Panel debat: Politik og arbejdsliv før og efter Corona krisen

Onsdag 29/4-2020 var vi fem eksperter samlet. Over 90 minutter drøftede vi  tiden under og umiddelbart efter Corona. Hvad sker der, hvad kommer der til at ske og hvad kan man håbe på? Eksperterne: politisk kommentator Henrik Qvortrup, økonom og fremtidsforsker Claus Kjeldsen, Advokat Jackie Philip, specialist på digitale medier Peter Schjødt og mig selv som psykolog.  

Herunder har jeg opsummeret nogle af nøglepunkterne og bidrager med et par yderligere refleksioner.

Det politiske

1) Mette Frederiksen klarer det godt, omstændighederne taget i betragtning, hun ønsker naturligvis ikke at landets borgere trues af Covid-19, men hun har fået stor popularitet på krisen.

2) Et nyt slags split igennem befolkningen synes at være opstået mellem på den ene side, de der gerne vil diskutere pros and cons ved regeringens tiltag og mangel på samme, og de, der mener at man bør tie, og lade regeringen have arbejdsro. Den gængse folkesport, at underkaste den til hver en tid siddende regerings forvaltning af magt, en detaljeorienteret debat, er blevet dømt “umoralsk”. Mit bidrag til den del af debatten var, at det efter alt at dømme, er udtryk for “parasit stress hypotesen”, at et samfund tilter i retning af autoritetstro ved tilstedeværelsen af infektioner. Infektionssygdomme og totalitære tendenser i samfund hænger faktisk så godt sammen (0.7 / de er 70 procent ens), at de næsten må anses som samme faktor. At de, der vil lægge låg på kritikken af regeringens ikke synes at opdage deres egen øgede autoritetstro, gør det ikke mindre interessant. 

3) Det er også nyt, at begrebet “udskamning” blev afsløret som reelt politisk våben. Det blev ifølge Qvortrup set på et talepapir som Mette Frederiksen havde. Mit bidrag til den debat var, at jeg som psykolog længe har studset over væksten i udskamning som metode i politik og debat. Jeg nævnte at Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt Nielsen havde malket det indignerede udtryk (med forskellige nuancer) så godt, at man kunne føle sig skamfuld bare ved at kigge på deres udtryk. At de især havde lavet en præcedens, og hvorfor ikke bruge det, det virker, dét, der giver stemmer. Jeg nævnte i den forbindelse, at det vigtigste man kunne gøre som politiker, eller debattør for den sags skyld, var at holde hovedet højt, og samtalen i gang upåagtet evt udskamning. 

4) Vi kunne have talt om, at man fra regeringens side og i medierne ikke havde diskuteret “cost per life-year saved”, at man fra regeringens side ikke havde fremlagt analyser, og forskellige scenarier derom. At vi lige nu lever i en slags boble, uden kontakt med den egentlige hverdag, hvor liv jo ofte mistes pga. en række almindelige økonomiske hensigter, fx for dyre behandlinger, besparelser i psykiatri, begrænsede midler til selvmordsforebyggelse og mangel på adækvat hjælp til alkoholikere mv. At de mange, mange milliarder det havde kostet at køre med livrem og seler ifm samfundsnedlæggelsen, måske kunne have været givet bedre ud ift at redde liv. Selve fraværet af denne snak anser jeg som et tegn på, at man for det første ikke er vant til krisesituationer, og at det er tegn på, at humanismen, demokratiets forudsætning måske ikke har det så godt. Humanismen, som jeg kender den, spiller på mange tangenter, bl.a. ærlighed, retfærdighed, mod og fri tale. Herunder “brutalitetens nødvendighed”, hvad angår ledelse; at man som leder skal kunne sige det, der er svært, det, der gør ondt, og det, der ikke gør en populær. Samtidigt, er det også en så fantastisk utaknemmelig opgave, at skulle kalkulere i menneskeliv for åben skærm, så man godt forstår, at regeringen har undgået den samtale. Eftertiden vil vise om man skulle have grebet det mere teknokratisk an, dvs konkret og ærligt, og tal-baseret ift cost per life-year saved. 

 

Det digitale

1) Peter Schjødt talte om, at det var bemærkelsesværdigt, at det digitale område kun undtagelsesvist var repræsenteret i bestyrelse og topledelse. Særligt set i lyset af, at det digitale i denne krise har været så utroligt vigtigt et parameter for forretningen. Jeg ved ikke så meget om netop den problemstilling, men han har nok ret.

2) Peter fortalte, at han syntes at der var mærkeligt stille lige nu, når man tænker på at virksomheder måske netop nu burde lægge sig i selen ift det digitale. 

3) Peter opfordrede til, at virksomheder burde lægge sig i selen ift at gøre deres kerneprodukt digitalt. Altså var hans konklusion, at mens handel bliver mere og mere digitaliseret behøver man ikke at ændre sin kerneydelse, men blot gøre den mere digital. En ganske fornuftig konklusion skulle man mene. Jeg kunne kun stemme i. Er allerede begyndt at afholde og skabe webinarer og lave Youtube videoer, og det havde jeg nok ikke gjort i nær samme stil, hvis det ikke havde været for Corona krisen. 

4) Mit bidrag var, at jeg tror, at en stor minoritet, måske 10% af de brugere der har brugt zoom/teams mv. vil fortsætte med det efter en normalisering, at det måske vil være en af de store og blivende forandringer efter Corona. Mange vil opdage at en tlf samtale ofte kan være at foretrække over et møde IRL ifm coaching og terapi, fordi folk som udgangspunkt er mere afslappede i vante omgivelser – hvis de fx sidder i deres køkken. Og fordi de ikke skal bruge tid på at pendle og parkere mv. før mødet hos coach eller psykolog. 

 

Økonomi, ledelse og organisation 

1) Ifølge økonom og fremtidsforsker Claus Kjeldsen skal vi indstille os på at der vil være et markant fald i forretningsrejser. Det vil gå ud over bl.a. SAS. At man måske stadigvæk mødes ansigt til ansigt ved første møde men at de efterfølgende møder i højere grad vil komme til at foregå over tlf eller videosamtale. 

2) Claus opfordrede danskerne til at bruge penge. Advokat Jackie Philip opfordrede virksomhederne til at lade være, til at opbygge mere cash på kistebunden. Jeg spurgte Claus om vi må måske havde været dovne med den protestantiske arbejderetik (at man burde have spinket og sparet mere i de enkelte virksomheder), det mente han ikke. Det var svært at blive klog på. De har vel begge har ret. Som udgangspunkt bør vi alle bruge en masse penge for at undgå en økonomisk krise, og langsigtet skal man måske være mere klar på endnu en pandemi.  

3) Jackie Phillip nævnte at han havde haft positive erfaringer med bestyrelser, der havde været mere hands-on i de det daglige arbejde under krisen. At det var noget, som han mente burde fortsætte efter krisen også. 

4) Jeg nævnte, at jeg undervejs i krisen har haft 15-20 coachingforløb pr tlf med ledere og specialister. At jeg havde erfaret, at krisen havde bidraget til mere “fjernledelse” naturligvis, samt at krisen havde skabt flere situationer hvor det mere personlige var trådt frem. Samtaler om hvor meget man kan nå, hvordan det hele hænger sammen med børn mellem benene med videre, havde bidraget til mere tætte relationer og en mere “autentisk ledelse” ml leder og medarbejder. At man kunne håbe at det ville fortsætte. 

5) Jeg nævnte at vaner er så utroligt svære at ændre, at man må benytte dette afbræk ifm Corona, som enestående mulighed i virksomhederne for at søsætte nye rutiner, fx – at skære ned på aktiviteter, især møder, der opleves som meningsløse af mange. Mange har en forventning om en reduktion af ikke-værdiskabende aktivitet på den anden side af Coronaen, og bliver nok skuffede. Jeg øjner dog ét lys; at de ørkenvandringslange zoom møder, kan have givet mange, selv scrum konsulenter, et tiltrængt indblik i hvor meget tid man egentlig spilder på mødeaktivitet. En leder fortalte mig, at han fremover vil indkalde færre personer til møder, og skære i tiden brugt.

6) Mange har oplevet bedre fordybelse og effektivitet i hjemmearbejdet. Mange er blevet mere teknologivante mht bla zoom, teams og webinarer. Man bør forvente en stigning i hjemmearbejde. Selv blandt dem som aldrig har villet det tidligere.

7) Flere har måttet tage fri er par timer midt på dagen for at være sammen med børn og familie, fx 11-13 hver dag. Den slags mødefri timer tror jeg bliver mere udbredt efter Coronaen – altså, at ledelsen mange steder vil have mod på fastlagt mødefri arbejdstid. Eller det kan man i hvert fald håbe, for jeg tror, at det vil være gavnligt arbejdsmæssigt, såvel som sundhedsmæssigt. 

 

Tak fordi du læste med. For god ordens skyld vil jeg nævne at det var arrangeret af Kent Ewert  og foregik på Cabinn Hotels i Kbh City.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: