16 gode råd til at lade forelskelsen løbe ud i kærligheden, og ikke i sandet…

photo: Toa.

Som forberedelse til et DR1 program om forelskelse skrev jeg følgende essay, og nu deler jeg det med jer. kh og værsgo:

Jeg har som psykolog læst om forelskelser forklaret med hormoner, hjernestoffer, evolutionsbiologi og psykodynamiske teorier, og alt i medens jeg kan fortælle om det, som læste jeg op fra en kogebog, føler jeg mig lidt som en kujon. Forelskelsen er måske kendetegnet ved en cocktail af særlige neuroner og logaritmisk korrelerede personlighedstræk mv. jojo, jaja… men hvad giver disse beskrivelser andet end tørre øjne og trætte ører? De er hverken handlingsanvisende eller inspirerede. De er end ikke forklarende, med lægevidenskabens cirkularitet som det tydeligste eksempel: ”Forelskelse er en forhøjelse af stof X, en forhøjelse af stof X er en forelskelse.”

Hvad er disse perspektivers funktion, hvis ikke en svalende blindgyde for eksistentielle kujoner?

Oplevelsen er virkeligheden. Oplevelsen er stien, der leder os mod de liv der er værd at nyde og værd at erindre. Oplevelsen hvisker endda til os, at forelskelsesenergien ikke kun er ”fase”, men en flygtig og lunefuld energi. Noget der strømmer heftigt i begyndelsen af et forhold, men jo ikke løber ud i sandet, den løber ud i kærligheden!

Den kan sågar dyrkes i lange parforhold med lidt opmærksomhed, vilje og … poesi.

Kærligheden og forelskelsen stiller sig nemlig til skue for os alle sammen i poesien, for medens romantikken ikke velvilligt lader sig underkaste kølige analyser, danser den i poesien, som havde den aldrig gjort andet.

Er det ikke forestillingen om ”frelse”, der motiverer en forelskelse? En fantasi om en totalløsning på eksistensens usikkerhed. Et sår der endelig kan hele. En selvforglemmelse. Et tab af kontrol. Et tab af vores egen kontrol over os selv. En forestilling om noget, der kan bevæge os over, og hinsides de almindelige behov og krav. Alle disse gøremål, som  myggestik på psyken, og  ballast på den flyvevillige sjæl: Det hengemte selvs trang til at være himmel selv?

Hvad hvis ikke kærligheden kan give os mod til at transcendere den platfodede rationalitet vi binder om halsen, og kalder en dyd? En svalende irrationalitet er lysten og kærligheden.

Kender du det: Som fugle der stavrer rundt med kløe i vingerne, prøver vi at være så naturlige i vores unaturlighed som muligt. Afventer du også afsættet over tagrygge, supermarkedskøer og snotnæser? Du, der har glemt dit vingespænd under stramme frakker. Du, som duknakket ikke hører himlens kald til vilde kampe.

Kun nattens dyb glimter uundgåeligt for alle, når dagens rester smuldrer ud i drømme. Natten, der kalder med almægtig tilgivelse på sjælens vægtløshed.

Du og jeg har aldrig været mere bundet, tynget og velnærede på én og samme tid. Trætte slæber vi os rundt og forelsker os i TV serier, og underprioriterer kærlighedsgudernes kor; sangen om kærlighed, der blæser på vinden gennem byen. Hvirvler rundt om højhuse. Gemmer sig i særlige vinkler og blæser mellem blik der kastes fraværende.

Forelskelsen! Fortabelsen! Hengivelsen!

Og nu tænker du: Skal vi da give os hen til de drilske muser og vores dumme sjæls tro på at den kan flyve?

Forelskelsens løssluppenhed kan guides forsigtigt hen til den store disede eng, hvor I først mødtes. Hvilken eng? Spørger du. Den du ænser i din kærestes øjne når du slipper din ballast og elsker med uskyld.

 

16 råd til at vedligeholde lidt forelskelse, inspireret af erfaring og poesi  

  1. Lad være med at gå med ubehandlet stress, angst eller depression, og drop så vidt muligt de afhængigheder der sætter sig som kiler mellem dig selv og andre.
  2. Som mand skal du mande dig op og kunne, eller ville noget, ellers gider muserne dig ikke.
  3. Gode sociale relationer med andre og sjove aktiviteter fornyr jer selv og jeres forhold. Spænding er centralt for at lokke lidt forelskelse frem.
  4. Tal sammen med ægthed og sårbarhed (der er efterhånden flere gode samtaleredskaber).
  5. Skab lidt afstand mellem jer af og til. Savnet kan vække de slumrende muser.
  6. Man skal selvfølgelig støtte hinanden når det går dårligt, men mange glemmer at fejre hinandens successer! 
  7. Vær spontan og lidt skør, for her giver I hinanden mulighed for at se jeres utallige aspekter, både de kendte og de ukendte, reflekteret i hinanden.
  8. Find tanken ”hun er min og mit liv er kun ét. Hun gider mig, jeg vælger hende!”
  9. Find tanken ”alt det vi har lavet sammen, alt det vi kan lave sammen!” Mærk fællesskabet på tværs af tid, lad tiden opløses.
  10. Som mand: Vær stærk i nederlag, stå solidt på din bund! Så er hun din. (ved det lyder mærkeligt, jeg forstår det ikke en gang selv rigtigt.)
  11. Lad være med at gøre den anden til eventyret, lev dit liv som et eventyr, som andre får lyst til at være med på.
  12. ”Mindfull observation”: Lær at betragte din partner uden vurderinger. Kig på alle aspekter ved den anden, som skulle du male ham eller hende, og skub stædigt  alle de automatiske tyk/tynd, dum/klog, irriterende/behagelig .. vurderinger til side.
  13. Vær lidt kølig på strategisk vigtige tidspunkter, så fornemmelsen af jagt kan opstå hos den anden.
  14. Altid, altid, altid forsøg at tilgive. Hvem har dog fået den idé, at manglende tilgivelse kan være godt for noget?
  15. Kys min. 30 sekunder hver dag, gå i bad om aftenen, bar mås i dynen. Essentielt.
  16. Det er ærligheden i det bevidste nærvær, der er forudsætningen for at I kan lette sammen en gang i mellem.

70-30 reglen der sikrer gode forhold – også til os selv

Hvad har rotters ”neuronale legenetværk” i hjernen, undervisning af voksne og vores relationer med hinanden at gøre. Meget mere end du tror, og det kan være noget af det vigtigste du læser i år.

Photo by Robert Collins on Unsplash

 

Forskeren Jaak Panksepp har påvist, at en større rotte, skal lade en mindre rotte vinde omtrent 30% af deres fælles lege, ellers gider den lille ikke lege med. Dette resultat kan potentielt forklare enormt meget menneskelig adfærd.

Det samme gør sig for eksempel gældende når man underviser voksne. Her skal man, som jeg har erfaret det, tillade helt op til 30 % uorden i forhold til arbejdsopgaven at undervise i x fag. Kursisterne er på en måde som den lille rotte, for de indgår i en situation på underviserens præmisser. Underviseren må, som den store rotte i eksemplet herover, give tilladelse til at kursisterne selv kan selv sætte dagsordenen noget af tiden, hvis de skal gide at lære (læs: lege med).

Som underviser heller ikke tillade mere end 30 % forstyrrelser, for tipper balancen kan forstyrrelsen blive total.

En garvet og/eller meget vidende underviser skal stille sig selv spørgsmålet: Kommer jeg ved at være for styrende, til at blive forstyrrende?

 

Alle skal kunne øjne en lille sejr

For at ville deltage og bidrage i de “spil vi spiller sammen” fx et studie, en arbejdsplads, eller et samfund, skal den enkelte kunne øjne en sejr. Hvis vi ikke oplever at have en mulighed for at vinde, bare en gang i mellem, vender vi spillet ryggen. Således kan man også se at samfund hvor der ikke er mobilitet, hvor det ikke er muligt at vinde, er ustabile samfund. Mange unge der ikke lærer nok i skolen, vender sig væk fra det videnssamfund, som de bare ikke kan vinde i.

 

Det egalitære samfund er ikke “lige”, men følger 70/30 reglen

Der er mange smukke metaforer i den gamle kinesiske visdom i “Tao Te Ching”. Tao beskrives blandt andet som en bue. Når du spænder den, trækker toppen sig ned og bunden løfter sig op. Der er tale om en harmoni, et nødvendigt samspil mellem høj og lav, der sikrer stabilitet og udvikling på en og samme tid, og dermed vejen frem. (Tao betyder ”vejen”). Det handler ikke om at gøre alle lige, og dele alt lige, for så knækker buen. Intet samfund, der ødelægger spillet for de stærke, kan fungere.

 

Hvorfor 70/30 og ikke 50/50?

For at mennesker og systemer skal være stabile skal der være en kontinuerlig stræben efter orden, for tilværelsens kaos stopper aldrig. Hvis man ikke søger orden, ender ens liv nemt i kaos. Et system der tillader en overvægt af kaos bliver helt kaotisk meget hurtigt. Måske vores liv principielt kan ses som noget “ordensskabende”. Måske er det derfor, at det føles så intenst meningsfuldt at skabe orden ud af kaos. Den eftertragtede  flowoplevelse kan nemlig også ses som en slags bevægelse i retning af at omdanne kaos til orden.

 

At bryde reglerne

Hvis man bryder reglerne eller bliver for dominerende, forstyrrer man de andre deltageres muligheder for at øjne sejre, og her bliver man udstødt:

”Jeg springer tit trin over, og det har intet trin endnu tilgivet mig.” – Nietzsche

Man skal være klar på ensomhedens mange elendigheder hvis man er usædvanlig af intelligens og personlighed. De største tænkere vi har haft – stort set alle sammen – har været en slags særlinge. Hvis de ikke er blevet udstødt, har de udstødt sig selv.

 

70/30 reglen i parforhold og virksomhedskulturer

Forestil dig en afdeling, eller et parforhold hvor alle samtaler foregår i et teknisk rationelt sprog. Arbejdsopgavens rationalitet trumfer alle andre dagsordner hele tiden.  Der er ingen bevidste misforståelser, intet pjat, intet drilleri, ingen ironi, ingen sarkasme, ingen egoisme, ingen fejl, ingen poesi, ingen kærlighed, omsorg og intet lir? Her ser vi en opskrift på noget de fleste intuitivt ville se som noget uholdbart. En arbejdsplads eller et parforhold hvor ingen aftaler blev overholdt, og intet blev taget seriøst, ville naturligvis også gå til grunde. 70:30 reglen gælder efter al sandsynlighed også her.

 

Be a little bit crazy to stay sane

I et psykodynamisk og oven i købet neurobiologisk perspektiv, er vi sammensatte af forskellige behovssystemer, eller “subpersonligheder” om man vil. Hvis man undertrykker de irrationelle sider af ens indre for meget, hvis man ikke kan tillade 30% “skørhed” i sit liv, gider din underbevidstheden ikke lege med. Med andre ord finder de mindre rationelle sider noget andet at lave. Fra at være livgivende kræfter bliver de fortrængt og opstår som fremmede i det indre, noget der driver selvhad, misbrug, vredesudbrud, bekymringer, depressioner, smerter, angst og andet. Måske det også kan lede til, at man i selvforagten, også nægter andre at have det sjovt.

 

At være okay med at være 70 % i kontrol

Mental fleksibilitet kan godt ses sådan, at man er tilfreds med at være 70 % i kontrol i tilværelsen. Man lader skæbnen vinde i 30 % af tiden, om man vil. Måske er det nok og ok, at være 70 % sikker på de fleste ting i tilværelsen, selv kærestens troskab og egen sundhed for den sags skyld. Og med denne accept føler vi os måske mere sikre, for følelsen af sikkerhed er ikke så svær at opnå, når man kun skal mestre 70% af en hvilken som helst situation.

 

Konklusioner

Ved at give os lidt vinder vi alle sammen. Ved at acceptere usikkerhed oplever vi os som mindre usikre. Ved at lege og gøre skøre, skæve ting af og til, bliver vi sjovere at være sammen med, og verden bliver et bedre sted at være for os alle sammen. Be a little bit crazy to stay sane.

Tak fordi du læste så langt. Like, del, kommenter gerne ❤️☕️

 

Mig om #Metoo

Photo by Everton Vila on Unsplash

 

Vi er nødt til at tage Metoo alvorligt. Vi hører om det hele tiden og det viser sig, at der har været masser af grove overgreb. Men hvad skal ændres og hvordan. Skal vi virkelig holde op med at røre hinanden uden tilladelser? Herunder en mands perspektiv på årsagen til Metoo og hvis ikke løsninger, så lysninger på en bedre sameksistens mellem kønnene.

 

Jeg forestiller mig, at de fleste kvinder ikke har noget imod en berøring på skulderen, lænden, hånden eller tilsvarende, hvis manden er charmerende og behagelig. Hvis dette faktisk er tilfældet, er det ikke berøringen i sig selv, der er problemet. Men hvad er det så? Der er altså leveret en kritik af manden, som for manden kan være svær at forstå. Hvornår må vi lægge en hånd på din skulder, og hvornår må vi ikke? Et eller andet sted handler det vel om respekt. Og det er glat fisk at håndtere.

Følgende kan vi i hvert fald sige:

 

Psykologisk set underudviklede mænd

Mænd der er svage, er mere tilbøjelige til at nærme sig kvinder på måder der enten er grænseoverskridende, eller kan tolkes sådan. Når en sådan mand får magt, kan han som regel ikke administrere den. Det arketypiske eksempel Kejser Commodus, søn af Marcus Aurelius, som sank Rom ned i diktatur med ødselhed, brutalitet og perversioner. Og det er ikke kun “individualpsykologiske” forklaringer vi skal kigge på:

 

Dårlige kulturer

Dårlige vaner og fornedrende ritualer er ikke bare født af svage mænd. Der findes dårlige kulturer, hvor man gør det uterlige til en norm. Gentag en uhyrlig adfærd tilpas mange gange, med tilpas mange andre, og du er blevet et monster. Det er et faktum. Dårlig adfærd er en frygtelig glidebane. Filmbranchen har åbenbart mange steder en dårlig kultur. Det er fint og godt, at de lufter ud. Man kan ikke have ondt af Weinstein.

 

Respekt for mændene, der i 98% af tilfælde ikke er sexforbrydere

Mange mænd er mere bange for afvisninger end for eksempel at gå i krig. Kvindens hengivenhed til os, er alle tiders største skat i menneskeheden, og hvis kisten er tom, er det for mange mænd en tragedie socialt, eksistentielt og psykologisk. At blive fravalgt eller afvist af en kvinde principielt lig med at blive afvist af naturen og dermed jorden selv. Denne frygt er medvirkende til alskens mærkelige måder at forstå og håndtere kvinder på. REGLEN: Hvis man(d) finder en kvinde interessant, skal man “mande sig op” og nærme sig hende og få en samtale gang. Hvis du smugkigger og stalker hende bl.a. på sociale medier, eller tror at du har fortjent at have sex med hende fordi du har gjort hende en tjeneste, eller med indebrændt længsel tager på hende i en kongebrandert, vil du stå med et ben i metoo land.

