Dagbogsøvelse: “Humør”

Man kan skrive dagbog på mange måder. Man kan fx vælge et tema, og skrive lidt frit associerende over det. Her har jeg valgt at skrive om “humør”. Man kan også skrive om “familie”, “retfærdighed”, “efterår”, “cykler” og ja, der er ingen grænser. Kunsten er, at holde emnet let, og lade ordene flyde. Man må også gerne forsøge at gøre det forståeligt.

Humør. Lune. Grundstemninger der kommer og går. Det er aldrig uskyldigt. Jeg tænker over det, dets tone, fornemmelser, minder, energi og dets forandringer. Som en stenaldermand med en gryende visdom for vejret betragtede skyerne? Hvad leder til hvad? Humøret: En teaterkulisse til mine handlinger. Nogle gange et blegt slør, andre gange dragende. Et stresset humør kan fx få mig ud i handlinger, jeg fortryder. Et melankolsk humør kan få mig til at skrive alt for lange essays. (Knausgaard blev rig på sin melankoli.) Humøret er stærkt. Fødselshjælper til forelskelser. Vi har meget at takke det for. Jeg vil dog ikke være slave af noget.

Som var jeg kødet i en gullasch, er humøret det, der omgiver mig, trænger ind og kan være så trægt omkring mig at det kan føles som var jeg ubevægelig. Min kærestes, børns og nogle gange komplet fremmede menneskers humør kan også blande sig i denne gullasch. Jeg er påvirkelig. Humøret er meget socialt. Mit humør er noget der både påvirker mig lidt utidigt eller uretfærdigt, nogle gange ret totalt, og samtidig er det det, der bærer mig oppe og motiverer mig. Jeg kan i hvert fald ikke, som pessimisten Schopenhauer og buddhisterne, der inspirerede ham, afskrive det som en ligegyldig byrde, eller problem, blot fordi jeg ikke kan styre det helt.

Jeg er som stenaldermanden der ikke syntes, at vejret i sig selv var et problem.

Jeg vælger hellere en uskyldighed og min egen gryende visdom.

Man kan dog nemt komme til at tænke på humøret som noget der skal bekæmpes. Mange af mine klienter synes fx, at have været fanget i et humør så længe, at det har påvirket deres fortællinger om sig selv, andre og livet. Deres identitet.

Jeg har heldigvis altid haft et godt forhold til mit humør. Også før jeg blev psykolog. Derfor kan jeg ikke kalde det min fortjeneste, eller det er ikke kun min fortjeneste. Jeg er født med et positivt grundhumør. Min bror ligeså, han ville kunne smile, selv hvis han faldt ned i en afgrund. Det positive temperament sikrer en, ville jeg kalde det, en sund distance til humøret, eller “bevægelighed”, om man vil, i gullaschen.

Det eneste jeg kan beklage mig over, ville være, at jeg kom til at tro, at verden var sødere og nemmere at være i, end den var, hvilket nok gjorde mig lidt hårdere på et tidspunkt, end jeg havde behøvet af være, men det kan jeg ikke klandre mit humør for. Min karakter og mit humør overlapper, men er ikke det samme, humøret er for mig, mere feminint og uransageligt end min karakter.

Humøret er endda lidt emsigt. Det har nykker. Forstået på den måde, at det gerne betyder noget, men det vil helst ikke måles og vejes. Det er det man kender fra lykkeforskningen, hvis man stopper op, og spørger sig selv om man er i et godt humør, kan lykkefølelsen brat forsvinde.

På et tidspunkt havde jeg perioder hvor jeg havde lavere humør end ellers. Det interesserede mig, og derfor downloadede jeg en app til at måle det med. Jeg fandt dog hurtig ud af at mit humør ikke ville måles når det var lavt, som om det kan skamme sig over sig selv. I går, da mit humør igen var lidt lavt, gik jeg ind på mit humør app og tastede tallet “2” på en skala fra et til fem. Det havde jeg ikke gjort før. Normalt scorer jeg gn snitligt “4”. Det var hårdt, ikke for mig selv, men for mit humør, på den måde at blive konfronteret med sig selv.

Jeg kunne fortsætte i en uendelighed med beskrivelsen af mit humør, men jeg må stoppe, ikke på grund af min manglende lyst til at skrive videre, men på grund af min frygt for, at du ikke ville finde det interessant nok. Det er jo ikke dit humør jeg skriver om, men mit eget.

Til dig, der har problemer med et svingende eller mørkt humør, kan jeg bare anbefale at skrive om det, for det føles som fik man en slags luftpude ml sig selv og det. Man kan faktisk udvikle et forhold til sit humør, der bliver mere taknemmeligt og mindre ængsteligt hvis man blot beskriver det uden for meget drama, som jeg anbefaler med “følelsesdagbogen” på min blog. Man kan også, som jeg, downloade app’en Daylio. Det er ganske ufarligt og meget nemt at bruge.

Tak fordi du læste så langt. Hvis du er kommet i bedre humør, kan det være fordi jeg har “smittet” dig med mine ord, nedfældet i et mildt og kærligt humør med hunden løs i den lille park sent her i maj, i den lune sol.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: