Hemmeligheden bag nære relationer: Sårbarhed, tillid, humor og øjenkontakt – og 36 gode spørgsmål (noter til DR program)…

Foto: Alejandra

I forbindelse med forelskelsesforsøget der skal optages på DR1 (observationer af 45 min samtaler med 36 spørgsmål, vedhæftet i bunden af mine noter *) skrev jeg følgende om relationer.

Man kan leve sammen uden af at være tæt på hinanden, på samme måde kan man være langt fra hinanden, og alligevel føle sig nært forbundne. Hvad kendetegner i det hele taget en nær relation, og mere specifikt:

Kan en forelskelse skabes med 36 spørgsmål og fire minutters øjenkontakt? 

Måske virker det for nogen, men for de fleste kan sådanne gode spørgsmål, i en vejledt dialog, i hvert fald skabe en bedre relation. Det skriver jeg om i det følgende.

 

Udvalgte pointer 

  • Den gode samtale (som ved de 36 spørgsmål) giver behagelige minder og oplevelser som man associerer med den andens tilstedeværelse. Man forbinder den anden med gode oplevelser, hvilket knytter en til samtalepartneren.
  • At dele noget sårbart med en anden uden af at det bliver afvist, skaber tilknytning og ro i sindet. Det er er som om man tager sit kaos (fx minder om dårlige ting, der er sket) og får mere orden i psyken når man taler om det. Man øjner således, mindre bevidst, en mulighed for at ”reparere sig selv” i samværet med den anden, når samtalen er god.
  • Man kan i kraft af den gode og personlige samtale få lyst til at lære den anden endnu bedre at kende.
  • Der er noget dybt afhængighedsskabende ved en uforfalsket samtale. Hvorfor? Fordi man jo “benytter” den anden som lytter til at sætte ord på egne oplevelser, og derved skaber man mere mening og orden i eget indre. Begge parter lærer således sig selv bedre at kende i en god samtale,  samtidigt med at de lærer hinanden bedre at kende. Det er win-win-win. :0)
  • Den strukturerede samtale sikrer at vores sædvanlige forsvar og fordomme omgås til fordel for en forfriskende og nærmest drilsk åbenhed. Ordene bryder for en stund vores grundlæggende ensomhed, de bygger bro fra ensomhed til en følelse af forening, som vi ynder mere end noget andet.
  • Den fire minutter lange øjenkontakt giver et intenst kropsligt samvær hvor de sædvanglige kognitive selvbeskyttende mekanismer (vurderinger) bryder sammen og et fælles selv opstår hvor man ikke har lige så meget kontrol, som man plejer at have. Man bliver på en måde til hinanden i en kort stund. Her kan der opstå meget stærke følelser af samhørighed.

 

Sædvanligvis er vores relationer desværre lidt ”uægte”.

Det lyder negativt, men som regel har vi så travlt at vi ikke ser hinanden, men vores forestillinger om andre: Som bevægede vi os rundt i et spejlkabinet med måske 8 spejle, har vi et begrænset antal antagelser om hvad mennesker er, som vi projicerer ud på andre. Den skamfulde ser hårde dommere, den selvforelskede ser tilbedere i sindets spejlkabinetter. Den sure mand ser urimelige kvinder, og den sure kvinde ser urimelige mænd. Ægthed og nærvær, selve relationernes hjerteblod, går tabt. Den gode samtale som kan opstå ved brugen af de 36 spørgsmål herunder,  omgår disse relationsmekanismer og pludseligt har vi med et kompliceret og sårbart menneske at gøre. Nøjagtigt som os selv. Det stimulerer vores lyst til at lære den anden at kende.

 

Skam som en relationshæmmer

Følelsen af skam (forbundet med frygten for fx ikke at være god/smuk/klog/interessant nok) kan få os til at værne så meget om os selv, at vi kan fremstå kolde og fraværende, selvom vi i virkeligheden bare er lidt usikre.

Nogle mennesker bliver med tiden til deres facader, så de ikke engang er klar over, at deres dårlige kommunikation er baseret på et tillagt og selvbeskyttende panser.

Samtaleøvelsen bypasser dette panser.

Du bliver på en måde tvunget til at stille dig sårbart an, og samtidigt gøres det også mere legitimt for dig at være “selvafslørende”, i og med at man bare kan trække sig tilbage til sit vante selv når samtaleøvelsen er ovre.

 

Hvorfor er sårbarhed tiltrækkende?

Når vi opdager at andre også kæmper med stedvis tvivl, forvirring, smerte og modgang, ting man husker godt, ting man husker dårligt, ting man er pinlig over, som måske er okay, og ting man er stolte over, falder den anstrengende og forfejlede illusion om at vi alle skal være perfekte. Det åbner en mulighed for at vi kan være mere menneskelige sammen. Andres sårbarhed tillader vores egen sårbarhed, og pludseligt kan man være en mere ægte version af sig selv uden at frygte afvisning og latterliggørelse. Når man taler sin sandhed, om man vil, inspirer man andre til det samme, og det er i mangel på et bedre ord; saliggørende.

 

Hvorfor kan de her 36 spørgsmål vække følelser hos par der allerede kender hinanden godt?

Fordi vi i hverdagens ræs reducerer hinandens kompleksitet til et minimum, helt automatisk, og så er vi ligesom lego-figurer i hinandens liv. Vi mister fornemmelsen for den anden, og måske værst af alt, mister vi også fornemmelsen af os selv, og så ved vi ikke engang hvad vi savner. Vi er lidt som Tornerose bag vores personlige tjørnehække og de 36 spørgsmål kan være som kysset, der vækker os til live.

 

Hvad er det vi skal kigge efter, når parrene svarer på spørgsmålene?

Svar: Sårbarhed, kropssprog, humor,

Hvorfor hhv. sårbarhed, kropssprog og humor?

I forskningen leder man ofte efter negative træk for at vurdere styrken af et parforhold, men jeg synes det er mere spændende at lede efter sprækkerne, hvor lyset viser sig mellem to sjæle. Sårbarhed er som nævnt en slags forudsætning for at en samtale kan siges at være dyb, eller god, for når man viser sårbarhed viser man tillid og vinder tillid fra andre. På den måde er den enkeltes accept og kommunikation af sårbarheden et centralt bindemiddel om man vil. Sårbarheden er også givende, man ”giver af sig” til den anden når man slækker sit forsvar. Som en hund, der ligger sig på ryggen. Humor er også vigtigt tegn på at noget går godt i relationen. At grine sammen skaber en følelse af fællesskab. Kropssproget kan signalere, hvornår der opstår samhørighed, vi kan dog forvente mere lukket kropssprog, idet kameraerne er på. Ikke desto mindre kan kropssproget afsløre mental åbenhed og spejling og retning. Hvornår er det åbent, spejlende og rettet mod den anden?

 

Hvad er det for en følelse man opnår, når skal de slutte af med at sidde og se hinanden i øjnene?

Det er ligesom at tage stoffer at stirre hinanden ind i øjnene gennem længere tid. På syretrip bryder alle ens filtre sammen, og verden opleves ekstremt nuanceret, detaljeret og overraskende fantastisk. På samme måde nedbryder den intense øjenkontakt alle de dagligdags fordomme og vurderinger, der skaber afstande mellem sjæle.

 

Hvordan er spørgsmålene bygget op? De starter blødt

Fordi gode forhold er lige som gode bøger og god sex, de skal som regel bygges op gradvist og langsomt.

 

Hvorfor starter man med nogle nemme og knap så personligt udfordrende spørgsmål?

Hvis man går får hurtigt og dybt til værks kan folk sætte en facade op for at beskytte sig selv, og det går ud over ægtheden og sårbarheden i samtalen. Man vil ikke delagtiggøre andre i ens tanker, hvis man ikke føler tillid til den anden. De mere overfladiske spørgsmål i starten indvirker at en lille tillid kan indfinde sig således at de mere personlige spørgsmål kan udløse en større og større tillid og en bedre og bedre samtale.

 

Hvorfor bliver spørgsmålene (de 36 spørgsmål) mere og mere personlige?

Fordi formålet er at komme tættere og tættere på. Man kan se samtalen som et rum, hvor man kan være længere væk, eller tættere på hinanden. Det er derfor vi råber, når samtalen bliver dårlig. Og derfor man ikke engang rigtigt behøver at tale for at forstå hinanden, når man er i virkelig god harmoni.

 

Hvad giver det, at man gør sig sårbar?

Man åbner dørene til sit inderste, og man ikke give andre en større gave end det. Det er en tillidserklæring. Vedkommende stoler på mig. ”jeg er værd at udvise tillid til”. Det er en anerkendelse af den anden. Man får som lytteren en følelse af ansvar, og man får en mulighed for at være den bedste version af sig selv.

 

Hvorfor skal de se hinanden i øjnene i 4 minutter? Hvad er formålet med det?

Hvad kan par der har været samme lang tid bruge de her spørgsmål til?

