Bare fordi psykens problemer kan virke komplekse, behøver løsningerne ikke at være det: Syv råd til en god psyke.

 

Vi er bange for ubehagelige tanker og følelser. Vi er også bange for at ville ting som måske modsiger hinanden. Vi vil generelt set hellere leve et begrænset end et ubegrænset liv. Set i det lys, er psykens luner en livslang plage for mange.

Mange konkluderer, at ingen lægger mærke til vores indre mærkværdigheder, hvis vi også holder dem skjult for os selv. Men medens fysiske sygdomme bliver tydeligere med tiden, bliver de psykiske mindre tydelige for den ramte, hvorfor vi har brug for at forholde os til os selv med jævne mellemrum.

Syv råd til hvordan man bedst kan leve med sig selv:

1. Skriv om det, der går dig på. Når vi går og tænker over vores liv får vi det ofte værre. Når vi skriver om det får vi det bedre, og det uanset om vi skriver om det gode eller dårlige.

2. Tager du ansvar for vejret?  Betragt det der foregår i dit indre som et uafhjælpeligt produkt af evolutionsbiologi og et spejl på dine omgivelser. Du skal ikke tage mere ansvar for dine indtryk end du bør tage ansvar for vejret.

3. Kast dig ud i ting. Psykoanalytikerne og de kognitive terapeuter tror at vi lærer at blive bange. Det passer ikke, vi fødes bange, og det er godt, for verden er faktisk farlig. Det er vores mod, der gør livet udholdeligt.

4. Prioriter meningsfuldhed over lykke.. Mange forsøger at undgå ubehag som en slags første prioritet, men således ender man nemt med at leve et ængsteligt og tomt liv. Hvorfor? Fordi de fleste meningsfulde ting i tilværelsen indebærer stress, tvivl og ubehag. Livets kampe bygger ikke bare karakter, men også lykke og meningsfuldhed.

5. Snak. Når vi er for meget alene bliver vi lidt tossede. Det siger noget om, at vi bruger hinanden til løbende realitetstestning. Lad være med at tro at dine tossede tanker gør dig unik, og gør dig selv den tjeneste at snak med andre mennesker jævnligt.

6. Skriv dagbog.  Eftersom vi er høflige og generte lufter vi helst ikke vores særeste tanker. Derfor kan det være en fordel at skrive dagbog. Der er tale om en daglig rutine, som alle store tænkere, så vidt jeg er bekendt, har benyttet sig af.

7. Læs i gode bøger.  For at yde dit indre retfærdighed når du forholder dig til det, skal du opbygge et tilpas rigt aktivt ordforråd, derfor bør du læse god litteratur fra tid til anden. Start med en af dem her, hvis du er i tvivl: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_20._%C3%A5rhundredes_100_b%C3%B8ger_if%C3%B8lge_Le_Monde

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: