk har til én hele tiden. Der findes principielt set ikke et liv uden for de sociale spil. Vi kan heller ikke komme uden om, at nogle af os er så gode til at iscenesætte den sociale virkelighed, at det er svært at lade være med at spille med, og om vi vil det eller ej, er det dramaerne der gør livet værd at leve.

Hvis du ikke selv skal blive den belastende person i forsamlingen, skal du altså deltage i de sociale spils mangesidede gruppedynamikker i en eller anden udstrækning.

Tricket er, så vidt jeg kan forstå, at lure hvornår ”det sociale spil” medfører unødvendig lidelse for dig selv eller andre. Herunder har jeg forsøgt at koge håndteringen af stærke sociale iscenesættelser ned til ni punkter.

1. Fokuser på de sider af personen der både vil sig selv og andre det godt, og forsøg at ignorere det utilpassede (den gode forælders abc).
2. Ifølge de gamle vikingeordssprog bliver et uvenskab til fjendskab på fem dage. Prøv at tilgive hinanden så hurtigt som muligt. Man bør i sidste instans også tilgive de, der har opført sig aggressivt, om ikke andet, så for ens egen skyld.
3. I det stille sind er vreden over andre som et bål. Hvis du puster på den flammer den op, hvis du lader den være i fred, brænder den stille ud.
4. Erkend at visse mennesker er så gode til at placere dig i en, for dig, ubehagelig rolle, at du simpelthen må undgå dem og de situationer de befinder sig i. Lad det være den sjældne undtagelse.
5. Hold dig til fakta. Som regel fodres konflikter af følelser snarere end hvad der reelt sker, eller skete. Lad fx være med tillægge negative intentioner til andre uden at du har endog meget konkrete beviser på det.
6. Vær klar over, at de stærke selviscenesættere ikke altid er så bevidste om hvad de gør. Tag deres sociale armbevægelser med et gran salt.
7. Forestil dig personens magt over situationen som en slags tjære eller klister du ikke vil træde ud i. Det lyder måske tosset men virker utroligt effektivt, i og med at det er pattedyrshjernen der aktiveres af sådanne spil, og således også den bedste til at lede dig ud af det, og den primitive pattedyrshjerne vil virkelig ikke træde ud i klister.
8. Lad være med at indgå i et håndtryk der definerer dig som underdanig. Du skal hverken have håndfladen op ad (dominans) eller håndryggen ned ad (underkastelse). Værdimæssigt bør vi alle være lige for hinanden.
9. Hvis det er virkelig, virkelig svært for dig, bør du søge hjælp hos en stærk person, som du kan lave en psykisk alliance med, således at du selv kommer til at stå stærkere i mødet med andre.

Jeg kan godt være en brokkerøv, men som regel er jeg for doven til at brokke mig, og jeg føler mig sjældent irriteret over noget i mere end måske 5-10 minutter. Ikke at det som sådan er en dyd. Tværtimod er det nok snarere sådan, at jeg sjældent går i op noget som helst i særligt lang tid af gangen.

På en måde ser jeg op til brokkerøve, eller rettere, de får de mig til at føle mig endnu mere doven end jeg føler mig i forvejen.

Det er selvfølgelig vigtigt at brokke sig over ting, der er uretfærdige, tarvelige, usociale og ondskabsfulde, men det er vel også vigtigt at kunne lade være med at brokke sig, hvis det ikke giver mening på hverken lang eller kort sigt, og hvis det både går ud over dig selv og andre.

Vi mennesker kredser om hvad som helst. En tanke, en følelse, en religion, en fodboldklub. Sagen er den, at vi identificerer os med ting for at føle os hjemme i verden. Mange mennesker kommer desværre til at identificere sig med negative tanker og følelser, af og til presses de ud i det, eller formes således af en hård barndom. Herunder et par fif til at vriste sig lidt fri fra brokkehumøret:

… det blev til 15 råd i stedet for 13.. :0) 

1. Pas på dit blodsukker. Rigtig meget surhed kommer sig af en tom mave.
2. Hvis du brokker dig over fx arbejdsforhold, og der reelt set er noget at brokke sig over, så bør du time din brok, så den ikke flyder over hele tiden, for så bliver det endnu værre at være dig.
3. Har du “sejret dig selv ihjel” i disciplinen brok overfor din partner? Øv dig istedet i at samtale.
4. Mand, har du vundet brokke diskussionen og tabt blowjobbet? Øv dig i forståelse/at tabe med stil.
5. Lad være med at tro at skæbnen skylder dig noget. Hele pointen med Biblens ”Herrens veje er uransagelige”, er at udråbe denne eksistentielle sandhed, så folk ikke bliver bitre ved modgang.
6. Andre ser ikke verden som dig, og det kommer de   a l d r i g   til.
7. Bare fordi du er klog og gammel (af sind) ved du ikke alt.
8. Vi har aldrig været rigere, mere retfærdige og mere humane, værdsæt det dagligt.
9. Hvis du tror at du har regnet det hele ud, er du ikke den klogeste person i rummet.
10. Mennesker er ikke perfekte, og du er en af os. Det er menneskeligt at fejle.
11. Vrede er som regel en uhensigtsmæssig tilstand når det kommer til kommunikation. Det er meget mere effektivt at kommunikere kærligt og klart.
12. Hvis du brokker dig for at føle dig klog, skal du vide at det er besværligt for os andre, at blive udsat for. Overvej at skrue ned for det.
13. Hvis du brokker dig for at hygge dig og skabe sammenhold fx på arbejdet, skal du vide, at det også er uhøfligt, for der er altid folk der vånder sig over at skulle deltage i andres negative stemning.
14. Hvis du brokker dig over andre uden af at prøve at forstå dem, er det blot udtryk for dovenskab, indrøm hvad der er på spil, sig ”jeg gider ikke at sætte mig ind i det”.
15. Hvis du er kommet op i alderen skal du vide, at du står over for et dagligt eksistentielt valg: Enten kan du blive mere og mere vranten og bedrevidende, eller også kan du blive mere og mere mild og nysgerrig. Hvis du kunne, hvad ville du vælge?

Her er hvad jeg skrev en sen aften, da jeg var blevet mør over min hjælperrolle…

.. Da jeg var yngre troede jeg, at jeg ikke blev påvirket af mine klienter, nu har jeg det som om jeg er hotel for halvdelen af byens dæmoner. Efter 13 år som terapeut vil jeg vove at påstå, at jeg kender jeg til flere ting man kan blive ked af og stresset over, end 99% af befolkningen. Jeg kender til praktisk talt alle angstens ansigter. Jeg ved fx at man kan være bange for lys, mørke, mænd og kvinder. Man kan være bange for at få børn, man kan være bange for ikke at få børn. Livet kan anskues på måder med så meget bitterhed, misantropi og mistillid at luften står stille i rummet. jeg kender nu folk fra flere kulturer og subkulturer end de fleste nogensinde vil gøre. Og jeg har båret folks håb i tonsvis, medens de har kigget blankt ud i luften, eller kigget indad i et uendeligt tomrum af håbløshed. Jeg har været rygraden hos de forslåede og fortabte. Jeg har holdt folk i hånden for at de ikke skulle ryge i misbrug og selvmord. Jeg har bevidnet folk i sorg og krise, og prøvet at gå i det tempo, i grader, længder og dybder som mange, selv gennem et helt liv aldrig får indblik i. Jeg har siddet med drenge på 14 år, som lige har mistet deres far. Jeg har været folks smil, mod, eksterne pandelap når de ikke kunne tænke en ærlig tanke. Jeg har gang på gang på gang holdt mig nysgerrig og ikke-vidende, medens jeg har bidt mig i læben og heppet inderligt på, at folk fandt nøglen så de kunne åbne døren inde fra. Jeg har kigget med ængstelighed på din ryg, når du er gået ud af døren, for jeg er ikke hundrede procent sikker på, at du ikke vil tage livet af dig selv, selvom du griner det af dig, som en joke. Jeg har luret på din parathed, som en panter på spring for hvornår vi kunne vriste dit misbrug eller dit uheldige personlighedsmønster fra dig, så vi kunne give dig et rigtigt liv. Jeg har udholdt de vrede projektioner fra alt det uudlevede fra dine mørke afkroge, og jeg har hjulpet dig med at børste spindelvævet af de glemte skikkelser og lade dem danse sig trætte i deres knogler, så du kunne blive fri for dem… Jeg er en træt receptionist på hotellet, men der er stadigvæk åbent. Der er stadigvæk åbent. Skal bare også huske at passe lidt mere på mig selv. Det var forløsende at beskrive de oplevelser. Tak fordi du læste det.

kom med tre gode råd til os i boksen herunder ❤️💪🏼 . Hvordan passer du/man bedst på sig selv i hjælperjobs?