Skriveterapi for begyndere og øvede

Foto af Albert Camus, måske en af de bedste "dagbogsskribenter" nogensinde. Han skrev malende og smukt, og lod sine tanker få frit løb vedrørende vægtige, eksistentielle emner. 

Skriveterapi

Indhold: Baggrunden for kreativ skrivning. Hvad er det, hvad kan det, 3 øvelser og to eksempler. 

Regel: Det handler ikke om at være god til at skrive. Skriveterapi er for alle!

Det kan have stor terapeutisk effekt at skrive “ekspressivt”. At skrive “ekspressivt” vil sige, at skrive på en udtryksfuld måde, en måde hvor man sætter ord på tanker og følelser og lader sig rive med af sin fantasi og associationer når man forholder sig til forskellige emner. Det kaldes også at skrive “essays”, inspireret af Michel de Montaigne som var den første egentlige ekspressive skribent, og faktisk også min egen store inspiration. Det var ham der opkaldte det ”essays”, som er fransk for “forsøg”, og faktisk også “duel”. At skrive et essay er som at kaste sig ud noget. Næsten som duellerede man med sig selv og sit emne. Her skriver han i begyndelsen af sin “skrive karriere” om, at han forsøger at lade sit sind finde hvile i sig selv, og opdager, at hans sind, efterladt til egne regler og påhit, bliver ustyrligt og negativt. Han beslutter sig for at forholde sig til dette sind med refleksion, for at få det til at “skamme sig over sig selv”. Det er i øvrigt tydeligt at han benytter humor som virkemiddel: 

“When I lately retired to my own house, with a resolution, as much as possibly I could, to avoid all manner of concern in affairs, and to spend in privacy and repose the little remainder of time I have to live, I fancied I could not more oblige my mind than to suffer it at full leisure to entertain and divert itself, which I now hoped it might henceforth do, as being by time become more settled and mature; but I find—

              “Variam semper dant otia mentem,”     [“Leisure ever creates varied thought.”—Lucan, iv. 704]

that, quite contrary, it is like a horse that has broke from his rider, who voluntarily runs into a much more violent career than any horseman would put him to, and creates me so many chimaeras and fantastic monsters, one upon another, without order or design, that, the better at leisure to contemplate their strangeness and absurdity, I have begun to commit them to writing, hoping in time to make it ashamed of itself.”

– Michel de Montaigne (1533-1592)

 

Der er altså noget “rensende” ved at skrive. Der foregår både katarsis, man kommer af med noget, og man bliver klogere. 

 

“I ensomhed tvinges vi til at forholde os til os selv.” – Arthur Schopenhauer

 

Skrivning giver styrke, ro og retning i livet.  

 

“Sometimes I think that writing is like Osiris trying to gather up the scattered parts of himself and put them back together again. Trying to find a more cohesive Self.”

-Jon Wilson / Jungian writer

(Osiris er en gud fra den egyptiske oldtid, 4500 år siden. Han blev parteret i kamp af sin onde bror Seth, og spredt ud over hele Egypten.)

 

Ekspressiv skrivning kan altså give rigtigt god mening som et bidrag til terapi- og coachingforløb. Det er forløsende og “samlende”. Det er især vigtigt når det drejer sig om vores usikkerheder, nederlag og ubehagelige oplevelser, som vi måske ikke kan lide at tale med andre om. Den slags oplevelser har som regel et behov for at blive formuleret, i det mindste beskrevet, for at du kan integrere, begribe det, forstå det, således at du kan “hele”. 

 

“Most people think by talking.” – Peterson 

 

Så hvis man ikke har nogen at åbne sig over for, og tale med om svære og måske skamfulde ting, er skrivning måske en god måde at håndtere det på? 

 

Det er min oplevelse med mig selv og mine klienter, at når man lærer at skrive og udtrykke sig ordentligt, lærer man også at finde bedre fodfæste i en selv. 

 

Hvis du skriver tit og ofte kan det blive en sand fornøjelse og en art “transcendens”, noget der løfter dig ud af ræset. Noget, der giver dig overblik. En lille oase, hvor du er i fred med dig selv og alt det, der “rumsterer” i dig af glæde, tvivl, skam, frustrationer, forvirring, skuffelser, angst og længsler.

 

Hvis du tænker over noget negativt, får du det som regel værre, hvis du skriver om det på en struktureret måde, får du det bedre. 

 

Det viste sig i en undersøgelse, at hvis man skriver om en traumatisk begivenhed man har oplevet, bare 15 min hver dag i 4 dage, opnår man en bedring, der stadigvæk kan spores 4 måneder efter. 

 

Når man skriver om det negative ud fra særlige skriveopgaver kan man finde mere mening i det man oplever. Man kan se en selv, andre og situationer fra nye vinkler og måske finde håb og opnå indsigter. 

 

Forskningen er tydelig: Man bliver lykkeligere af at skrive “ekspressivt”:

 

Mænd kan også skrive ekspressivt

I min erfaring er der mange kvinder der skriver ekspressiv dagbog, og næsten ingen mænd, der gør det, men det er altså snarere end afspejling af vores tid end noget andet. I gamle dage, var det en maskulin disciplin. Det var mænd der registrerede deres observationer. Fra Epikur for 2400 år siden, over kejserpoeten Marcus Aurelius i det gamle Rom, og den nævnte Montaigne i den tidlige renæssance, der faktisk var en formidabel soldat. En nutidig macho mand, som er vild med at skrive ekspressivt (han viser det ikke offentligt), er vores alle sammens podcaster og stand upper Joe Rogan. Ekspressiv skrivning er for alle!   

 

Manglende træning skal ikke holde dig tilbage

I snart 7-8 år har jeg skrevet i omtrent en time om dagen. Til at begynde med skrev jeg uforståeligt og knudret, for jeg skrev jo bare som en måde at tænke højt på. Det var ikke meningen at det skulle forstås af andre, end den jeg var, mens jeg skrev. I de sidste par år er jeg begyndt at tvinge mere rationalitet ind i min skrivning. Jeg har gjort det mere forståeligt og tilgængeligt for andre. Faktisk så tilgængeligt og forståeligt, at jeg er begyndt at skrive til aviser. Jeg er altså beviset på, at man kan lære at skrive både ekspressivt og klart. Og jo bedre du bliver til det, des sjovere bliver det.

 

Hvad med dig? 

Hvad er dine erfaringer med at skrive? 

Har du ført dagbog eller er du nybegynder?

Har du dårlige erfaringer fra skoletiden?

Tror du ikke på at du kan?

Har du tiltro eller ingen tiltro til dig selv? 

Er du bange for at du skriver grimt, eller forkert? 

 

Sammen kan vi finde frem til hvordan du bedst kommer i gang hvis du vil. Uanset dit udgangspunkt kan vi få dig i gang. 

 

Der er adskillige gevinster ved at skrive 

 

Selvransagelse og mental klarhed

Skrivning styrker som nævnt tænkning omkring hvad der sker i samfundet, hvad der sker i dig og i dine relationer. Ofte lader jeg fx mine oplevelser fra mit arbejde dukke op i mine skriverier. Aspekter af samtaler, eller samtaleemner, som måske har forvirret mig i løbet af mit arbejde, kan her få lov at falde mere på plads. Som psykolog kan nemlig jeg nogle gange, også når jeg har fri, komme til at udtrykke, føle og fornemme mine klienters problemer, som et slags led i mit forsøg på at forstå dem. Disse ufordøjede og utæmmede samtalerester bliver gradvist og nogle gange, i overraskende skridt ord-net. Nøjagtigt som i Montaignes beskrivelse herover, og det er ikke fordi jeg efteraber ham, men fordi jeg oplever det samme. 

 

Portal til et større liv

Skrivning lader dig dvæle ved virkeligheden, således at du kan opdage, eller genopdage hvor fantastisk det er, at være i live. Sagen er den, at vi i vores travlhed, alt for nemt lader hånt om livets storhed. Vi ender let i lidt intetsigende rutiner, og øjner ikke nuets potentiale. Hver dag, sit lille nøglehul til et dragende univers af tanker, følelser, minder, fantasier, for ikke at nævne det åbne sinds adgang til omgivelsernes former, farver, dybde, overflader og andre, de kendte og de fremmede, endnu ukendte, som vi ser og kan forestille os. Det er et spørgsmål om at lade sig dvæle i tidslommer, i vores egen eksistens som “kronikkører”.  At skrive om en oplevelse er den verbale pendant til et guldaldermaleriet. Man overgiver sig så meget til det, der foregår, at man foreviger øjeblikket, og her “maler” nuets indhold med ord. Man kan blive så betaget, at man må moderere sine tanker med poesi, inddirekte sprog og metaforer. Ekspressiv skrivning om livet, er en gave til en selv, og hvis man har lært at skrive godt, også en gave til andre. 

 

Håndtering af lidelse 

Når man tillader sig selv at forholde sig til en situation med alt hvad den indebærer, bliver tingene, der ellers kan slå os ud, ofte sat i et lidt større perspektiv. Lad os sige, at du har kærestesorger der er blevet hængende, selvom de største bølger af skuffelse for længst har lagt sig. Du sidder på en café. Du har en halv time til at at skrive. Du beslutter dig for at skrive om følelsen af kærestesorg. Du begynder ved nøgternt at beskrive omgivelserne. Himlen, tagrygge mod horisonten, rodede antenner, ledninger der hænger over veje, fugle, cyklister, bygningerne, farven på asfalten, folk der går forbi. Bidder af ord, du overhører. Tiden på dit ur. Café møblerne. Fornemmelsen af stolen under dig. Eftersmagen fra den sidste tår, nu lunken, kaffe. Og så begynder du at beskrive hvordan savnet dukker op hos dig. Du lader også andre følelser og tanker poppe op i dit skriveri. Måske vrede, måske ligegyldighed, måske glemsomhed? Uden af at du måske har villet det, har du nu “foldet virkeligheden ud” og opdaget, at savnet blot er ét element af en totalitet af de indtryk der hele tiden kommer dig i møde. Savnet farver måske nok dine indtryk, men det er en del af processen, for på den led hyrer du underbevidst verdens former og indtryk ind i dit liv, som hjælpere, der kan afspejle og rumme den følelse, der ellers kan synes at fylde dig ud – dig og den. Savnet finder sin plads i et større hele. Beskrivelsen efterlader dig ikke lykkelig, men måske nok mere fattet og rolig. Bedring sker ofte igennem tristhed, for det er som regel bedre at gå igennem en krise, med alt hver dertil hører, end at fortrænge den. Ekspressiv skrivning tillader dig netop at lade sig zoome ud, og lade ting få deres rette plads og størrelse i det store hele. 

 

Kommunikation

Hvor lykkelig du er, afhænger i høj grad af hvor bevidst nærværende du er. Når jeg har undervist på diverse kurser, eller ledt terapigrupper, beder jeg ofte folk om at beskrive deres dag til hinanden med ord for følelser. Det synes at være et faktum, at jo dårligere du er til at beskrive dine oplevelser, jo dårligere har du det i livet. Det hænger sammen. Årsagen er givetvis at stresshormonet kortisol undertrykker pandelapperne, som vi husker detaljer med. 

Uagtet forklaringen kan man i hvert fald konkludere, at man bør ændre på det. For hvis man er dårlig til at forstå sig selv og sine oplevelser, har andre jo også svært ved det, med dertil hørende konflikter, kaos og ensomhed. Når man har trænet sin evne til at iagttage, observere og beskrive det man oplever og ser, bliver man med garanti bedre til at elske, grine, respektere andre, og respektere sig selv. Når du kan beskrive hvordan du har det med ting, vil du også være tilbøjelig til at trodse din angst for afvisninger og fiasko, og den skam du end måtte have i dig, for når du er blevet skarp i dine ord, vil du ikke kunne holde mund. Ekspressiv skrivning er måske den bedste rute til mere effektiv verbal kommunikation også. Du lærer nemlig dit liv så godt at kende, at du helt automatisk også bliver bedre til at sige ja og nej. Du vil kunne lære at stole mere på dig selv.   

 

Karriere

Nutidens redskab er sproget. Når du mestrer sproget, bliver du også bedre til at mestre din verden. ( jeg skriver noget mere her, når jeg får tid.)

 

Skriveøvelser 

Skrivning er altså en god “selvhjælpsmetode”. Måske endda en slags ideel terapi, for man hjælper jo klienten med at blive sin egen terapeut. Det skal dog ske på strukturerede måder, især for for nybegyndere

 

Jeg har længe nøjedes med at anbefale følelsesdagbog til klienter, for det har en direkte terapeutisk virkning. I en nøddeskal går det ud på, at lære ord for følelser at kende, og kæde dem sammen med oplevelser.

 

Jeg har nu fået så meget erfaring med den terapeutiske side ved skrivning, at det er på tide, at jeg folder paletten af skriveopgaver lidt mere ud til mine mange skriveglade klienter.   

 

Øvelse 1: W.R.I.T.E.

 

  • W – What do you want to write about? Tag note på det. Fx dagens oplevelser, kærlighed, følelser.
  • R – Review or reflect on it. Gør hvad du kan for at fokusere på det du skal skrive om. 
  • I – Investigate your thoughts and feelings. Lad din skrivning flyde. Du kan fx forestille dig, at ingen kommer til at se det alligevel. Det skal først og fremmest være autentisk. 
  • T – Tag tid på hvor længe du vil skrive. 
  • E – Exit. Gennemlæs det du har skrevet, og se om du kan opsummere det med en eller to sætninger. 

 

Øvelse 2: Inspiration til at komme i gang

 

Det kan være en god start, at tage udgangspunkt i konkrete skriveopgaver som følgende: 

 

Min bedste måde at tilbringe dagen på, er ved at …

 

Tænk tilbage til en gang, hvor du havde det svært. Skriv et brev til dit “fortidsselv” med gode og krlige råd.

 

Hvis jeg kunne tale med mit teenage-selv, ville jeg sige denne ting… 

 

De to øjeblikke, jeg aldrig vil glemme i mit liv er … Beskriv dem i detaljer, og hvad der gør dem så uforglemmelige.

 

Tænk på en ven, som har betydet meget for dig, og skriv nogle taknemmelighedstanker ned til vedkommende, send det eller lad være. 

 

Lav en liste over 30 ting, der får dig til at smile.

 

”Skriv om et øjeblik, der opleves gennem din krop. At elske, lave morgenmad, gå på fest, have en kamp, en oplevelse, du har haft, eller du forestiller dig for din karakter. Forlad tanke og følelser, og lad al information formidles gennem kroppen og sanserne. ” (En prompt fra Barbara Abercrombies kreative bog Kicking In The Wall: A Year of Writing Exercises, Prompts and Quotes to Help You Break Through Your Blocks and nå Your Writing Goals.)

 

De ord, jeg gerne vil efterleve, er …

 

Jeg kunne ikke forestille mig at leve uden …

 

Når jeg har smerter – fysisk eller følelsesmæssig – er den venligste ting jeg kan gøre for mig selv …

 

Lav en liste over de mennesker i dit liv, der virkelig støtter dig, og som du virkelig kan stole på. (Giv dig tid til at hænge ud med dem.)

 

Hvad er kærlighed for dig…?

 

Hvad ville du gøre, hvis du elskede dig selv ubetinget? Hvordan kan du handle på disse ting, hvad enten du gør eller ikke?

 

Jeg ville virkelig ønske, at andre vidste dette om mig …

 

Hvis min krop kunne tale lige nu, ville den sige …

 

Navngiv en medfølende måde, du for nylig har støttet en ven på. Skriv derefter ned, hvordan du kan gøre det samme for dig selv.

 

Hvad elsker du ved livet?

 

”Skriv om et tidspunkt, hvor arbejdet føltes rigtigt for dig, nødvendigt og tilfredsstillende. Betalt eller ulønnet, professionelt eller husligt, fysisk eller mentalt. ” (Også en prompt fra Abercrombies Kicking in the Wall.)

 

Find  10 ord, der beskriver dig selv.

 

Hvad har overrasket dig mest over dit liv eller dit liv generelt?

 

Hvad kan du lære af dine største fejl?

 

Jeg føler mig mest energisk, når …

 

“Skriv en liste med spørgsmål, som du hurtigst muligt har brug for svar på.” (Dette er sandsynligvis min yndlingsprompt fra Abercrombies bog.)

 

Lav en liste over alt, hvad der inspirerer dig – fra bøger til websteder til tilbud til folk til malerier og stjerner.

 

Hvilket emne skal du lære mere om for at hjælpe dig med at leve et mere tilfredsstillende liv? (Lær så om det.)

 

Jeg føler mig lykkeligst, når …

 

Lav en liste over alt, hvad du gerne vil sige nej til.

Lav en liste over alt, hvad du gerne vil sige ja til.

 

Skriv de ord, du har brug for at høre.

