Mindfulness: Fjernes-fokus-fra-strukturelle-vilkår?-samfundsdebatten rundbarberet.

 

Hvor vidt fokus på individet fjerner fokus fra konteksten beror på hvor meget man kan rumme i sin bevidsthed på én og samme tid. I arbejdet med stress er der behov for fokus på både individ og kontekst.

En psykiater og en hjerneforsker havde en artikel i Politiken om vigtigheden af mindfulness for folkesundheden. Især blev der lagt vægt på, at depression er ved at blive et meget alvorligt problem for folkesundheden og at mindfulness viser sig, at kunne helbrede depression lige så godt som psykofarmaka, hvilket er utroligt interessant.

Jeg gik ind på Politikens facebookside for at se hvordan folk reagerede på den meget korte artikel. Jeg må tilstå at jeg gjorde det lidt for sjov, for jeg var sikker på, at den ville blive kommenteret med den typiske ideologiske metervaremodstand mod “fokus på individet”. Der hersker i visse segmenter nemlig en udbredt modvilje mod alt hvad der har med at individfokus at gøre ifm depression og stresshåndtering.

Jeg blev ikke skuffet.

En kommentar fra en mandlig facebook warrior lød således:

“Mindfulness er et åndeligt holdkæft bolche.” 

Den kommentar der dog havde høstet klart flere likes lød således:

“At gøre udelukkende individet ansvarlig for egen mental sundhed er et udtryk for en neoliberalistisk ideologi, der fjerner fokus fra nødvendige samfundsmæssige forandringer, hvor et nyt vækstbegreb, der integrerer både en social, økonomisk og miljømæssig bundlinje samt regulerer ulighed bedre er nødvendigt. Mindfulness alene er symptombehandling. I bedste fald kan det give ro til at reflektere over ovenstående.”

Medens ovenstående kommentar lyder smuk, rigtig og ansvarsbevidst kan jeg desværre ikke like den. Hvorfor kan jeg ikke det? Fordi ingen nogensinde har ment, eller forslået, at individet skal gøres ansvarlig for sin egen trivsel på en måde, hvor arbejdsmiljø og ledelse dvs. konteksten i det hele taget annulleres som faktorer i individers trivsel. Det er en stråmand.

Spørgsmålet om mindfulnesskurser er en form for symptombehandling, der får os til at fjerne vores fokus fra strukturelle forhold, er så problematisk, at det ikke kan ikke besvares, i hvert fald ikke med en negativ.

På spørgsmålet om hvor vidt mindfulnesskurser fjerner fokus fra strukturelle forhold, afhænger svaret af hvor meget man kan rumme i sin bevidsthed på én gang. Det ene udelukker principielt set ikke det andet.

Spørgsmålet er blandt andet besværligt at besvare, fordi folk jo ligger forskellige ting i hvad mindfulness (MF)  er, og hvad det skal til for.

Hvis man skulle møde kritikkens banale stråmand “at MF fjerner fokus fra strukturelle vilkår” med en lige så banal stråmand, kunne man jo stille modspørgsmålet “Vis mig den person, der ville sløjfe ledelse, organisering, demokrati, menneskerettigheder, alle overvejelser om strukturer, politik, dialog, kommunikation mv.mm. etc. på grund af et MF kursus?”

(en “stråmand” betyder at man tilskriver sin modstander i en debat alskens holdninger og intentioner som de ikke har.)

Spørgsmålet om hvad man bruger mindfulness til  er også svært at besvare, fordi folk forvalter deres bevidsthed forskelligt.  Jeg tror overordnet set, at mange mennesker bruger mindfulnessfærdigheder til at blive mere og ikke mindre bevidste om deres omgivelser (læs: strukturer). 

Spørgsmålet er også problematisk at forholde sig til, fordi mindfulness er en slags kasse, som folk putter alt muligt i. Og eftersom at folk (især mænd) er selvovervurderende af natur, tænker de, at det som netop de ligger i begrebet, er det som det er.

Situationen er forudsigeligt nok, en utroligt træls diskussion hvor folk tror at de taler om det samme, men ikke gør det, og fordi folk er så gode til ord kan de formulere flotte sætninger om verdens beskaffenhed uden af at have en anelse om den.

“Jeg foretrækker bønders selskab, for de er ikke blevet uddannet tilstrækkeligt til at ræsonnere forkert.”

-Michel de Montaigne 

Fordi noget kan formuleres og fordi nogen klapper i deres hænder, gør det det ikke sandt. Bare tag kommentaren “Mindfulness er et åndeligt holdkæftbolche”, hvad ligger der bag den kommentar? Det er ikke til at vide.

Groft sagt er der langt mellem snapsene i denne debat. Der er ikke mange, som har viden om det de vidner om. Og dét er årsagen til, at debatten så nemt kan deles op i for og imod, i stedet for at finde sit mere nuancerede og oplyste leje hvor MF (i fx MBSR forståelsen) kan betragtes som havende fordele og ulemper på forskellige måder, forskellige steder for forskellige mennesker. Det er min erfaring, at meget af det, som folk tror de ved om meditation er bare kæder af ord.

For folk, der ikke sætter sig godt ind i tingene og ikke har konkrete erfaringer med de emner de belyser, kan mindfulness både være altings redning og såmænd også være jordens undergang. Lad blot torvets teater fyldes af disse ekstremer, men klogere bliver vi ikke. Den manglende viden vi har, er som blanke sider i vores indre, og de fyldes ud med hvad som helst når reglen er, at folk hellere vil have en kollektivt holdt holdning, end de vil have viden.

Kunsten er, som Michel de Montaigne så elegant formulerer det, at lære at være sin egen, ogvtænke selvstændigt, i stedet for bare at hyle med på en udbredt holdning eller ideologi, for

“Selvet er som et hotel hvor man ikke skal lade gæsterne bestemme”. 

Holdningen som mindfulnesskritikken kommer fra har en mor som kan kaldes:  Selvudvikling/coaching/meditation-er-individualisering-af-ansvar- for-organisatoriske-forhold-og-dermed-symptom-på-ansvarsfralæggende-neoliberalistisme. Her tale om en ideologi, og den er derfor uigennemtrængelig for debat. Man kunne lige så godt prøve at hive troen fra en jehovas vidne.

 

Så. Lad os se på nogle jordnære erfaringer, som jeg har gjort mig hvad angår meditation i det moderne arbejdsliv.