Det er med andre ord et spørgsmål om udvikle sit mod, mandshjerte og  maskulinitet, ikke at frygte den eller undertrykke den, hvis man vil undgå metoo.

 

Psykologisk underudviklede mænd II

Mænd der på ilter vis tager kvinders side i Metoo kampagnen har som regel et dybt ønske, om at det skal øge deres status blandt kvinder. Så tåbeligt sexfikserede er vi. Og så er den også sluppet ud.

 

De sidste 8 millioner år

Mænd og kvinder har i millioner af år fungeret rimeligt uafhængigt af hinanden, dette afspejles i vores krop, interesser og psyke. Der er tale om en opdeling der stadigvæk er tydelig i mange tredje verdens lande og ikke-vestlige kulturer. Man skal ikke længere end til Grækenland for at se hvordan kønnene deler sig meget op. Mændene i den ene stue, kvinderne i den anden ved frokostselskabet. Fakta: Manden er dobbelt så stærk i overkroppen som kvinden, og det har medført en naturlig arbejdsfordeling. Selv en almindelig utrænet mand har større gribestyrke end en kvinde, som er topatlet, og vejer det samme som ham! Således ser man at drenge har naturligt stive håndled, de kaster pr natur med overhånd, medens piger har blødere håndled, og rent faktisk ofte skal lære at kaste med overhånd. Mænd har sammen med andre mænd åbenbart benyttet deres styrke, gribestyrke, kasteevner, mod, mindre følsomhed og bedre rummelige intelligens til at jage sammen. (Her ser vi højst sandsynligt årsagen til, at det er kvinder og ikke mænd der dør i højresvingsulykker. Mænd er simpelthen udviklet til at forholde sig til store dyr i periferien af deres syn/lastbiler, trafikken.) Kvinder gennem tiden har blandt andet holdt styr på husdyrene, relationerne, ungerne, urter og rødder. Det gør de stadigvæk. Det er derfor kvinden vil ”snakke om det”, for at holde samling på flokken, og derfor at manden som oftest vil flygte eller vinde når der er problemer. Vi er udvalgt af naturen på baggrund af forskellige udfordringer.

 

De sidste 60 år

Mænd og kvinder begyndte at arbejde sammen under industrialiseringen og da p-pillen ankom, blev kvinden for alvor frigjort fra børneflokken og blev en del af mændenes arbejdende fællesskaber. Vi er ikke udviklet til at arbejde sammen på de måder. Således opstår situationen hvor kvinden smiler sødt til manden på jobbet fordi hun er spændt på opgaven, hvilket mange mænd automatisk tolker som en optakt til sex. Derfor er der behov for personalepolitikker på det område. Vi er stadigvæk urmennesker nedenunder.

 

Overbeskyttelsen af børn gjorde den enkeltes ansvar til et kollektivt anliggende

Den hysterisk opblæste forskrækkelse over kidnapninger og seksuelt misbrug i USA i ’90’erne fik forældre til at sætte en stopper for børns bevægefrihed og selvforvaltning. Børn blev overbeskyttede som aldrig nogensinde før.  Det medførte manglende selvstændighed og udvikling af karakter hos børn og unge. Førende forskere i USA, såsom Jonathan Haidt anskuer tidens trang til at ledere, staten og loven skal beskytte os mod modstand i livet, herunder mod mænds seksualitet, som et resultat af denne overbeskyttelse.

 

Den abstrakte virkelighed

Sociale mediers interaktioner hæver den menneskelige relation et abstraktionsniveau over nervesystemets fatteevne, deri er en del af forklaringen på den gennemført horrible idé, at lave facebook gruppe hvor man deler nøgenbilleder af ekskærester. På den måde kan man godt sige, at de sociale medier gør psykopater ud af mange følelsesmæssigt i forvejen lidt afstumpede mennesker (relativt mange unge mænd er følelsesmæssigt afstumpede).

 

Kunsten at være ordentlig fræk

Traditionerne omkring socialisering af drengen til manddom er opløst. Der er tale om et reelt tomrum i forhold til definitionen af det at være mand. Mange ser det som en badebillet til at gøre nøjagtigt hvad der passer dem. Uheldigvis hænger denne opportunisme også sammen med evnen til at komme til at tops i samfundet med en magtposition der yderligere kan misbruges. ”Gentleman” fænomenet må gerne genopstå, hvordan vi end skal definere det i dag. For det er sikkert og vidst, at manden ikke gider at være kønsløst flink, hvis pigen render af med den frække dreng foran øjnene på ham. Udfordringen for den moderne mand, er at skabe en fræk  gentleman ud af sig selv.

 

Den manglende mand

Uden gode mandlige rollemodeller bliver drenge og mænd så bløde at kvinder ikke gider dem, eller så forstyrrede, at ingen gider dem. Det åbenlyse forbrug/misbrug af kvinder i filmbranchen kan belyses som et resultat af, at kulturen ikke har haft nogle bedre idealer for mandighed på bedding. Blandt mange dyrearter ser man at hanunger ikke udvikler hjernen, nærmere pandelapperne, normalt, når der ikke er en far i nærheden (observeret blandt rotter), hvilket giver utilpasset adfærd. Blandt elefanter har man set unge elefanter begynde at dræbe andre dyr på savannen, hvis der ikke er en voksen hanelefant i området til at hæmme de antisociale tendenser i de unge elefanter, både hanner og hunner. Med afsæt i en sådan kulturanalyse og observationer af dyrs adfærd kan vi gisne om manden er blevet tæmmet så meget de sidste halvtreds år, at han ikke længere har en afrettende funktion i samfundet. De positive aspekter af maskulinitet synes at være røget ud med badevandet og de eneste der tør at være maskuline i dag, er dem der alligevel ikke har noget tabe i forhold til etablissementet. (Trump)

 

Babyen ud med badevandet

Jeg tror at den opløste kønspolaritet har fået en blind passager med om bord, der har fået hele besætningen til at blive omtågede. Traditionen tro er det kvinderne der kalder vagt i gevær i kulturen, og det er måske meget godt. Nu skal de bare have med, at det maskuline og det feminine ikke er undertrykkende kræfter men noget vi alle har brug for, for at blive hele mennesker.

 

 

 

Der er ét problem med ”parterapi”. Her er hvad vi gør galt.

foto: @fabryv /unsplash.com

Vi skal ikke blive bedre til at tale om vores problemer i parforholdet, vi skal først og fremmest blive bedre til at tale sammen, for her synes problemerne i det hele taget at gå i sig selv.

Terapi betyder ifølge ordbogen: Behandling, især over længere tid, af fysiske eller psykiske lidelser.

Jeg har egentlig aldrig brudt mig om betegnelsen ”parterapi”. For i og med ordet ”terapi” i “parterapi” følger en antagelse om at parret er sygt, og selvom man kan have problemer i parforholdet (hvem har ikke det), er kærligheden næppe tjent med at man søger ”sygdommen” og antager at dette fokus nødvendigvis gør tingene bedre.

Se det for dig: Som om udfærdigelsen af en liste over alt det man ikke kan lide ved hinanden og forholdet ville gavne parforholdet?

 

Man får mere af det man fokuserer på

Især når det gælder livet i parforholdet, familien, grupper og organisationer får man mere af det man fokuserer på. Det vil sige, at hvis et par opsøger en terapeut for at tale om for eksempel uærlighed, en gruppe vil tale om deres vrede på hinanden, eller en organisation vil fokusere på det man mener andre gør forkert, vil det ofte kunne skabe endnu mere uærlighed, vrede og uproduktive spørgsmål om skyld end der var i forvejen.

 

Vi skal kredse om noget

I en nøddeskal fungerer vi mennesker sådan, at vi skal kredse om noget, for eksempel en idé, en følelse, en aktivitet, et formål, en nationalitet, en metode, eller sågar en gud, for at føle os trygge med os selv og hinanden og den verden vi er i.

Det man kredser om får man sædvanligvis mere af, og ikke mindre af. Det er jo ikke sådan at man bliver mindre religiøs af at bede og kredse om helligdomme, mindre ked af det af at kredse rundt om sin tristhed – eller mindre sur over at kredse rundt om sin utilfredshed med sin partner?

Jeg tror at man i nogle grupper, og især i parforhold, kommer til at gøre det negative til de fælles helligdomme, det idebtitetsgivende, det, der binder folk sammen.

 

Problemfokus og frygten for at være forkert

Problemfokus gør os forhippede på at forsvare os selv mod andre, mod den anden. For der er jo et problem, og ingen har lyst til at være ejeren, eller producenten af problemet!

Vi er ikke så stærke, kloge og gode som vi selv tror. Ofte vil vi, når vi presses, nemlig fryse fast i vores overbevisninger med ængstelighed og mistillid. Ofte vil vi fra denne befæstede position tænke at problemerne skyldes andre. Ofte vil vi endda komme til at tænke jeg skal ikke ændre noget, for det er den anden, der er problemet.

Frygten gør os hårde i stedet for medgørlige.

 

Men skal man ikke tale om problemerne?

Vi skal naturligvis tale om det, der går os på, men man skal værne sig mod problemets magt. Det tager nemt al vores opmærksomhed, og pludselig ser vi ikke andet end for eksempel uærlighed, vrede og skyld. Et så ensidigt fokus kan også lede til uholdbare løsninger. Et overfokus på oplevelser af stress kan give angst, et overfokus på tristhed kan give depression, et overfokus på en konflikt på arbejde kan give kommunikationsproblemer, et overfokus på dét som partneren gør forkert, kan kaste hele parforholdet i tvivl.

Det forbandede er, at de negative perspektiver på tilværelsen netop synes at have en særlig magt. Det negative kan synes at være meget mere presserende end det positive, og vi er mange, der derfor falder for det negatives tiltrækningskraft på vores opmærksomhed gang på gang.

 

Følelsen af uretfærdighed

Ofte vil folk bære nag til hinanden, og det kan føles blasfemisk over for alt man har helligt, at begrave stridsøksen. Man synes at man skal have oprejsning. Man synes ikke at den anden har sagt undskyld nok. Man synes ikke emnet er tømt, lige meget hvor mange år gammel problemsituationen er. Man synes problemet er det væsentligste i parforholdet!

Selvfølgelig kan der være ting der skal frem i lyset i samtalen, såfremt de hele tiden presser sig på alligevel, men det er vigtigt at forstå, at følelsen af ”uretfærdighed” kan skabe mere krig end fred.

 

Det opbyggelige fokus

Disse ting taget i mente, bør man som regel vælge at forsøge at kredse om noget, man vil have mere af. Et godt møde kan for eksempel starte med, at alle siger hvad der har været godt, hvad de ser frem til, hvad de selv kan gøre bedre og gode råd til andre. Prøv en gang at forestille dig det omvendte? At man startede et møde med ”hvad der har været dårligt, hvad man ikke ser frem til, hvad man ikke kan gøre selv, og hvad man heller ikke synes at andre kan finde ud af ”.

 

Problemet med ”parterapi”

Man kan selvfølgelig argumentere for, at et forhold med mange konflikter på en måde er ”sygt” og behandlingskrævende, men man skal altså ikke give problemerne mere opmærksomhed end de fortjener. Sidst men ikke mindst bør man forholde sig til, at betegnelsen ”parterapi” kan tænkes at holde mange mennesker fra at søge hjælp til at begynde med. En hjælp der ville være god for dem selv, for deres partner, for deres børn og deres fremtid, og i sidste end for samfundet, som vi alle er en del af..

 

Afrunding: Kommunikationstræning og kærlighed

Det er alt for nemt at blive uærlige over for os selv og hinanden, og alt for nemt at tro at man taler sårbart og ærligt, uden af at man gør det. Det er derfor også alt for nemt at begynde at gå skævt af hinanden.

Disse og andre årsager gør, at vi hos os betragter den gode samtale som kerneingrediensen i et hvilket som helst godt parforhold. Måden vi arbejder på hos os, er derfor, at vi hjælper folk med at kommunikere så frit, sårbart og ærligt som muligt med hinanden.

Når man opdager at man ikke straffes for at sige sin sandhed bliver man bedre og bedre til det, og det er i denne sårbare og kreative dialog at kærligheden bliver stærk.

Vores antagelser bag metoden er delvist baseret på den Jungianske og humanistiske psykologis teorier om, at vi kan tale ud fra forskellige niveauer i vores psyke, og at nogle niveauer rummer mere sandhed, kærlighed og visdom end andre.

 

Skriv eller ring for at høre om kurser og coachingforløb omkring kærligheden: 28700900 thomas.markersen@gmail.com.. Kurserne bliver afholdt på Kompagnistræde 27, 3. sal eller Løngangsstræde 37b, 3. sal i indre by i samarbejde med mine kollegaer.  

Seks uvaner i parforholdet

 

Uvane: Ingen sex, rutinesex, ingen snak om sex, manglende sex i hverdagen.

Sex er nok den væsentligste ”kommunikationsform” vi har med hinanden. Det stærkeste samvær vi kan opleve.

Forskning: Sex styrker et parforhold.

Dræberhverdagen: Mange forhold starter med masser af sex, som aftager med tiden, for til sidst at forsvinde helt i nogle parforhold. Mange mener sig okay med det lidenskabsløse forhold, men det kan være dårligt for parforholdets kvalitet og holdbarhed.

Ønsket: Måske du lever i et forhold med middelmådig, eller fraværende sex, og måske du har lyst til at gøre noget ved det?

 

Gode råd:

  • Sæt ord på hvad du har lyst til… læs eventuelt nogle letbenede selvhjælps-sexbøger højt sammen. Det er uskyldigt og sjovt og så får i ord på jeres ønsker og tanker.
  • Lad være med at tro, at man nødvendigvis skal have lyst til sex før man går i gang, ofte kommer lysten først når man er begyndt at give sig hen til hinanden. Forskning viser, at mange kvinder kan bruge min. 45 minutter på at blive opstemt!
  • Gå altid i bad om aftenen og gå nøgne sammen i seng.
  • Lær at forstå, at i det seksuelle, er de fleste grænser til for at blive brudt..
  • Vores lyst afhænger af hvor ”parasympatiske” vi er, dvs. hvor afslappede vi er, derfor er netop et varmt bad og evt. nogle gode dybe og langsomme åndedrag under dynen en god idé.
  • Vi kan vedligeholde vores sexliv bedre hvis vi motionerer, mediterer og laver knibeøvelser. Det bedre blodomløb og den større ro virker foryngende.
  • Tabuet: Onani kan være et stort problem i parforholdet, for hvis manden gør det meget, kan han komme til at vænne sig af med fornemmelsen af kvinden.

 

Uvane: Tage kærligheden for givet.

Glemsomhed og dovenskab: Nogle gange kan vi glemme at fejre hverdagen og fejre hinanden. Vi kan glemme høflighed, sødme, smil og anerkendelse. Vi kan glemme at gøre os umage for hinanden. Vi kan glemme at gøre os umage for os selv. Ville vi gide at være kæreste med sådan en som os selv, der aldrig gør sig umage??

Opfordring: Vi må gerne forsøge at score hinanden en gang i mellem.

Gode råd:

  • At ”score hinanden” vil her sige, at man gør alt hvad man kan for at vise sin partner, at man er et ”catch”, at man er lækker, klog og sød og at ens partner er heldig at have fået fat i én.
  • At score hinanden vil også sige at gøre den anden glad og overrasket af og til.
  • Husk at kysse inderligt mindst en gang om dagen… min. 30 sekunder
  • ALTID mød hinanden med et smil og et kys, for ellers kommer du til at forbinde din partner med din eventuelle stress, surhed, eller træthed når du kommer hjem fra arbejdet.
  • Husk at hvis du sætter karriere, børn, eller fx sport før din kæreste, har du dødsdømt dit forhold… lad være med at være sur over utroskab, hvis du ikke behandler din kæreste kærligt.

 

Uvane: Dårlig kommunikation, ikke lyttende.

Dårlige til at lytte: I stedet for at forholde os nysgerrigt til den anden, udvikler mange den dårlige vane, at de hellere vil høre sig selv tale, end at lytte til den anden. Husk at man ikke kan lytte med munden fuld af ord.

Angsten for samtalen: Især mænd kan være bange for samtaler der involverer følelser, og når vi mænd skyr den slags samtaler så mister man gradvist de følelsesmæssige bånd i forholdet. Af og til tror jeg, at kvinder som gerne vil skændes, blot reagerer på en åndsfraværende mand.

Opfordring: Vi mænd skal lære, at det ikke er farligt at samtale (der er en art neurobiologisk, evolutionsbiologisk forklaring på dette kønsspecifikke fænomen, men det må vi tage en anden gang). Vi skal lære det faktum, at det typisk er ”det vi ikke siger”, og ikke ”det vi siger”, der skiller os ad. Prøv med lidt forsigtig ærlighed, og hav lidt tillid.

Misforståelser: Vi bør være forsigtige med at tillægge hinanden tanker, følelser og motiver. Mantraet: “Vi kan afslutte hinandens sætninger”, kan dække over, at man tror at man altid ved hvad der foregår i den anden. Medens det lyder kærligt, kan det samtidigt være et symptom på dårlig kommunikation. Denne forudindfattede forståelse af den anden leder til, at man snarere ser sine egne tanker og konklusioner når man kigger på sin partner, end noget andet. Det giver ensomhed og manglende lyst (med mindre du primært tænder på dig selv og dine egne projektioner).

Konfliktstilen: Når man bilder sig ind hvad der foregår i den anden, kan man oparbejde uvanen at ”gå over på den andens banehalvdel”. Man begynder som nævnt at skyde den anden alt muligt i skoene . Man kommer til at sige “du er … ” i stedet for “jeg oplever…” … fx “du er irriterende”, i stedet for “jeg bliver ked af det, når du … ” .. Man tænker at den anden gør een sur med fuldt overlæg. Man kommer især under påvirkning af stress til at tillægge den anden negative hensigter.

Kommunikation og lyst: Der kan være mere liv, gnist og tiltrækning i at opdage at man ikke ved hvad den anden tænker, end at man ved hvad den anden tænker. For medens symbioser er hyggelige, kan de være pænt dræbende for den romantiske relation. Derfor skal vi altid forholde os nysgerrigt til hinanden hvis vi vil bevare lysten

 

Gode råd:

  • Spørg nysgerrigt ind til hvad der sker i den anden… Hvis kæresten kigger mærkeligt på dig når du spørger ”Hvad har du oplevet i dag?”, er det tegn på at jeres kommunikation er lidt rusten, eller også er det tegn på, at din timing er pænt dårlig.
  • Den største gave du kan give din partner er dit bevidste nærvær.
  • Gør en dyd ud af at blive i samtalen uden af at komme med hurtige løsninger til hinandens dilemmaer…. Dette punkt er nemt at forstå og svært at efterleve.
  • Gør hvad du kan for at undgå ord såsom ”altid” og ”aldrig”.
  • Du er ikke den klogeste person i verden, andre skal ikke automatisk underlægge sig dine perspektiver på tingene: I din kommunikation skal du passe på med at definere virkeligheder ”det er sådan og sådan… ” ”Det er klart fordi…” ”Det kan man altså ikke….” … Selv om sådanne vendinger får dig til at føle dig klog og vigtig, kan du ikke finde nogen, der 100 % enig med dig, ganske simpelt fordi verden er så kompleks, og derfor vil du ofte skabe konflikter. Det er sjovere og mere spændende at indtage en ydmyg position, og formulere dine ytringer fx: ”sådan som jeg ser det…, jeg synes det er klogt fordi,…, jeg gør sådan og sådan, hvordan gør du?… Jeg synes vi skal gøre sådan fordi det og det…
  • Har du vundet diskussionen hvis du taber blowjobbet? Med andre ord: Man kan principielt ikke vinde en diskussion med en partner, for så har du skabt en taber. Så uanset hvad vil en diskussion gøre relationen der taber….

 

Uvane: At rette på hinanden

Man kommer måske lidt sur hjem og retter på den anden ”hvorfor skal du altid lade vinduet stå åbent på toilettet…!” eller lignende…

Måske retter man på den anden, fordi man ønsker at han, eller hun skal være som én selv.

Selvovervurdering: Man kommer måske til at overvurdere ens egen forståelse af tingene, og vil tvinge andre til at se verden på samme måde som man selv gør (jf. dårlig kommunikation).

Min observation: Mange mænd som bliver rettet meget på, begynder at opføre sig som børn (det modsatte af hvad kvinden ønsker), kvinder der bliver rettet meget på får stille og grå ansigter. Ansigter der hæmmer sig selv, før en følelse knap nok er gået i gang, og til sidst ved de ikke hvad der sker i dem selv. Og når den ene part i et forhold mister fornemmelsen af sig selv, mister den anden også gradvist fornemmelsen af sig selv i relationen.

 

Gode råd:

  • Man skal vare sig for at blive irriteret over de forskelle man var tiltrukket af til at begynde med… for det er jo ligesom lidt.. åndssvagt?!
  • Livet skal vel leves og opleves, ikke styres og vindes.
  • Det kan være at du kan vinde en halvligegyldig diskussion, men hvad er det værd, hvis du taber nærværet og glæden den dag?
  • Se på dit liv i helikopterperspektiv: Afvej nøje de potentielle konflikter ud fra hvad der er vigtigt i livet generelt.
  • Øv dig i at sidde på dine hænder (mentalt) øv dig i at brænde inde med ting (symbolsk). Optræn din tålmodighed og læg mærke til at jorden bliver ved med at være rundt, selvom du afgiver et par principper…

 

Uvane: At man ikke er social

Oplevelser uden for hjemmet, gerne sammen, for hvorfor ikke, styrker forholdet enormt meget.

Forskning viser, at det virker godt for parforhold, at man vedligeholder stærke venskaber uden for parforholdet.

Separate individer: I teorien er det sådan, at vi skal opleve hinanden som separate individer for at bevare lidt gnist og dynamik, og det er nemmere at gøre, når man er ude blandt andre.

Lidt stof til eftertanke: Geparder i bur sammen parrer sig ikke med hinanden fordi de tror, at de er søskende. Det samme kan ske i parforhold hvis I lever sammen som i et bur. Hvis man går for meget i symbiose med hinanden, bliver for tosom, når man fx har en fælles e-mail adresse, kan det være tegn på at sexlivet er for nedadgående: Man må ikke aktivere vores latente evolutionsbiologisk indlejrede søskendefornemmelse, for her aktiveres et incestmodvirkende forsvar mod sex og lyst til den anden.

 

Gode råd:

  • Deltag i kulturen. Gå i biograf, koncerter mv. sammen og alene. Fodr din gode sjæl, så du kan inspirere din partner med dit spændende selv.
  • Se andre mennesker grine og have det godt og spændende. Overgiv dig til den store verden og lad dig inspirere, lad det store liv flyde igennem dig uhindret.
  • Tillad hinanden at komme lidt senere hjem fra arbejdet af og til… også selvom du ikke var advaret en måned tidligere.. Hillemænd!

 

Uvane: Mangel på tilgivelse og ”silent treatment”

Min holdning: Der findes ikke noget mere giftigt for et forhold, end at bære nag, den manglende tilgivelse.

Den passivt aggressive stilhed burde være ulovlig.

Det er også skidt når man igen og igen vil hive gamle uretfærdigheder frem og blande dem ind i samtalerne.

Visse diskussioner skal have lov til at dø og ikke blive genoplivet.

 

Gode råd:

  • Gør dit yderste for at være sårbar, ægte og rådvild. Sig højt ”jeg er ikke glad… for dit, eller dat…” Lad være med at vælge stilheden.
  • Du må gerne acceptere dine følelser af at være såret i et forhold, og blive i den følelse og tale om det, for at heale dig selv, men på et tidspunkt går det fra at være bevidst nærvær med din smerte, til at være en knast i dit og dine medmenneskers liv
  • Lad fortiden ligge så godt du kan, og forlad din partner hvis du ikke holde fortiden ud.

 

Unconditional love

She is an  

Eternal plane of possibilities

Of stillness, plateaus and peaks

Flowing as water falls on rock and soil

Leaving pearls of wisdom

On the brow of animals

 

She holds my head

When the day is done 

Warming our cold fields of endless mornings

Hides in mists and mimics nature

Or is it nature mimicking her?

 

Now she’s just her sex,

Revealing

She is everything’s mother.

Even words were born by her pretending

To understand her baby

 

Her wisdom is weightless and immortal

She forgets it in a culture

Of men who count

Objectifying 

Even her – in a bid to outsmart life

 

As I close more and more books and raise my eyes instead I see

That she is in all places where she does not meet resistance …

 

“Hurry, hurry!” echoing in my life: “I have to move on and on.”

 Guided by nymphs

Who don’t judge 

Who speak a language I do not understand

The more I doubt everything

The more a meaningfulness glows

As if in my cupped hands.

My sight flaming its light

 

When I seek firmness she answers with chaos

When I seek Chaos she answers with firmness

When I am hard she answers with softness

When I am soft she answers with softness –

until that is, she stops answering…

And that is the only thing that I know.

And here I am.

 

I will not disarm but

I surrender everything else. “

-Rocaktansky

The picture for this essay was painted by Klimt in 1918.. I once heard an expert on the arts calling Klimt an expert on women and I think I agree.

Nietzsche must have been thinking along the same lines about women when he half humorously pondered if the biggest philosophical problem is whether women are right.

 What Nietzsche probably refers to here is for instance the fact that women’s basic wisdom and advice such as drink tea with lemon when you have the flu actually works and that a man’s advanced philosophical systems may rather confuse than shed light on the essence of things.

Michel de Montaigne (1533-1592), who was such a sharp a thinker that Nietzsche never walked around without a Montaigne’s essays in his pocket (true story!), wrote in the fifteenth century that women were leaders in our home and in our schools, so he had the men who began teaching women in mathematics, rhetoric and for example astronomy suspected of doing so, just in order to be able to control them.

3 tricks til dateren

1.Forelskelsen opstår ikke altid lige med det samme. Medens det er en smuk tanke, skal vi være mere tålmodige med forelskelsen. Vi er blevet vant til at forstå hinanden i øjebliksbilleder ”ansigt-uddannelse-vægt-vaner-politisk ståsted” som scannede vi en vare i Føtex, men det kan tage lang tid at lære et menneske at kende. Giv tid.

– Er du den romantiske, perfektionistiske, kompromisløse type? Prøv at forestil dig alle dine tidligere dates, kærester og affærer. Ville du være faldet pladask for alle dem i dag? Nej vel?

2.Lad være med at ”lukke ned” hvis følelserne ikke er meget stærke med det samme. Ligesom planter ikke spirer samme time, som de plantes, opstår kærligheden også nogle gange langsomt.

– Er du meget hurtig til at sige nej tak? Kommer du til at fokusere på det negative? Tving dig selv til at være i nuet med den anden, og skub dine forhastede konklusioner til side bevidst. Vær sød og nærværende og vis uærbødighed over for dine hurtige kategoriseringer og projektioner.

3.Vær klar på, at give dig 100 % til et andet menneske, med alle de fravalg det kræver.

– Vidste du at mange moderne mennesker er singler, fordi de ikke har lyst til fravalgene forbundet med at pleje, passe og dyrke et forhold? Kig godt og grundigt på dig selv, og spørg om du overhovedet har plads til en kæreste i dit liv?

Læs evt.: Da manden og kvinden forsvandt,

Da manden og kvinden forsvandt

Som vandfald over klipper er hun liv og hun spirer hvor man mindst forventer det. Hun holder mit hovede når jeg er træt og som solen varmer hun den kolde mark. Hun skjuler sig i morgentåger og efterligner naturen. Eller efterligner naturen hende?  … Nu er hun kun kønnet, kønnet der viser tilbage til, at hun stadig er altings moder. Hvad er lærdom her? I hendes væsen ligger der mere visdom end på noget bibliotek. Det er i forvejen hendes væsen der får bogstaver til at lyse op og få betydning og ingen bog er noget værd uden hende. Jeg ved det, for jeg har studeret og læst bøger hvor jeg ikke har kunnet finde hende, og nu, når jeg ikke behøver at læse for at bestå noget, lukker jeg flere og flere bøger i og kigger i stedet op. For hun er i alle steder hvor hun ikke møder modstand … “Skynd dig, skynd dig!” lyder ekkoet i mit liv, “jeg skal videre og videre!” Jeg ved dog, at selv min mindste bevægelse er vejledt af hendes nymfer, der taler et sprog jeg ikke forstår, og jo mere jeg selv bliver i tvivl over meningsfuldheden ved min rejse jo mere meningsfuldt bliver livet, som lyste det op i mine hænder. Se mig. Jeg slækker ikke mine våben, for hun har brug for mig og hun kender ikke krig, men jeg opgiver alt andet.”  

– Rocaktansky

Billedet til dette essay hedder “The Bride” og er malet af Klimt i 1918.

Nietzsche, der er den mest geniale og mest citerede filosof nogensinde ifølge big data analyser, kun matchet af Foucault, må have gjort sig tanker langs samme baner, da han halvt i humor skrev:

“Det største filosofiske problem, er, om kvinder har ret.” 

Det Nietzsche givetvis henviser til her, er bl.a. at kvinders basale visdom og råd om at drikke fx te med citron når man har influenza jo rent faktisk virker, og at mænds avancerede filosofiske systemer måske forvirrer det væsentlige.

Michel de Montaigne (1533-1592), der var så skarp en tænker, at NIetzsche aldrig gik rundt uden en Motaignes samlede essays i lommen (sand historie!), skrev i slutningen af femtenhundredetallet, at kvinder var som udgangspunkt ledere i hjemmet og i vores skoler, så han havde mændende der begyndte at undervise kvinder i matematik, retorik og fx astronomi mistænkt for at gøre det, blot for at kunne kontrollere dem.

Hvad har jeg gang i? 

Med afsæt i Jungs teorier om kvindelige og mandlige grundenergier, belyser jeg en mulig årsag til at der er så mange singler i dag.

Når snakken falder på kønsforskelle og kærlighed træder man ind på et STÆRKT MINERET territorium. Det er lige før, at jeg censurerer det hele af frygt for socialkonstruktionisternes syndflod, for det er politisk ukorrekt at tale om kønsforskelle, man bliver sat i bås med fantaster og idioter når man gør det, men min sjæl hindrer mig i at være kujon, desværre.

Jeg tror, at vi alle kunne blive klogere af, at introducere noget dybdepsykologi til den, set fra mit perspektiv eller så hysterisk overfladiske samfundsdebat i medierne. Det hedder sig, at vi lever i en tid hvor vi “psykologiserer” alt, jeg synes snarere at vi politiserer så meget, at vi ikke en gang er klar over hvilket køn vi har.

Biologiske forskelle

Er der forskel på mænd og kvinder? Ja. Tydeligvis, både biologisk og psykologisk set. Jeg vil ikke kede jer, men lad os remse et par ting op:

Fysik: 99.9% af kvinder er svagere end den gennemsnitlige mand. Kvinder har generelt set større problemer med holde vægten nede, jeg tror at det skyldes, at kvinder fra naturens side er gearet til at spise meget og varieret for at beskytte deres foster (jeg har masser forskning på dette, hvis du er interesseret). Mænd derimod kan spise det samme rugbrød med det samme leverpostej, og intet andet i årevis. Mænd kan i det hele taget gå i hundende meget nemmere end kvinder. Mænds hjerter tager også mere skade af det travle familieliv.

Sprog: Kvinder er lidt bedre til sprog. Det er ret tydeligt at kvinder er ved at overhale os på de længerevarende uddannelser.

Fokus: Fra et spædbarn er 1 dag gammel, vil drengebarnet foretrække at kigge på ting, der bevæger sig, og pigebørn foretrække ansigter.  Kvinder er bedre til at fokusere bredt (multitaske), mænd er bedre til at fokusere snævert. Mænd har en bedre rummelig intelligens end kvinder, hvilket desværre kan ses i trafikken. Mange kvinder der træder ud på cykelstien fra bussen kigger sig ikke for, medens alle, ALLE mænd kigger ud på cykelstien, før vi træder ud af bussen. Mænd er tydeligvis bedre kognitive gearet til at forholde sig til store ting der bevæger sig, hvilket sikkert skyldes at mænds succes gennem tiderne har beroet på vores evne til at jagte store dyr, og undgå at blive slået ihjel af dem.

Livet med småbørn: Når chefpsykolog Svend Åge Madsen fra Rigshospitalet mener, at mænd er lige så godt geare til at tage sig af små børn som kvinder betragter jeg det som et ideologisk statement, og ikke et faktum. Man ser, at mænd på barsel sidder og stirrer på barnet fokuseret i timevis, medens kvinden kan vaske op, snakke i tlf, støvsuge og lave yoga medens den lille hygger sig. Mænds evne til at fokusere stift på en ting ad gangen kan gøre barslen stærkt udmattende for manden efter et par uger. Mænd som skal nyde barslen har behov for træning i det, medens de fleste kvinder nemmere bærer byrden. Mænd kan lære det.

Seksualitet: Kvinder kan glemme deres kønsdrift hvis de ikke får sex, mænd glemmer aldrig deres kønsdrift. Mænd har basalt set initierende seksualitet hele tiden, kvinden har primært initierende seksualitet 4 dage pr måned. Lesbiske par har sædvanligvis ikke sex efter 10 års samliv, det samme ser man ikke i andre typer parforhold.

Jeg kan høre dig tvivle. Er kvinder og mænd virkelig forskellige? Lad mig give dig et par historier fra min terapeutiske praksis. Hvis en meget maskulin kvinde kommer i terapi, fx en kvinde med store muskler, måske  oven i købet er ansat i politiet og hun fx har en konflikt med en veninde, eller en sorg, vil denne følelse lure i baggrunden hele sessionen igennem. Hvis jeg har en mand i terapi, som er en ekstremt feminin homoseksuel, kan han, hvis han tilsvarende har et følelsesmæssigt problem, glemme sit problem når han taler om noget andet. Det, som jeg altså har erfaret efter ti år som praktiserende psykolog, er, at selvom manden kan shoppe heftigt i kvindelige energier, og selvom kvinden kan shoppe heftigt i mandlige energier, kan de ikke fjerne sig særligt langt fra deres køns iboende funktionalitet.

Problemet med at tale om kønsforskelle

Kategoriseringer har det med at få os til at placere ting i værdihierarkier, her: “At det ene køn er bedre end det andet pga. køn”. Mere behøver du i øvrigt egentlig ikke at vide om Foucaults perspektiv på tingene, for det var hans centrale pointe. Og den var oven i købet en billig fortsættelse af Nietzsches teori om livet som viljen til magt. Men medens Nietzsche lagde op til stærkt levede liv med viljen, introducerede Foucault den moderne verden til en tænkning hvor alle kategorier og begreber, fx “mænd” og “kvinder” automatisk var resultater af magt og kontrol, og ledte til kontrol og magtundertrykkelse.

“We are sun and moon, dear friend; we are sea and land. It is not our purpose to become each other; it is to recognize each other, to learn to see the other and honor him for what he is: each the other’s opposite and complement.”
~ Hermann Hesse

Emnet er også ombrust fordi så mange akademikere sidestiller ligestilling med lighed, hvilket nærmest må bero på en slags tankeforstyrrelse.

Mandens synder

Man kan imidlertid godt forstå feministernes iltre kritik af fortidens mandschauvinister. Det er ikke mere end 50 år siden, at man tænkte at kvinder ikke måtte læse op i TV Avisen, fordi det var for alvorligt et job! Man tænkte at kvinder både skulle passe et job og tage sig hjemmet samtidigt. Hvilket nærmest tangerer slaveri.

Vi falder for ligheder og forskelligheder samtidigt 

Vi falder for det, der minder om os selv. Man skal nemlig kunne genkende noget af sig selv i den anden, ellers forelsker man sig ikke så nemt. Men uden forskelligheden er parforholdets kærlighed ikke nem. Homoseksuelle er klar over dette, som alle andre, hvorfor de ofte overdriver deres forskelle fx aldermæssigt og hvad angår dyrkningen af de maskuline og feminine energier og kvaliteter, for at introducere forskelligheden ind i forholdet.

Amima og animus der blev væk… 

Både mænd og kvinder kan siges at have en anima (kvindelig energi) og en animus (maskulin energi). Det er i hvert fald min forståelse af disse energier, som jeg vælger at tolke ind i vores tid. Anima og animus er det, som man forbinder med traditionel kvindelighed og mandighed i vores kultur og de sociale mentaliteter, der er indlejret i os genetisk / arketypisk. Manden forener sig og identificerer sig mere parat og naturligt med de maskuline energier, for de har ligesom en slags “kroge” i den mandlige biologi. Kvinden forener sig mere naturligt med den feminine energi.

Vi har alle sammen et sammensurium af disse energier, potentialer strømmende igennem os, om man vil eller ej.

Kvinder som er alene med deres animus

Som jeg forstår det vil kvinder gerne, men behøver ikke nødvendigvis, at finde en mand, som de kan projicere deres animus over i. Kvinder er nemlig så rummelige, at deres animus sagtens kan finde sig til rette i dem selv over tid. Kvinder legemliggør bare selv deres egen animus og ender lidt kønsløse som resultat. Man møder dem i byen, kvinderne der giver et fast håndtryk og fylder hele rummet ud, og kommer til at lade manden stå som et slags biologisk kuriosum i baren. Nogle kvinder kan i visse hjørner af deres psyke og tænkning vitterligt ikke se, at der skulle være en forskel mellem kønnene, her ville et ophold i en nudistlejr kunne være en idé. Det lyder plat, men jeg mener det bogstaveligt talt.

Måske er det den manglende nøgenhed, det manglende kendskab til egen krop, og andre normale nøgne kroppe, der er med til at neutralisere os. Skrækslagne som vi er for ikke at kunne leve op til tidens top-pumpede skønhedsidealer, Når vi ikke kan være nøgne fysisk og stå ved os selv, kan man heller ikke stå ved sig selv psykisk. Det burde ikke være nødvendigt at knalde i mørke.

Til dig, kvinde, der tror at du er naturlig i dit androgyne væsen: Når en kvinde slapper helt af, og lader være med prøve på noget som helst, vugger hendes hofter når hun går, og hun lægger automatisk hoved lidt på skrå og smiler indefra, når hun får en kompliment. Der er intet naturligt ved en stivnet gang, og et stivnet ansigt. Jeg tror, at mange, både kvinder og mænd er bange for at vise sårbarhed, og her mister en del af deres sprudlende, umiddelbare, naturlige væsen.

Når mange stærke moderne kvinder netop tiltrækkes af at danse tango, kan det være fordi de savner en verden hvor anima og animus er repræsenteret i roller og bevægelser. Situationen er ikke kvindernes “skyld” som sådan, for der skal to til tango, som man siger. Man ser det samme behov komme til udtryk fx på Amager og andre steder hvor mændende går med kamphunde, der er så macho, at de er avlet til at dræbe sig selv, deres egen art, og kvinderne går med platinblond hår, med bittesmå hunde i taskerne. Her går man i det mindste på gaden med disse energier i fuld flor, medens tangodanserne snarere opfører sig som om de skammer sig over deres fryd i naturens vold i de mørke dansesale.

Mænd som er alene med deres anima

Kvinder kan finde sig til rette med deres mandlige energi, “animus”. Mænd kan også finde sig til rette med deres feminine “anima” energi, men i modsætning til kvinder, der kan rumme alle energier bliver mænd ofte asketiske livsfornægtere, som visse religiøse, eller buddhister, hvor jordiske nydelser (anima) ses som ligegyldige. Fremmedgjorte og forskrækkede som de er over for deres hjemløse anima kan de også blive uligevægtige, sippede og angste fordi en anima der ikke værdsættes laver psykisk støj i det indre. Som en hun der gør hvis den er alene hjemme. Kun vedholdende meditation, homoseksualitet, eller et stærkt forhold til naturen (anima) kan i teorien give en mand ro med sin anima.

Personligt kan jeg blive lidt brysk og arrogant hvis jeg ikke har en kvinde i mine omgivelser – indre såvel som ydre, som kan rumme min anima. Jeg kan slet ikke finde ud af at eksistere uden kvinders tilstedeværelse i min psyke. Hvis jeg skriver noget hårdt, er det fordi jeg er ved at ignorere min anima (anima kan skubbes til side af utålmodighed), eller fordi jeg har en krise med kæresten.

Manden uden en kvinde til sin anima, eller med en så svag/fraværende far, at han er blevet bange for sin egen anima, kan også blive følelseskold, eller en Faust, eller en Peer Gynt, der halser af sted uden forankring mod et endeligt i ensomhed.

Mænd der ikke får hjælp til at få rummet deres anima kan også blive homofobiske og ultramaskuline af frygt for denne stærke indre anima, som de hele tiden flygter fra, hvilket selvfølgelig er sindssygt, da den er under deres hud.

Kærlighedens forløsning

Den forstyrrede person, der kan give sig hen til et andet menneske, er i bedre balance med sig selv, end det ikke-forstyrrede menneske, der ikke kan give sig hen til et andet menneske. Kærligheden er den største forløser. Tidens misforståede feminisme, hvor kvinder ikke tør at være svage og sårbare, og mænd ikke tør at være sig selv og ikke tør tage selvstændigt ordentligt og modigt ansvar for deres liv, gør det svært for os at binde sjæle sammen via anima og animus.

Vores væsen vores verden 

Mennesket er udstyret til at opleve utallige energier af følelses- fornemmelses- og kognitive karakter. Men vi forstår ikke disse energier på en brugbar måde uden at kunne spejle os i de symboler der foregår i vores kultur. Mennesket finder først sig selv, og kan først begribe sig selv og sine energier, når det kan spejle sig selv og identificere sig selv i myter, historier, eventyr og fx politiske idealer.

Kvinden og manden har mange “fjender”

Både intellektuelle, markedsøkonomi og virksomheder dyrker kønsforvirringen. Religionerne gør det ikke bedre.

1.Siden flippertiden hvor man foretog en resolut og smuk opløsning af stivnede kulturelle former der bl.a. havde ledt til racisme, had og forbrydelser mod menneskeheden, har vi også, i et vidst omfang, mistet bærende stabile symboler, med hvilke vi kan begribe og udleve vores energier.

2.Som i en knibtangsmanøvre har markedsøkonomien også gjort sit til at sabotere vores ståsted hele tiden, så de hele tiden kan sælge et nyt ståsted med der til hørende varer, vaner og livsstile.

3. Alt i medens vi er blevet destabiliseret bevidst fra disse sider har virksomhederne regnet ud, at hvis vi bliver holdt i konstant bevægelse på stedet med plat HRM, finder vi ikke fodfæste, og så kan vi ikke identificere os selv og det vi vil have, eller ikke have ud af livet. Dette er Svend Brinkmanns pointe tror jeg.

4. Religioner og autoritære systemers enøjede fortolkning af verden skaber hysteriske modreaktioner såsom Foucaults anarki som er religionens diametrale modsætning. Stivnede rammer gør intelligente mennesker så urolige at de forsøger at opløse alt, bare for mærke sig selv bevæge sig.

Hvor tager vi den herfra?

Kvinde, hvis du er vokset med en svag, eller fraværende far, vil det måske være en idé for dig at træne dine feminine sider, for her vil din skyggeagtige animus (din mandlige energi) blive mere klar for dig, og her vil du derfor nemmere kunne se det i mændende i dine omgivelser. Her vil forelskelsen måske nemmere kunne træde ind i dit liv.

Kvinde, når du betragter en mand i starten af et forhold som en ligesindet, rationel og socialt begavet normalt (kvinde-) menneske, der kan forholde sig roligt og klart til dig og jer, kommer du til at gøre så meget vold på hans projektion af moraspektet af sin anima over på dig, at han bliver forvirret. Ofte ved vi mænd ikke helt hvorfor vi gør som vi gør, og det er vi ret glade for at du er okay med. Og ligesom vores mor ikke spørger os uddybende om hvorfor vi hoppede med strømpesokker i den våde trampolin og faldt ned i en trillebør med skateboardet, for det har børn sjældent langvarige overvejelser omkring, vil vi heller ikke quizzes af jer omkring alle livets finurlige aspekter. Måske vi ville blive mere hengivende hvis du gav os noget mere nus og kys og kram, og så ville du slet ikke behøve at stille alle de spørgsmål.

Mand, hvis du er vokset op med en svag far, og du har fundet en løsning på den manglende far, ved overdreven kontrol og machoenergi, skal du vide, at kvinder ikke kommer til den krampagtige mand. Du må tillade dig selv, at mærke din anima, og den blødhed, der gør det muligt for dig at smide kontrol og give dig hen til den sociale verden uden angst. Mænd bør måske passe på med at udleve animaen alt for meget i deres eget liv hvis de vil have en kæreste, for kvinder tænder af på pylrede og feminine mænd (det indrømmer kvinder til mig i terapilokalet). Mænd der formår at stole på deres maskulinintet og ikke frygter deres anima, og lader sig falde bagover med tillid til tilværelsen, bliver grebet af en kvinde med al hendes væsen, hun kan slet ikke lade være!!!

Blog at WordPress.com.

Up ↑