Afbrudt fitness kan give psykiske problemer. Få 3 gode råd til hjemmetræningen

Afbrudt fitness kan give psykiske problemer, og det har vi ikke så meget forskningsmæssig viden om. Derfor har jeg med hjælp fra medlemmerne fra Facebook gruppen “Træning og Motivation” undersøgt det ifm nedlukning af fitnesscentrene. Til sidst i bloggen følger 3 gode råd til at komme i gang med hjemmetræningen. Del gerne artiklen.

 

Foto: Victor Freytas https://unsplash.com/@victorfreitas/portfolio

Der er en del interessante forskningsresultater om psyke og motion.
Når man er i god form har man mindre forveningsangst op til stressende begivenheder.

Når man er i god form reagerer man med med større beredskab (puls) ved spidsbelastninger, men regulerer også kroppen mere effektivt ned igen bagefter.

Denne mere effektive (kortvarige) reaktion på stressende situationer, mindsker tendens til bekymringer og muligvis nok risiko for udvikling PTSD.

Styrketræning og kardiotræning stimulerer hormoner og neuroner der styrker hukommelse og tænkning. Bedre tænkning beskytter mod praktisk talt alle psykiske problemer.

Forskningen er klar hvad angår angst: Hvis man er i god form panikker man ikke lige så nemt, som hvis man er i dårlig form. Ergo, hvis man har anlæg for angst, vil den kunne blusse op, når man stopper med at træne. Træning er altså “angst antagonistisk”, i hvert fald hvad angår panikangst.

Der er også en – mener jeg selv, virkeligt god teori om depression, der går på, at depressionen er forbundet med en overordnet krop+psyke modalitet af utilstrækkelighed/en sygdomstilstand, som man bogstaveligt talt og dybt neurologisk kan modvirke med kardio- og styrketræning. Den trænede krop “oplever sig nemlig mere tilstrækkelig”. Træning forekommer ofte – uanset mekanikken nedenunder – “depressions antagonistisk”.

Her er et link jeg faldt over med et neurobiologisk analyseniveau vedr dette fænomen: “… recent research in the New England Journal of Medicine suggests that working out sparks the production of proteins called myokines, which can help protect your brain from stress-induced depression.
Muscling In on Depression | NEJM

Der kan vist heller ikke være tvivl om, at motion modvirker usund stress (det har praktisk talt alle, der motionerer, vel erfaret?).

Vi ved også, at depression hænger sammen med mavefedt, hvorfor ved vi ikke, men det kan skyldes at den slags fedt kan påvirke hjernen. (Der er en sammenhæng mellem betændelse og depression.) Når man træner spiser man som regel sundere og får mindre mavefedt = mindre depression.

Vi ved også, at når man træner har man som regel færre skavanker, sover dybere, og føler sig mere “lækker”. Man har bedre holdning, går mere selvsikkert, har det generelt bedre. Alt dette beskytter mod angst, stress og depression, skamfølelser og fx lavt selvværd. Jeg kender tilfældigvis ejeren af fitnesscentret kondigrafen i Husum. Han har under nedlukningen ringet rundt til de mange fortrinsvis ældre fitnesskunder, og kan fortælle at mange af dem har fået skavanker igen, og nye er kommet til, og mange har det dårligere psykisk, hvilket sikkert til dels skyldes den afbrudte rutine i sig selv, og tidens øgede ensomhed forbundet med Corona isolation.

Når man træner gør man noget aktivt og godt for en selv, og dette “spilder”, i min erfaring over på andre aktiviteter i livet: Det aktiverer mere god, sund konstruktiv adfærd i øvrige livsarenaer, som iø styrker træningsregimet i et slags positivt feedback loop.

Man kan endda gisne om at fysisk træning påvirker os på epigenetisk plan, “nulstiller forfædres traumers ekkoer i os”, og i det hele taget sikrer aktivering af et sundere sæt gener med dertil hørende minimeret risiko for inflammation, kræft mv.

Til forskningsnørder: Alle disse nævnte sammenhænge researchede jeg grundigt til foredrag for over 10 år siden, og jeg magter ikke at genfinde alle mine kilder. Beklager. Det falder iø også lidt uden for hovedfokus.