Min erfaring siger mig, at folk der har været på mindfulnesskurser ofte har fået mere ro i kroppen og mange bruger denne platfom til at sige til og fra på en mere modig og nærværende måde i det daglige. Så uanset intentionen med mindfulnesskurset, er resultatet ofte et mere modigt, mere bevidst og mere retfærdighedskrævende menneske.

Af frygt for arbejdsløshed, naiv velvilje og andet træder folk ikke nok karakter og siger til og fra over for hinanden/ledere/chefer/direktører/virksomhedsejere. Det bidrager til vedligeholdelsen af eventuelle urimelige arbejdsforhold. Her over for kan det mod, der også trænes i mindfulness, bidrage til nogle nødvendige og gode konfrontationer.

Min pointe og min erfaring er her, at hvis enkelte mennesker på gulvet får mere mod i det daglige gennem mindfulness eller andet, kan eventuelle problematiske strukturelle forhold bedre udfordres.  

For de glade skrivebordssociologer og facebooksoldater der fører banneret i modstanden mod al fokus på individer, kommer de eneste forandringer helt ovenfra. I den virkelige verden kommer forandringer dog også fra sådanne mange små oprør. Jeg har siddet til bords ved strategimøder i store virksomheder, og kan bevidne, at man rent faktisk tager medarbejdere alvorligt. Især banker og andre brancher har man så meget tågestrategisnak på toplederplan, at man ofte mister fornemmelsen for den enkelte medarbejder, men ingen ønsker bevidst denne situation. Det er ikke udtryk for god ledelse. Store virksomheder har brug for “konstruktivt brok”.

Min opfordring til landets offentligt ansatte: Lad være med at respektere den mundkurv! Hvis nogle forhold er uacceptable i fx børnehaven, og ledeeen ikke er til at hugge og stikke i, så lad det sive til forældrene! Og hvis du ikke har modet til det, hvilket kan være helt forståeligt, skal du vide, at du ikke bliver mindre modig af et mindfulnesskursus.

 

 

Stress. Basal viden

I forbindelse med et program om stress på TV2 samlede jeg info sammen om stress, som I nu kan læse med på her:

 

Tal fra stressforeningen (2009):

  • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
  • 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
  • 11/2 million ekstra fraværsdage
  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • 500.000 kontakter til egen læge
  • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
  • 3000 førtidspensiner
  • 1400 danskere dør hvert år af stress
  • 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
  • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
  • Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner.
  • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020
  • Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed

Se mere HER. 

..

80 % af offentlige ansatte beskriver at de har mere travlt i dag end for 5 år siden (år 2016). Stress er især et problem i den offentlige sektor. Se mere HER.

 

Tidlige advarselssignaler

Blandet:

  • Brystsmerter
  • Stemmeproblemer
  • Meget mavesyre
  • Manglende rejsning
  • Kæbespændinger
  • Rygsmerter
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Svagt immunforsvar
  • Glemsomhed
  • Glædesløshed
  • Uoverkommelighedsfølelse
  • Ængstelse
  • Fordøjelsesproblemer
  • Øresusen
  • Irritation
  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Hovedpine
  • Manglende lyst
  • Overvægt
  • Muskelinfiltrationer
  • Forkølelsessår
  • Nervøsitet
  • Museskader
  • Synkebesvær
  • Tør langvarig hoste
  • Næseblod

 

Typiske fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertebanken og høj puls
  • Rysten på hænder
  • Trykken og smerter i brystregionen
  • Kort åndedræt
  • Spændinger i kroppen
  • Uro og summen i kroppen
  • Søvnforstyrrelser
  • Uro i solar plexus
  • Mave og fordøjelsesproblemer (diaré og forstoppelse)
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner
  • Udbrud af eller forværring af kronisk sygdom

 

Typiske adfærdsmæssige signaler:

  • Overspisning
  • At glemme at spise
  • Øget indtagelse af alkohol og medicin
  • Humørsvingninger
  • Irritabilitet
  • Impulsivitet
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Social tilbagetrækning
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Flere konflikter
  • Øget sygefravær

 

Typiske følelsesmæssige stress-signaler:

  • Skyld og utilstrækkelighedsfølelse
  • Angst
  • Lav selvfølelse
  • Nervøsitet
  • Sårbarhed over kritik
  • Hudløshed
  • Aggression
  • Frustration
  • Rastløshed
  • Overvældelse
  • Magtesløshed
  • Depression
  • Træthed

 

Flere grundlæggende tegn på, at du er ved at blive stresset:

  • Begynder at vågne om natten uden at kunne falde i søvn igen
  • Har spænding og uro i kroppen
  • Trykken for brystet eller åndenød
  • Har smerter i kroppen, mave, ryg, nakke, kæber, hoved, skuldre
  • Har svært ved at slappe af
  • Lettere bliver irriteret
  • Spiser mere for at “dulme” din uro
  • Eller springer måltider over.
  • Skal have et glas vin for at falde ned efter arbejde
  • Føler dig overvældet
  • Har tiltagende dårlig samvittighed
  • Begynder at glemme (skal tilbage og rette fejl og tjekke, om du nu fik låst døren)

 

Spot kollegaen før stress ”tager over”

 

  • Udviser mangel på engagement
  • Fremtræder aggressivt
  • Udviser øget Irritabilitet
  • Er ubeslutsom
  • Har et øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær
  • Har belastede arbejdsstillinger med deraf forøgede muskelsmerter i ryg, nakke, arme og lænd
  • Har kendskab til livsfaktorer f.eks. Alvorlig sygdom i familien, skilsmisse
  • Arbejdsløshed m.v.

 

 

Flere lister med symptomer på stress:

  • Følelsesmæssige – angst, vrede, ked af det, ulyst, nedsat humoristisk sans
  • Adfærdsmæssige – søvnløshed, uengageret, aggressivitet, irritabilitet, Irritation over andre, rastløshed, går til yderligheder, selvvalgt isolation, sygefravær, klager over fysiske gener, ugidelighed, ’kravfobi’, øget sygefravær, alkohol, misbrug i øvrigt…
  • Kognitive / tankemæssige – koncentrations-besvær, hukommelsessvigt, tunnelsyn, mental blokering, negativ tænkning
  • Fysiologiske / kropslige – adrenalin, kortisol, hjerteslag, spændinger, uro, svedeture, forhøjet blodtryk, træthed, mavesmerter, indre uro, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom, muskelspændinger.

 

Ifølge Lazarus: Stress er et resultat af to vurderinger. Først vurderer man situationen, derefter vurderer man sig selv og sine muligheder for hjælp. Kognitivt hjælpes klienten til at revurdere situationen, så den fremstår mindre truende/udfordrende/skadende… og herefter hjælpes klienten til at revurdere egne evner/erfaringer/viden/muligheder for hjælp, således at situationen kan fremstå mere overkommelig og invitere til en eller anden form for proaktiv handling.

 

 

Typiske stressorer

  • Myldretid
  • Indkomne mails
  • Telefonopringninger
  • Beskeder på telefonsvareren
  • Korridorsnak
  • Afbrydelser fra leder og kollegaer
  • Støj og uro
  • Betale regninger
  • Indkøb
  • Rengøring
  • Børn
  • Familie

 

Typiske stressfaktorer i arbejdslivet:

 

  • Kompleksitet og mange forandringer
  • Uforudsigelighed
  • Uklare krav og forventninger
  • Manglende indflydelse
  • Urealistiske mål
  • Mål, der flyttes
  • Modstridende krav og mål
  • Samarbejds- og rollekonflikter
  • Tidspres
  • Hastige skift, komplekse opgaver, afbrydelser
  • For stor arbejdsmængde/for lille arbejdsmængde
  • At finde balance mellem familie og arbejde

 

Hjerne og stress

Hippocampus er vigtig i hjernens reaktion på stress. H er involveret når vi ser muligheder og løsninger. H må ikke overbelastes, stresshormonerne hindrer H i fungere optimalt.

Amygdala (pattedyrshjernen, som man kalder den) er også involveret, da den er området i hjernen der har med udregnelse af følelsesmæssig signifikans af oplevelser… Hvis den bliver overophedet vil den være latent medspiller i alt for mange situationer, der ikke burde opleves som intense, men kommer til at blive oplevet som intense grundet dens deltagelse…

Pandelapperne er også væsentlige, da man antager at den rationelle, kølige intelligens og fortolkning herfra kan “køle” resten af systemet ned, eller ideelt set skal kunne køle resten ned…  (resten af kroppen og hjernen i øvrigt også involveret når det kommer til stress).

RESULTAT: man bliver stresset af at være stresset.

 

 

 

“Arbejdsbordet”

Stress kan betragtes som en slags kapacitetsproblem.

 

Begrænset plads til ting i tankerne, jo mere fyldt arbejdsbordet bliver des skævere tænker man. Jo mere ens tanker befinder sig i fortid og fremtid, des mindre kapacitet til at tænke klart i nuet. Resultatet er, at man tænker mere og mere langs tankeforstyrrelser som dem herunder:

    1. alt-eller-intet-tænkning
    2. overgeneralisering
    3. mentalt filter
    4. diskvalifikation af det positive
    5. drage forhastede konklusioner
    6. maksimering, minimering, katastrofetænkning
    7. emotionel ræssoneren
    8. skulle og burde: irrationelle regler, der fører til skyld (hos én selv) eller vrede og skuffelse (over andre)
    9. etikettering
    10. personalisering: se sig selv som årsag til begivenheder, man ikke kan være herre over

Tænkning ved stress:

  • De helt almindeligt forekommende ’forstyrrelser’ i tænkningen bliver ikke korrigeret tilstrækkeligt af den ’stressede’ hjerne
  • Informationsbearbejdningen overbelastes og forstyrres
  • Betydningstilskrivninger bliver forvrængede eller forsimplede
  • Hukommelsen svigter
  • Tolerancetærsklen nedsættes generelt
  • Opleves som informations-overload
  • Kroppens aktiverede alarmberedskab influerer på den stressramtes tolkning af begivenheder og hændelser
  • Tænkningen ’farves’ i retning af trusler, sort-hvid tænkning og generel bekymringstendens

 

Når man er stresset er ens tanker kendetegnet ved:

Syn på en selv som sårbar

Syn på verden som truende

Syn på fremtiden som uforudsigelig

Løsningerne ligger lige for, når man har identificeret den enkelte persons stress. Af og til er arbejds- eller privatliv så problematisk, at det kan være nødvendigt at fjerne sig fra situationen som man oplever stress i. Stress er altid en kobling af personlighed (herunder tænkning mv.) og situationen. Stress skal forstås “transaktionelt”, som en transaktion mellem person og miljø, og kan ikke siges at kun komme “udefra”, dvs. fra en arbejdsplads/livssituation, eller “indefra” dvs. personlighed, kognitive forstyrrelser etc. Når vi skal forstå stress kan vi ikke skille person og miljø ad, det giver ikke mening, også selvom medierne hele tiden gør det.

 

 

 

Stress: 4 nye perspektiver

Vanen tro skriver jeg nogle noter og tanker før jeg skal på skærmen med et større emne. Denne gang handler det om stress. På den ene side bør jeg vel gøre mig til talerør for det vi ved om stress. De typiske symptomer og årsager til stress kan du læse om HER. På den anden side gider jeg ikke bare gentage lister med ord for “symptomer” mv.. Jeg vil gerne forsøge at bidrage med noget nyt.. eller mere nyt i hvert fald.

 

Stress og ledelse

Jeg har tænkt over moderne stress og er kommet til en slags konklusion om at ledelser ikke helt formår at tage ledelsesmæssigt ansvar for tidens forandringer og nedskæringer. Samt at ansatte, ledere og chefer af en eller anden årsag ikke leverer nøgtern feedback op af i systemet når de støder på uundgåelige fejl og problemer i den forbindelse.

Det der måske mere konkret sker, er, at kvaliteten og produktiviteten overlades til den enkelte at vurdere og mestre efter bedste evne. Hvor ledelsen måske tidligere var mere involveret og mere ansvarlig i forhold til kvalitet og output, har ledelsen trukket sig og overlader nu den nye hektiske situation til chefer, som ikke har noget råderum og bare “må få det til at lykkes”. Jeg tror, at der er tale om en slags overgangsfase i virksomheder og på arbejdspladser, hvor man lader arbejdsstyrken selv finde sig til rette og selv organisere sig ud af “færre skal lave mere på kortere tid”- situationen, medens politikere og topledere lukker øjnene for de mere barske realiteter, eller ikke tør at tale med folk, der rent faktisk prøver at løbe stærkt nok. De fleste store virksomheder døjer med en alt for stor afstand mellem direktion og arbejdsgulv.

Med de positive briller på kan man håbe at ledelsesstilen gradvist vil sunde sig og man atter vil se ledere og chefer træder i karakter og udstikke konkrete rammer, forventningsafstemninger og påtage sig ansvaret for situationen således at de enkelte medarbejdere ikke skal opleve sig ansvarlige for en urealistisk, eller alt for kompleks arbejdsbyrde.

Opsummerende: Om det er ledere i bankverdenen, eller pædagogmedhjælpere ser man nogenlunde samme fænomen, at færre skal lave mere, at den øverste ledelse presser noget igennem uden egentlig at tage stilling til detaljerne og den jordnære realiserbarhed og at medarbejderne ikke formår at sige fra på en måde, så det bliver hørt og taget alvorligt. Jeg har hørt om flere chefer som overraskes over hvad de ser som pludselige og voldsomme reaktioner fra medarbejdere og ledere og opdager, at de faktisk har fået rigtigt mange advarsler som de bare siddet overhørigt, eller ikke har fattet alvoren af.

Når jeg er i mit kyniske hjørne tænker jeg, at mange virksomheder og institutioner kalkulerer med, at de “svage” vil bukke under af sig selv og søge væk. Det vil sige at jeg tror, at der på mange steder finder en form for evolutionsbiologi sted i det moderne konkurrenceprægede arbejdsliv. Problemet for denne kyniske tilgang til medarbejdere og ledere er, at man a) gambler med folks sundhed, at man b) kan miste intern stabilitet og værst, set med virksomhedens øjne, kan man c) komme til at skubbe dygtige, erfarne og loyale medarbejdere og ledere ud af sin virksomhed.

 

Forskellige typer stress

Der er stress forbundet med overfokusering. Det er lidt indviklet, men stress kan siges at komme sig af, at man har haft overaktiveret sin orienteringsrespons (OR), hvilket er en langsom version af “giprefleksen” (the startlerespons). Stressen kan komme af, at man for længe har været i et sådan kognitivt beredskab der afventer “hvad som helst”. Typisk er det sådan, at en OR hurtigt afløses af en afklaring, så man får ro systemet. Men i den moderne verden, med alle dens bip, dyt og nye systemer og mennesker, kan mange komme til at være i denne slags åbne, sårbare mentale tilstand for længe. Det er et relativt nyt område for mig, at betragte stress i dette lys. Det har rod i Pavlov, Sokolov, Piaget og gjort populært igen af bl.a. Jordan Peterson.

Stress kan også beskrives som et resultat af, at man for længe har forholdt sig med “top-down processing”, dvs. logisk, fokuseret, koncentreret med “hård opmærksomhed” til sin verden i stedet for “bottom-up processing”, dvs. intuitivt, umiddelbart, fornemmelsesmæssigt, med “blød opmærksomhed”. Medens man kun har begrænsede ressourcer til at forholde sig til verden med såkaldt “top down processing” har man rigeligt med ressourcer til at forholde sig til verden med “bottom-up processing”. Når man bliver udkørt af at være i et nyt job skyldes det, at man har brugt meget “top-down processing”, når man kan slappe mere af, efter et par år, eller ti, skyldes det at man kan fungere mere “på rygraden” (læs: Bottom-up processing)

Måske vi ser så meget stress fordi vi befinder os i en tid med så mange forandringer og højt tempo, at vi driver rovdrift på vores “top-down processing”? – Som var man ny i sit job hele tiden..

Stress kan også opstå som et resultat af at man fx arbejder meget alene, eller befinder sig i følelsesmæssigt belastende situationer. Det er nok ikke tilfældigt, at læger og psykologer har rekordhøje tilfælde af depression. Hvis du vil vide mere om de arbejdsmiljøfaktorer man forbinder med stress, kan jeg varmt anbefale NFAs sprøgeskemaer om arbejdsmiljø, læs mere HER. Du kan selv tage testen. Den er gratis.

 

Det er reaktionen på stressoplevelsen, der både rummer løsningen og problemet

Forskning viser, at de, der bliver bange for deres oplevelser af stress øger deres stresstilstand mærkbart med tydeligt øget dødelighed og forekomst af sygdomme til følge. Medens de, der kan betragte deres oplevelser af stress, som kroppens måde at hjælpe én på, ikke udvikler den mere kroniske og usunde form for stress.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men forskningen er rimeligt god, bogen “The Upside of Stress” af McGonigal er både provokerende og læseværdig. Det er i øvrigt nøjagtigt samme rationale man ser i de nye og meget effektive behandlinger af depression og angst som bl.a. går under navne såsom medfølelsesorienteret terapi, mindfulnessbaseret kognitiv terapi, ACT etc. Fællesbetegnelsen er “den tredje bølge af kognitiv terapi”.

Lektien er: Betragt stress som naturlige og vigtige ressourcer som dit nervessystem leverer til dig, så du kan blive mere effektiv. Med denne tilgang til din krop og væsen vil du opdage, at du mere effektivt vil forholde dig til det, der stresser dig. Der er altså mange og ret avancerede årsager til, at man skal prøve at gøre sig til ven med sin stress.

Dette perspektiv kan komme til at lyde politisk ukorrekt, og det er ærgerligt, for det giver rigtigt meget mening, når det dyrkes og forstås på en konstruktiv og socialt bevidst manér.

 

Et nyt type menneske

Jeg har læst og genlæst Nietzsches mesterværk “Således talte Zarathustra”. Han drømmer om en mennesketype, der kan stille sig over sin dyriskhed, over religion, over samfundets og egoets smålige krav, og træde frem i verden med stort mod og karakter. Et menneske der kender sit selv, og har erkendt at selvet ikke kan ville sig selv, og derfor ansporer ham til stort socialt og moralsk mod.

Jeg tror, at det er dette type menneske vi skal fremelske i dag. Et menneske der med mod og panden rejst ikke lader sig kue af noget som helst, og hellere bor alene i en skov, end at finde sig i noget som helst fra en uretfærdig og ureflekterende verden.

Det nye menneske skal være som tigeren, der ikke tænker over sine striber, ikke tænker over hvad andre tænker om dets striber og stoler på, at det har ressourcerne til at kunne håndtere hvad der end måtte opstå fra øjeblik til øjeblik.

 

 

 

 

Vejvrede (noter og råd til go’ morgen dk)

Road rage, vejvrede.. hidsighed i trafikken. Hvordan kan vi forstå det? Hvad kan vi gøre ved det? “Lad vreden sive ud af dig, som vandet løber ud gennem hullerne i en spand” og andre gode råd til vredeshåndtering i trafikken… 

 

Der har for nyligt været flere voldsomme tilfælde med vejvrede i Danmark. Hvad forårsager det og hvad kan vi gøre for at minimere det? herunder mine noter om emnet.

 

Årsager til vejvrede:

Mangel på hensynsfuldhed. Når man opfører sig på en brutal måde over for andre, kan det have rod i at man simpelthen ikke er særligt hensynsfuld. Denne mangel på hensynsfuldhed og respekt for andre kan være mere eller mindre dybt forankret i vaner, personlighed og identitet. Men hvorfor!? Det er jo skønt og fedt, at være hensynsfuld. Det føles simpelthen godt at handle overskudsagtigt i trafikken. Når man fx lukker en bil ud fra en sidevej ud på en stor vej, eller på andre måder viser hensyn i trafikken føles det dejligt, voksent og rart. Gør det til en vane at være sød og god.

 

Dårlig affektregulering. Vejvrede kan også komme sig af en manglende evne til at rumme og nedregulere stress, vrede, følelser af uretfærdighed. Medens de fleste kan mærke følelser såsom vrede stige op i os, og gå i sig selv igen uden videre, er der nogen for hvem vreden bliver hængende på en meget generende måde. Hvis denne mangel på god følelseshåndtering kobles sammen med personlighedstræk såsom udadvendthed, impulsivitet og/eller lav ansvarsfølelse vil man se en person kunne afreagere på verden og dens ting og mennesker for at komme af med den ubehagelige følelse. Det lyder meget umodent og det er det også. Man kan her tale om mennesker, der ”kapres af deres vrede”. Meditationsforløb kan stærkt anbefales.

 

Træthed og stress. Når vi er stressede og trætte, er der bogstaveligt talt ikke særligt meget aktivitet i pandelapperne, man har derfor mindre impulskontrol, og det er sværere at sætte sig i andres sted. Også området af neo cortex (hjernen) over øret (især højre supramarginal gyrus) er involveret i evnen til at sætte sig i andres sted og opleve medfølelse, bl.a. forbundet med ”spejlneuroner”, de hjerneceller man mener har med medfølelse at gøre, og dette område påvirkes negativt af træthed og stress. Det er logik for burhøns: Vi skal have et godt liv i balance, ellers går det ikke kun ud over os selv, men også alle mulige andre. 

 

Vredens selvretfærdige natur. Følelsen af vrede giver én en fornemmelse af, at have ret. Det vil sige, at en situation kan starte på en lidt ambivalent måde, man er ikke sikker på hvad der egentlig gik galt, men hvis vreden først kommer i gang, bliver man mere og mere sikker på at man selv har ret. Vreden kan altså gøre en ude af stand til at se situationen i et større og mere begavet og socialt bevidst perspektiv. Vreden gør samtidigt én mere aggressiv. Man bliver ”enfoldig” af vreden. En meget stor del af indsatte i landets fængsler er såkaldte ”hot heads”, folk der bliver kapret af vrede og gør åndssvage ting.

 

Fejlplaceret vrede. Mange kører vredt og stresset gennem trafikken. Måske har de haft en dårlig dag på jobbet, måske har de lige haft et skænderi. Med vreden i kroppen kan man komme til at betragte medtrafikanterne igennem et slør af vrede og her kan man komme til at rase ud på uskyldige medtrafikanter. Aristoteles sagde, at det er en kunst at blive vred, for man skal blive vred på den rette person, af den rette årsag, på den rette måde, på det rette tidspunkt, i den rette dosering, og eftersom det var så utroligt svært, kunne man lige så godt lade være med at handle vredt. I psykoterapi og i personlig udvikling i det hele taget, er mestring af vrede et af de vigtigste trin. For den tålmodighed man optræner er meget lig den bevidsthedstilstand der er forbundet med et godt liv.

 

Fejlfortolkning af vredens natur. Af en eller anden årsag har mange af os en forståelse af vrede, som en slags damp der er ved at sprænge en kedel i luften, hvorfor man tænker at man må ”lufte vreden ud”. Medens jeg godt kan følge den forståelse, især i det små, hvor forskning har vist, at det kan være smertelindrende af bande!, passer det dog ikke ved mere komplekse sociale situationer. I trafikken vil ”vredesudladninger”/de vrede handlinger typisk bare gøre én endnu mere vred. I mindfulnessbaseret kognitiv terapi opererer man med en alternativ metafor til dampkedlen. Her ser man vrede som vand, der gradvist løber ud af en spand med huller i. Man skal oparbejde tålmodighed, og evt. tælle ned fra 100 og trække syv fra hver gang medens man lader vreden ”sive ud”.

 

Frygt. Når vi bliver bange og overraskede opstår en følelse af usikkerhed der gør, at vi trækker os tilbage til ”det vi ved med sikkerhed”, og det er vores eget perspektiv. På den måde kan kritiske situationer gøre os mere selvcentrerede og dermed mindre empatiske.

Stresshormonet glucocorticoids skaber en frygt, der aktivt hindrer os i medfølelse med fremmede, dette gælder i både mus og mænd J http://www.wsj.com/articles/when-stress-rises-empathy-suffers-1421423942 . Meget vrede kommer i det hele taget som et slags ekko oven på frygt.

 

Depression. Vrede er et typisk tegn på depression hos mænd. Triste mænd er sure og vrede mænd. Overgiv dig til den hjælp som nogle gerne vil give dig.

 

Personlighedsproblemer. Nogle af os har positive antagelser om vrede og vold som gode måder at løse kriser på. Her er altså ikke kun tale om problemer med følelseshåndtering, men også en vis grad af tilfredshed med et fjendtligt menneskesyn, samt en slags kronisk paranoia. Det ses især i bandemiljøer, og dysfunktionelle familier hvor man løbende bekræfter hinanden i voldens og vredens høje værdi. Det er altså ikke bare et personlighedstræk, men en slags værdi der dyrkes i kredse. Her hersker regler såsom: ”hvis jeg er vred, er det nogen andres skyld”. ”Hvis nogen overskrider mine grænser, er det for at genere mig”. ”Hvis nogen står i vejen for mig, når jeg har travlt, har jeg ret til at skubbe/skælde/angribe dem”. ”Hvis jeg er vred, vælter jeg hele verden, til jeg får min vilje”. Når psykopater (også kaldet dyssocial personlighedsstruktur) nemt bliver aggressive i trafikken skyldes det også deres tilbøjelighed til at tænke, at andre er skyld i deres følelser af ubehag. Psykopater er nemlig især gode til at projicere deres egne ubehagelige følelser samt negative hensigter over på andre. En stresset, trist eller forvirret psykopat i trafikken med et slagvåben i bilen er en dårlig cocktail. Visse typer har våben i bilen af forskellig art mhp. vejvrede, og der kan ikke være tvivl om at et for de flestes vedkommende øger aggressionen at have våben i bilen (tænk lidt over dette, før du giver en fremmed fingeren i trafikken).

 

Eksistentielle kriser. Mange af os går rundt og keder os. Vi har ikke tilpas kontakt med de laveste niveauer i Maslows behovspyramide, vi har derfor et slags urbehov for at sætte vores liv lidt i spil og på spil. På den måde kan mænd, der keder sig, komme til at blive tiltalt af energiudladningen forbundet med vredesudbruddet i trafikken. Hvad skal man sige til denne her? ved det ikke.

 

Dårlig kommunikation: I det daglige, når vi fx krydser et stort forgængerfelt, har vi ikke nær samme niveau af vrede mod hinanden, som vi kan formå at rode os ud i, i trafikken. Fra vores biler kan vi ikke signalere vores hensigter og vores undskyldninger særligt godt, hvilket gør det meget nemmere at misforstå hensigter, og det gør det meget nemmere at tro at den anden bilist gør en vred med vilje. Man kan afværge meget vold og elendighed i trafikken ved at være høflig, og vise hånden i vinduet som gestus. Hånden op kan både fungere som selvtak, tak og undskyld. Men hvis man har med meget vrede og forstyrrede mennesker at gøre, vil en hvilken som helst kommunikationsgestus kunne tolkes i et negativt skær.

 

Identifikation med bilen: Nogle af os, især mænd oplever bilen som en forlængelse af dem selv, hvorfor alle ting der sker i trafikken tages meget nært og personligt. Samtidigt med dette forårsager identifikationen at manden kan føle at han har 200 hestekræfter og vejer 1,5 ton, hvorfor han kommer til at tænke sig enormt stærk og uovervindelig. På den måde kan nogle mænd i trafikken blive enormt selvovervurderende og nærtagende på samme tid. Bad combi. Denne slags bil-mand symbiose vokser mange mænd heldigvis ud af. jeg arbejder stadigvæk på det, men nu har jo købt en gammel Porsche, som er lidt rusten, og derfor minder meget om mig selv… men jeg er heldigvis ret sød i trafikken for det meste.. Tak fordi du læste så langt… :0)

 

Mindfulness er et frygteligt ord, for noget som vi alle savner

”Everyone rushes elsewhere and into the future, because no one wants to face one’s inner self.”

– Michel de Montaigne (1533-1592)

På iTunes og andre platforme kan man downloade mindfulness øvelser, der specifikt retter sig mod situationer i arbejdslivet, bare søg på Thomas Markersen, eller Tanke Timeout.

Bjerget

”Bjerget” er en meditationsøvelse til dig, der ønsker at finde indre ro og styrke.

Når du mediterer kobles nervesystemet bogstaveligt talt af, og du kan mærke denne ro. Bjergmeditationen giver et godt fundament for en bevidst nærværende, effektiv og humoristisk tilgang til verden.

Bjerget symboliserer styrke og robusthed. Ved at meditere trænes du i at genkende og finde bjergets styrke og uforgængelighed i dig selv. Jeg tror at mange henvender sig til en psykolog, fordi de har mistet fornemmelsen af ”bjerget” i sig selv.

Øvelsen er rigtig god for både nybegyndere og øvede i meditation. Den egner sig især til nybegyndere i meditation, fordi den er konkret, let at forstå og nem at tage til sig.

 

Håndtering af forandringer

Øvelsen her minder dig om din medfødte følelsesmæssige balance. Med afsæt i denne ”balance” vil du være bedre i stand til at håndtere forandringer. Du vil bedre kunne bevare en fornemmelse af ro, selv i meget udfordrende situationer. I øvelsen her vil jeg træne dig i at genkende den, så du bedre kan finde den efter behov.

Vi har overordnet set to niveauer af fornemmelser. På det ene niveau har vi flygtige følelser og flimmertanker, som kommer og går i en lind strøm hele livet. Nogle af disse fornemmelser er vage, nogle er stærke, nogle er vigtige at forholde sig til og andre er irrationelle. På det andet niveau har vi en grundlæggende ro, vi er født med den. Den flimrer ikke lige så meget, den er der mere som klangbund. Den er som det dybe hav, og følelserne og tankerne er som havets overflade, der reflekterer alt omkring sig og sommetider piskes til skum og høje bølger. Den dybe ro gør at vi kan bevare en fornemmelse af os selv på tværs af tid, mennesker og omstændigheder. Den er essentiel for vores psykiske og fysiske sundhed. Den er essentiel for vores evne til at tackle forandringer. Jeg vil hjælpe dig med at finde den. Man finder ofte denne ro i sit centrum, i sin mave. På engelsk siger man ”gut feeling”, i yoga taler man om ”centrering”. I Indien taler man om ”chakraet” (kropsenergien), der bidrager til evnen til at kunne håndtere forandringer, som sidder nederst i maven, lige under navlen. Det er dén vi leder efter, du finder den måske ikke første gang, men hav tålmodighed. Den kommer til dén, der tillader sig selv at være bevidst nærværende.

Denne øvelse er god, hvis: Du arbejder et sted hvor forandringer foregår løbende. Ledelsen kommer med tvetydige opgaver. Du har lige fået et nyt job, eller overvejer at lede efter et nyt arbejde. Du er blevet fyret. Øvelsen er i det hele taget god hvis der er forandringer på vej.

 

Beslutninger

Nogle gange synes der at være tusinde problemer, med tusinde forskellige løsninger. I denne øvelse trænes du i at lytte til dine fornemmelser, din ”gut feeling” i forhold til både store og små beslutninger – hvad er vigtigst?

I et professionelt pokerspil skal man vogte sig for at lytte for meget til sine fornemmelser, her er det vigtigt at beregne sandsynligheder og ”tælle kort”. Men i mange andre sammenhænge i livet er fornemmelsen vigtig. Fornemmelsen er især vigtig, når vi skal træffe beslutninger i svært gennemskuelige situationer. I denne øvelse trænes du i at lytte til fornemmelsen. Med afsæt i fornemmelsen, bliver du bedt om at identificere følgende: Hvad er det vigtigste for mig i dag? Hvad er de 3 vigtigste opgaver i dag? Du vil opleve, at når du spørger din fornemmelse til råds, vil svaret ofte være klogt. Mindst lige så klogt, som det svar du får fra den store hjernes utallige kringlede mere, eller mindre, rationelle tanker. Når øvelsen er ovre, kan du som træning vænne dig til at spørge din fornemmelse til råds, når du skal træffe beslutninger.

Denne øvelse er god, hvis: Du har behov for at træffe beslutninger i en række forskellige og uklare situationer. Du står over for store beslutninger. Du har svært ved at vælge det vigtige ud og sige det. Du er konfliktsky. Du er ikke populær. Du savner lidt humor i det daglige. Du kunne have godt af at træne din intuition.

 

Slip bekymringen

Nogle gange betragter vi problemer som noget, der er meget vigtigt at fokusere på i vores indre. Som om vores bekymring i sig selv kunne gøre noget fornuftigt. Dette er paradoksalt, for den bedste løsning på et problem er typisk handling.

Her er en øvelse du kan bruge, når dine bekymringer fylder for meget. Øvelsen er atypisk, den blander seriøsitet og humor. Øvelsen bruges også i terapeutisk praksis inden for den kognitive terapi. Den tager udgangspunkt i forskning i hjernen og sproget. Mange af vores psykiske problemer skyldes, at vi får en slags fobi for visse tanker og følelser. I denne øvelse diskvalificeres dine katastrofetanker og bekymringer, du trænes simpelthen i ikke at tage dem for alvorligt.

Denne øvelse er god, hvis: Du ikke kan få arbejdet ud af tankerne når du har fået fri. Du tænker for meget over problemer. Dine bekymringer går ud over søvn og helbred. Du arbejder inden for et felt hvor der er meget at bekymre sig om. Du er meget ansvarsbevidst og tager en række af arbejdslivets udfordringer lidt for alvorligt.

 

Andres negative energi: Værn om dit gode humør

Verden er befolket med skønne mennesker. Nogle gange opfører de sig på negative måder, også ubevidst. Den negative energi påvirker os både psykisk og fysisk, du kender det. Den negative sladder, den dårlige stemning og til tider ondskabsfuldhed. Her er en øvelse, der hjælper dig med at holde denne dårlige energi i armslængde og værne om dit gode humør.

Forskning i biologi afslører, at vores gener ændrer udtryk i løbet af vores liv. Omgivelser påvirker vores biologiske udformning. Det er altså ikke bare vores humør, men også vores krop, der påvirkes negativt af andres dårlige energi. Vi skylder os selv at skærme os mod den. Vi må derfor opsøge positive omgivelser og hvis der er dårlig stemning på kontoret, må vi prøve at påvirke vores omgivelser i positiv retning. Det er dog ikke altid at vi har overskuddet, og nogle gange må vi bare prøve at holde den negative stemning væk fra vores psykiske selv. Med denne øvelse får du en teknik, til at holde andres negative energi og negative forestillinger væk fra din kerne, og væk fra dit gode humør. Træn den et par gange om ugen og du vil opdage, hvor robust din værdighed og dit gode humør i grunden er.

Denne øvelse er god, hvis: Du bliver mobbet eller chikaneret. Der er negativt indstillede mennesker på dit arbejde. Der er meget sladder i krogene. Du har et følsomt og socialt begavet gemyt, som reagerer meget på andres sindstilstand. Du er på en arbejdsplads, hvor frygt for fyring – eller frygt for at træde forkert – er udbredt. Dit arbejdsliv er præget af stress (stress skaber ofte aggressioner i arbejdslivet).

 

 

Accepter situationen

Nogle stærke negative følelser synes at hænge fast, de gør ondt og de bidrager sjældent til at løse dine eventuelle vanskeligheder. Med denne øvelse vil du erkende, at følelser ikke er et problem i sig selv. Følelser bliver først rigtigt slemme, når du betragter dem som et problem og du derfor forsøger at slippe af med dem.

I den fysiske verden, hvor vi går, står og danner vores erfaringer med ting, er mennesket som art uovertruffet. Vi kan for eksempel fremstille huse og tøj, sågar rumraketter og atomvåben. Vi kan med andre ord manipulere, ændre på og håndtere vores fysiske omgivelser. Hvis vi har en sten i skoen fjerner vi stenen. De fleste af os benytter samme strategi indadtil: Hvis vi har en negativ følelse skal den fjernes, den skal væk. Hvis vi oplever vrede, råber vi for at komme af med vredesfølelsen. Hvis vi oplever nervøsitet må vi væk fra situationen, for at komme væk fra følelsen. Sagen er bare at den indre verden, virker omvendt af den ydre verden. Hvis du råber, bliver du typisk mere vred. Hvis du undviger det sociale, bliver du højst sandsynligt mere nervøst anlagt. Du kender det, prøv at lade være med at tænke på et badedyr. Det er svært, ikke? Det svarer til at prøve at drukne et badedyr. Vores opgave udadtil er at ændre på verden, fjerne det ubehagelige, så verden passer os bedre. Indadtil, er opgaven at tillade og rumme det ubehagelige, så det holder op med at plage os. Formålet er at give dig overblik og styrke til at være i verden, og håndtere dig og dine nærmestes liv bedst muligt – uden at lade dig styre og terrorisere af stærke negative følelser.

Denne øvelse er god, hvis: Du ofte befinder dig i følelsesmæssigt set belastende situationer. Du oplever ofte stærke følelser. Du bliver ofte vred, eller ked af det. Du oplever uro i forbindelse med specifikke situationer som præsentationer, møder, svære samtaler, konflikter – samt mere klassiske fobier såsom frygt for elevatorer, højder, sociale situationer, edderkopper og lignende.

 

 Mig-mig-mig? 

Vi lever i en tid, hvor vi har stort fokus på os selv. I skolen og på arbejdet belønnes vi primært for den personlige præstation. Vi eksisterer dog ikke i et vakuum – lykke og succes er et fælles anliggende. Vi har et ansvar. Smil. Find plads til hensynsfuldhed.

Følgende øvelse handler om hensynsfuldhed.
Der er to niveauer: På det første niveau sigtes der efter, at opøve hensynsfuldhed over for dig selv. Det vil blive klart for dig, at det ikke handler om egoisme. Det handler snarere om, at give slip på dit ego. Det handler om at se på dig selv lidt udefra, som en god forælder kigger på sit barn. På andet niveau fokuseres der på hensynsfuldhed over for andre. Begge perspektiver gør din og dine medmenneskers verden til et bedre sted at være. Skab glæde i dig selv og i dine omgivelser.

Denne øvelse er god, hvis: Der er mange egoer og meget egoisme på dit arbejde. Der er langt mellem smilene. Anerkendelse og præstation ikke harmonerer. Hensynsfuldhed er en mangelvare.

Præsentationsangst

Denne øvelse er god, når du er socialt ængstelig. Øvelsen modvirker anspændthed og irritabilitet og egner sig til en travl hverdag. Den er både nem at lære og anvende.

Når du hører en høj lyd i trafikken trækker du hovedet ned, så skuldrene kommer op om ørerne – du gør dig selv mindre. Denne bevægelse beskytter dig, den er dit automatiske forsvar mod ubehagelige situationer. Det er ikke kun i trafikken at vi af og til trækker os sammen, vi gør det også i alle mulige andre situationer, uden nødvendigvis at bemærke det selv. ”Sammentrækningssystemet” styres af vores primitive hjernecentre og i dyreriget ser vi den tilsvarende mekanisme, når skildpadden, muslingen, eller pindsvinet ”folder sig sammen” om sig selv. Sammentrækningen kan få os til at betragte verden som truende, og andre mennesker som potentielle modstandere. Denne øvelse modvirker sammentrækningen. Når du løsner op, mindskes det automatiske og primitive forsvar mod verden og dens mennesker.

Denne øvelse er god, hvis: Du oplever nervøsitet. Du er bange for at lave præsentationer. Du skal foretage en vigtig samtale, eller skal til et vigtigt møde. Du savner at være afslappet og fornøjet sammen med andre.

 

Løvesind (for meget om ørerne?)  

Føler du at din hjerne kan ”koge over”? Når man har meget at forholde sig til kan det føles sådan. I den tilstand er vi som ”flugtdyr” – som når rådyrene virrer nervøst med ørerne og registrerer alle lyde, som potentielle farer. I denne øvelse trænes du i evnen til at være ligeglad med bagatellerne. Du lærer at lytte som en kat ville gøre på et solbeskinnet halvtag, eller som en løve på savannen.

I denne øvelse skal du lytte nysgerrigt til verden, uden at tænke over det du hører. Uden at forestille dig hvad du hører. Ligesom, tror jeg, når en løve lytter til verden. Du lader lydene være hvad de er. Du er i sikkerhed. Du er okay. Du behøver ikke at forstå noget, for du er ikke i fare. Føl lyksaligheden af at lytte til verden, som var du en rolig og selvsikker løve på savannen, eller en kat på et solbeskinnet halvtag. Nyd at være i verden uden at forholde dig til noget. De gamle ægyptere forgudede katte og løver – og det er ikke mærkeligt. Lav denne øvelse et par gange om ugen og inden længe ved du præcis hvad det handler om.

Denne øvelse er god, hvis: Du tænker i mange spor på én gang. Du har mange bolde i luften. Du savner en dyb indre ro. Du har glemt hvad det vil sige ”bare at eksistere”. Du har overidentificeret dig med dit arbejde og tænker at det er alt der er.

 

Tanke timeout

Du kan ikke slippe bekymringen: Bliver jeg fyret? Hvad skal jeg på det møde? Vil min afdeling lukke? Får jeg nogensinde et nyt job? Bliver jeg forladt? Er jeg god nok? Her er en enkel øvelse som virker.

Forsøg at se dine fornemmelser, tanker og følelser som udtryk for natur. Inden i os er der milliarder af celler, med milliarder af forbindelser mellem dem, sammenligneligt med det nærmest uendelige liv i havet. Livet pulserer, flimrer og flyder igennem os kontinuerligt. I denne øvelse vil du opøve evnen til at betragte dine bekymringstanker med samme ro, som når du kigger ud over havet. Du vil lære at kunne lade dine bekymringstanker passere, som udtryk for det liv der strømmer igennem dig. Her er bogstaveligt talt en ”Tanke timeout” øvelse til dig. Teknikken er at du betragter tanker ud fra perspektivet: ”Hvor meget vil tanken tænkes? Hvor ladet er den? – på en skala fra 0-10?” Når du har givet tanken et tal, slipper du den igen. Oplevelsen af at kunne vælge ikke at tænke en tanke, er en befrielse og en af livets vigtigste erkendelser.

Denne øvelse er god, hvis: Du er lidt stresset. Du oplever at dine tanker plager dig mere end de hjælper dig. Du kan ikke lægge arbejdet fra dig når du tager hjem. Du kan ikke være nærværende i dit arbejde, fordi du laver for mange ting på én gang. Du har brug for at optimere din koncentrationsevne og skarphed.

 

Har du glemt kroppen?

Man skal bruge kroppen. Hele dagen. Hele livet. Udfordringer gennem livet sætter sig i kroppen på forskellige måder. Smerter ødelægger humøret og nedsætter din aktivitet. Her er en øvelse, hvor du skal stå op og strække dig og komme af med noget af den spænding, der hober sig op i kroppen.

Stræk din højre arm mod loftet, og forestil dig at du trækker vejret helt ned i din venstre fod, ånd langsomt ud. Gør det tre gange. Gentag ved at strække venstre arm op mod loftet og træk vejret helt ned i højre fod tre gange. Bagefter trækker du vejret dybt ind, medens du trækker skuldrene helt op om ørerne. Hold dem oppe ved ørerne. Giv slip. Ånd langsomt ud. Gentag tre gange. Stå rank med foldede arme, medens dine ben og hofter står lige frem, bevæg da overkroppen til den ene side i 15 sekunder, og derefter til den anden side i 15 sekunder. Træk derefter det ene ben op under dig, så du bl.a. får strakt lårmusklen godt ud. Hold i 15 sekunder, gentag med det andet ben. Ryst dit hoved langsomt, som om du sagde ja, og nej. Stil dig selv sjove spørgsmål inde i dig selv, som du kan nikke til, eller ryste hovedet til. Lidt humor virker også afspændende. Stræk dig helt igennem, og så er du klar til dagen.