Fire veje til et bedre liv med din fortid

Foto: Joana

Du har fire fortider (jeg ved det lyder mærkeligt) men ifølge det populære ”narrative perspektiv” har du et uendeligt antal fortider, og det er jo på sin vis endnu mere mærkeligt? For hver af de fire “fortider” giver jeg et par gode råd til hvordan du så bedst lever med dem. Hermed en poetisk-psykologisk udforskning af vores fortid:

 

Urfortiden (3 milliarder år)

Du fødes med større parathed til at frygte slanger, edderkopper, lukkede rum, højder, åbne pladser, mange mennesker end så meget andet. Årsagen er evolutionsbiologisk. Det kan der faktisk ikke være nogen tvivl om, for selv helt nyfødte børn reagerer mere med frygt på fx en slange eller edderkop end andre ting. Vi fødes altså med instinkter.

Meget af det vi drømmer om og frygter er altså ikke ønsket eller frygtet på grund af vores beslutninger, så meget som vi er født med anlægget og viljen til disse motivationer. Det var nok derfor CG Jung talte om en fælles underbevidsthed, at vi er som hylstre for en række arketypiske, tidsløse dramaer (fx heltens rejse, tragedien, detektivudforskningen, forelskelsen mv.), som lever igennem os, og som vi lever igennem, om man vil. Således kan det siges, at vi har en urfortid i os.

 

Opgave

Såfremt man kan sige, at urfortiden lever igennem os, skal vi passe på med at lade en urgammel frygt styre os hvis den ikke giver mening i moderne omgivelser. Såfremt at det passer at vi har nedarvede dramaer i os, skal vi sikre os at vi udlever de kærligeste og mest spændende dramaer.

 

Epigenetisk fortid (2-300 år?)

Du har ud over nervesystemets mange millioner års udviklings instinkter i dig, også ekkoer fra dine umiddelbare aners oplevelser i dig. Hvis dine forældre fx spillede meget musik, vil du efter al sandsynlighed have nemmere ved at tage et instrument op og gå i gang. Traumatiske oplevelser kan sætte sig i generne op til 14 generationer frem (viden fra dyreforsøg). Det har således længe været kendt, at overlevere fra koncentrationslejre fik børn der trods god og tryg opvækst, hyppigt led af forskellige varianter af posttraumatisk stress, netop fordi deres forældre havde gennemlevet traumer. Det vil sige, at vi efter alt at dømme, har ekkoer fra vores forfædre stærkeste oplevelser i os (fra de sidste måske 2-300 år). Det er ret vildt at tænke over.

 

Opgave

Når du oplever uforståelig tristhed, angst eller nogle stædige personlighedsmønstre, skal du måske ikke som det første tænke hvad du gjorde forkert, eller hvad du har oplevet i din opvækst, siden du oplever disse besværlige ting, men måske snarere kaste kærlighed tilbage på dine forfædre, der måske døjede med så stor elendighed pga. overfald, sult og lidelser, at det stadigvæk sender ekkoer i dit liv.

 

Personlig fortid (fra du blev født)

Du har oplevet mange ting. Et år varer rundt regnet 31.500.000 sekunder, og for hvert sekund bearbejder du overfladisk omtrent 120 indryk. Dvs. at du i løbet af ti år har modtaget 37.800.000.000 indtryk. Det siges af folk der forsker i sådan noget, at ingen af disse indtryk forsvinder som sådan. På en eller anden måde er det hele altså lagret i dig. Du oplever mellem 12000-55000 tanker i døgnet, lad os bare sige 30.000 tanker i døgnet det vil sige at du i løbet af 10 år har haft 100.950.000 forskellige tanker. Holy shit.

Du er jo bare lille dig, tænker du, uden af at vide, at du er fuldstændigt vildt kompliceret. Du er både det, der kan orkestrere, sortere, ordne og begribe alle disse ting og du er samtidigt beholderen for det hele. Det er ikke mærkeligt hvis folk bryder sammen fra tid til anden, det er mærkeligt hvis vi ikke gør.

Du har efter alt at dømme en masse oplevelser fra din fortid som skaber problemer for dig, uden af at du ved det. Mange af sådanne gamle minder kan vækkes til live, for at blive lagt til ro igen på en bedre måde (den grundlæggende antagelse i rationalet for megen psykoterapi),

Hvis vi ser bort fra alle disse latterlige tal og tilværelsens uransagelighed, er du også den der var et barn engang, og den der blev voksen. Den, der er, i kraft af dine minder. Den, der også er din fortid, og din kærlighed til din fortid, og din kærlighed til alle, der har bevidnet din tilblivelse. Du er altså ikke bare en krop placeret i tid og rum, men også et tidsløst “observerende selv”, som man kan kalde det. Du er nemlig, psykisk set (på en måde), den samme, som du var, da du var fx fem år gammel, selvom alle dine fysiske celler er blevet skiftet ud (alle celler er fornyet efter omtrent syv år).

Billede herunder: Et kalejdoskop

kalejdoskop 2

Det er i øvrigt her, at den narrative terapi måske rigtigt nok ser et uendeligt antal fortider (mange forskellige fortællinger om hvem du er, og hvad der skete), for alle disse indtryk kan jo danne utallige mønstre afhængigt af vinklen du kigger på dem med. Din fortid kan betragtes som igennem et kalejdoskop, med et lille twist ser det hele helt anderledes ud. Narrative terapeuter er gode til at give kalejdoskopet et twist.

 

kalejdoskop 3

Billede herover: Et kig ned i et kalejdoskop.

Opgave

Lad være med at være bange for skift i selvoplevelsen, du kan sagtens tåle det, og måske du har behov for det? Kontakt mig evt. for nogle sjove arbejdsark hvor du bliver udfordret på din selvforståelse. Et twist i kalejdoskopet kan også røbe spændende fremtider, som du ikke lige havde forestillet dig?

 

Den umiddelbare fortid (fx igår eller for et sekund siden).

Dit humør præger din oplevelse af din fortid. Hvis du fx er ked af det, vil flere sørgelige ting stikke ud i dine minder. Dine fordomme kaster således også lyset bagud på det du har set. Du forvrænger nemlig det oplevede, så det stemmer bedre overens med dine tidligere erfaringer. Du husker naturligvis kun det du fokuserede på og du fokuserede primært det, som du forventede at se, således diskvalificerer du også nemt indtryk, der ikke har et match i din hukommelsesbank. Vi har forståeligt nok, et stærkt indgroet behov for at skabe en holdbar fortælling omkring os selv igennem de nævnte utallige indtryk.

Din oplevelse af nuet styrer altså dine tanker om din umiddelbare fortid, og din fortid repræsenterer således et mere præcist billede af hvad du tænker verden er, end hvad den reelt er – på en måde (jeg ved det lyder lidt syret).

 

Opgave

Des mere fleksibel og åben din opmærksomhed, des mere fri og glad bliver du som regel, for her sættes stemningen af det, der reelt foregår snarere end af hvor vidt du kan kontrollere at dine konklusioner om dig selv og livet matcher præcist. Du bliver mere nærværende, kærligere og klogere af at være mental fleksibel. Du kan også lade være med at tænke så meget over fortiden, for den klarer sig fint uden dig.

 

 

Om at gøre en forskel for andre og passe på sig selv samtidigt

Her er hvad jeg skrev en sen aften, da jeg var blevet mør over min hjælperrolle…

.. Da jeg var yngre troede jeg, at jeg ikke blev påvirket af mine klienter, nu har jeg det som om jeg er hotel for halvdelen af byens dæmoner. Efter 13 år som terapeut vil jeg vove at påstå, at jeg kender jeg til flere ting man kan blive ked af og stresset over, end 99% af befolkningen. Jeg kender til praktisk talt alle angstens ansigter. Jeg ved fx at man kan være bange for lys, mørke, mænd og kvinder. Man kan være bange for at få børn, man kan være bange for ikke at få børn. Livet kan anskues på måder med så meget bitterhed, misantropi og mistillid at luften står stille i rummet. jeg kender nu folk fra flere kulturer og subkulturer end de fleste nogensinde vil gøre. Og jeg har båret folks håb i tonsvis, medens de har kigget blankt ud i luften, eller kigget indad i et uendeligt tomrum af håbløshed. Jeg har været rygraden hos de forslåede og fortabte. Jeg har holdt folk i hånden for at de ikke skulle ryge i misbrug og selvmord. Jeg har bevidnet folk i sorg og krise, og prøvet at gå i det tempo, i grader, længder og dybder som mange, selv gennem et helt liv aldrig får indblik i. Jeg har siddet med drenge på 14 år, som lige har mistet deres far. Jeg har været folks smil, mod, eksterne pandelap når de ikke kunne tænke en ærlig tanke. Jeg har gang på gang på gang holdt mig nysgerrig og ikke-vidende, medens jeg har bidt mig i læben og heppet inderligt på, at folk fandt nøglen så de kunne åbne døren inde fra. Jeg har kigget med ængstelighed på din ryg, når du er gået ud af døren, for jeg er ikke hundrede procent sikker på, at du ikke vil tage livet af dig selv, selvom du griner det af dig, som en joke. Jeg har luret på din parathed, som en panter på spring for hvornår vi kunne vriste dit misbrug eller dit uheldige personlighedsmønster fra dig, så vi kunne give dig et rigtigt liv. Jeg har udholdt de vrede projektioner fra alt det uudlevede fra dine mørke afkroge, og jeg har hjulpet dig med at børste spindelvævet af de glemte skikkelser og lade dem danse sig trætte i deres knogler, så du kunne blive fri for dem… Jeg er en træt receptionist på hotellet, men der er stadigvæk åbent. Der er stadigvæk åbent. Skal bare også huske at passe lidt mere på mig selv. Det var forløsende at beskrive de oplevelser. Tak fordi du læste det.

kom med tre gode råd til os i boksen herunder ❤️💪🏼 . Hvordan passer du/man bedst på sig selv i hjælperjobs?

Det “lille kørekort til mænd”, en hjælp til kvinder vedrørende håndteringen af den moderne mand

Jeg skrev et ”kørekort til kvinder” til de mænd, der ikke kan finde ud af at håndtere moderne kvinder. Det gik lidt hårdt ud over Rene Fredensborg, der netop startede diskussionen ved at provokere med at vånde sig over danske kvinder. Medens hans tilgang var uforsonlig, skal han have tak for at provokere til debat, da der nok er noget at tale om.

Folk har været glade for ”kørekortet til moderne kvinder”, det er blevet læst 20.000 gange i skrivende stund, og der har også været et par spørgsmål. Dem vil jeg yde lidt retfærdighed.

Det er blevet nævnt, at “mænd ikke skal være så søde som muligt”, som jeg ellers forslog, for så falder mændene i vennefælden. Til det vil jeg sige, at en god kæreste altid prøver at være så sød som muligt. Kvinder tænder netop på mænd, der prøver at være søde, ikke mænd der prøver på ikke at være søde eller noget andet mærkeligt noget. Kvinder kan godt lure om det er påtaget. Det er vel med al respekt ægtheden de tænder på, og en ægte mand kan selvfølgelig ikke være sød hele tiden, derfor “vær så sød som muligt”.

Det er blevet diskuteret at ”kørekortet til kvinder” kan bruges på kvinder såvel som på mænd, det medgiver jeg vedrørende mange af punkterne.

Det er også blevet nævnt at jeg generaliserer. Det er sandt. Vi er forbandet og beriget med evnen til at kunne kategorisere, for eksempel ”kvinde” og ”mand” og ”hus” og ”vej”. Vi kategoriserer imidlertid ud fra et behov for at forstå og kommunikere, så en formodning om at kategorier par tout skulle gøre diskussionen værre køber jeg ikke.

Vi er ens på mange punkter og forskellige på mange punkter. Min erfaring fortæller mig, at der overordnet set er kønsforskelle på spil, som gør sig gældende i de fleste forhold, og som kan være vigtige at kende til.

Biologiske forskelle mellem kønnene til en side, ser jeg primært kønsforskellene som “eksistentielle sandheder”, noget der virker for os, noget der agerer uundværlige stilladser for vores fælles livsudfoldelse. (Selv homoseksuelle benytter sig, så vidt jeg forstår, af mange af de samme arketypiske temaer fra kønsdikotomien.)

Der kan selvfølgelig være problemer forbundet med kategorier og generaliseringer, især vedrørende sådan nogle komplekse emner som personligheder og relationer, hvor man opdager, at det meget nemmere at sætte andre i bås, end én selv. Man ser jo nemt en kompleksitet hos sig selv, som man ikke kan se på samme måde i andre. Desuden er vi først og fremmest mennesker alle sammen.

Når jeg nu vil skrive et kørekort til kvinder om hvordan vi mænd skal ”køres”, frygter jeg, at jeg min psykologfaglighed til trods, kommer til at beskrive hvordan jeg selv gerne vil behandles af en kvinde, hvorfor det ikke bliver så generaliserbart endda, for medens jeg nok har kendt mange kvinder intimt, har jeg kun kendt én mand på den vis, og det er mig selv.

Med alle de forbehold, værsgo:

Det lille kørekort til mænd

  1. Når nogle mænd siger ”jeg elsker dig” efter første date, og kan blive så oven ud forelskede at de bliver klyngende, skyldes det den mandlige psyke, og ikke at du har fundet sammen med en komplet idiot. Jung kaldte det en “anima besættelse”. Det går over.
  2. Edit: Mænd der får sex og frihed til at være dem de er, med alskens tidskrævende interesser, er som regel glade mænd i parforholdet!
  3. Mange kvinders kræsenhed stikker af for tiden. Kvinder vurderer således at over 85 % af mænd på datingsider er under gennemsnit attraktive og skal tilsyneladende lære at kunne sove med en ært eller to under madrassen. Giv det lidt tid. Stik ikke af med det samme.
  4. I et psykodynamisk perspektiv (at vi er sammensatte) synes mandens primære kærlighedsmotivation at være at ville genskabe den kropslige symbiose, hvorfor vi skal berøres for at føle os elskede. Medens en kvinde åbenbart vil reparere/genskabe noget mere komplekst. Rør ved din mand dagligt.
  5. Det er så smertefuldt for os at være i en svær samtale, at kvinden måske skal tænke over om samtalen er så vigtig endda.
  6. Mænd der synes at være gode til at samtale, er ikke nødvendigvis gode til at kommunikere. Mange mænd kan snakke flot og rent faktisk ærligt i øjeblikket, om noget der har med følelser at gøre, og vende sig om og handle helt omvendt. Se os an.
  7. Vi kan ikke gøre for det. Mænd der ikke oplever sig i den øvre halvdel af de givne hierarkier vi ser os selv i, bliver triste og tvære. Derfor: Anerkend og ros din mand med jævne mellemrum, smil til os og sæt en hånd på ryggen, eller på brystet af os (så føler vi os stærke).
  8. Hvis manden gerne vil gøre dig glad hele tiden, og du fornemmer at han bliver kedelig/vag/uærlig, så fortæl ham hvordan du fungerer, og hvad du gerne vil have, så du ikke mister respekt for ham.
  9. Hvis du er tosset nok til at finde sammen med en mand, der har datet meget og mange, må du have tålmodighed med manden og kontrollere ham til at begynde med, uden at han bliver alt for irritabel. Det kan godt lade sig gøre at tæmme os.
  10. Du skal måske date mange hvis du leder efter en kæreste, men hvis du vil bevare lidt tro på parforholdets komplette kærlighed, så begræns antallet af erobringer, eller antallet af gange, du går med til erobringer.
  11. Fortsæt endelige med at opdrage os til at være nogen I gider at være i stue med, men vær kloge nok til at vælge jeres kampe. Mange mænd har mere tilfælles med teenagere end med kvinder.
  12. Intet er mindre charmerende end den, der i årevis prøver at få sin partner til at gøre noget, som bare ikke kommer til at ske.
  13. Hvis du vil have en sødere og mere velfungerende mand, skal du over tid (måske et år eller mere) give god og kærlig opmærksomhed til os hver gang du ser os gøre noget godt. Det virker rent faktisk. Vi er lidt som hundehvalpe på den måde.
  14. Af en eller anden årsag føler mange mænd mere skyld end kvinder gør. Hvis du som kvinde bidrager til vores skyldfølelser for at kontrollere os, skal du vide at manden kan knække af det, eller begynde på en Triatlon for at komme ud af huset.
  15. Mænd der er utro er dumme, mænd som ”kommer til” at være utro er åndssvage, mænd som aldrig kunne finde på at være utro er sjældne, og kvinder der aldrig vil komme til at elske andre end deres mand, findes ikke. Find ud af hvad der er på spil, og tilgiv hinanden.
  16. ”De gode er taget” er måske lidt af en kliché. Men… Hvis du går efter en mand der allerede er taget, er der stor risiko for at du bliver en bitter elskerinde.
  17. Gør hjemmet hyggeligt på en måde, der også tager højde for mandens behov. Der skal være behagelige steder at sidde (min kæreste har med sit medfødte ballerinastativ arrangeret bænke uden ryglæn ved vores middagsbord).
  18. Vær god til at lave mad med masser af forskellige friske urter og ting og sager, for selvom vi ofte ikke gider at gå op i varieret mad, elsker vi som regel at blive udsat for det (det er min kæreste til gengæld ekspert til).
  19. Lad være med at tro, at I kan dele alle opgaver 50 % mellem jer, for den ene kommer som regel til at tro, at han/hun har lavet mere end den anden.Tal om pligterne og fordel dem på fornuftig vis. Dovenskab hos en mand opstår som regel af uklarhed. Vær tydelig i dine forventninger til ham.
  20. Vi er meget mere følsomme end vi lader jer vide. Forskning viser, at en mands depression går mindre ud over en kvinde, end en kvindes depression går ud over en mand. Vi får utroligt meget energi fra jeres smil, og påvirkes voldsomt af jeres humør. Vælg smilet så meget I kan.
  21. Hvis du har svært ved at have lyst til sex, så lad være med at overlade det til lysten, om man vil. Sæt rammerne. Gå i bad sammen hver aften. Gå nøgne sammen i seng. Kys min. 30 sekunder hver dag. Lad det opstå som det natur det er.
  22. Lad være med at blive overraskede over en mærkeligt kølig og fraværende kæreste hvis du ikke gider at have sex med ham.
  23. Lad være med at tro, at vi ikke elsker jer, når vi ikke tager initiativer til ting. Vi er ikke lige så udholdende som jer. Mange mænd er døden nær efter arbejde. Det er desværre jeres bet at skulle arrangere det kulturelle. Bær det med stil.
  24. Mange mænd har brug for hjælp og motivation til at købe nyt tøj og soignere sig, så vi ligner noget I kan tænde på, husk bare at det skal gøres kærligt. Mænd der ikke går op i deres udseende er sikkert ikke dårligere partnere.
  25. Lad være med at tale højt om jeres problemer når I er sammen med andre. En mand kan ikke tåle statustab offentligt hvad hans forhold angår.
  26. Hvis du har en stærk følelse, skal han ikke nødvendigvis inddrages i den. Mange af de strømme af følelser, tanker og fornemmelser der løber igennem os, reflekterer ikke virkeligheden. Vær tålmodig, se ting an.
  27. Lad være med at blive forskrækket når en mand enten går, vil skændes, eller truer med at forlade dig når I er uenige om noget. Mænds bevidsthed blev udviklet senere end kvindens, hvorfor vores stressrespons også er mere primitiv. Mænd reagerer mere med kamp/flugt på stress, medens kvinder ofte reagerer stik modsat, ved at ville tale om det (nogle mener at vores IQ har overhalet jeres en lille smule, men det er tydeligvis ikke alt den kan bruges til).
  28. Lad være med at kigge efter andre mænd, når I er sammen. Og hvis du får lyst til at flirte medens din mand kigger på, bør du overveje om du ikke har tilbragt for mange timer i træk med ham. Kom mere ud med veninder og få brændt det af.
  29. Overvej om en forårsrengøring i parforholdet måske kunne være en god idé.

 

 

 

33 tips, tricks og advarsler til magthavere. 4: “Sårbar..?”

IMG_6829Det her er et svært punkt for mig, hvorfor det blev lidt længere end de andre, for jeg vil kritisere noget, som jeg holder af. Sårbarheden, eller dét at erkende egen uformåen og grundlæggende usikkerhed, er en gave til dig selv og til andre. Man bliver ofte et større og stærkere menneske af at kunne tænke, føle og agere på autentisk sårbar maner, men i en uundgåeligt barsk verden, må man kunne lægge den på hylden. Spørgsmålet er så, om man kan hæmme sin sårbarhed uden samtidigt at hæmme sin menneskelighed mere generelt, men nu er det en blog om effektiv ledelse, og ikke om menneskelighed. Værsgo:

I de politiske debatter på TV afslører de velpudrede pander og ubevægelige ansigtsfolder, at de ikke vil afsløre noget, slet ikke sårbarhed. Her debatterer man nemlig om retten til at definere virkeligheden, og vinder man, kan man udforme egen rolle bedst muligt.

Sædvanligvis er livet skruet således sammen, at man kan lære noget, og vokse af sine fejl, men sådan er det politiske liv som regel ikke. Du bliver bedømt hele tiden, og selv små fejl vil klæbe til dig.

I en politisk debat skal man, for at vinde, gennemtrumfe sine egne idéer, også selvom man kan være i tvivl om verdens beskaffenhed (og dermed være sårbar).

Sædvanligvis er verdens kompleksitet et problem for ledere, men som politiker og topleder bør du betragte det som en gave, for kompleksiteten kan skjule at du med dine ord måske var bedre til at vinde magten, end at belyse virkeligheden. Bare tag Anders Fogh Rasmussen som eksempel. Uanset hans nuværende situation fik han 10 gode år.

En magthaver skal kunne mestre en egennyttig og hård kommunikationsstil. Man viser ikke tvivl, sårbarhed eller svaghed og hvis man udviser forundring og nysgerrighed, er det med afsæt i ens egne urokkelige standpunkter.

Som politiker tilslutter man sig baglandets holdningsrepertoire ud af professionalisme, men måske også lidt fordi budbringeren er mindre sårbar end ejeren af budskabet.

De gruppesanktionerede rationaler fungerer som luftpude under ens fremturen, for skal man føle sig stærk, skal man paradoksalt nok ikke tage afsæt i egne rationaler, men i sin gruppes.

Man skal i debatter og forhandlinger ikke være idealistisk, selvopofrende og sårbar, man skal være realistisk, egennyttig og hårdfør. Det kan man så kritisere, men kritikken vil ofte komme fra et idealistisk sted.

Idealisten er et sødt og sårbart væsen, der indædt tror, at alle i virkeligheden vil alles bedste. I dette lys ses for eksempel en forhandling som en proces hvorved man ærligt og redeligt nærmer sig den for verdens/landets/fællesskabets/partiets/virksomhedens/gruppens mest optimale fælles etablerede repræsentation af virkeligheden med der tilhørende optimal rationel kærlig strategi. Idealisten tror nemlig at andre er lige så selvopofrende og intelligente som ham eller hende selv. Idealisten udelader det faktum, at mennesker flest er ligeglade med overgrundige analyser, samt at mange er egoistiske og forstyrrede i uafhjælpelig grad. Idealisten anser sit perspektiv på verden som et resultat af kløgt og en guddommelig medfølelses indsigt. Alternativets Uffe Elbæk laver tydeligvis knæfald for denne antagelse, men er det ikke snarere et verdensbillede født af fejhed? Jeg har nemlig idealisterne mistænkt for at gyse og krympe ved tanken om mennesker med hjerter kolde som sten, og hellere intellektualiserer det bort, end medtænker det.

Lad i det mindste idealistens drøm være nævnt, som jeg bedst kan formulere den:

Det ville være forfriskende hvis den politiske debat blev mere sokratisk. At man rent faktisk inviterede modparten til udtømmeligt og på autentisk vis at forholde sig til samtlige aspekter af en sag, hvorfor alles begrænsede viden ville blive mere klar. I en sådan situation af erkendt kollektiv begrænset indsigt, ville man af det rationelle sinds halve fallit i et demokratisk og humanistisk samfund, være tvunget ud i løsninger der tilgodeså alle parters ønsker.

Men sådan fungerer magt og ledelse af store grupper ikke. Det er et åbent spørgsmål, om den interessefrie dialog findes, men den findes i hvert fald slet ikke i politik. Kun i yderste krise vil fælles fodslag lyde – kortvarigt.

Kald det blot pessimistisk, og hør ekkoet. Verden er ligeglad med din holdning. Jeg forsøger her at blotlægge noget om mennesket, ikke at argumentere for det.

Vores sårbarhed med al dens grundlæggende usikkerhed og forvirrede vilje, er nok en trumf i mange sociale sammenhænge, for den der mestrer at vedkende sig den almenmenneskelige tilstand, gør sig til rollemodel os alle, men i det politiske spil og til forhandlinger er sårbarheden som regel det dårligste kort man har på hånden.

I den slags situationer er man oppe imod modstandere, der uden skam transformerer tvivl til et symptom på stupiditet. Naser Khader var således som et barn i Pias Ks greb, og hvor mange eksperter har ikke måttet bære den tort, at blive udfrittet korte klare svar på noget alt for komplekst? Og hvad angår det politiske liv, kan man ikke forvente at få publikums medlidenhed, for folket er mere interesserede i kampen end noget andet. ”If it bleeds it leads”som det hedder.

Udvis endelig sårbarhed – for at underholde, med din skæbne som offer.

Fif: Verden er hård og i politik er den kollektive virkelighed i vid udstrækning at betragte som en art social konstruktion. Som et symptom på de drevnes veltalenhed. Det er et spil, og derfor kan man lige så godt spille det godt. Gennemfør derfor dine pointer, afbryd andre, underminer de muligvis bedrevidende, og gem din sårbarhed til kæresten.