Når man ser hinanden i øjnene saboterer man sine sædvanlige vurderinger: godt/skidt, rigtigt/forkert, for gammel/for ung, grim/smuk etc. Det svarer lidt til at tage LSD hvor filtrene bryder ned og vi oplever verden i dens ufiltrerede tilsynekomst i vores sanser. Det kan føles meget overvældende, og i princippet ”selvopløsende”, vores egoforsvar bryder lidt sammen og vi genopstår i en syret fornemmelse af et slags transcenderet fællesskab, hvor vi virkelig vil hinanden, eller måske endda har det som var vi hinanden.

 

 

*)

Første sæt:
1. Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst spise middag med?

  1. Vil du gerne være berømt? I så fald på hvilken måde?
  2. Gennemgår du nogensinde i hovedet, hvad du vil sige, før du ringer til nogen? Hvorfor?
  3. Hvad vil udgøre en “perfekt” dag for dig?
  4. Hvornår sang du sidst for dig selv? For nogle andre?
  5. Hvis du havde mulighed for at leve, til du var 90 år og enten bibeholde dit sind eller din krop, hvad ville du så vælge?
  6. Har du en hemmelig forestilling om, hvordan du vil dø?
  7. Nævn tre ting du og din partner tydeligvis har tilfælles.
  8. For hvad i dit liv er du mest taknemmelig?
  9. Hvis du kunne ændre noget ved din opvækst, hvad ville det så være?
  10. Brug fire minutter på at fortælle din livshistorie så detaljeret som muligt til din partner.
  11. Hvis du kunne vågne op i morgen og have fået en hvilken som helst kvalitet eller evne, hvad ville det så være?

 

Andet sæt:
13. Hvis en krystalkugle kunne fortælle dig sandheden om dig selv, dit liv, fremtiden eller hvad som helst, hvad ville du så gerne vide?

  1. Er der noget, du har drømt om at gøre i lang tid? Hvorfor har du ikke gjort det?
  2. Hvad er det største, du har opnået i dit liv?
  3. Hvad vægter du højst i et venskab?
  4. Hvad er dit mest værdifulde minde?
  5. Hvad er dit værste minde?
  6. Hvis du vidste, at du indenfor et år ville dø pludseligt, ville du så ændre noget ved den måde, du lever på nu? Hvorfor?
    20. Hvad betyder venskab for dig?
  7. Hvilke roller spiller kærlighed og hengivenhed i dit liv?
  8. Del noget du anser for at være et positivt karaktertræk ved din partner. Del fem i alt.
  9. Hvor tæt og varm er din familie?  Føler du, at din barndom var lykkeligere end de fleste andres?
  10. Hvordan har du det med dit forhold til din mor?

 

Tredje sæt:
25. Lav tre sande “vi”-udtalelser hver. F.eks. “Vi er begge i dette rum, hvor vi føler os…”.

 

26.Færdiggør sætningen: “Jeg ville ønske jeg havde en, jeg kunne dele…”

  1. Hvis du skulle være gode venner med din partner, hvad ville du så synes var vigtigt for ham eller hende at vide?
  2. Fortæl din partner, hvad du godt kan lide ved ham/hende; vær meget ærlig denne gang og sig ting, du måske ellers ikke ville sige til en, du lige havde mødt.
  3. Del en pinlig oplevelse fra dit liv med din partner.
  4. Hvornår græd du sidst foran en anden person?
  5. Fortæl din partner, hvad du allerede kan lide ved ham/hende.
  6. Hvad hvis noget er for seriøst til, at man kan joke om det?
  7. Hvis du skulle dø i aften uden mulighed for at kommunikere med nogen, hvad ville du så ærgre dig mest over ikke at have sagt til nogen? Hvorfor har du ikke sagt det til dem endnu?
  8. Dit hjem, inklusiv alt hvad du ejer, bryder i brand. Efter at have reddet dine husdyr og dine elskede, er der tid til at du uden risiko kan redde én genstand. Hvad ville det være? Hvorfor?
  9. Ud af alle personerne i din familie, hvis død ville du finde mest gruopvækkende? Hvorfor?
  10. Del et personligt problem og spørg efter din partners råd til, hvordan han eller hun ville takle det. Bed også din partner om at reflektere over, hvordan du lader til at have det omkring det problem, du har valgt.

 

 

16 gode råd til at lade forelskelsen løbe ud i kærligheden, og ikke i sandet…

photo: Toa.

Som forberedelse til et DR1 program om forelskelse skrev jeg følgende essay, og nu deler jeg det med jer. kh og værsgo:

Jeg har som psykolog læst om forelskelser forklaret med hormoner, hjernestoffer, evolutionsbiologi og psykodynamiske teorier, og alt i medens jeg kan fortælle om det, som læste jeg op fra en kogebog, føler jeg mig lidt som en kujon. Forelskelsen er måske kendetegnet ved en cocktail af særlige neuroner og logaritmisk korrelerede personlighedstræk mv. jojo, jaja… men hvad giver disse beskrivelser andet end tørre øjne og trætte ører? De er hverken handlingsanvisende eller inspirerede. De er end ikke forklarende, med lægevidenskabens cirkularitet som det tydeligste eksempel: ”Forelskelse er en forhøjelse af stof X, en forhøjelse af stof X er en forelskelse.”

Hvad er disse perspektivers funktion, hvis ikke en svalende blindgyde for eksistentielle kujoner?

Oplevelsen er virkeligheden. Oplevelsen er stien, der leder os mod de liv der er værd at nyde og værd at erindre. Oplevelsen hvisker endda til os, at forelskelsesenergien ikke kun er ”fase”, men en flygtig og lunefuld energi. Noget der strømmer heftigt i begyndelsen af et forhold, men jo ikke løber ud i sandet, den løber ud i kærligheden!

Den kan sågar dyrkes i lange parforhold med lidt opmærksomhed, vilje og … poesi.

Kærligheden og forelskelsen stiller sig nemlig til skue for os alle sammen i poesien, for medens romantikken ikke velvilligt lader sig underkaste kølige analyser, danser den i poesien, som havde den aldrig gjort andet.

Er det ikke forestillingen om ”frelse”, der motiverer en forelskelse? En fantasi om en totalløsning på eksistensens usikkerhed. Et sår der endelig kan hele. En selvforglemmelse. Et tab af kontrol. Et tab af vores egen kontrol over os selv. En forestilling om noget, der kan bevæge os over, og hinsides de almindelige behov og krav. Alle disse gøremål, som  myggestik på psyken, og  ballast på den flyvevillige sjæl: Det hengemte selvs trang til at være himmel selv?

Hvad hvis ikke kærligheden kan give os mod til at transcendere den platfodede rationalitet vi binder om halsen, og kalder en dyd? En svalende irrationalitet er lysten og kærligheden.

Kender du det: Som fugle der stavrer rundt med kløe i vingerne, prøver vi at være så naturlige i vores unaturlighed som muligt. Afventer du også afsættet over tagrygge, supermarkedskøer og snotnæser? Du, der har glemt dit vingespænd under stramme frakker. Du, som duknakket ikke hører himlens kald til vilde kampe.

Kun nattens dyb glimter uundgåeligt for alle, når dagens rester smuldrer ud i drømme. Natten, der kalder med almægtig tilgivelse på sjælens vægtløshed.

Du og jeg har aldrig været mere bundet, tynget og velnærede på én og samme tid. Trætte slæber vi os rundt og forelsker os i TV serier, og underprioriterer kærlighedsgudernes kor; sangen om kærlighed, der blæser på vinden gennem byen. Hvirvler rundt om højhuse. Gemmer sig i særlige vinkler og blæser mellem blik der kastes fraværende.

Forelskelsen! Fortabelsen! Hengivelsen!

Og nu tænker du: Skal vi da give os hen til de drilske muser og vores dumme sjæls tro på at den kan flyve?

Forelskelsens løssluppenhed kan guides forsigtigt hen til den store disede eng, hvor I først mødtes. Hvilken eng? Spørger du. Den du ænser i din kærestes øjne når du slipper din ballast og elsker med uskyld.

 

16 råd til at vedligeholde lidt forelskelse, inspireret af erfaring og poesi  

  1. Lad være med at gå med ubehandlet stress, angst eller depression, og drop så vidt muligt de afhængigheder der sætter sig som kiler mellem dig selv og andre.
  2. Som mand skal du mande dig op og kunne, eller ville noget, ellers gider muserne dig ikke.
  3. Gode sociale relationer med andre og sjove aktiviteter fornyr jer selv og jeres forhold. Spænding er centralt for at lokke lidt forelskelse frem.
  4. Tal sammen med ægthed og sårbarhed (der er efterhånden flere gode samtaleredskaber).
  5. Skab lidt afstand mellem jer af og til. Savnet kan vække de slumrende muser.
  6. Man skal selvfølgelig støtte hinanden når det går dårligt, men mange glemmer at fejre hinandens successer! 
  7. Vær spontan og lidt skør, for her giver I hinanden mulighed for at se jeres utallige aspekter, både de kendte og de ukendte, reflekteret i hinanden.
  8. Find tanken ”hun er min og mit liv er kun ét. Hun gider mig, jeg vælger hende!”
  9. Find tanken ”alt det vi har lavet sammen, alt det vi kan lave sammen!” Mærk fællesskabet på tværs af tid, lad tiden opløses.
  10. Som mand: Vær stærk i nederlag, stå solidt på din bund! Så er hun din. (ved det lyder mærkeligt, jeg forstår det ikke en gang selv rigtigt.)
  11. Lad være med at gøre den anden til eventyret, lev dit liv som et eventyr, som andre får lyst til at være med på.
  12. ”Mindfull observation”: Lær at betragte din partner uden vurderinger. Kig på alle aspekter ved den anden, som skulle du male ham eller hende, og skub stædigt  alle de automatiske tyk/tynd, dum/klog, irriterende/behagelig .. vurderinger til side.
  13. Vær lidt kølig på strategisk vigtige tidspunkter, så fornemmelsen af jagt kan opstå hos den anden.
  14. Altid, altid, altid forsøg at tilgive. Hvem har dog fået den idé, at manglende tilgivelse kan være godt for noget?
  15. Kys min. 30 sekunder hver dag, gå i bad om aftenen, bar mås i dynen. Essentielt.
  16. Det er ærligheden i det bevidste nærvær, der er forudsætningen for at I kan lette sammen en gang i mellem.

70-30 reglen der sikrer gode forhold – også til os selv

Hvad har rotters ”neuronale legenetværk” i hjernen, undervisning af voksne og vores relationer med hinanden at gøre. Meget mere end du tror, og det kan være noget af det vigtigste du læser i år.

Photo by Robert Collins on Unsplash

 

Forskeren Jaak Panksepp har påvist, at en større rotte, skal lade en mindre rotte vinde omtrent 30% af deres fælles lege, ellers gider den lille ikke lege med. Dette resultat kan potentielt forklare enormt meget menneskelig adfærd.

Det samme gør sig for eksempel gældende når man underviser voksne. Her skal man, som jeg har erfaret det, tillade helt op til 30 % uorden i forhold til arbejdsopgaven at undervise i x fag. Kursisterne er på en måde som den lille rotte, for de indgår i en situation på underviserens præmisser. Underviseren må, som den store rotte i eksemplet herover, give tilladelse til at kursisterne selv kan selv sætte dagsordenen noget af tiden, hvis de skal gide at lære (læs: lege med).

Som underviser heller ikke tillade mere end 30 % forstyrrelser, for tipper balancen kan forstyrrelsen blive total.

En garvet og/eller meget vidende underviser skal stille sig selv spørgsmålet: Kommer jeg ved at være for styrende, til at blive forstyrrende?

 

Alle skal kunne øjne en lille sejr

For at ville deltage og bidrage i de “spil vi spiller sammen” fx et studie, en arbejdsplads, eller et samfund, skal den enkelte kunne øjne en sejr. Hvis vi ikke oplever at have en mulighed for at vinde, bare en gang i mellem, vender vi spillet ryggen. Således kan man også se at samfund hvor der ikke er mobilitet, hvor det ikke er muligt at vinde, er ustabile samfund. Mange unge der ikke lærer nok i skolen, vender sig væk fra det videnssamfund, som de bare ikke kan vinde i.

 

Det egalitære samfund er ikke “lige”, men følger 70/30 reglen

Der er mange smukke metaforer i den gamle kinesiske visdom i “Tao Te Ching”. Tao beskrives blandt andet som en bue. Når du spænder den, trækker toppen sig ned og bunden løfter sig op. Der er tale om en harmoni, et nødvendigt samspil mellem høj og lav, der sikrer stabilitet og udvikling på en og samme tid, og dermed vejen frem. (Tao betyder ”vejen”). Det handler ikke om at gøre alle lige, og dele alt lige, for så knækker buen. Intet samfund, der ødelægger spillet for de stærke, kan fungere.

 

Hvorfor 70/30 og ikke 50/50?

For at mennesker og systemer skal være stabile skal der være en kontinuerlig stræben efter orden, for tilværelsens kaos stopper aldrig. Hvis man ikke søger orden, ender ens liv nemt i kaos. Et system der tillader en overvægt af kaos bliver helt kaotisk meget hurtigt. Måske vores liv principielt kan ses som noget “ordensskabende”. Måske er det derfor, at det føles så intenst meningsfuldt at skabe orden ud af kaos. Den eftertragtede  flowoplevelse kan nemlig også ses som en slags bevægelse i retning af at omdanne kaos til orden.

 

At bryde reglerne

Hvis man bryder reglerne eller bliver for dominerende, forstyrrer man de andre deltageres muligheder for at øjne sejre, og her bliver man udstødt:

”Jeg springer tit trin over, og det har intet trin endnu tilgivet mig.” – Nietzsche

Man skal være klar på ensomhedens mange elendigheder hvis man er usædvanlig af intelligens og personlighed. De største tænkere vi har haft – stort set alle sammen – har været en slags særlinge. Hvis de ikke er blevet udstødt, har de udstødt sig selv.

 

70/30 reglen i parforhold og virksomhedskulturer

Forestil dig en afdeling, eller et parforhold hvor alle samtaler foregår i et teknisk rationelt sprog. Arbejdsopgavens rationalitet trumfer alle andre dagsordner hele tiden.  Der er ingen bevidste misforståelser, intet pjat, intet drilleri, ingen ironi, ingen sarkasme, ingen egoisme, ingen fejl, ingen poesi, ingen kærlighed, omsorg og intet lir? Her ser vi en opskrift på noget de fleste intuitivt ville se som noget uholdbart. En arbejdsplads eller et parforhold hvor ingen aftaler blev overholdt, og intet blev taget seriøst, ville naturligvis også gå til grunde. 70:30 reglen gælder efter al sandsynlighed også her.

 

Be a little bit crazy to stay sane

I et psykodynamisk og oven i købet neurobiologisk perspektiv, er vi sammensatte af forskellige behovssystemer, eller “subpersonligheder” om man vil. Hvis man undertrykker de irrationelle sider af ens indre for meget, hvis man ikke kan tillade 30% “skørhed” i sit liv, gider din underbevidstheden ikke lege med. Med andre ord finder de mindre rationelle sider noget andet at lave. Fra at være livgivende kræfter bliver de fortrængt og opstår som fremmede i det indre, noget der driver selvhad, misbrug, vredesudbrud, bekymringer, depressioner, smerter, angst og andet. Måske det også kan lede til, at man i selvforagten, også nægter andre at have det sjovt.

 

At være okay med at være 70 % i kontrol

Mental fleksibilitet kan godt ses sådan, at man er tilfreds med at være 70 % i kontrol i tilværelsen. Man lader skæbnen vinde i 30 % af tiden, om man vil. Måske er det nok og ok, at være 70 % sikker på de fleste ting i tilværelsen, selv kærestens troskab og egen sundhed for den sags skyld. Og med denne accept føler vi os måske mere sikre, for følelsen af sikkerhed er ikke så svær at opnå, når man kun skal mestre 70% af en hvilken som helst situation.

 

Konklusioner

Ved at give os lidt vinder vi alle sammen. Ved at acceptere usikkerhed oplever vi os som mindre usikre. Ved at lege og gøre skøre, skæve ting af og til, bliver vi sjovere at være sammen med, og verden bliver et bedre sted at være for os alle sammen. Be a little bit crazy to stay sane.

Tak fordi du læste så langt. Like, del, kommenter gerne ❤️☕️

 

Mig om #Metoo

Photo by Everton Vila on Unsplash

 

Vi er nødt til at tage Metoo alvorligt. Vi hører om det hele tiden og det viser sig, at der har været masser af grove overgreb. Men hvad skal ændres og hvordan. Skal vi virkelig holde op med at røre hinanden uden tilladelser? Herunder en mands perspektiv på årsagen til Metoo og hvis ikke løsninger, så lysninger på en bedre sameksistens mellem kønnene.

 

Jeg forestiller mig, at de fleste kvinder ikke har noget imod en berøring på skulderen, lænden, hånden eller tilsvarende, hvis manden er charmerende og behagelig. Hvis dette faktisk er tilfældet, er det ikke berøringen i sig selv, der er problemet. Men hvad er det så? Der er altså leveret en kritik af manden, som for manden kan være svær at forstå. Hvornår må vi lægge en hånd på din skulder, og hvornår må vi ikke? Et eller andet sted handler det vel om respekt. Og det er glat fisk at håndtere.

Følgende kan vi i hvert fald sige:

 

Psykologisk set underudviklede mænd

Mænd der er svage, er mere tilbøjelige til at nærme sig kvinder på måder der enten er grænseoverskridende, eller kan tolkes sådan. Når en sådan mand får magt, kan han som regel ikke administrere den. Det arketypiske eksempel Kejser Commodus, søn af Marcus Aurelius, som sank Rom ned i diktatur med ødselhed, brutalitet og perversioner. Og det er ikke kun “individualpsykologiske” forklaringer vi skal kigge på:

 

Dårlige kulturer

Dårlige vaner og fornedrende ritualer er ikke bare født af svage mænd. Der findes dårlige kulturer, hvor man gør det uterlige til en norm. Gentag en uhyrlig adfærd tilpas mange gange, med tilpas mange andre, og du er blevet et monster. Det er et faktum. Dårlig adfærd er en frygtelig glidebane. Filmbranchen har åbenbart mange steder en dårlig kultur. Det er fint og godt, at de lufter ud. Man kan ikke have ondt af Weinstein.

 

Respekt for mændene, der i 98% af tilfælde ikke er sexforbrydere

Mange mænd er mere bange for afvisninger end for eksempel at gå i krig. Kvindens hengivenhed til os, er alle tiders største skat i menneskeheden, og hvis kisten er tom, er det for mange mænd en tragedie socialt, eksistentielt og psykologisk. At blive fravalgt eller afvist af en kvinde principielt lig med at blive afvist af naturen og dermed jorden selv. Denne frygt er medvirkende til alskens mærkelige måder at forstå og håndtere kvinder på. REGLEN: Hvis man(d) finder en kvinde interessant, skal man “mande sig op” og nærme sig hende og få en samtale gang. Hvis du smugkigger og stalker hende bl.a. på sociale medier, eller tror at du har fortjent at have sex med hende fordi du har gjort hende en tjeneste, eller med indebrændt længsel tager på hende i en kongebrandert, vil du stå med et ben i metoo land.

Det er med andre ord et spørgsmål om udvikle sit mod, mandshjerte og  maskulinitet, ikke at frygte den eller undertrykke den, hvis man vil undgå metoo.

 

Psykologisk underudviklede mænd II

Mænd der på ilter vis tager kvinders side i Metoo kampagnen har som regel et dybt ønske, om at det skal øge deres status blandt kvinder. Så tåbeligt sexfikserede er vi. Og så er den også sluppet ud.

 

De sidste 8 millioner år

Mænd og kvinder har i millioner af år fungeret rimeligt uafhængigt af hinanden, dette afspejles i vores krop, interesser og psyke. Der er tale om en opdeling der stadigvæk er tydelig i mange tredje verdens lande og ikke-vestlige kulturer. Man skal ikke længere end til Grækenland for at se hvordan kønnene deler sig meget op. Mændene i den ene stue, kvinderne i den anden ved frokostselskabet. Fakta: Manden er dobbelt så stærk i overkroppen som kvinden, og det har medført en naturlig arbejdsfordeling. Selv en almindelig utrænet mand har større gribestyrke end en kvinde, som er topatlet, og vejer det samme som ham! Således ser man at drenge har naturligt stive håndled, de kaster pr natur med overhånd, medens piger har blødere håndled, og rent faktisk ofte skal lære at kaste med overhånd. Mænd har sammen med andre mænd åbenbart benyttet deres styrke, gribestyrke, kasteevner, mod, mindre følsomhed og bedre rummelige intelligens til at jage sammen. (Her ser vi højst sandsynligt årsagen til, at det er kvinder og ikke mænd der dør i højresvingsulykker. Mænd er simpelthen udviklet til at forholde sig til store dyr i periferien af deres syn/lastbiler, trafikken.) Kvinder gennem tiden har blandt andet holdt styr på husdyrene, relationerne, ungerne, urter og rødder. Det gør de stadigvæk. Det er derfor kvinden vil ”snakke om det”, for at holde samling på flokken, og derfor at manden som oftest vil flygte eller vinde når der er problemer. Vi er udvalgt af naturen på baggrund af forskellige udfordringer.

 

De sidste 60 år

Mænd og kvinder begyndte at arbejde sammen under industrialiseringen og da p-pillen ankom, blev kvinden for alvor frigjort fra børneflokken og blev en del af mændenes arbejdende fællesskaber. Vi er ikke udviklet til at arbejde sammen på de måder. Således opstår situationen hvor kvinden smiler sødt til manden på jobbet fordi hun er spændt på opgaven, hvilket mange mænd automatisk tolker som en optakt til sex. Derfor er der behov for personalepolitikker på det område. Vi er stadigvæk urmennesker nedenunder.

 

Overbeskyttelsen af børn gjorde den enkeltes ansvar til et kollektivt anliggende

Den hysterisk opblæste forskrækkelse over kidnapninger og seksuelt misbrug i USA i ’90’erne fik forældre til at sætte en stopper for børns bevægefrihed og selvforvaltning. Børn blev overbeskyttede som aldrig nogensinde før.  Det medførte manglende selvstændighed og udvikling af karakter hos børn og unge. Førende forskere i USA, såsom Jonathan Haidt anskuer tidens trang til at ledere, staten og loven skal beskytte os mod modstand i livet, herunder mod mænds seksualitet, som et resultat af denne overbeskyttelse.

 

Den abstrakte virkelighed

Sociale mediers interaktioner hæver den menneskelige relation et abstraktionsniveau over nervesystemets fatteevne, deri er en del af forklaringen på den gennemført horrible idé, at lave facebook gruppe hvor man deler nøgenbilleder af ekskærester. På den måde kan man godt sige, at de sociale medier gør psykopater ud af mange følelsesmæssigt i forvejen lidt afstumpede mennesker (relativt mange unge mænd er følelsesmæssigt afstumpede).

 

Kunsten at være ordentlig fræk

Traditionerne omkring socialisering af drengen til manddom er opløst. Der er tale om et reelt tomrum i forhold til definitionen af det at være mand. Mange ser det som en badebillet til at gøre nøjagtigt hvad der passer dem. Uheldigvis hænger denne opportunisme også sammen med evnen til at komme til at tops i samfundet med en magtposition der yderligere kan misbruges. ”Gentleman” fænomenet må gerne genopstå, hvordan vi end skal definere det i dag. For det er sikkert og vidst, at manden ikke gider at være kønsløst flink, hvis pigen render af med den frække dreng foran øjnene på ham. Udfordringen for den moderne mand, er at skabe en fræk  gentleman ud af sig selv.

 

Den manglende mand

Uden gode mandlige rollemodeller bliver drenge og mænd så bløde at kvinder ikke gider dem, eller så forstyrrede, at ingen gider dem. Det åbenlyse forbrug/misbrug af kvinder i filmbranchen kan belyses som et resultat af, at kulturen ikke har haft nogle bedre idealer for mandighed på bedding. Blandt mange dyrearter ser man at hanunger ikke udvikler hjernen, nærmere pandelapperne, normalt, når der ikke er en far i nærheden (observeret blandt rotter), hvilket giver utilpasset adfærd. Blandt elefanter har man set unge elefanter begynde at dræbe andre dyr på savannen, hvis der ikke er en voksen hanelefant i området til at hæmme de antisociale tendenser i de unge elefanter, både hanner og hunner. Med afsæt i en sådan kulturanalyse og observationer af dyrs adfærd kan vi gisne om manden er blevet tæmmet så meget de sidste halvtreds år, at han ikke længere har en afrettende funktion i samfundet. De positive aspekter af maskulinitet synes at være røget ud med badevandet og de eneste der tør at være maskuline i dag, er dem der alligevel ikke har noget tabe i forhold til etablissementet. (Trump)

 

Babyen ud med badevandet

Jeg tror at den opløste kønspolaritet har fået en blind passager med om bord, der har fået hele besætningen til at blive omtågede. Traditionen tro er det kvinderne der kalder vagt i gevær i kulturen, og det er måske meget godt. Nu skal de bare have med, at det maskuline og det feminine ikke er undertrykkende kræfter men noget vi alle har brug for, for at blive hele mennesker.

 

 

 

Der er ét problem med ”parterapi”. Her er hvad vi gør galt.

foto: @fabryv /unsplash.com

Vi skal ikke blive bedre til at tale om vores problemer i parforholdet, vi skal først og fremmest blive bedre til at tale sammen, for her synes problemerne i det hele taget at gå i sig selv.

Terapi betyder ifølge ordbogen: Behandling, især over længere tid, af fysiske eller psykiske lidelser.

Jeg har egentlig aldrig brudt mig om betegnelsen ”parterapi”. For i og med ordet ”terapi” i “parterapi” følger en antagelse om at parret er sygt, og selvom man kan have problemer i parforholdet (hvem har ikke det), er kærligheden næppe tjent med at man søger ”sygdommen” og antager at dette fokus nødvendigvis gør tingene bedre.

Se det for dig: Som om udfærdigelsen af en liste over alt det man ikke kan lide ved hinanden og forholdet ville gavne parforholdet?

 

Man får mere af det man fokuserer på

Især når det gælder livet i parforholdet, familien, grupper og organisationer får man mere af det man fokuserer på. Det vil sige, at hvis et par opsøger en terapeut for at tale om for eksempel uærlighed, en gruppe vil tale om deres vrede på hinanden, eller en organisation vil fokusere på det man mener andre gør forkert, vil det ofte kunne skabe endnu mere uærlighed, vrede og uproduktive spørgsmål om skyld end der var i forvejen.

 

Vi skal kredse om noget

I en nøddeskal fungerer vi mennesker sådan, at vi skal kredse om noget, for eksempel en idé, en følelse, en aktivitet, et formål, en nationalitet, en metode, eller sågar en gud, for at føle os trygge med os selv og hinanden og den verden vi er i.

Det man kredser om får man sædvanligvis mere af, og ikke mindre af. Det er jo ikke sådan at man bliver mindre religiøs af at bede og kredse om helligdomme, mindre ked af det af at kredse rundt om sin tristhed – eller mindre sur over at kredse rundt om sin utilfredshed med sin partner?

Jeg tror at man i nogle grupper, og især i parforhold, kommer til at gøre det negative til de fælles helligdomme, det idebtitetsgivende, det, der binder folk sammen.

 

Problemfokus og frygten for at være forkert

Problemfokus gør os forhippede på at forsvare os selv mod andre, mod den anden. For der er jo et problem, og ingen har lyst til at være ejeren, eller producenten af problemet!

Vi er ikke så stærke, kloge og gode som vi selv tror. Ofte vil vi, når vi presses, nemlig fryse fast i vores overbevisninger med ængstelighed og mistillid. Ofte vil vi fra denne befæstede position tænke at problemerne skyldes andre. Ofte vil vi endda komme til at tænke jeg skal ikke ændre noget, for det er den anden, der er problemet.

Frygten gør os hårde i stedet for medgørlige.

 

Men skal man ikke tale om problemerne?

Vi skal naturligvis tale om det, der går os på, men man skal værne sig mod problemets magt. Det tager nemt al vores opmærksomhed, og pludselig ser vi ikke andet end for eksempel uærlighed, vrede og skyld. Et så ensidigt fokus kan også lede til uholdbare løsninger. Et overfokus på oplevelser af stress kan give angst, et overfokus på tristhed kan give depression, et overfokus på en konflikt på arbejde kan give kommunikationsproblemer, et overfokus på dét som partneren gør forkert, kan kaste hele parforholdet i tvivl.

Det forbandede er, at de negative perspektiver på tilværelsen netop synes at have en særlig magt. Det negative kan synes at være meget mere presserende end det positive, og vi er mange, der derfor falder for det negatives tiltrækningskraft på vores opmærksomhed gang på gang.

 

Følelsen af uretfærdighed

Ofte vil folk bære nag til hinanden, og det kan føles blasfemisk over for alt man har helligt, at begrave stridsøksen. Man synes at man skal have oprejsning. Man synes ikke at den anden har sagt undskyld nok. Man synes ikke emnet er tømt, lige meget hvor mange år gammel problemsituationen er. Man synes problemet er det væsentligste i parforholdet!

Selvfølgelig kan der være ting der skal frem i lyset i samtalen, såfremt de hele tiden presser sig på alligevel, men det er vigtigt at forstå, at følelsen af ”uretfærdighed” kan skabe mere krig end fred.

 

Det opbyggelige fokus

Disse ting taget i mente, bør man som regel vælge at forsøge at kredse om noget, man vil have mere af. Et godt møde kan for eksempel starte med, at alle siger hvad der har været godt, hvad de ser frem til, hvad de selv kan gøre bedre og gode råd til andre. Prøv en gang at forestille dig det omvendte? At man startede et møde med ”hvad der har været dårligt, hvad man ikke ser frem til, hvad man ikke kan gøre selv, og hvad man heller ikke synes at andre kan finde ud af ”.

 

Problemet med ”parterapi”

Man kan selvfølgelig argumentere for, at et forhold med mange konflikter på en måde er ”sygt” og behandlingskrævende, men man skal altså ikke give problemerne mere opmærksomhed end de fortjener. Sidst men ikke mindst bør man forholde sig til, at betegnelsen ”parterapi” kan tænkes at holde mange mennesker fra at søge hjælp til at begynde med. En hjælp der ville være god for dem selv, for deres partner, for deres børn og deres fremtid, og i sidste end for samfundet, som vi alle er en del af..

 

Afrunding: Kommunikationstræning og kærlighed

Det er alt for nemt at blive uærlige over for os selv og hinanden, og alt for nemt at tro at man taler sårbart og ærligt, uden af at man gør det. Det er derfor også alt for nemt at begynde at gå skævt af hinanden.

Disse og andre årsager gør, at vi hos os betragter den gode samtale som kerneingrediensen i et hvilket som helst godt parforhold. Måden vi arbejder på hos os, er derfor, at vi hjælper folk med at kommunikere så frit, sårbart og ærligt som muligt med hinanden.

Når man opdager at man ikke straffes for at sige sin sandhed bliver man bedre og bedre til det, og det er i denne sårbare og kreative dialog at kærligheden bliver stærk.

Vores antagelser bag metoden er delvist baseret på den Jungianske og humanistiske psykologis teorier om, at vi kan tale ud fra forskellige niveauer i vores psyke, og at nogle niveauer rummer mere sandhed, kærlighed og visdom end andre.

 

Skriv eller ring for at høre om kurser og coachingforløb omkring kærligheden: 28700900 thomas.markersen@gmail.com.. Kurserne bliver afholdt på Kompagnistræde 27, 3. sal eller Løngangsstræde 37b, 3. sal i indre by i samarbejde med mine kollegaer.  

Seks uvaner i parforholdet

 

Uvane: Ingen sex, rutinesex, ingen snak om sex, manglende sex i hverdagen.

Sex er nok den væsentligste ”kommunikationsform” vi har med hinanden. Det stærkeste samvær vi kan opleve.

Forskning: Sex styrker et parforhold.

Dræberhverdagen: Mange forhold starter med masser af sex, som aftager med tiden, for til sidst at forsvinde helt i nogle parforhold. Mange mener sig okay med det lidenskabsløse forhold, men det kan være dårligt for parforholdets kvalitet og holdbarhed.

Ønsket: Måske du lever i et forhold med middelmådig, eller fraværende sex, og måske du har lyst til at gøre noget ved det?

 

Gode råd:

  • Sæt ord på hvad du har lyst til… læs eventuelt nogle letbenede selvhjælps-sexbøger højt sammen. Det er uskyldigt og sjovt og så får i ord på jeres ønsker og tanker.
  • Lad være med at tro, at man nødvendigvis skal have lyst til sex før man går i gang, ofte kommer lysten først når man er begyndt at give sig hen til hinanden. Forskning viser, at mange kvinder kan bruge min. 45 minutter på at blive opstemt!
  • Gå altid i bad om aftenen og gå nøgne sammen i seng.
  • Lær at forstå, at i det seksuelle, er de fleste grænser til for at blive brudt..
  • Vores lyst afhænger af hvor ”parasympatiske” vi er, dvs. hvor afslappede vi er, derfor er netop et varmt bad og evt. nogle gode dybe og langsomme åndedrag under dynen en god idé.
  • Vi kan vedligeholde vores sexliv bedre hvis vi motionerer, mediterer og laver knibeøvelser. Det bedre blodomløb og den større ro virker foryngende.
  • Tabuet: Onani kan være et stort problem i parforholdet, for hvis manden gør det meget, kan han komme til at vænne sig af med fornemmelsen af kvinden.

 

Uvane: Tage kærligheden for givet.

Glemsomhed og dovenskab: Nogle gange kan vi glemme at fejre hverdagen og fejre hinanden. Vi kan glemme høflighed, sødme, smil og anerkendelse. Vi kan glemme at gøre os umage for hinanden. Vi kan glemme at gøre os umage for os selv. Ville vi gide at være kæreste med sådan en som os selv, der aldrig gør sig umage??

Opfordring: Vi må gerne forsøge at score hinanden en gang i mellem.

Gode råd:

  • At ”score hinanden” vil her sige, at man gør alt hvad man kan for at vise sin partner, at man er et ”catch”, at man er lækker, klog og sød og at ens partner er heldig at have fået fat i én.
  • At score hinanden vil også sige at gøre den anden glad og overrasket af og til.
  • Husk at kysse inderligt mindst en gang om dagen… min. 30 sekunder
  • ALTID mød hinanden med et smil og et kys, for ellers kommer du til at forbinde din partner med din eventuelle stress, surhed, eller træthed når du kommer hjem fra arbejdet.
  • Husk at hvis du sætter karriere, børn, eller fx sport før din kæreste, har du dødsdømt dit forhold… lad være med at være sur over utroskab, hvis du ikke behandler din kæreste kærligt.

 

Uvane: Dårlig kommunikation, ikke lyttende.

Dårlige til at lytte: I stedet for at forholde os nysgerrigt til den anden, udvikler mange den dårlige vane, at de hellere vil høre sig selv tale, end at lytte til den anden. Husk at man ikke kan lytte med munden fuld af ord.

Angsten for samtalen: Især mænd kan være bange for samtaler der involverer følelser, og når vi mænd skyr den slags samtaler så mister man gradvist de følelsesmæssige bånd i forholdet. Af og til tror jeg, at kvinder som gerne vil skændes, blot reagerer på en åndsfraværende mand.

Opfordring: Vi mænd skal lære, at det ikke er farligt at samtale (der er en art neurobiologisk, evolutionsbiologisk forklaring på dette kønsspecifikke fænomen, men det må vi tage en anden gang). Vi skal lære det faktum, at det typisk er ”det vi ikke siger”, og ikke ”det vi siger”, der skiller os ad. Prøv med lidt forsigtig ærlighed, og hav lidt tillid.

Misforståelser: Vi bør være forsigtige med at tillægge hinanden tanker, følelser og motiver. Mantraet: “Vi kan afslutte hinandens sætninger”, kan dække over, at man tror at man altid ved hvad der foregår i den anden. Medens det lyder kærligt, kan det samtidigt være et symptom på dårlig kommunikation. Denne forudindfattede forståelse af den anden leder til, at man snarere ser sine egne tanker og konklusioner når man kigger på sin partner, end noget andet. Det giver ensomhed og manglende lyst (med mindre du primært tænder på dig selv og dine egne projektioner).

Konfliktstilen: Når man bilder sig ind hvad der foregår i den anden, kan man oparbejde uvanen at ”gå over på den andens banehalvdel”. Man begynder som nævnt at skyde den anden alt muligt i skoene . Man kommer til at sige “du er … ” i stedet for “jeg oplever…” … fx “du er irriterende”, i stedet for “jeg bliver ked af det, når du … ” .. Man tænker at den anden gør een sur med fuldt overlæg. Man kommer især under påvirkning af stress til at tillægge den anden negative hensigter.

Kommunikation og lyst: Der kan være mere liv, gnist og tiltrækning i at opdage at man ikke ved hvad den anden tænker, end at man ved hvad den anden tænker. For medens symbioser er hyggelige, kan de være pænt dræbende for den romantiske relation. Derfor skal vi altid forholde os nysgerrigt til hinanden hvis vi vil bevare lysten

 

Gode råd:

  • Spørg nysgerrigt ind til hvad der sker i den anden… Hvis kæresten kigger mærkeligt på dig når du spørger ”Hvad har du oplevet i dag?”, er det tegn på at jeres kommunikation er lidt rusten, eller også er det tegn på, at din timing er pænt dårlig.
  • Den største gave du kan give din partner er dit bevidste nærvær.
  • Gør en dyd ud af at blive i samtalen uden af at komme med hurtige løsninger til hinandens dilemmaer…. Dette punkt er nemt at forstå og svært at efterleve.
  • Gør hvad du kan for at undgå ord såsom ”altid” og ”aldrig”.
  • Du er ikke den klogeste person i verden, andre skal ikke automatisk underlægge sig dine perspektiver på tingene: I din kommunikation skal du passe på med at definere virkeligheder ”det er sådan og sådan… ” ”Det er klart fordi…” ”Det kan man altså ikke….” … Selv om sådanne vendinger får dig til at føle dig klog og vigtig, kan du ikke finde nogen, der 100 % enig med dig, ganske simpelt fordi verden er så kompleks, og derfor vil du ofte skabe konflikter. Det er sjovere og mere spændende at indtage en ydmyg position, og formulere dine ytringer fx: ”sådan som jeg ser det…, jeg synes det er klogt fordi,…, jeg gør sådan og sådan, hvordan gør du?… Jeg synes vi skal gøre sådan fordi det og det…
  • Har du vundet diskussionen hvis du taber blowjobbet? Med andre ord: Man kan principielt ikke vinde en diskussion med en partner, for så har du skabt en taber. Så uanset hvad vil en diskussion gøre relationen der taber….

 

Uvane: At rette på hinanden

Man kommer måske lidt sur hjem og retter på den anden ”hvorfor skal du altid lade vinduet stå åbent på toilettet…!” eller lignende…

Måske retter man på den anden, fordi man ønsker at han, eller hun skal være som én selv.

Selvovervurdering: Man kommer måske til at overvurdere ens egen forståelse af tingene, og vil tvinge andre til at se verden på samme måde som man selv gør (jf. dårlig kommunikation).

Min observation: Mange mænd som bliver rettet meget på, begynder at opføre sig som børn (det modsatte af hvad kvinden ønsker), kvinder der bliver rettet meget på får stille og grå ansigter. Ansigter der hæmmer sig selv, før en følelse knap nok er gået i gang, og til sidst ved de ikke hvad der sker i dem selv. Og når den ene part i et forhold mister fornemmelsen af sig selv, mister den anden også gradvist fornemmelsen af sig selv i relationen.

 

Gode råd:

  • Man skal vare sig for at blive irriteret over de forskelle man var tiltrukket af til at begynde med… for det er jo ligesom lidt.. åndssvagt?!
  • Livet skal vel leves og opleves, ikke styres og vindes.
  • Det kan være at du kan vinde en halvligegyldig diskussion, men hvad er det værd, hvis du taber nærværet og glæden den dag?
  • Se på dit liv i helikopterperspektiv: Afvej nøje de potentielle konflikter ud fra hvad der er vigtigt i livet generelt.
  • Øv dig i at sidde på dine hænder (mentalt) øv dig i at brænde inde med ting (symbolsk). Optræn din tålmodighed og læg mærke til at jorden bliver ved med at være rundt, selvom du afgiver et par principper…

 

Uvane: At man ikke er social

Oplevelser uden for hjemmet, gerne sammen, for hvorfor ikke, styrker forholdet enormt meget.

Forskning viser, at det virker godt for parforhold, at man vedligeholder stærke venskaber uden for parforholdet.

Separate individer: I teorien er det sådan, at vi skal opleve hinanden som separate individer for at bevare lidt gnist og dynamik, og det er nemmere at gøre, når man er ude blandt andre.

Lidt stof til eftertanke: Geparder i bur sammen parrer sig ikke med hinanden fordi de tror, at de er søskende. Det samme kan ske i parforhold hvis I lever sammen som i et bur. Hvis man går for meget i symbiose med hinanden, bliver for tosom, når man fx har en fælles e-mail adresse, kan det være tegn på at sexlivet er for nedadgående: Man må ikke aktivere vores latente evolutionsbiologisk indlejrede søskendefornemmelse, for her aktiveres et incestmodvirkende forsvar mod sex og lyst til den anden.

 

Gode råd:

  • Deltag i kulturen. Gå i biograf, koncerter mv. sammen og alene. Fodr din gode sjæl, så du kan inspirere din partner med dit spændende selv.
  • Se andre mennesker grine og have det godt og spændende. Overgiv dig til den store verden og lad dig inspirere, lad det store liv flyde igennem dig uhindret.
  • Tillad hinanden at komme lidt senere hjem fra arbejdet af og til… også selvom du ikke var advaret en måned tidligere.. Hillemænd!

 

Uvane: Mangel på tilgivelse og ”silent treatment”

Min holdning: Der findes ikke noget mere giftigt for et forhold, end at bære nag, den manglende tilgivelse.

Den passivt aggressive stilhed burde være ulovlig.

Det er også skidt når man igen og igen vil hive gamle uretfærdigheder frem og blande dem ind i samtalerne.

Visse diskussioner skal have lov til at dø og ikke blive genoplivet.

 

Gode råd:

  • Gør dit yderste for at være sårbar, ægte og rådvild. Sig højt ”jeg er ikke glad… for dit, eller dat…” Lad være med at vælge stilheden.
  • Du må gerne acceptere dine følelser af at være såret i et forhold, og blive i den følelse og tale om det, for at heale dig selv, men på et tidspunkt går det fra at være bevidst nærvær med din smerte, til at være en knast i dit og dine medmenneskers liv
  • Lad fortiden ligge så godt du kan, og forlad din partner hvis du ikke holde fortiden ud.

 

Det vigtigste udviklingstrin: Kysset

Vi både lever og dør i floden. Lad dig rive med. 

Skorstene mod den mørkeblå havde form som kongekroner. Under dem var tagets dybt røde tegl. De glinsede tungt i lysene som tændte, da bilen trillede ned af den stejle indkørsel.

 

Trærattet på den gamle Alfa Romeo skinnede sammen med den lette regn på forruden.

 

Vinduesviskerne var stille nu.

 

Nu faldt den blide regn uforstyrret og gjorde udsynet grynet.

 

Det knasede let under fødderne. Stien var dækket af lyse fyrnåle og den førte hen til den lille runde mand der stod i døråbningen.

 

Huset havde ikke været synligt fra vejen, og døråbningen var ikke synlig fra stien, for den lå inde i et indhak under tagets dybe kanter.

 

Han introducerede sig og kiggede ned i gulvet efter jeg havde givet ham hånden. Efter at han havde vist os rundt, førte han os til det 2. og sidste badeværelse, med badekar, derefter forsvandt han, men jeg kunne stadigvæk høre hans stemme.

 

Der var åbenbart to indgange til badeværelset. Jeg gik gennem den anden udgang fra badeværelset, trådte to skridt op af en stentrappe og var tilbage i den kølige udestue, der førte mod stuen, eller det rum, der syntes at ligge centralt i det store sommerhus. Her var pejsen tændt op.

 

Da han havde vist os rundt fik jeg nøglen til huset.

 

Jeg fik lyst at pakke varerne ud og få dem i køleskabet, og hun var bare glad. Smilede. Jeg tror, at hun havde lyst til at danse. Jeg var også lettet.

 

De fleste udviklingstrin tager vi uden af at vi kan vide, hvor skridtet tager os hen. Fredag eftermiddag havde jeg fået en sms fra hende. Hun havde fundet et sommerhus til vores weekend sammen. Jeg kørte direkte fra arbejde og hentede hende på taget af en Føtex i det lette regnvejr. Vi kørte ud i den sene eftermiddag og det blev mørkt undervejs. Jeg var glad på en træt og udkørt måde.

 

Jeg kunne ikke fornemme om jeg havde kørt der før. Man kører efter lysene fra de andre biler.

I bilen havde hun siddet ved siden af mig med GPS’en.

 

Vi havde prøvet at spille “Ego” fra en app, et spil hvor man skal gætte noget om den anden, men vi kunne ikke blive enige om hvem der skulle være Gunnar, eller hvordan man skulle være Gunnar, den tredje spiller, som vi blev nødt til at opfinde for at få lov til at spille sammen. Spillet “Ego” kræver nemlig tre deltagere. Ligesom relationen også er en slags tredje spiller, som også kan være uransagelig.

 

Vi kørte det sidste stykke i stilhed og kom længere og længere væk fra motorvejen for til sidt, at komme til sommerhuset.

 

Da vi havde fundet os lidt til rette i sommerhuset og havde pakket ud, “tyvså” vi et afsnit af Gift ved første blik, hvor jeg er med som ekspert. Der står jeg i TV som eksperten på singlers ønsker om at være i et parforhold, medens kærligheden vægrer sig som et barn, der ikke vil have tøj på.

 

Kærlighed kræver en tillid, der svarer til, tror jeg, at stole på en pilot på et fly. Man(d) aner ikke nødvendigvis hvordan det fungerer…

 

Efter afsnittet kom jeg til at læse “Breaking News” om elendighed og krig i verden og  opdagede at jeg sad alene og så nyheder.

 

Jeg gik ud til hende. Hun stod på terrassen i den milde novemberaften.

 

Det var holdt op med at regne, og der var klar himmel over os. Stjerner over alt og jeg lod himlens tomhed spejle sig i mig.

 

Jeg strakte mig over rummet medens mit blik forsvandt ud bag mælkevejen der lå som en blid tåge over os. Uendeligheden fik mig til at kysse hende. Jeg sagde, at det fik mig til at føle mig voksen.

 

Hun spurgte hvad jeg mente.

 

Jeg tror at den store verden fik mig til at føle mig helt lille, og da jeg kyssede dig, sagde jeg, var det som om at jeg ikke følte mig lille længere. Som om jeg blev voksen.

 

Som en stjerne i universets bug.

Det arketypiske:

Odysseus forlader sin kone og går i krig i ti år og er ti år om at vende hjem igen. En rejse på 20 år i alt.

 

På et symbolsk plan forlader han dog ikke sin kone, men sin mor. Krigen i Troja repræsenterer hans 10 første leveår. De næste 10 år repræsenterer han rejse mod voksendom. En rejse der ender med ideel kærlighed til en kvinde, der kan blive mor til hans børn.

 

Derfor må han i øvrigt konfronteres med sin mor i de dødes rige på sin rejse hjem. Hans mor skal nemlig dø på et symbolsk plan, for at han kan erindre og genaktivere kærligheden fra sin barndom forbinde sig med en ny kvinde.

 

Da Odysseus kommer tilbage til sin fødeø 20 år efter  “genskaber” han kontakten til kvinden, ved at ramme plet med sin “pil”.

 

På sin lange symbolske færd mellem mor og kvinde prikker Odysseus bl.a. kyklopens øje ud og har en elskerinde i 6 år. Kyklopen og hans enfoldighed repræsenterer han lyst og elskerinden repræsenterer også hans første umodne kærlighed og fascinationer.

 

Odysseus lærer altså igennem sine teenage år, om man vil, sin lyst at kende og integrerer den i sig. Rejsen repræsenterer altså hans vækst og udvikling fra spæd til selvstændig voksen.

 

Odysseus bliver nødt til at gennemgå disse oplevelser, for at lægge sit “indre barn” fra sig. Mænd, der ikke har foretaget denne eksistentielle  rejse, kan ikke elske kvinder.

 

Odysseus’s rejse starter altså og slutter hos en kvinde, og han kan først få hende, når han har klaret rejsen mod voksenalder med alt hvad det indebærer af selvopofrelse, kriser og savn.

 

Jeg tror at mange mænd, der begår vanvittigheder, gør det fordi, de ikke har foretaget og “bestået” denne rejse. Ligesom eksistentialisten Rollo May tror jeg, at mandens møde med kvinden/den kvindelige energi repræsenterer det afgørende trin for hans udvikling til helt menneske.

 

Hvis det enkelte liv symboliseres ved rejsen og kærligheden er livets evige mål og energi, er det i kysset de mødes.

 

Hvorfor er du single? 10 Skarpe på tidens singleliv.

 

1. Vi behøver ikke en kæreste

Vi har ikke et konkret økonomisk og kulturelt behov for at gifte os. Det vil sige, at vi i mindre og mindre grad, er parat til at acceptere middelmådige forhold.

Vi kan altså tillade os at være mere kritiske end før og med vores kritiske sans kan vi alle efterhånden ende som prinsessen på ærten, hvis vi ikke slapper lidt af med perfektionismen.

Måske du har nogle leveregler som spænder ben for dig…?

 

2. Vi er kulrede forbrugere

Vi lever også i en tid med angst for fravalg. Måske det skyldes, at markedskræfterne hele tiden sælger os nye narrativer om det perfekte liv? Her ender vi med “Fear og missing out” FOMO, som kærestens kulrede kanariefugle, der ikke tør at gå ind i buret om natten af frygt for at misse ud på hvad der sker i det store hus. Der er hele tiden muligheden af noget nyt og bedre og alt andet end at sætte sig fast på noget.

Hvis du gemmer til natten, gemmer du til katten…. Giv dig i kast med det forbandede liv… 🙂

3. Parforholdet kan forekomme kedeligt

I tråd med ovenstående kan man gisne om, at vores generelle overstimulering af samfundets krav til os, kan parforholdet og dets langsomhed og stille perioder i det hele taget virke som dødens pølse. Jeg har fx hørt mange sige, at de sætter deres børn nr. 1. Karriere nr. 2 og kæresten nr. 3, og så undrer man sig over, at det går galt for parforholdet?

4. Frie mennesker er “naturlige mennesker” 

Måske det moderne, eller ”senmoderne” menneske er blevet så frit, at vi er kommet tættere på at udleve et mere naturligt selv. Forelskelsen viser os, at vi er monogame, erfaringen viser os, at den kun varer en vis tid. Måske vores primære seksualitet er gearet på serielt monogami?

Måske det frie menneske slår sig i tøjret over forestillingen om det livslange forhold, og ender i den anden grøft med forestillinger om ”polyamuri”, i stedet for den måske mere sande serielle monogami, hvor man giver sig fuldt ud til et andet menneske i den tid det kan lade sig gøre? Det er min personlige overbevisning og erfaring, at kærligheden mellem to mennesker er så stor og magisk, at intet kan stå mål med den. Det er også min erfaring, at den ikke altid varer evigt….

5. Er vi eksistentielt set udhungrede siden vi tror at en kæreste kan leveret “alt” til os?

Vi er underholdt og stimuleret af verden, hele tiden, men mange savner åbenbart meningsfuldhed. Måske vi kommer til at tro, at en partner skal kunne udfylde alle vores eksistentielle behov? I så fald stiller vi uretfærdige og urealistiske krav til det andet menneske. Der er ingen grund til at sætte barren så højt. Du er selv et normalt menneske! Det må andre også godt være.

6. Skuffelser over ikke at føle sig set, hørt og forstået 

Ifølge psykodynamisk teori forelsker vi os i nogen, der giver os associationer til dybe afsavn fra barndommen, for her øjner man på et underbevidst plan mulighed for at få “repareret separationen”, som man oplevede som barn.

Problemet i det heteroseksuelle forhold er, at mandens savn, som han prøver at “reparere” oftere synes at stamme fra de tidlige leveår, når han opdager at han ikke er sin mor 🙂 , medens en stor del af kvindens savn også opstår senere, når hun opdager, at faren/moren ikke har tid til hende, eller ser hvor dejlig hun er.

Så medens mange kvinder prøver at få den “far lignende” mand (selvsikker, magtfuld, klog, lidt svær at opnå) til at se, høre og forstå hende, prøver mange mænd bare at blive mødt kropsligt/have sex. Og i stedet for at respektere og møde hinandens grundlæggende kærlighedsbehov, bliver vi sure og skuffede over den anden.

Uanset hvad tror jeg at de fleste forhold ville fungere bedre, hvis kvinder “ofrede sig mere på lagnerne” og mænd – samtidigt, gav sig hen til at lytte til sin kvinde, for her ville de holde liv i nogle af de dybe understrømme af ubevidste forhåbninger og motivationer, der førte dem sammen til at begynde med.

7. Ødipus igen igen 

Flere og flere er vokset op i systemer, med en mor og far, der måske har været fraværende i deres liv, men hele tiden har taget medansvar for beslutninger. Resultatet er en stigning i det man kan kalde ødipuskomplekset, hvor individet ikke separerer sig tilstrækkeligt fra familiesystemet (især mor) og derfor ikke formår at stå alene og her opleve behovet for at knytte sig til en fremmed.

Ligesom identiske tvillinger der ofte lever uden af at få en kæreste fordi de har nok i deres sjæleforbindelse, eller misse og Fru Møghe fra Matador, hvor Misse ikke får en mand, fordi hun vedbliver med at være sin mors datter indtil hun selv er blevet gammel, fortsætter det moderne menneske sin overtilknytning med venindesymbioser, karriere og selvrealisering når man er flyttet hjemmefra, således at behovet for at knytte sig til en fremmed ikke opstår.

Der er meget visdom i udtrykkene: “Man skal være lille for at ønske sig stor”. For “bag viljen ligger ønsket” og vi ønsker måske ikke parforholdet nok? Vi oplever ikke smerten ved adskillelsen nok. (Apropros kanariefugle, så knytter kanariefugle sig ikke nemt til et menneske, hvis de har mange kanariefugle kammerater, de er ikke ensomme nok til at knytte sig til et fremmed menneske.)

8. Mandige kvinder og kvindagtige mænd

Ved kvindernes frigørelse skred kampen for lige rettigheder for manges vedkommende over i kampen for at kønnene skal være ens og da kvinderne kom ind på arbejdslivet udviklede mange kvinder tradition for fx at tale dybere og give selvsikre håndtryk, for at blive taget alvorligt i mændenes verden.

Uanset årsag er der mange kvinder der lader deres maskuline energier (animus) finde sig til rette i dem selv, hvorfor de på et underbevidst plan ikke leder efter en “beholder” til deres ellers så traditionelt fremmede maskuline energi, i mænd.

De leder ikke efter et “lærred, at projicere deres animus over på”.

Det samme ser man ofte med omvendt fortegn for mænd, der kan blive for gode til at rumme deres egen “anima”, den tilsvarende feminine energi. På den måde går vi fra at mærke et behov for den anden til at rumme vores modsatrettede energier, for her at blive hele mennesker, til at betragte hinanden som en slags unødvendige, og ret mærkværdige påhæng.

Man skal dog passe på med at fordømme denne lidt kønsløse situation, for den er god for mange mennesker, på rigtigt mange måde. Der er meget at vinde for begge køn ved at træde ud af de lidt stivnede kønsroller.

Resultatet af “kønsløsheden” er dog tydelig. Jeg var til en konference for nyligt og havde mulighed for at observere hvordan folk gik på scenen. Deres nervøsitet understregede hvad jeg til dagligt kan observere på gader og stræder. Alle gik lidt stift. Mændende indtog ikke scenen. Den kønsløse, stærke, androgyne kvinde er ikke naturlig, det kræver nemlig kræfter at undertrykke svajende hofter. Det kræver kræfter at vænne hofterne til at skyde bagud når man går. Det naturlige udtryk, der hvor kroppen får lov til at være i rummet uden vores mange forsvar og forestillinger, er mega tiltrækkende – for begge køn, men vi hæmmer os.. som undskyldte vi vores tilstedeværelse ved hvert et skridt.

Det er lidt komisk, når vi mennesker undertrykker vores køn og vi så brokker os over at være singler.

Ingen mand tænder for alvor på en kvinde, der ikke svinger lidt med hofterne og smiler til os. På samme måde er der ingen kvinde, der tænder på en mand der giver så meget plads til deres egen anima at de bliver vattede. Kvinder tilstår til mig i terapilokalet at de slet ikke kan holde tidens ”pylrede” mænd ud.

9. Lukker hjernen ned for relationer fordi verden er så kompleks? 

Kommer vi til at gøre vores medmennesker til “kedelige ting”?

Menneskets psyke fungerer på den måde, at vores interesse for ting udløber lige så snart vi har regnet dem ud på det niveau af kompleksitet, der lige akkurat er nødvendigt.

Årsagen er, at vores bevidsthedsflade ikke er særligt stor, og vi derfor hele tiden må konkludere om ting for at frigive kapacitet til at forstå nye ting. Måske vi i stigende grad gør mennesker i vores omgivelser til skygger fordi der er så meget andet som vi løbende må prøve at forstå?  

Hvis man ikke møder sin partners ”sjæl” med ubetinget åbenhed jævnligt for at opdage hende/ham som et ægte menneske i dit liv, ender personen som en skygge i din underbevidsthed og ingen kan elske en skygge.

 

10. Vi lever primært i vores hoveder

Det er nemt at tænke alt og alle forkert. Og vi tror, at vi er kloge når vi gør det…

Vi har så travlt med at leve fra vores hoved, med konstante vurderinger af alt, at vi ikke giver os tid til at lære mennesker at kende. Evnen til at lære hinanden at kende i en kærlighedsrelation er nemlig primært baseret på kropslig og følelsesmæssig intelligens. I tankens hurtige vurderingsverden er der ingen der passer os i mere end en time, max en måned, her over for, er der i kroppens og følelsernes verden meget mere rummelighed, tålmodighed og kærlighedsevne.

 

 

 

Hvis du er træt af at være single, kan du overveje følgende spørgsmål:

Ønsker du det nok?

Er du klar på at prioritere ham/hende så højt som det kræves? 

Er du som kvinde klar på at give slip på din stolthed og frygt for afvisning, og fremstå lidt mere feminint?

Er du som mand klar på at agere lidt mere dominant og selvsikkert dvs. tage ansvar? 

Er du (mand) klar over at du klar over at antallet af erobringer gør vejen til det faste forhold længere og længere?

Er du klar på, at en kæreste ikke kan være en ideel samtale-, og sexpartner hele tiden? At han/hun kan opføre sig som et fjols meget af tiden?

Har du bøvl med din selvaccept? Ofte finder vi ikke en kæreste, fordi vi ikke mener, at vi fortjener det.

Er du kærlig nok over for dig selv? Er du sød nok ved dig selv, i dit indre? Mange, der er kritisk indstillet over for andre, er i virkeligheden kritisk indstillet over for sig selv, men de vender det ud ad, for at håndtere det i projiceringerne.  Jo sødere du er ved dig selv, jo nemmere ser du det søde og gode i andre og jo nemmere falder du for andre.

Er du som mand klar over, at du hverken skal flygte fra, eller tromle kvinden, når hun vil samtale? (jeg tror mange mænd flygter fra, eller vinder diskussionen men taber blowjobbet. Intet er mere sørgeligt end når vi sejrer os selv ihjel, og det gælder vidst begge køn)

Et par gode råd: 

Opgaven for dem, der vil have parforholdet til at lykkes har også en moralsk karakter. Forholdet er også handlingsbaseret. Man skal fejre hinanden og ikke tage hinanden for givet.

Man bør også, midt kærligheden, forsøge at se hinanden som separate individer med forskellige behovs- og motivationssystemer: Man bør holde nogle kort til brystet for at bevare spænding og i det hele taget vogte sig fra at indgå i symbioser såsom fælles e-mail adresser, for uden to separate individer kan der ikke være tiltrækning. Det må gerne slå lidt gnister.

Unconditional love

She is an  

Eternal plane of possibilities

Of stillness, plateaus and peaks

Flowing as water falls on rock and soil

Leaving pearls of wisdom

On the brow of animals

 

She holds my head

When the day is done 

Warming our cold fields of endless mornings

Hides in mists and mimics nature

Or is it nature mimicking her?

 

Now she’s just her sex,

Revealing

She is everything’s mother.

Even words were born by her pretending

To understand 

 

Her wisdom is weightless and immortal

She forgets it while

Men who count

Objectifying 

Even her – in a bid to outsmart all

 

As I close more and more books and raise my eyes instead I see

That she is in all places where she does not meet resistance …

 

“Hurry, hurry!” echoing in my life: “I have to move on and on.”

 Guided by nymphs

Who speak a language I do not understand

The more I doubt everything

The more a meaningfulness glows

As if in my cupped hands.

My sight flaming its light

 

When I seek firmness she answers with chaos

When I seek Chaos she answers with firmness

When I am hard she answers with softness

When I am soft she answers with softness –

until that is, she stops answering…

And that is the only thing that I know.

And here I am.

 

I will not disarm but

I surrender everything else. “

-Rocaktansky

The picture for this essay was painted by Klimt in 1918.. I once heard an expert on the arts calling Klimt an expert on women and I think I agree.

Nietzsche must have been thinking along the same lines about women when he half humorously pondered if the biggest philosophical problem is whether women are right.

What Nietzsche probably refers to here is for instance the fact that women’s basic wisdom and advice such as drink tea with lemon when you have the flu actually works and that a man’s advanced philosophical systems may rather confuse than shed light on the essence of being.

Michel de Montaigne (1533-1592), who was such a sharp a thinker that Nietzsche,the story goes, never ventured anywhere without a Montaigne’s essays in his pocket, wrote in the fifteenth century that women were leaders in our home and in our schools, so he had the men who began teaching women in mathematics, rhetoric and for example astronomy suspected of doing so, just in order to be able to control them.

Blog at WordPress.com.

Up ↑