Der er sikkert 100 flere spændende facts om sammenhængen mellem motion og psyke, men der sker altså noget, når folk går fra at træne meget, til overhovedet ikke at træne, som vi ikke (så vidt jeg ved), har god forskningsmæssig indsigt i. Noget der måske kan forstås ved nævnte effekter, men ikke kan forklare det på en, for mig at se, tilfredsstillende måde.

Mange folk får det nemlig decideret dårligt når de stopper med at træne, og effekten kan være så markant, at mange ikke kæder ikke deres fx OCD eller depression sammen med den afbrudte træning.

Måske man langsomt opbygger en konkret afhængighed af træningen, som kan være farlig at lave en “kold tyrker” på. Hvad tænker du?

Herunder vil jeg fortælle om mine egne erfaringer, både personligt og fra mit liv som praktiserende psykolog, samt videregive udsagn fra xx folk, der holdt op med at træne da fitness centrene, ifm Coronaen, lukkede sidste år. Det er altså “anekdotisk viden”.

Min mistanke er, at at folk bliver flere hundrede procent mere sårbare for at udvikle forskellige psykiske problemer når de pludseligt holder op med at træne.

At et træningsstop kan lede til forskelligartede psykiske problemer, har med sygdoms- stressdiatesen at gøre; at man udvikler den skavank man har anlæg for, når kroppen presses, og vi har alle forskellige anlæg. Nogle, som vi vil komme ind på herunder, har risiko for at udvikle angst, andre depression, andre igen har anlæg for alkoholisme eller følelsesudbrud.

Erfaringer fra praksis
I mine første 5 år som praktiserende psykolog arbejdede jeg ofte med stressramte. Det var et slags speciale. Dengang, som nu, lavede jeg grundige udredninger, for stressproblematikker kan være, som at blive præsenteret for et mysterium. Selv højt begavede typer kan være uvidende om, hvad der egentlig har gjort, at de ikke har det godt.

Der viste sig at være en hyppig sammenhæng mellem træningsstop og stress. På et tidspunkt vænnede jeg mig faktisk til at spørge stressramte hvornår de var holdt med at træne, endda uden af at jeg vidste om de rent faktisk havde trænet. (Man skal huske at spørge grundigt indtil hyppighed og intensitet ved træning og præcis dato for afbrudt træning, for folk skønmaler det ofte, eller husker simpelthen forkert.)

Den slags spørgsmål om afbrudt træning aktiverer ofte automatundskyldninger hos klienterne, for man ved “at man burde jo motionere”. Stressramte ville fx sige, jamen, jeg havde ikke tid til at træne fordi x,y,z… men når jeg så spurgte mere ind, var det som Amen i kirken: Træningsstoppet indtraf før stressen.

 

Cases

Mine egne erfaringer. Da jeg var omkring 30 år gl brækkede jeg nogle ribben på en horribel gokartbane på Amager med barrierer, der var hårde som cement. Efter at have styrketrænet ca. 4 gange om ugen kunne jeg pludseligt ingenting. Min søvn blev smadret, jeg rystede/sitrede i kroppen i en måned eller mere, og fik noget jeg ville kalde en mild depression. Jeg blev selvfølgelig påvirket negativt af søvnmangel, men det havde jeg jo et par år tidligere prøvet med små børn, og det havde ikke gjort mig trist.

En klient kom til mig (starten af tyverne), med armen i slynge og sagde noget så sært som, at han havde “mistet sit kerneselv”. I stedet for at bekymre mig om hans mentale helbred spurgte jeg mere ind til hans brækkede arm. Han havde åbenbart trænet dagligt indtil han ca 2 uger tidligere havde brækket armen. Vi aftalte at han skulle tage i fitnesscenter og træne det han kunne, fx ryg, ben mv. Han kom tilbage 10 dage efter, og sagde ordret, at det var som om han havde fået sit kerneselv tilbage.

En anden klient (sidst i tyverne) kom til mig med en alvorlig OCD tilstand. Han havde trænet på højt professionelt plan, og var stoppet fra den ene dag til den anden, for at gøre sine studier færdige. Han havde aldrig haft psykiske problemer før.

Da vores træning blev skudt i sænk af Coronaen
Du kan måske forestille dig, at jeg derfor blev nysgerrig på hvad der sker med alle de tusindvis af danskere, der stoppede med at motionere da fitnesscentrene lukkede.

Derfor skrev jeg følgende på FB gruppen “Træning og motivation”.

NB: Folk beskriver deres oplevelser med egne begreber. Vi kan psykologfagligt set ikke helt vide alvoren og typen af fx angst, stress eller depression. Det er dog nemt at se, at der er tale om alvorlige gener. Jeg vil samtidigt gerne takke samtlige bidragsydere fra gruppen, som iø er blevet anonymiserede.

FB gruppen “Træning og motivation”

Mit opslag:

Som psykolog har jeg altid været interesseret i hvad det sker psykisk når man pludseligt holder op med at træne. Hvad oplever du, om noget, her i Corona pausen? Humør, stress, søvn.. Send gerne PB eller skriv herunder. Tak ??? vi ser frem til at centrene åbner igen

Herunder følger en række svar:


Lavere tolerance! Kortere lunte!
Dårligere søvn!
Mindre DOMS ? (Delayed Onset Muscle Soreness)
Og meget andet
….

Generelt luft, træning og aktivitet gavner mig på alle punkter. ?
Mere naturlig træt, mere energi, gladere og en del overskud.
Specielt på denne årstid, da jeg har tendens til depressioner.

Jeg mangler energi, bedre humør og overskud. Føler mig ret indelukket.

Irritation, spilder tid på ingenting, opgivenhed, skyldfølelse og dårlig samvittighed over for mig selv fordi jeg ikke får gjort noget godt for min krop. Men nu har jeg homegym??

Tænker på kage 24/7 nu !! ?

Det hele simpelhen ??

Hovedpine på hovedpine!
Kortere lunte
Depressive tanker
Og bare træt

Syntes også ens krop bliver mere stiv og man får flere smerter. Hvilket gør psykisk at man ikke rigtig har overskud, spændingerne giver hovedpine, ingen energi, føler sig dovn, træt og sådan en følelse af man falder sammen også når man kigger sig i spejlet. Jeg kan godt se forskel på om jeg træner eller ej.

Jeg føler mig Ssååååååå doven og træt at det er til at blive sindssyg af

Og det er sjovt at det også påvirker min kost

Lige før landet lukkede ned fik jeg faktisk skulderskade i min infraspinatus musklen i Venstre og højre side af træning men holdte kosten ret godt men efter det så lukkede alt ned og det var bare demotiverende. Så havde ikke lyst til at træne hjemmefra agtigt “selvom det er en pisse dårlig undskyldning”, (meeeeeen til mit eget forsvar har jeg fået at vide at faktisk er bedst ikke at træne med kropsvægt)

Jeg er simpelthen faldet i sofaen foran min ps4 hvor jeg før i tiden ville cykle tur eller løber hvis jeg ikke allerede havde været i fitten

Træthed, ømhed i ryg og ben, dårligt humør og rastløshed

Er aldrig stoppet går mine 20.km hver dag Aligevel?

Søvnløshed, lavere tolerance, humørsvingninger, tankemyldre, opgivenhed, ser mig anderledes i spejlet, min hjerne kan ikke følge med. rastløshed, negativ syn på livet, hovedpine og dårligere helbred.

Jeg har altid brugt min træning som en form for terapi, så at den er taget fra mig er rigtig, rigtig hårdt.. Jeg er så slem ramt, at jeg frygter en depression. (På trods af hjemme træning, da jeg ikke føler jeg kan koble af på samme måde som jeg gjorde før. Og heller ej føler jeg får det samme ud af min træning)
-Tina. Godt beskrevet og temmelig enig ?

Jeg har faktisk ikke oplevet det i denne omgang.
Men ved første nedlukning tog jeg en maude på 2 uger, før jeg kom i gang med hjemmetræning.

– sådan havde jeg det også inden jeg blev medicineret. Før var kickboksning min medicin… Men så blev jeg skadet. Kender det alt for godt ??
– jeg får medicin samtidig så der er ingen vej udenom?
– jeg får også Ritalin – der er ikke andet virker og slet ikke depot
  • nej. Depot var det værste ???? sov ikke 1 år og havde morgenkvalme de første 4 timer af dagen, hver eneste dag. + jeg kedede mig af røv til. Det stjal min sjove personlighed fuldstændig..
  • Nå, men så krydser jeg fingre for at fitness åbner snart, så du kan få ro igen ?????
  • Jeg træner hjemme. Hurtige og effektive programmer af Anna Bogdanova. De virker også, men mest på kroppen. Ikke mod Dampen ?

Det hele faktisk. Irriteret, træt, doven, og sover ikke ordentligt

Er meget mere sukkerafhængig lige pludselig. Mega irriterende ?

Jeg træner alligevel. For hvis jeg ikk gør det blir jeg et arrig møgsvin ?

Udover det påvirker mit humør ikke at få træne hver dag, Bliver jeg rastløs, Minder lidt om en mild form for abstinenser ?..

Kan heller ikke forstå at man (jeg ihvertfald) gider at slæbe mig ned i fitness center, (ofte løbe derned) men at træne hjemme i min egen stue eller ude i haven, det kan/gider jeg ikke?

Jeg bliver doven, føler ikke jeg får gjort noget færdigt, føler ikke jeg har tid til noget. Kommer ikke ordentligt igang med dagen.

Jo og så jeg begyndt at få ondt her og der

Da jeg lider af atypisk anoreksi, er det i høj grad træningen i centeret, der gør, at jeg får spist.
Pt. oplever jeg altså en forværring i min psykiske tilstand (mere angst og flere depressive tanker), da jeg ikke får næring nok ?

For mig handler motion om velvære og især overskud. Jeg ved, hvordan jeg har det efter en løbetur eller anden form for motion – Mega godt med mig selv. Jeg har haft et hårdt år ikke pga corona men andre personlige ting. Jeg prøver at lade være med at kigge for langt frem. Fokuser på de gode ting, jeg har. Få min søvn og har skåret drastisk ned på sukker (det er min last og største grund til at jeg bliver lad)
Selvom i dag er en dag med masser af regn, har jeg alligevel løbet en 3 km tur ? jeg vil gerne tabe 5-10 kg og jeg tror på, at det kan ske næste år, hvis jeg er positiv indstillet ?

Irriteret, urolig, rastløs, stresset og alt det de andre skriver ?

Som ædru/clean og denne Jul NR 19 i streg.. Så opdagede jeg hvor vigtigt det var at sætte noget andet i stedet for indtag af stemningsregulerende midler.. I mine unge dage boksende jeg, så derfor var det nemt at finde ind i træningscentrene. Er træningspas, Vinterbad, tur på cyklen giver så meget ro, og samtidig overskud til hverdagen..

Jeg er glad for at jeg har været ædru i mange år, for jeg er god til at slå gamle tanker ud af hovede!! Jeg mærker tydeligt at mit ellers gode humør er på prøve når jeg ikke får trænet..

Godt nytår til dig og fedt spørgsmål..

Mit arbejde er næsten også på stand-by så jeg MANGLER SGU MIN TRÆNING..

Mere depressiv og irritabel, men jeg er også borderline med tendens til stress og depression. Træningen virker på mig og det er hårdt, når den bliver taget fra mig.
Og ja, jeg træner hjemme, men det er slet ikke det samme. Især ikke med 2 små børn

For det første er mit søvn helt ude af drift, så jeg humørsvingninger. Jeg orker ikke mennsker, alle pisse mig af. Jeg spiser dog stadige sundt og jeg løber stadige udenfor men jeg vidst ikke at være aktiv ville være så frusterende. Det bare træks

Alt er noget lort

Kan have svært ved at falde i søvn fordi min krop ikke er træt som den plejer

Irritation, dårligere søvn, mentalt underskud. Frustration over hjemmetræningen, og også lidt angstfornemmelser. Jeg har kroniske smerter og er i gang med et mangeårigt genoptræningsprogram. Ud over at træningen mindsker mine smerter (det gør hjemmetræning ikke i samme grad), så er jeg også nervøs for at miste noget af den fremgang, som jeg har brugt utrolig meget tid på at opbygge, fordi jeg ved, at dette sker for mig, når jeg kan vedligeholde min normale træning.

Har det rigtig godt!Skal ikk tæske mig selv over jeg betaler for et abonnement jeg aldrig bruger ?

Min krop og mindset kan tilpasses meget hurtigt, jeg er vel det man kalder en “Adaptor” og “Warrior” ergo så hvis jeg træner og spiser godt og har godt velværd så bliver jeg der, indtil livet banker mig tilbage og så skal jeg kæmpe mig op igen med psyken. For at snakke corona tider har jeg købt resistance bands og yoga måtte så jeg kan holde styrketræning ved lige, jeg har bare lige den corona last at jeg godt kan lide at drikke mig rigtig fuld i Øl hver fredag i lang tid nu og det sgu ikke så smart, det er der jeg føler at jeg failer.. Så imorgen nytårs aften er min eneste dag jeg skal have et lille glas og et par øl ind så skal vi tilbage i disciplinen og kampen i 21″ Godt Nytår

Jeg har haft problemer med alkohol. Har helt kunne holde mig fra det siden i sommers, da jeg begyndte at træne efter centrene åbnede op igen. Jeg er ikke nede hvor jeg var da jeg havde det værst, men kan godt mærke jeg har lyst til den ekstra øl, og overvejer flere gange i løbet af dagen at åbne en flaske vin

Men fuld fokus på andre ting, så klare jeg mig gennem dagen ?

Jeg glemmer at spise, når jeg ikke træner. Så nu er jeg i fuld gang med hjemme styrketræning og gåture

Jeg træner herhjemme, men jeg ved godt hvad der sker uden træning mm (bliver nemmere sur, min psyke ændre sig så jeg ikke er til at være sammen med, træning giver mig energi og gør mig glad

Jeg oplever mindre mentalt overskud, har svært ved at finde fokus og har uro i kroppen. Jeg glemmer at spise, da jeg har svært ved at mærke sult, når jeg ikke træner.
Og jeg træner endda i min lokale calisthenicspark hver dag, så jeg er ikke helt foruden, men har svært ved at opretholde niveauet/få den samme effekt som normalt.

Dårlig humør, sover dårligt min lunte bliver kort, spiser på følelserne

Har ladet mig fortælle, at jeg bliver lettere deprimeret, mindre overskud og ikke så glad ??
Men har købt til hjemmetræning, så klare mig med det, indtil videre ?

Man føler sig rastløs og ved ikke, hvad man skal gøre ved sig selv. Har prøvet med trænings-apps og det hjælper på lidt af det. Nu er mit træningssæt endelig kommet, så nu må jeg håbe, at det hjælper. Jeg er super-optimist, for der er mange gode øvelser med det

Træthed, dårligere søvn, flere smerter (Er kronisk syg med flere sygdomme, og styrketræning gør en masse godt for mine smerter, og psykisk abstraherer det mig også fra mine kroniske smerter) og dårligere humør. Har svært ved at få dagene til at hænge sammen. Det er bare meget sværere det hele uden min træning ?

Jeg lider af anoreksi og træning var en kæmpe hjælp for mig. Derfor er nedlukningen af fitness virkelig hård, især her i December. Psykisk fik det mig til at spise regelmæssigt og acceptere fear foods, fordi jeg kunne bilde mig selv ind, at træningen ikke ville gøre mig fed, når jeg tog på, men stærk i stedet for. Nu er jeg mere restrik og har desværre tabt mig, som et resultat af det.
Jeg har også en enorm rastløshed i kroppen, fordi jeg ikke kan bruge den på samme måde mere.

Jeg blir depri, mister mod, restløs, trøste spiser, føler mig mere træt osv… hjemme træner lidt men slet ikk det samme ?

Lettere depri. Mangler virkelig det indhold det giver i min hverdag. Jeg bliver trist når jeg ikke kan bruge min krop på samme måde, som jeg kan i et træningscenter?

Jeg bruger min træning til at holde både fysiske og psykiske diagnoser nede. Når jeg ikke træner får jeg problemer med ryggen og problemer med lymfe-ødem.
Min ADHD går helt amok og jeg bliver ufokuseret og går fuldstændig i stå. Får slet ikke lavet mad og lever af usunde ting i stedet. Konstant rastløshed og deprimeret, bytter rundt på dag og nat er irritabel og deprimeret og har ikke lyst til at snakke med nogen eller lave noget i det hele taget.
Der burde være muligheder for os der bruger træningen som erstatning for div. medicin at komme til træning. Jeg har ikke penge til at lave eget home gym.
Politikerne kunne aldrig finde på at fratage folk deres daglige piller men de anser åbenbart ikke træningen på lige fod med medicin.
Undrer mig over at andre lande rundt om godt kan holde deres trænings-centre åbne.

Som det første har jeg langt sværere ved at falde i søvn og opretholde døgnrytmen. Jeg har generelt et dårligt humør og mit selvbillede er helt forskruet.. Jeg er diagnosticeret med ADHD og OCD, så er meget præget af struktur og faste rammer, så glæder mig til at komme afsted igen og mærke en hverdag igen

Jeg træner alligevel (hjemmetræning, løber og går lange tur) hvis jeg ikke gør bliver jeg træt og i dårlig humør??

Har dårlig søvn
Mega pres i hovdet
Føler mig dårligt til møde

Bruger min træning rigtig meget til at få mine aggressioner ud og få renset hovdet og holder styr på min ptsd

Jeg æder af kedsomhed konstant. Er træt. Sover dårligt. Kroppen begynder at gøre ondt igen.

I en årstid hvor jeg i forvejen bliver let deprimeret har træningen hjulpet på mit humør og mit energiniveau.
Træningen var et getaway, pusterum, håndtering af en hård periode med brud fra en kæreste. Så det kom susende tilbage da jeg ikke kunne banke det ud i vægtene.
Derudover føler jeg mig mere svag og øm i kroppen, og begynder at få ondt i en i forvejen dårlig lænd fordi den ikke bliver trænet.

Er det ikke nærmest umuligt at svare på, med alle de andre faktorer der spiller ind med lukning og nogen selvisolation??
Hvordan kan man definere hvad ser stammer fra ikke at træne, og hvad der ksn stamme fra det at man måske er isoleret fra venner og familie i en eller anden grad?
Virker bare som om at man aldrig vil kunne finde et brugbart svar med alle andre faktorer ????

Jeg skal nok sige til, når jeg begynder at bruge dårlige undskyldninger til at holde op. Men det sker ikke foreløbig, så lad være med at sætte for høje forventninger ????

Jeg har desværre et meget heftigt temperament og styrketræning hjælper mig til at holde det nede, så kan godt mærke nu hvor jeg ikke kan benytte mig af centeret, er humøret ikke helt i top desværre! + centeret et mit fristed hvor jeg slipper alt det dårlige ud og holder humør og temperament i skak.
Og at “træne” i naturen eller derhjemme virker desværre ikke på mig ?

Prøver at finde meningen med livet, mens jeg bliver mere og mere slasket.

Tankerne om at skulle ramme en scene i fremtiden, bliver knust når Mor Mette lukker mit center igen, igen.

[…]

Jeg nyder egentlig at slappe af, men jeg savner følelsen af, at mit strammer de rigtige steder. Og så er det bare svært at sove godt, når kroppen slet ikke er udmattet på den gode måde.

Selv om jeg stadig træner. Så har jeg nedsat energi, meget træt, nedsat humør, nedsat selvtillid, øget spisetrang. Plejer at være A menneske, nu kan jeg næsten ikke komme op… tænker det dels er mangel på det sociale og dels mangel træningen og faste rutiner der gør det. Men det er mig, og jeg er faktisk “nød” til at træne, for det er mig der ejer stedet… jeg er langt mere bekymret for de mennesker, der slet IKKE får trænet i denne tid… både deres fysiske og psykiske tilstand… både kortsigtet og langsigtet.

Frustration og går som en løve i et bur

Føler mig generelt bare da?rligere, meget utilpas. Spiser væsentligt mindre og har ikke lyst til ligesa? meget

Jeg har det præcist pa? samme ma?de som du selv beskriver. For mig personligt har fitness ogsa? bidraget til meget udenfor centeret. Faktisk overraskende meget. Inden jeg startede, var jeg generelt et meget upassioneret menneske, som ikke gik meget op i tingene og heller ikke var særlig ambitiøs. Et halvt a?r efter jeg var startet, var jeg begyndt med at hvile sa? meget i mig selv, at jeg begyndte med at lede efter nye udfordringer dagligt. Jeg startede et studie, senere en lille virksomhed, og begyndte med at smide mig selv ud i situationer, som var grænseoverskridende, men som jeg havde komforten til at prøve af. Sa? alt i alt har fitness ogsa? bidraget til mig liv generelt. ?

Du spurgte til effekten ved at stoppe med at træne. Nu er jeg meget opmærksom pa? at det aldrig sker igen, men en kiropraktor fortalte mig at min styrketræning var skadeligt for min da?rlige hofte, sa? jeg stoppede med at træne og fik en moderat til svær depression, den er jeg heldigvis kommet over igen. Men jeg er ogsa? kronisk smertepatient, og tung fokuseret styrketræning er det eneste jeg reelt set kan gøre for at min krop har det bedre. Sa? ingen træning = flere smerter, da?rligere humør, da?rlig søvn ?

Jeg bor alene og arbejder hjemmefra – sa? først og fremmest har det for mig betydet, at jeg føler mig langt mere isoleret og alene.
Dernæst føler jeg mig presset, fordi min struktur i dagligdagen er væk. Jeg føler mig frustreret, da?rligt humør, jeg har mistet mit overskud og generel høj glæde i min hverdag.
…nu skal det ikke lyde som om, jeg ga?r og græder dag ud og dag ind – bestemt ikke. Men jeg træner normalt hver morgen i center før arbejde, hvilket giver mig utroligt godt humør, glæde og overskud i hverdagen. Alt dette opna?r jeg ikke pa? samme ma?de herhjemme. Men det er selvfølgelig med at holde ud, til det a?bner igen

Jeg ha?ber, mit svar kan bruges

Godt nyta?r!
Hilsen

Hej Thomas. Jeg bokser professionelt og vores center/klub er lukket ned.

Sa? følelsen af at ga? fra 7-8 ugentlig træning til lukket.

stress
Rastløshed
Bliver lettere irriteret
Mindre ta?lmodighed
Da?rligere søvn

…………………… slut på Facebook kommentarer

Hjemmetræning

Personligt har jeg fundet sammen med en gl klassekammerat som jeg træner med af og til. I første nedlukningsperiode i den tidligere sommer trænede vi om morgenen i Lindevangsparken (fra 730-9), 4-5 gange om ugen! Superfedt. Han medbragte to håndvægte og en vægtstang. Under anden nedlukning træner vi af og til i hans garage, det er lidt mindre tillokkende og pissekoldt. Blander den træning med træningselastikker hjemme og bruger plethandsker og får boksetrænet med de store drenge (14 og 16 år gl).

Find en du kan træne sammen med. Tag kontakt. Ræk ud. Det værste der kan ske, er, at du får et “nej”.

 

Gåture og løbeture

Såfremt at du er holdt helt op med at motionere, kan det være en ide at starte op med lange gåture. For eksempel kan du gå minimum 10 km hver anden dag. Denne tid er til lange gåture. (Er der nogen i din bygning, eller på din gade der har en hund, så spørg om du skal tage den ud på en lang gåtur. Det vil den elske dig for.) Efter et par uger med lange gåture, kan du starte dine løbeture op.

Start med lange gåture. Tag fat i nær fjern, og spørg om de vil gå en tur (med 2 m afstand etc). Du får måske et “ja”! :0)

Lavt humør

Der er mange, der går rundt og venter på, at de får lyst til at hjemmetræne/gå/løbe. Dette er en dårlig idé. Man kan ikke overlade den slags til sit humør!

Allerede i dag, planlæg din træning, helt specifikt med klokkeslæt, over de næste to uger. Kom i gang – du vil ikke fortryde det!

 

Såfremt du kunne have brug for et par psykologsamtaler for at få det bedre, evt få et skub til at komme i gang med hjemmetræning, er du velkommen til at tage kontakt. Skriv til mig: Thomas.Markersen@gmail.com

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: