Psykisk arbejdsmiljø 2.0 Lad os tale om kønsforskelle i arbejdslivet

Hvordan sikrer vi os mod sexchikane i arbejdslivet? Skal vi have regler såsom Netflix’s max 5 sekunders øjenkontakt, eller forbud mod kram, som i Amazon? Det mener vi ikke. Vi mener at vejen frem, er gensidig forståelse. Det har vi lavet en workshop om.

Det er et tveægget sværd at rydde op i sexchikane i arbejdslivet. Hvis man leder efter krænkelser, ser man dem nemt alle vegne. Man risikerer også at skabe flere problemer end man løser, hvis man kun arbejder på at dømme ude, i stedet for at skabe dialog om samspillet mænd og kvinder imellem.

Uagtet de gode resultater og de positive hensigter med metoo, har vi som konsulenter erfaret, at mange mænd nu tænker, at “nu bliver det endnu vanskeligere at forholde sig til kvinder, end det var i forvejen”. De spørger blandt andet: “Hvordan kan det være at Kjeld kan give en kompliment og slippe godt fra det, men hvis Bjarne siger det samme, er det sexchikane.”

På samme måde for kvinder. Mange ved ikke hvornår noget er ”for meget”. Hvad skal man finde sig i, hvad skal man ikke finde sig i. Kvinder vil ikke fremstå sarte.

Hvordan får vi det godt sammen på arbejdspladsen uden af at gå på æggeskaller? 

 

Kønsforskellen

Den psykologiske kønsforskel er en realitet. Baseret på personlighedstests, kan forskere fortælle om det er en mand eller kvinde der har udfyldt (en anonymiseret) test med 85 % nøjagtighed – hvis man inkluderer kognitive- og interessetests vil man kunne komme snublende nær 100 %? Der er altså et maskulint mønster og et feminint mønster. Vi er især forskellige hvad angår seksualitet. Mænd er ifølge den nylige Sexus undersøgelse omtrent 3 gange mere interesserede i sex end kvinder er.

 

Misforståelser

Der findes sociopater af begge køn i arbejdslivet. Folk der ikke kan forvalte deres magt eller position. De skal stoppes. Der findes også helt almindelige mænd der uforvarende overskrider grænser. Kvinder som smiler til deres chef eller mandlige kollega, fordi de kan lide at arbejde med ham, lægger ikke op til ham, men mandens reptilhjerne kan sagtens komme til at tolke det som flirt. Der er tale om et socialt felt ladet med misforståelser.

 

Hardware og software

Vi fødes med et kønnet ”hardware”. Enten er man dreng eller pige, og vi har principielt set anlæg for at udvikle lige dele feminint og maskulint software – måder at være på. Mange typer maskulint software kører dog bedre på maskulint hardware, og mange typer feminint software kører bedre på feminint hardware. Drenge er bare bedre til at kaste end piger (kaste software), og de fleste piger er bare bedre til at aflæse sociale signaler (social intelligens software) end drenge, men piger kan trænes til at kaste bedre, og drenge kan trænes til at aflæse sociale signaler bedre.

Her et udvalg af eksempler på typisk feminint og maskulint software, som vi har lagt mærke til på arbejdspladser. På vores workshop laver vi øvelser, hvor vi sætter det maskuline og feminine i spil, så deltagerne kan få bedre indsigt forståelse for hinanden og dermed hinandens grænser.

Bevidsthedstype dyb vs bred. Det maskuline software er kendetegnet ved tunnelsyn/dybt fokus/hyperfokus. Det feminine er præget af en mere favnende og social, bred bevidsthed.

Kriseundgåelse vs krisehåndtering. Det feminine software er med den brede opmærksomhed, lidt bedre til at forudse og forebygge konflikter. Det maskuline er lidt bedre til at handle aggressivt og resolut når det brænder på.

Slutspilsorienterede vs. procesorienterede. Det maskuline software er godt til at samle tråde hurtigt og træffe beslutninger. Lukke sager ned. Det feminine er godt til at lave langstrakte processer, der sikrer at man forholder sig til alt væsentligt.

Broderskaber vs venindeskaber. Det hedder sig, at når kvindelige iværksættere mødes får de snakket om så mange ting, der har med deres generelle liv at gøre, at de sjældent når at snakke forretning. Når mænd mødes kan der modsat fald være mærkelig stemning hvis man ikke går direkte til opgavesnak.

Relationel underinvolvering vs relationel underinvolvering. Noget forskning i arbejdspladsmobning viste, at tilfælde af mobning ofte hang sammen med en underinvolveret (konfliktsky) mandlig leder, eller en overinvolveret kvindelig leder, altså en leder der måske endda var kommet til at tage del i mobningen.

Hierarki vs flad struktur. Det traditionelt maskuline software synes mere gearet til at skabe hierarkier, karakterer, medaljer og konkurrencer, mens det feminine software retter sig mere mod at skabe lighed, gensidige forståelser og godt samvær.

Risikovillighed mht personlig sikkerhed vs risikovillige ift samtaler. Mænd er uden tvivl bedre til at risikere pelsen i livet. Det at være ung mand, er faktisk en faktor for tidlig dødelighed. Kvinder er dog mere risikovillige i det sociale liv, de tør i højere grad at ”snakke om det”.

 

Kunsten at inddrage alle i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø

Vi mener ikke, at vi skal tilbage i vores traditionelle kønsbokse, ”mænd er sådan, kvinder er sådan”, men vi bør tilstræbe os en bedre forståelse af hinanden mænd og kvinder imellem, så vi kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø uden victorianske omgangsregler. Samtalen skal skabes, og det hjælper vi jer med.

Vi skaber en proces hvor den genside forståelse og respekt bliver sikret fremadrettet. Alle bliver inddraget når der skal sættes nye spilleregler til forebyggelse af krænkelser og mobning. Alle motiveres til at tage ejerskab af den gode kultur.

Workshoppens indhold består mere konkret af viden om krænkelser, kønsforskelle, cases, øvelser og Walt Disneys kreativitets teori: Når man skal tænke ud af boksen sammen. Det hele er tilsat en god portion humor og energi.

 

Thomas Markersen, psykolog. Har rådgivet nogle af Danmarks største virksomheder ift krænkelser, sexchikane og konflikter. Har senest bistået Ørsted A/S i at udforme materialer om personalepolitik angående krænkelser, samt trænet HR partnere og sikkerhedsorganisation vedrørende håndtering af samme.

Lene Høiby, erhvervscoach, for karrierekvinder og kvinder i bestyrelser, samt trivselskonsulent i større organisationer. Lene har arbejdet indgående med kulturforandring, medarbejdertrivsel og empowerment af kvinder. Kunder tæller bl.a. Danske Bank, Bruun Rasmussen, Folkekirkens Nødhjælp og adskillige kommuner.

For mere information om vores workshop: Tlf nr: 28700900 /

Thomas.Markersen@gmail.com

Lene: activeprlh@gmail.com

Published by thomasmarkersen

Praktiserende psykolog og konsulent i erhvervslivet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: