Om mig som psykolog

Jeg blev uddannet psykolog 2004 (cand. psych. aut.) og har arbejdet med klienter stort set lige siden. Har modtaget supervision, undervisning og træning inden for kognitiv terapi, ACT, positiv psykologi, mindfulness og andre retninger. Som man ser i så mange andre fag , er meget min læring kommet sig af, at jeg har været arbejdet sammen med mere erfarne kollegaer. Jeg tager afsæt i “kognitiv terapi“, mindfulness og det “eksistentielle“. At arbejde “kognitivt” vil groft sagt sige, at man tager afsæt i den erfaring, at vi plages mere af vores tanker om ting, end af tingene i sig selv. I forbindelse med behandling af bl.a. angst, stress og depression belyser man således med den kognitive terapi, de ofte stærke uhensigtsmæssige tanker og følelser og underkaster dem kærlig og kritisk analyse og fortolkning.  Derudover belyses din adfærd og dine handlinger i forhold til hvordan de tjener dig og dine mål og værdier. I fællesskab ser vi på hvordan følgende dimensioner: tanker, følelser, adfærd og oplevelser

read more Om mig som psykolog

Tidens eksistentielle krise – hvilke spørgsmål stiller vi os selv?

Der er tre måder, som man kan vælge at reagere på en eksistentiel krise/tvivl om hvor vidt man lever som har lyst til: 1) blive ved med at lave det samme alligevel medens man bliver mere og mere grå i hovedet. 2) Helt at trække sig fra verden 3) at eksperimentere med sit liv. Som psykolog anbefaler jeg ofte at man forsøger at eksperimentere lidt. Når man eksperimenterer kan man nemlig risikere at blive klogere på sig selv. Nogle mennesker, der vælger at eksperimentere i fx kærlighedslivet oplever at blive mere og mere forvirrede, og at kalde det at være fx “polyamurøs”, er vidst at gøre en dyd af en vane. Ligesom man ikke bare skal vandre lige alene ind i en jungle, skal selv vores mest kreative eksperimenter med os selv vel altså udleves med en grad af fornuft. Det er i hvert fald min erfaring med verden. Hvilke eksperimenter har du lavet for nyligt? Er det på tide, at

read more Tidens eksistentielle krise – hvilke spørgsmål stiller vi os selv?

Selvoptaget

Originally posted on bølgebrud:
“Det er sjovt, at du har lavet en blog, når nu du taler så meget om, at du skal stoppe med at være selvoptaget.” Det var kommentaren fra en af mine venner, da han hørte om min BLOG. Ak ja. Jeg må indrømme, at jeg ER temmelig selvoptaget, forstået på den måde, at jeg bruger meget tid og energi på at tænke på mig selv og undersøge mine erfaringer og mit følelsesliv. Selve ordet “selvoptaget” er umiddelbart negativt ladet. Men udgangspunktet for tilværelsen er, om man vil det eller ej, at vi hver især har som vilkår er at være afgrænset i en enestående krop og bevidsthed. Det lægger op til enormt meget refleksion centreret omkring spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvordan skal jeg leve? Hvilke mål har jeg? Hvad skylder jeg verden? Hvad vil jeg? (læs: mig mig mig) I øvrigt tror jeg bestemt ikke, jeg er den eneste, der er selvoptaget, faktisk møder jeg…