16 gode råd til at lade forelskelsen løbe ud i kærligheden, og ikke i sandet…

photo: Toa.

Som forberedelse til et DR1 program om forelskelse skrev jeg følgende essay, og nu deler jeg det med jer. kh og værsgo:

Jeg har som psykolog læst om forelskelser forklaret med hormoner, hjernestoffer, evolutionsbiologi og psykodynamiske teorier, og alt i medens jeg kan fortælle om det, som læste jeg op fra en kogebog, føler jeg mig lidt som en kujon. Forelskelsen er måske kendetegnet ved en cocktail af særlige neuroner og logaritmisk korrelerede personlighedstræk mv. jojo, jaja… men hvad giver disse beskrivelser andet end tørre øjne og trætte ører? De er hverken handlingsanvisende eller inspirerede. De er end ikke forklarende, med lægevidenskabens cirkularitet som det tydeligste eksempel: ”Forelskelse er en forhøjelse af stof X, en forhøjelse af stof X er en forelskelse.”

Hvad er disse perspektivers funktion, hvis ikke en svalende blindgyde for eksistentielle kujoner?

Oplevelsen er virkeligheden. Oplevelsen er stien, der leder os mod de liv der er værd at nyde og værd at erindre. Oplevelsen hvisker endda til os, at forelskelsesenergien ikke kun er ”fase”, men en flygtig og lunefuld energi. Noget der strømmer heftigt i begyndelsen af et forhold, men jo ikke løber ud i sandet, den løber ud i kærligheden!

Den kan sågar dyrkes i lange parforhold med lidt opmærksomhed, vilje og … poesi.

Kærligheden og forelskelsen stiller sig nemlig til skue for os alle sammen i poesien, for medens romantikken ikke velvilligt lader sig underkaste kølige analyser, danser den i poesien, som havde den aldrig gjort andet.

Er det ikke forestillingen om ”frelse”, der motiverer en forelskelse? En fantasi om en totalløsning på eksistensens usikkerhed. Et sår der endelig kan hele. En selvforglemmelse. Et tab af kontrol. Et tab af vores egen kontrol over os selv. En forestilling om noget, der kan bevæge os over, og hinsides de almindelige behov og krav. Alle disse gøremål, som  myggestik på psyken, og  ballast på den flyvevillige sjæl: Det hengemte selvs trang til at være himmel selv?

Hvad hvis ikke kærligheden kan give os mod til at transcendere den platfodede rationalitet vi binder om halsen, og kalder en dyd? En svalende irrationalitet er lysten og kærligheden.

Kender du det: Som fugle der stavrer rundt med kløe i vingerne, prøver vi at være så naturlige i vores unaturlighed som muligt. Afventer du også afsættet over tagrygge, supermarkedskøer og snotnæser? Du, der har glemt dit vingespænd under stramme frakker. Du, som duknakket ikke hører himlens kald til vilde kampe.

Kun nattens dyb glimter uundgåeligt for alle, når dagens rester smuldrer ud i drømme. Natten, der kalder med almægtig tilgivelse på sjælens vægtløshed.

Du og jeg har aldrig været mere bundet, tynget og velnærede på én og samme tid. Trætte slæber vi os rundt og forelsker os i TV serier, og underprioriterer kærlighedsgudernes kor; sangen om kærlighed, der blæser på vinden gennem byen. Hvirvler rundt om højhuse. Gemmer sig i særlige vinkler og blæser mellem blik der kastes fraværende.

Forelskelsen! Fortabelsen! Hengivelsen!

Og nu tænker du: Skal vi da give os hen til de drilske muser og vores dumme sjæls tro på at den kan flyve?

Forelskelsens løssluppenhed kan guides forsigtigt hen til den store disede eng, hvor I først mødtes. Hvilken eng? Spørger du. Den du ænser i din kærestes øjne når du slipper din ballast og elsker med uskyld.

 

16 råd til at vedligeholde lidt forelskelse, inspireret af erfaring og poesi  

  1. Lad være med at gå med ubehandlet stress, angst eller depression, og drop så vidt muligt de afhængigheder der sætter sig som kiler mellem dig selv og andre.
  2. Som mand skal du mande dig op og kunne, eller ville noget, ellers gider muserne dig ikke.
  3. Gode sociale relationer med andre og sjove aktiviteter fornyr jer selv og jeres forhold. Spænding er centralt for at lokke lidt forelskelse frem.
  4. Tal sammen med ægthed og sårbarhed (der er efterhånden flere gode samtaleredskaber).
  5. Skab lidt afstand mellem jer af og til. Savnet kan vække de slumrende muser.
  6. Man skal selvfølgelig støtte hinanden når det går dårligt, men mange glemmer at fejre hinandens successer! 
  7. Vær spontan og lidt skør, for her giver I hinanden mulighed for at se jeres utallige aspekter, både de kendte og de ukendte, reflekteret i hinanden.
  8. Find tanken ”hun er min og mit liv er kun ét. Hun gider mig, jeg vælger hende!”
  9. Find tanken ”alt det vi har lavet sammen, alt det vi kan lave sammen!” Mærk fællesskabet på tværs af tid, lad tiden opløses.
  10. Som mand: Vær stærk i nederlag, stå solidt på din bund! Så er hun din. (ved det lyder mærkeligt, jeg forstår det ikke en gang selv rigtigt.)
  11. Lad være med at gøre den anden til eventyret, lev dit liv som et eventyr, som andre får lyst til at være med på.
  12. ”Mindfull observation”: Lær at betragte din partner uden vurderinger. Kig på alle aspekter ved den anden, som skulle du male ham eller hende, og skub stædigt  alle de automatiske tyk/tynd, dum/klog, irriterende/behagelig .. vurderinger til side.
  13. Vær lidt kølig på strategisk vigtige tidspunkter, så fornemmelsen af jagt kan opstå hos den anden.
  14. Altid, altid, altid forsøg at tilgive. Hvem har dog fået den idé, at manglende tilgivelse kan være godt for noget?
  15. Kys min. 30 sekunder hver dag, gå i bad om aftenen, bar mås i dynen. Essentielt.
  16. Det er ærligheden i det bevidste nærvær, der er forudsætningen for at I kan lette sammen en gang i mellem.

3 tricks til dateren

1.Forelskelsen opstår ikke altid lige med det samme. Medens det er en smuk tanke, skal vi være mere tålmodige med forelskelsen. Vi er blevet vant til at forstå hinanden i øjebliksbilleder ”ansigt-uddannelse-vægt-vaner-politisk ståsted” som scannede vi en vare i Føtex, men det kan tage lang tid at lære et menneske at kende. Giv tid.

– Er du den romantiske, perfektionistiske, kompromisløse type? Prøv at forestil dig alle dine tidligere dates, kærester og affærer. Ville du være faldet pladask for alle dem i dag? Nej vel?

2.Lad være med at ”lukke ned” hvis følelserne ikke er meget stærke med det samme. Ligesom planter ikke spirer samme time, som de plantes, opstår kærligheden også nogle gange langsomt.

– Er du meget hurtig til at sige nej tak? Kommer du til at fokusere på det negative? Tving dig selv til at være i nuet med den anden, og skub dine forhastede konklusioner til side bevidst. Vær sød og nærværende og vis uærbødighed over for dine hurtige kategoriseringer og projektioner.

3.Vær klar på, at give dig 100 % til et andet menneske, med alle de fravalg det kræver.

– Vidste du at mange moderne mennesker er singler, fordi de ikke har lyst til fravalgene forbundet med at pleje, passe og dyrke et forhold? Kig godt og grundigt på dig selv, og spørg om du overhovedet har plads til en kæreste i dit liv?

Læs evt.: Da manden og kvinden forsvandt,

Blog at WordPress.com.

Up ↑