 

Inspireret herfra:

Kilde: https://psychcentral.com/blog/30-journaling-prompts-for-self-reflection-and-self-discovery/

 

Øvelse 3: “Albert Camus light”

Foretag enkle iagttagelser. Start geografisk set fra det ydre til det indre. Følg metoden: Find på et emne. Beskriv i nuet dine omgivelser, hvor du starter med det fjerneste du kan se, og bevæger dig tættere og tættere på dig selv, hvor du til sidst beskriver dine refleksioner, tanker, følelser, minder. Som kom du på besøg i dig selv. Du kan også vende det om, og beskrive nuet, hvor du bevæger dig geografisk fra det indre (dine tanker og følelser om et emne) til det ydre (dine omgivelser).

 

Det kan være svært at komme i gang, men det er som så meget andet. Lige så snart du har fået en rutine op at stå, og har udviklet lidt mere kompetence, bliver det nemt en fornøjelse. 

 

Generelle råd og eksempler: 

Det kan være en god idé at forestille sig, at man skriver til nogen. Det styrker fornemmelsen af intention og meningsfuldhed. De fleste ældre familiemedlemmer ville i øvrigt elske at få et brev, så måske du faktisk kunne skrive faktiske breve ind i mellem? Du kan også skrive det som posts på sociale medier. Herunder er noget, jeg selv skrev til en motivationsgruppe på Facebook: 

 

Jeg satte mig for at skrive om motivation, og gav mig selv ca 45 min.:

 

Facebook opslag om “motivation”

Motivation er noget man tænker over, når man ikke er motiveret, og noget man snakker om, når man er supermotiveret. Faktisk tænker jeg, at vi er automatnegative overfor folk, der virker for motiverede? Man tænker “nåh du vil nok noget?!” Som om, at det er forkert at “ville noget”? Jeg tror at meget af den modstand som den “positive psykologi” mødte, skyldtes dette “Hvorfor vil du så meget, hvorfor vil du være så glad?”. Reel kritik af den positive psykologi til en side, tror jeg, at alt for mange af os hænger fast, som krabber i en spand på stranden. Vi holder i hinanden, så ingen slipper ud mens vi alle kan høre havets brusen. Måske vi bliver så sure over vores egen manglende glæde, at vi heller ikke vil tillade det i andre. Samtidigt kløjes mange af os i misundelse. En halv time på fx LinkedIn og her kan vi alle blive lamslået i andres blændende lys. Den smukke unge direktør, den slet skjult selvforelskede, og flokforherligede debattør konsulent. Alle kan vi finde nogen med mere succes end os selv. (Især de unge piger 10-16 er meget hårdt ramt af netop det fænomen lige nu.) Og der er ikke lys for enden af tunnellen. Vi er nemlig en idealiserende art. Vores idealer ser ud til at skifte form fra tid til anden, men nedenunder det hele hviler de på succes og skønhed. Det er næsten udelukkende psykoseksuelt motiveret, og selvfølgelig vil man ikke erkende det. 

 Jeg har imidlertid et par gode råd, som jeg har sakset fra den krøllede Nietzsche og basal økonomiforståelse: 1) Lykke er ikke et nulsumsspil, 2) vend din misundelse til inspiration. 3) Skab, i dit indre, om ikke andet, dine egne værdier/idealer.

Der er ikke en fast sum lykke, andres lykke koster ikke på din lykkekonto. Hvis det faktisk er tilfældet, for det kan det være, kan det være fordi man er sammen med en særlig type narcissist. Her bør du seriøst overveje at finde en ny ven/tilbringe mindre tid med særlige familiemedlemmer.

Husk at prøve at se godt ud, og dygtiggør dig hver dag, bare en smule. For tiden træner jeg noget så åndssvagt som at lægge arm (særlige styrketræningsøvelser), for jeg elsker at forbedre mig, og jeg vælger selv mine idealer! Hvad går du op i for tiden?

Goddejlig fredag derude med dig, din inspiration, din glæde, din egen defintion af et værdigt liv, og dine skønhedsoplevelser. Du behøver hverken andres velsignelse eller tilladelse.

— Facebook opslag slut.

 

Dagbogsnotat

Jeg skrev ekspressiv dagbog i en uge i slutningen af sommerferien. Her er en af dem. Temaet var her øjenkontakt og kærlighed. Metoden er nøgtern beskrivelse blandet med frie associationer og refleksioner, highligted for dig.  

Beskrivelse: Hun kigger på mig med de stålgrå let turkis øjne over høje kindben og en fregnet næse. Et kønt ansigt og et hår kæmpet sammen i en knude sat højt. Jeg tror ikke at jeg kan beskrive øjenfarven meget bedre end det. Måske, hvis du kender den der tressernes blågrønne modefarve, gentaget i øvrigt i hendes tynde uldcardigan, der hænger løst og lidt ligegyldigt på hendes slanke overkrop, over den blegt lyserøde eller lyse rosa sommerkjole. Vi er på altanen, det er aften, og det er endelig ved at blive lidt køligt, vi er begge trætte, og dog, når jeg kigger hende i øjnene og hun smiler til mig, ser jeg at hun underspiller sin livskraft. Frie associationer: Som havde hun månen i sig, og skælmsk slap en stråle igennem fra hendes sjæl, og lyste på mig med en gavmildhed som jeg kunne bade i, og dykke i, og … måske opløses i, og så kigger vi væk fra hinanden igen. Refleksion: Et blik på et sekund eller to, og en livshistorie, en vilje og en kærlighed så stor at det undrer mig, at jeg skal tage imod alt det. Hun giver mig det jeg kan tåle, tænker jeg. Det er godt at hun også har børn og hund, planter og veninder og familie, så hun ikke må brænde inde med resten af den kærlighed. (Gad vide hvad sådan nogle gør når de ikke har nogen at kaste deres kærlighed på? Jeg håber at alle finder nogen at elske.)

Beskrivelse: Det er selvfølgelig bare mine flimmertanker. Frie associationer der slår kæder i mit aftensind, som dagdrømme, der nyder min træthed og danser med hinanden og pludrer med de mest afsindige historier. Men hvordan skal man ellers forklare oplevelsen af øjenkontakten, undskylder jeg mig, hvis ikke med ord, der søger grænsen for det, der kan beskrives. Med poesien der bryder normen for de tilladte ordkæder, og lader os dyppe tåen i himlen?

Jeg siger til hende, lidt spørgende, uden helt at vide, hvor jeg vil hen med det, at hun underspiller sin livskraft. Hun svarer ikke. Jeg ved ikke om hun ved hvad jeg mener, og det gør heller ikke noget. Jeg kan ikke følge op med noget begavet, endsige meningsfuldt, det ved hun godt, og jeg kigger op i himlen, der bliver blegere og blegere som mørket falder på, ægget an af solsortes sang og de sidste par svalers skrig, som snart, som sædvanligt, afløses af flagermusene under jupiter, kometen jeg ikke kender navnet på, et par troligt blinkende passagerfly, der dovent bevæger sig over den endeligt sortlilla himmelhvælving, indrammet af de små kridhvide stik af stjerner, og selvfølgelig storbymånen, der håner det forgængelige med sit evige lys reflekteret fra en af universets utallige glødende eksplosioner, der sender lyets igennem det lufttomme isnende rum, fra millioner af kilometer væk, og kommer os små liv i møde.

Dagbogsnotat slut …

 

Det er selvsagt en god idé at læse forfatterem der er gode til at skrive i en bevidsthedsstrøm. Knausgaard er en aktuel forfatter der er god til det. Albert Camus er også god til det. Der er masser af forfattere der er gode til det. Hvis du har gode eksempler så må du meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, og inspirere os alle.  

 

Flere idéer til at komme i gang: 

 

Begynd at skrive om, hvor du er i dit liv i dette øjeblik.

 

I fem til ti minutter skal du bare begynde at skrive i en “bevidsthedsstrøm”.

 

Tag afsæt i opløftende citater og skriv om dem. Se foto.

 

Skriv en taknemmelighedsdagbog. Hver aften skriv tre ting ned, som du kan være taknemmelig for. 

 

Hvis der er noget, du kæmper med eller en begivenhed, der forstyrrer dig, kan du prøve  at skrive om det i tredje person.

 

Hermed link til en serie (dyre) bøger om ekspressiv skrivning. Jeg kan ikke anbefale dem, for jeg har ikke læst dem:  

 

https://rowman.com/Action/Series/_/RLE002/Easy-to-write-expressive-writing

 

En førende forsker inden for terapeutisk skrivning er Professor James W Pennebaker.  

 

Hvis du nød at læse ovenstående kan du give mig en virtuel kop kaffe på mob pay 202131…

 

Du er meget velkommen til at poste dine dagbogsnoter herunder som inspiration til mig selv og andre. 

BOOK en tid allerede i dag

Published by thomasmarkersen

Praktiserende psykolog og konsulent i erhvervslivet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: