Hvad er “traditionel maskulinitet” og hvorfor er det vigtigt?

(følgende er bragt i lidt forskellige versioner i Weekend avisen og Kristeligt Dagblad. Ill.: Charlotte Pardi)

For nylig udgav den amerikanske psykologforening APA retningslinjer vedrørende arbejdet med drenge og mænd. De stemmer desværre overens med den gældende socialpsykologi på det danske psykologistudie. I APA-retningslinjerne kan man læse, at hankønnets problemer med manglende resultater i skolen, stofmisbrug, overrepræsentation i fængsler og langt højere selvmordsrate skulle være forårsaget af »traditionel maskulinitet« defineret som: »…anti-femininitet, præstationsorientering, afstandstagen fra svaghed, spændingssøgen, risikovillighed og vold.«

Denne holdning afspejles i populærkulturens øgede fokus på »toksisk« eller giftig maskulinitet. I den omdiskuterede Gillette-reklame »The best men can be« portrætteres den traditionelle manderolle så negativt, at det ville være morsomt, hvis det ikke var en del af denne trend. Men er det virkelig maskulinitet, der er noget galt med, eller er der snarere behov for mere traditionel maskulinitet?

Hvad er i grunden traditionel maskulinitet? Mandighed og duelighed har altid været uadskillelige begreber. Det maskuline er nogenlunde ensbetydende med at gøre det, der virker, selvom det kan være svært, vovet, farligt, hårdt og kan få folk imod dig. Her til lands er det også blevet kaldt dydsetik og har været forbundet med især mod, selvkontrol, retfærdighed, kærlighed, åndelighed, medmenneskelighed, viden og visdom (på engelsk hedder det virtues fra virtu fra latin, hvor vir betyder »mand«). Maskulinitet er således også forbundet med stoicismen, hvorved mandighed blandt andet beror på evnen til at lade vrede og uro passere, så man kan holde sit hoved klart og gøre det rette uanset.

Når den traditionelle maskulinitet er vigtig, er det blandt andet, fordi manden hermed signalerer, at verden ikke er mere skræmmende, end man gør den til. Han udviser stabilitet, han er en, man kan stole på. Således er han medskaber af et rum, hvor andre kan fornemme, at der er orden, hvilket giver fred og ro til at pjatte og udforske de følelser, der er vigtige. Den stoiske mand kan være tør som en kiks, hvis han overdriver det, men en vis grad af stoicisme er en af mandens traditionelle maskuline bidrag til fællesskabet. Han slukker lidt for sig selv, om man vil, for at andre kan opleve sig selv på mere frie måder. Han undlader naturligvis at bruge vold i familien for at sikre fornemmelsen af tryghed. Tryghed virker og er afgørende for en families stabilitet.

Når en mand tør udleve sin maskulinitet i den store verden, med blandt andet konkurrence, risikovillighed, dygtiggørelse, hårdhed og udholdenhed, kan han opbygge så meget selvaccept, at han også begynder at acceptere sine mere feminine sider, som alle mænd jo også besidder. På den måde forstår han kvinder bedre, og kvinder finder ro og inspiration hos den slags mænd, for de kan spejle sig i den maskuline mands feminine sider. Ifølge den traditionelle maskulinitet forsøger man at stå ved sine valg og springer derfor ikke fra den ene dame til den anden, bare fordi man kan.

Man skal arbejde med det, der er, og mange drenge er af natur mere krævende at uddanne. Der er flere ting at tage fat på: Nutidens fokus i skolen på mere trivsel og selvforvaltning og mindre rammer og karaktergivning kan være nok så velment, men overser, at mange drenge, der ikke bliver mødt med krav, ansvar og konsekvens, bliver endnu mere kulrede, end de var i forvejen. Duelighed og trivsel er to sider af samme mønt, især for de mere konkurrenceorienterede drenge. Desuden synes drengenes tidshorisont at være forkert i forhold til skolen, som den ser ud i dag. Forskning fra blandt andet Rotterdam Business School viser, at den endog store karakterforskel mellem de etnisk hollandske piger og drenge med indvandrerbaggrund kan udlignes, hvis drengene coaches på formålet med at studere. Det kunne se ud til, at drenge muligvis har større behov end piger for at opleve et umiddelbart formål. De fleste drenge finder således computerspil fantastisk meningsfuldt, medens det at læse lektier, der vil give mening ti år senere, slet, slet ikke forekommer dem meningsfuldt. Den individualiserede tidsalder kræver en fuldkommen accept af skolesystemerne og en moden forståelse af tilværelsesprojektet, og det er piger og kvinder ifølge forskningen gennemsnitligt set bedre til end drenge. Drengen har ikke behov for kæft, trit og retning, men en kærlig, fast hånd, der møder ham, som han er, stiller forståelige krav og holder ham fast på det. Vedholdenhed er en klassisk maskulin dyd, og det er den, man læser lektier med.

Vi har haft enorm succes med ligestilling her til lands. Pigernes succes skal fejres. Nu er det på tide at fokusere på drengene i folkeskolen, så de kan komme på højde med pigerne. Vi bør acceptere og arbejde med at rette drengenes maskuline energi mod en fremtid, der vil tjene dem, snarere end at betragte maskuliniteten som noget, der skal »opdrages ud af dem«.

Mens fængsler er fulde af mænd, er det stadigvæk kun en promille her til lands, der har været i fængsel, hvorfor det næppe skyldes »traditionel maskulinitet«, at mænd ender i fængsel. Når drenge og mænd opfører sig antisocialt (fx rocker- og bandeliv), kendetegnes det jo faktisk ved, at de til at begynde med er temperamentsmæssigt meget aggressive, samt at de er vokset op uden deres far.

Opvækst uden en far i hjemmet er den suverænt største risikofaktor for de problemer, som rammer mænd mest. Statistikker fra USA (US Dept. of Health og Centers for Disease Control an Prevention) taler deres tydelige sprog: 63 procent af ungdomsselvmord begås af børn fra et hjem uden en far (fem gange over gennemsnittet). 85 procent af adfærdsvanskelige børn kommer fra et hjem uden far (20 gange over gennemsnittet). 71 procent, der dropper ud fra universitet, kommer fra et hjem uden en far (ni gange over gennemsnittet). 85 procent af unge, der er i fængsel, kommer fra et hjem uden en far (20 gange over gennemsnittet).

I manglen på en tydelig mandlig rollemodel koblet med temperamentsproblemer opfinder disse drenge tilsyneladende deres egen version af maskulinitet, herunder at man ikke bør respektere kvinder og ikke skal gøre, hvad lærerne siger, en pervers moral, hvor det for eksempel er o.k. at være fem mod en, samt at målet med livet er at få en førtidspension. Drenge har altså brug for mere snarere end mindre traditionel maskulin indflydelse for at blive rigtige mænd. At være en rigtig mand i traditionel forstand er ikke noget, der bliver målt på, om man har tingeltangel i vinduet på sin BMW, rager på tilfældige kvinder eller kan tracke sin ekskæreste på mobilen med hysterisk jalousi, men om man kan gøre det, der virker; sikre en stabil indtægt og skabe vedvarende tryghed og glæde for sig selv og sine omgivelser.

Hvad gør man så? Hvis man vil dyrke den traditionelle maskulinitet, hvor mestring af slåskampen kan være en naturlig del, skal man ikke bekymre sig, for den er i vækst, bare ikke i skole- og uddannelsessystemet og den almindelige snak, hvor mænd flest slår knuder på sig selv af frygt for at sige, hvad de måske i virkeligheden tænker. På YouTube trives den traditionelle maskulinitet fint, fx i Joe Rogans interviewvideoer, som er blevet streamet over en milliard gange. Hvis man er nysgerrig, kan man se dem og få en idé om, at man kan elske kampsport, eksperimentere ret vildt i livet, lave jokes hele tiden, være drenget og dybt voksen og maskulin på en og samme tid, uden at det er antisocialt. Her finder drenge og mænd de reserveforældre og den samtale, de savner. Hvis man har børn, kan man for eksempel læse højt af Jack Londons historier, især Ulvehunden. Her opdager man i øvrigt også, at maskulinitet som dyd og adfærdskunst ikke bare er god for drenge, den er også god for piger. I det mindste kan de her få en bedre fornemmelse for, hvad traditionel maskulinitet er.

Det er altså ikke dem, som tror, at man kan opdrage maskulinitet ud af drenge, eller drengene selv, der skal definere maskulinitet. Det er den enkelte voksne mands pligt at gøre det, der virker, og med sine handlinger mestre den traditionelle maskulinitet. En mand bør altså være der for sin dreng, stille krav til ham og tilbringe tid med ham, også selvom det kan være hårdt, også selvom drengen måske ikke ser op til ham, og også selvom det kan koste uvenskab fra tid til anden. Der er desværre et stort antal mænd, der enten ikke må eller formår at være der for deres børn, medens mange andre er fanget i at ville please kvinde og børn. Man kan starte med at kendes ved sig selv og udleve egen maskulinitet med alt, hvad det indebærer af ansvar, ballade og eventyr.

Fire veje til et bedre liv med din fortid

unsplash-logoJoanna Kosinska” target=”_blank” rel=”noopener”>Foto: Joana

Du har fire fortider. For hver af de fire “fortider” giver jeg et par gode råd til hvordan du så bedst lever med dem. 

 

Urfortiden (op til 3 milliarder år)

Du fødes med anlæg for og parathed til forelskelse, venskaber, samarbejde mv., samt en særlig evne til at frygte slanger, edderkopper, lukkede rum, højder, åbne pladser og fx mange mennesker på ét sted. Årsagen er evolutionsbiologisk. Det kan der faktisk ikke være nogen tvivl om, selv helt nyfødte børn reagerer mere med frygt på fx en slange eller edderkop end andre ting.

Meget af det vi drømmer om og frygter er altså ikke ønsket eller frygtet på grund af vores opvækst, særlige temperament eller bevidste beslutninger, så meget som fordi vi er født med anlægget for disse motivationer. Det var nok derfor CG Jung talte om en “fælles underbevidsthed”, at vi deler behov, følelser og oven i købet en særlig forkærlighed for arketypiske fortællinger (fx heltens rejse, tragedien, detektivudforskningen, forelskelsen mv.), fortællinger der også organiserer vores identitet og fortællinger om os selv og livet?

Således kan det siges, at vi har minder af en urfortid i os.

 

Opgave

Såfremt man kan sige, at urfortiden lever igennem os, skal vi passe på med at lade en urgammel frygt styre os, især hvis den ikke giver mening længere. Såfremt at det passer at vi har nedarvede dramaer i os, skal vi sikre os at vi udlever de kærligeste og mest spændende dramaer.

 

Epigenetisk fortid (2-300 år?)

Du har ud over nervesystemets mange millioner års udviklings instinkter i dig, også ekkoer fra dine umiddelbare aners oplevelser i dig. Hvis dine forældre fx spillede meget musik, vil du efter al sandsynlighed have nemmere ved at tage et instrument op og gå i gang. Traumatiske oplevelser kan sætte sig i generne op til 14 generationer frem (viden fra dyreforsøg). Det har således længe været kendt, at overlevere fra koncentrationslejre fik børn der trods god og tryg opvækst, hyppigt led af forskellige varianter af posttraumatisk stress, netop fordi deres forældre havde gennemlevet traumer. Det vil sige, at vi efter alt at dømme, har ekkoer fra vores forfædre stærkeste oplevelser i os (fra de sidste måske 2-300 år). Det er ret vildt at tænke over.

 

Opgave

Når du oplever uforståelig tristhed, angst eller nogle stædige personlighedsmønstre, skal du måske ikke som det første tænke hvad du gjorde forkert, eller hvad du har oplevet i din opvækst, siden du oplever disse besværlige ting, men måske snarere kaste kærlighed tilbage på dine forfædre, der måske døjede med så stor elendighed pga. overfald, sult og lidelser, at det stadigvæk sender ekkoer i dit liv.

 

Personlig fortid (fra du blev født)

Du har oplevet mange ting. Et år varer rundt regnet 31.500.000 sekunder, og for hvert sekund bearbejder du overfladisk omtrent 120 indryk. Dvs. at du i løbet af ti år har modtaget 37.800.000.000 indtryk. Det siges af folk der forsker i sådan noget, at ingen af disse indtryk forsvinder som sådan. På en eller anden måde er det hele altså lagret i dig. Du oplever mellem 12000-55000 tanker i døgnet, lad os bare sige 30.000 tanker i døgnet det vil sige at du i løbet af 10 år har haft 100.950.000 forskellige tanker. Holy shit.

Du er jo bare lille dig, tænker du, uden af at vide, at du er fuldstændigt vildt kompliceret. Du er både det, der kan orkestrere, sortere, ordne og begribe alle disse ting og du er samtidigt beholderen for det hele. Det er ikke mærkeligt hvis folk bryder sammen fra tid til anden, det er mærkeligt hvis vi ikke gør.

Du har efter alt at dømme en masse oplevelser fra din fortid som skaber problemer for dig, uden af at du ved det. Mange af sådanne gamle minder kan heldigvis vækkes til live, for at blive lagt til ro igen på en bedre måde (den grundlæggende antagelse i megen psykoterapi),

Hvis vi ser bort fra alle disse latterlige tal og tilværelsens uransagelighed, er du også den der var et barn engang, og den der blev voksen. Den, der er, i kraft af dine minder. Den, der også er din fortid, og din kærlighed til din fortid, og din kærlighed til alle, der har bevidnet din tilblivelse. Du er altså ikke bare en krop placeret i tid og rum, men også et tidsløst “observerende selv”, som man kan kalde det. Du er nemlig, psykisk set (på en måde), den samme, som du var, da du var fx fem år gammel, selvom alle dine fysiske celler er blevet skiftet ud (alle celler er fornyet efter omtrent syv år).

Billede herunder: Et kalejdoskop

kalejdoskop 2

Det er i øvrigt her, at den narrative terapi måske rigtigt nok ser et uendeligt antal fortider (mange forskellige fortællinger om hvem du er, og hvad der skete), for alle disse indtryk kan jo danne utallige mønstre afhængigt af vinklen du kigger på dem med. Din fortid kan betragtes som igennem et kalejdoskop, med et lille twist ser det hele helt anderledes ud. Narrative terapeuter er gode til at give kalejdoskopet et twist.

 

kalejdoskop 3

Billede herover: Et kig ned i et kalejdoskop.

Opgave

Lad være med at være bange for skift i selvoplevelsen, du kan sagtens tåle det, og måske du har behov for det? Kontakt mig evt. for nogle sjove arbejdsark hvor du bliver udfordret på din selvforståelse. Et twist i kalejdoskopet kan også røbe spændende fremtider, som du ikke lige havde forestillet dig?

 

Den umiddelbare fortid (fx igår eller for et sekund siden).

Dit humør præger din oplevelse af din fortid. Hvis du fx er ked af det, vil flere sørgelige ting stikke ud i dine minder. Dine fordomme kaster således også lyset bagud på det du har set. Du forvrænger nemlig det oplevede, så det stemmer bedre overens med dine tidligere erfaringer. Du husker naturligvis kun det du fokuserede på og du fokuserede primært det, som du forventede at se, således diskvalificerer du også nemt indtryk, der ikke har et match i din hukommelsesbank. Vi har forståeligt nok, et stærkt indgroet behov for at skabe en holdbar fortælling omkring os selv igennem de nævnte utallige indtryk.

Din oplevelse af nuet styrer altså dine tanker om din umiddelbare fortid, og din fortid repræsenterer således et mere præcist billede af hvad du tænker verden er, end hvad den reelt er – på en måde (jeg ved det lyder lidt syret).

 

Opgave

Des mere fleksibel og åben din opmærksomhed, des mere fri og glad bliver du som regel, for her sættes stemningen af det, der reelt foregår snarere end af hvor vidt du kan kontrollere at dine konklusioner om dig selv og livet matcher præcist. Du bliver mere nærværende, kærligere og klogere af at være mental fleksibel. Du kan også lade være med at tænke så meget over fortiden, for den klarer sig fint uden dig.

 

 

Om at gøre en forskel for andre og passe på sig selv samtidigt

Her er hvad jeg skrev en sen aften, da jeg var blevet mør over min hjælperrolle…

.. Da jeg var yngre troede jeg, at jeg ikke blev påvirket af mine klienter, nu har jeg det som om jeg er hotel for halvdelen af byens dæmoner. Efter 13 år som terapeut vil jeg vove at påstå, at jeg kender jeg til flere ting man kan blive ked af og stresset over, end 99% af befolkningen. Jeg kender til praktisk talt alle angstens ansigter. Jeg ved fx at man kan være bange for lys, mørke, mænd og kvinder. Man kan være bange for at få børn, man kan være bange for ikke at få børn. Livet kan anskues på måder med så meget bitterhed, misantropi og mistillid at luften står stille i rummet. jeg kender nu folk fra flere kulturer og subkulturer end de fleste nogensinde vil gøre. Og jeg har båret folks håb i tonsvis, medens de har kigget blankt ud i luften, eller kigget indad i et uendeligt tomrum af håbløshed. Jeg har været rygraden hos de forslåede og fortabte. Jeg har holdt folk i hånden for at de ikke skulle ryge i misbrug og selvmord. Jeg har bevidnet folk i sorg og krise, og prøvet at gå i det tempo, i grader, længder og dybder som mange, selv gennem et helt liv aldrig får indblik i. Jeg har siddet med drenge på 14 år, som lige har mistet deres far. Jeg har været folks smil, mod, eksterne pandelap når de ikke kunne tænke en ærlig tanke. Jeg har gang på gang på gang holdt mig nysgerrig og ikke-vidende, medens jeg har bidt mig i læben og heppet inderligt på, at folk fandt nøglen så de kunne åbne døren inde fra. Jeg har kigget med ængstelighed på din ryg, når du er gået ud af døren, for jeg er ikke hundrede procent sikker på, at du ikke vil tage livet af dig selv, selvom du griner det af dig, som en joke. Jeg har luret på din parathed, som en panter på spring for hvornår vi kunne vriste dit misbrug eller dit uheldige personlighedsmønster fra dig, så vi kunne give dig et rigtigt liv. Jeg har udholdt de vrede projektioner fra alt det uudlevede fra dine mørke afkroge, og jeg har hjulpet dig med at børste spindelvævet af de glemte skikkelser og lade dem danse sig trætte i deres knogler, så du kunne blive fri for dem… Jeg er en træt receptionist på hotellet, men der er stadigvæk åbent. Der er stadigvæk åbent. Skal bare også huske at passe lidt mere på mig selv. Det var forløsende at beskrive de oplevelser. Tak fordi du læste det.

kom med tre gode råd til os i boksen herunder ❤️💪🏼 . Hvordan passer du/man bedst på sig selv i hjælperjobs?

Det “lille kørekort til mænd”, en hjælp til kvinder vedrørende håndteringen af den moderne mand

Jeg skrev et ”kørekort til kvinder” til de mænd, der ikke kan finde ud af at håndtere moderne kvinder. Det gik lidt hårdt ud over Rene Fredensborg, der netop startede diskussionen ved at provokere med at vånde sig over danske kvinder. Medens hans tilgang var uforsonlig, skal han have tak for at provokere til debat, da der nok er noget at tale om.

Folk har været glade for ”kørekortet til moderne kvinder”, det er blevet læst 20.000 gange i skrivende stund, og der har også været et par spørgsmål. Dem vil jeg yde lidt retfærdighed.

Det er blevet nævnt, at “mænd ikke skal være så søde som muligt”, som jeg ellers forslog, for så falder mændene i vennefælden. Til det vil jeg sige, at en god kæreste altid prøver at være så sød som muligt. Kvinder tænder netop på mænd, der prøver at være søde, ikke mænd der prøver på ikke at være søde eller noget andet mærkeligt noget. Kvinder kan godt lure om det er påtaget. Det er vel med al respekt ægtheden de tænder på, og en ægte mand kan selvfølgelig ikke være sød hele tiden, derfor “vær så sød som muligt”.

Det er blevet diskuteret at ”kørekortet til kvinder” kan bruges på kvinder såvel som på mænd, det medgiver jeg vedrørende mange af punkterne.

Det er også blevet nævnt at jeg generaliserer. Det er sandt. Vi er forbandet og beriget med evnen til at kunne kategorisere, for eksempel ”kvinde” og ”mand” og ”hus” og ”vej”. Vi kategoriserer imidlertid ud fra et behov for at forstå og kommunikere, så en formodning om at kategorier par tout skulle gøre diskussionen værre køber jeg ikke.

Vi er ens på mange punkter og forskellige på mange punkter. Min erfaring fortæller mig, at der overordnet set er kønsforskelle på spil, som gør sig gældende i de fleste forhold, og som kan være vigtige at kende til.

Biologiske forskelle mellem kønnene til en side, ser jeg primært kønsforskellene som “eksistentielle sandheder”, noget der virker for os, noget der agerer uundværlige stilladser for vores fælles livsudfoldelse. (Selv homoseksuelle benytter sig, så vidt jeg forstår, af mange af de samme arketypiske temaer fra kønsdikotomien.)

Der kan selvfølgelig være problemer forbundet med kategorier og generaliseringer, især vedrørende sådan nogle komplekse emner som personligheder og relationer, hvor man opdager, at det meget nemmere at sætte andre i bås, end én selv. Man ser jo nemt en kompleksitet hos sig selv, som man ikke kan se på samme måde i andre. Desuden er vi først og fremmest mennesker alle sammen.

Når jeg nu vil skrive et kørekort til kvinder om hvordan vi mænd skal ”køres”, frygter jeg, at jeg min psykologfaglighed til trods, kommer til at beskrive hvordan jeg selv gerne vil behandles af en kvinde, hvorfor det ikke bliver så generaliserbart endda, for medens jeg nok har kendt mange kvinder intimt, har jeg kun kendt én mand på den vis, og det er mig selv.

Med alle de forbehold, værsgo:

Det lille kørekort til mænd

  1. Når nogle mænd siger ”jeg elsker dig” efter første date, og kan blive så oven ud forelskede at de bliver klyngende, skyldes det den mandlige psyke, og ikke at du har fundet sammen med en komplet idiot. Jung kaldte det en “anima besættelse”. Det går over.
  2. Edit: Mænd der får sex og frihed til at være dem de er, med alskens tidskrævende interesser, er som regel glade mænd i parforholdet!
  3. Mange kvinders kræsenhed stikker af for tiden. Kvinder vurderer således at over 85 % af mænd på datingsider er under gennemsnit attraktive og skal tilsyneladende lære at kunne sove med en ært eller to under madrassen. Giv det lidt tid. Stik ikke af med det samme.
  4. I et psykodynamisk perspektiv (at vi er sammensatte) synes mandens primære kærlighedsmotivation at være at ville genskabe den kropslige symbiose, hvorfor vi skal berøres for at føle os elskede. Medens en kvinde åbenbart vil reparere/genskabe noget mere komplekst. Rør ved din mand dagligt.
  5. Det er så smertefuldt for os at være i en svær samtale, at kvinden måske skal tænke over om samtalen er så vigtig endda.
  6. Mænd der synes at være gode til at samtale, er ikke nødvendigvis gode til at kommunikere. Mange mænd kan snakke flot og rent faktisk ærligt i øjeblikket, om noget der har med følelser at gøre, og vende sig om og handle helt omvendt. Se os an.
  7. Vi kan ikke gøre for det. Mænd der ikke oplever sig i den øvre halvdel af de givne hierarkier vi ser os selv i, bliver triste og tvære. Derfor: Anerkend og ros din mand med jævne mellemrum, smil til os og sæt en hånd på ryggen, eller på brystet af os (så føler vi os stærke).
  8. Hvis manden gerne vil gøre dig glad hele tiden, og du fornemmer at han bliver kedelig/vag/uærlig, så fortæl ham hvordan du fungerer, og hvad du gerne vil have, så du ikke mister respekt for ham.
  9. Hvis du er tosset nok til at finde sammen med en mand, der har datet meget og mange, må du have tålmodighed med manden og kontrollere ham til at begynde med, uden at han bliver alt for irritabel. Det kan godt lade sig gøre at tæmme os.
  10. Du skal måske date mange hvis du leder efter en kæreste, men hvis du vil bevare lidt tro på parforholdets komplette kærlighed, så begræns antallet af erobringer, eller antallet af gange, du går med til erobringer.
  11. Fortsæt endelige med at opdrage os til at være nogen I gider at være i stue med, men vær kloge nok til at vælge jeres kampe. Mange mænd har mere tilfælles med teenagere end med kvinder.
  12. Intet er mindre charmerende end den, der i årevis prøver at få sin partner til at gøre noget, som bare ikke kommer til at ske.
  13. Hvis du vil have en sødere og mere velfungerende mand, skal du over tid (måske et år eller mere) give god og kærlig opmærksomhed til os hver gang du ser os gøre noget godt. Det virker rent faktisk. Vi er lidt som hundehvalpe på den måde.
  14. Af en eller anden årsag føler mange mænd mere skyld end kvinder gør. Hvis du som kvinde bidrager til vores skyldfølelser for at kontrollere os, skal du vide at manden kan knække af det, eller begynde på en Triatlon for at komme ud af huset.
  15. Mænd der er utro er dumme, mænd som ”kommer til” at være utro er åndssvage, mænd som aldrig kunne finde på at være utro er sjældne, og kvinder der aldrig vil komme til at elske andre end deres mand, findes ikke. Find ud af hvad der er på spil, og tilgiv hinanden.
  16. ”De gode er taget” er måske lidt af en kliché. Men… Hvis du går efter en mand der allerede er taget, er der stor risiko for at du bliver en bitter elskerinde.
  17. Gør hjemmet hyggeligt på en måde, der også tager højde for mandens behov. Der skal være behagelige steder at sidde (min kæreste har med sit medfødte ballerinastativ arrangeret bænke uden ryglæn ved vores middagsbord).
  18. Vær god til at lave mad med masser af forskellige friske urter og ting og sager, for selvom vi ofte ikke gider at gå op i varieret mad, elsker vi som regel at blive udsat for det (det er min kæreste til gengæld ekspert til).
  19. Lad være med at tro, at I kan dele alle opgaver 50 % mellem jer, for den ene kommer som regel til at tro, at han/hun har lavet mere end den anden.Tal om pligterne og fordel dem på fornuftig vis. Dovenskab hos en mand opstår som regel af uklarhed. Vær tydelig i dine forventninger til ham.
  20. Vi er meget mere følsomme end vi lader jer vide. Forskning viser, at en mands depression går mindre ud over en kvinde, end en kvindes depression går ud over en mand. Vi får utroligt meget energi fra jeres smil, og påvirkes voldsomt af jeres humør. Vælg smilet så meget I kan.
  21. Hvis du har svært ved at have lyst til sex, så lad være med at overlade det til lysten, om man vil. Sæt rammerne. Gå i bad sammen hver aften. Gå nøgne sammen i seng. Kys min. 30 sekunder hver dag. Lad det opstå som det natur det er.
  22. Lad være med at blive overraskede over en mærkeligt kølig og fraværende kæreste hvis du ikke gider at have sex med ham.
  23. Lad være med at tro, at vi ikke elsker jer, når vi ikke tager initiativer til ting. Vi er ikke lige så udholdende som jer. Mange mænd er døden nær efter arbejde. Det er desværre jeres bet at skulle arrangere det kulturelle. Bær det med stil.
  24. Mange mænd har brug for hjælp og motivation til at købe nyt tøj og soignere sig, så vi ligner noget I kan tænde på, husk bare at det skal gøres kærligt. Mænd der ikke går op i deres udseende er sikkert ikke dårligere partnere.
  25. Lad være med at tale højt om jeres problemer når I er sammen med andre. En mand kan ikke tåle statustab offentligt hvad hans forhold angår.
  26. Hvis du har en stærk følelse, skal han ikke nødvendigvis inddrages i den. Mange af de strømme af følelser, tanker og fornemmelser der løber igennem os, reflekterer ikke virkeligheden. Vær tålmodig, se ting an.
  27. Lad være med at blive forskrækket når en mand enten går, vil skændes, eller truer med at forlade dig når I er uenige om noget. Mænds bevidsthed blev udviklet senere end kvindens, hvorfor vores stressrespons også er mere primitiv. Mænd reagerer mere med kamp/flugt på stress, medens kvinder ofte reagerer stik modsat, ved at ville tale om det (nogle mener at vores IQ har overhalet jeres en lille smule, men det er tydeligvis ikke alt den kan bruges til).
  28. Lad være med at kigge efter andre mænd, når I er sammen. Og hvis du får lyst til at flirte medens din mand kigger på, bør du overveje om du ikke har tilbragt for mange timer i træk med ham. Kom mere ud med veninder og få brændt det af.
  29. Overvej om en forårsrengøring i parforholdet måske kunne være en god idé.