Hvor godt passer du ind? Livet som puslespilsbrik

Hvis din personlighed var en ”puslespilsbrik” – hvordan ville du så passe sammen med andre “brikker”? Essay om at det sociale liv, samt gode råd til “skæve brikker”. 

Foto: Wonderlane on Unsplash

 

The basics

Man kommer ind i verden som et lille ufærdigt menneske, disponeret temperamentsmæssigt indenfor følgende kategorier:

Udadvendthed (meget/lidt), åben overfor oplevelser (meget/lidt), følelsesmæssigt negativ (meget/lidt), ansvarsbevidst (meget/lidt), venlighed (meget/lidt).


Kombinationen af dine medfødte træk og måden det mødes på i miljøet skaber din personlighed, som i vid udstrækning kan forstås som det, du interagerer med andre med. Altså er personligheden en slags “brik”, noget, der kan passe sammen med andre personligheder, eller andre “brikker”.

 

Psykisk sunde familier

I sunde familier giver man hinanden  plads, og man er god til at løse konflikter. Man lærer at navigere ift andre mennesker. Ens nære hjælper en med at moderere en selv, rumme en selv, lade impulser passere, og mærke smerter blive rummet kærligt og tålmodigt hos andre. Man opbygger tillid, selvaccept, tålmodighed og venlighed. Ens personlighed bliver altså såkaldt ”afrundet” af en serie kærligt motiverede korrektioner sammen med andre. Resultatet: En slags afrundet ”brik”, der kan man passe ind med andre med afstemt adfærd og imødekommenhed. Når afrundede brikker er sammen med afrundede brikker, er det ”fjong”, det ”spiller”.

De fleste mennesker synes at komme ud af familiens lille ”personlighedsfabrik” som afrundede brikker. Med selvstændige træk, naturligvis, men så tilpas afrundet, at man passer ind med de fleste andre brikker. Man er god til at give andre plads og man er god til at få plads hos andre. Man går gerne lidt på kompromis med sin form, for at passe ind sammen med andre. Man kan skabe mange puslespil sammen med mange andre.

 

Psykisk set mindre sunde familier

I mere dysfunktionelle familier giver man ikke plads til hinanden. Man tager den plads man kan, med kamp. Eller man får den plads, der er til overs. Man hjælpes ikke til at finde en god og afrundet form i tråd med det medfødte temperament. Snarere holder man fast på sine kanter i opslidende kampe. Man afrundes ikke. Man hjælpes ikke til at moderere og begrænse de ”usociale kanter” som alle børn kommer ind i verden med.

Prøv at se for dig, at den personlighed, der kommer ud af en sådan familie, har mange flere mærkelige kanter end de fleste andre puslespilsbrikker. Ikke nok med det. Hvis du kommer fra en sådan familie, har du nok anlæg for ”mærkelige kanter”, for et dysfunktionelt opvækstmiljø vil ofte være ”genetisk belastet”. Sådan noget som borderline, alkoholisme mv er i vid udstrækning medfødte tilbøjeligheder.

Temperament

Hvis vi taler om temperament, og der i familien fx er temperamentsmæssigt ”lav venlighed” og ” lav på negative følelser” vil man ikke være god til at trøste, for man mener nok, at folk må klare sig selv, og at negative følelser bare er pjat. Sådanne familier sender mærkværdige puslespilsbrikker ud i det store fælles liv, nogle der nægter både sig selv og andre negative følelser.

Narcissisme

Man kan også være så uheldig, at vokse op med narcissister i familien, som vil være i centrum, hvorfor ens egen brik, ens egen mulighed for at spille en rolle i det sociale liv i familien, forsøges reduceres til at repræsentere alt det, der ikke er godt. Altså hvis en narcissist vil ”shine”, må han eller hun jo gøre de andre til undersåtter, eller til nogen, der er for mærkelige til at kunne konkurrere. For en helt har jo behov for en skurk til sit drama, en klovn til sit cirkus, eller en elev til visdom. Børn der kommer ud af familier med narcissister, kan være så uheldige at de forbliver i rollen som skurk eller klovn resten af livet. De bliver ved at med at forsøge at passe ind med det ene skæbnesvangre nul resultat efter det andet.

Vrede og misbrug

Hvis man vokser op med meget vrede eller fordrukne forældre, vender man sig måske til hele tiden at ændre form afhængigt af hvad der foregår omkring en – for at undgå ballade. Så overtilpasset, at man kan blive angst over overhovedet at findes, for hvad er det egentlig? En sådan ”brik” passer sammen med alle andre, men passer på en måde ikke sammen med sig selv.

 

Et liv som “anderledes brik”

Når man er en mærkelig puslespilsbrik kan det være svært at ændre sig. Hvis man er ude blandt andre vil man, som meget ”kantet puslespilsbrik”, ofte opdage, at man ikke passer så godt ind. Men denne oplevelse af afvisning får dig ikke nødvendigvis til at afrunde dig. For jo mere presset eller afvist du føler dig, des mindre fleksibel bliver du psykisk set. Hvis man er en meget mærkelig brik, kan folk se det på afstand, og så holder de sig fra dig. Du vil derfor som mærkelig brik måske nok opleve store vanskeligheder med få mulighed for overhovedet at lære, at passe ind. Måske du primært finder sammen med andre, der også er lidt skæve og kantede og mens det selvfølgelig er godt på mange måder, er der ikke meget læring i det.

På den anden, og mere positive side, er du med den kantede personlighed ofte et 

fantastisk bekendtskab. De fleste mennesker der fylder i medierne og i vores snakke er jo lidt usædvanlige. Det jeg prøver at sige, er, at man ikke nødvendigvis skal begræde ens egne eller andres mærkværdigheder og “kanter”.

Som ”brik” i livet, kan man imidlertid også være for afrundet. Man kan blive udflydende, undskyldende, selvopofrende og kedelig – altså alt for afrundet. Her lærer man heller ikke at få mere ”kant” af sig selv. For andre mennesker vænner sig naturligvis nemt til at du kan tilpasse dig til dem. Og mennesker flest vil ikke have at deres venner ændrer sig for meget, for man finder det kendte mere trygt.

 

 

Opsummering og 6 gode råd 

 

Indrømmet. Dette essay var et resultat af en flimmertanke om livet som puslespilsbrik, skrevet mens jeg spiste en rugbrødsbolle ved en svingdør ind til Frederiksberg Centret, bange for at tage hjem, fordi kæresten er holdt op med at ryge, og jeg magter hende ikke rigtigt i de første dage af et rygestop. Selv hendes smil kan være lidt skræmmende på mig. Man ved fx ikke hvornår hun skælder én ud for noget, som man ikke en gang vidste at man kunne gøre forkert. Det lyder slemt, men det er det i virkeligheden ikke. Det er bare lidt belastende. 

 

Men et sådan eksperiment, som på akademisk kan kaldes for en ”intuitionspumpe” kan jo måske godt lede til noget godt. Hermed, og affødt af dette essay, nogle gode råd til os lidt besværlige puslespilsbrikker:

 

 

Hvis du er lidt udflydende

 

Lær dig selv bedre at kende. Skriv essays om følgende følelser og hvordan du oplever dem i dit liv, alene og sammen med andre, stærkt og svagt: Kærlighed, overraskelse, skam, glæde, frygt og hvordan det føles at ”være tro mod dig selv”.

 

Gentænk dine relationer. Er du den, der gør mere for andre, end andre gør for dig. Vær brutal. Ændr din adfærd, sig nej til at hjælpe, og lad dem, der ikke kan tåle det falde fra. Uden en tåre. Etabler nye relationer fra nu af, hvor ”man er der for hinanden”.

 

Kommuniker stærkt. Læs om, eller tag på kursus i ”assertiv kommunikation”, det vil sige, at sige til og fra på en god måde. At mærke efter, og kende sig selv godt nok til at træde ordentligt i karakter, med det du virkelig mener. Det vil også sige, at du lærer, at ”satse dig selv” socialt, det vil sige kaste dig ud i sociale begivenheder, samt inviterer til ting. Alternativt søg en psykolog som kan træne dig i det (det kan de fleste). Faktisk er træning i ”assertiv kommunikation” en af mine spidskompetencer som psykolog.

 

Hvis du er lidt for kantet

 

Passivitet. Lær at sidde på dine hænder, brænde inde med ting, ”tælle til 10”. Du skal lære ikke at handle. Dit problem udmønter sig i automatisk adfærd, der ikke tjener dig. Du skal altså øve på at handle mindre, og sige mindre – og overveje dine ord og handlinger meget, meget mere.

 

Meditation. Når du mediterer lærer du gradvist at nulstille din personlighed. Forskning viser faktisk at din ”selv repræsentation”, dine ”selvhenførende tendenser”, dine automatfortællinger om dig selv i relation til indtryk, bliver svækket. Det vil sige, at du får mere og mere mulighed for at handle adækvat og ”afrundet” og måske endda fremragende i sociale situationer i stedet for kantet.

 

Hjælpsomhed. Fokuser på andres behov. Fokuser på at lytte til andre. Vær en som man kan stole på. Vær høflig, venlig og næsten selvudslettende til stede for andre. Lær dig selv at kende gennem kontakt med andre. Hvordan gør andre. Lad andre træde på dig, lær fra det. Lad andre hjælpe dig. Nyd det. Lad livet folde sig ud for dig, og genlær det, at være sammen med andre, helt fra bunden.

Hvis du har fået blod på tanden i forhold til at arbejde med dig selv, så send mig en mail, beskriv din situation, og så kan jeg specificere en opgave til dig, eller invitere dig ind til en session eller flere: Thomas.Markersen@gmail.com / tlf. nr. 28700900

 

NB. Dette er et eksperimenterende essay, og ikke et akademisk fyldestgørende stykke arbejde. Jeg har helt sikkert glemt at tage et par forbehold, og jeg kan ikke garantere at ingen vil føle sig stødt. Jeg er blot et menneske med mine kanter og udflydende kvaliteter som alle andre. Et menneske i proces. Alt det bedste til dig. 

Published by thomasmarkersen

Praktiserende psykolog og konsulent i erhvervslivet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: