”Hvad skal man lave når man kører bil?” – essay om et lidt mærkeligt interview

Journalisten fra en stor avis stillede mig dette spørgsmål, og glad som jeg var for at blive forstyrret i mine rutiner sagde jeg: ”Ja, det har jeg jo meget at sige om…”

 

miura
En urimeligt smuk og ubetalelig klassisk Lamborghini Miura fra sidst i tresserne. Et foto jeg tog ved Copenhagen Classic Grandprix 2019. Italienerne har altid regeret æstetikken inden for bil- og motorcykeldesign, og faktisk stod de også for de smukkeste og dyreste hestevogne i århundreder #funfact

Nu, da jeg sidder over tænker over det, aftenen før interviewet, må jeg sande at det måske ikke giver så meget mening for en psykolog at besvare det spørgsmål på nogen psykologfagligt set logisk maner?

Sandt at sige, har jeg aldrig funderet over det.

Jeg har kunnet lide biler siden jeg var helt lille, men jeg har nu alligevel aldrig tænkt over det spørgsmål.

Måske er det faktisk et ret ligegyldigt spørgsmål? Eller måske det er et vigtigt spørgsmål? Mange bruger meget tid på at pendle, så på den måde er det vel et legitimt nok spørgsmål for medierne?

Jeg ved ærligt talt ikke hvad man skal lave, eller hvad jeg skal forslå at man skal lave, når man kører i bil, altså ud over at køre bil.

 

alfa romeo
En Alfa Romeo 156 2.0 twinspark med trærat og røde lædersæder parkeret ved en svensk landevej. Den blev kørt helt op i omdrejninger. Motorlyden var fremragende. Jeg brugte alt for mange penge på den indtil jeg en dag måtte skrotte den. Jeg køber aldrig en Alfa igen. Havde også en sænket sort Alfa Romeo 166 3,0 v6 en gang, den var meget gangster. Køber aldrig Alfa igen. Meget, meget sjove biler.

Hvad laver jeg egentlig selv når jeg kører bil?

Jeg sætter mig ind. Smider nøgen i, vrider den rundt, hører motoren virre, kigger rundt i spejlene. Ægrer mig lidt hvis udsynet af en eller anden årsag ikke er godt. Nogle gange lader jeg lige blæseren køre et kort øjeblik. Giver et sving med bagrudeviskeren, håber at jeg ikke rammer nogen med sprinklervæske.

Ofte sætter jeg musik på. Nogle gange sidder jeg og dimser med min smart phone medens motoren lige får fat, for at finde en podcast eller youtube snak. Andre gange kører jeg bare afsted med det samme, og tager sikkerhedsselen på efter jeg allerede er trukket ud på vejen, en superdårlig vane, som jeg prøver at lægge fra mig.

Så tror jeg, at jeg begynder at se frem til hvor jeg skal hen. Hvis jeg skal hente børn glæder jeg mig til det, hvis jeg skal på arbejde glæder jeg mig over at sidde i bilen, hvor jeg ikke skal andet end at overholde reglerne efter bedste evne og komme fra a til b.

Hvis jeg skal køre længere ture ser jeg lige turen for mit indre blik, og så svinger jeg også forbi Irma og køber en kaffe latte for en tier. Efterfølgende sætter jeg min sindstilstand på en eller anden form for stilstand, som en slags miniversion af en ”hyper sleep” i et rumskib. Jeg kommer altså ikke til at tænke ”hvornår er jeg der?” på noget som helst tidspunkt. Utålmodighed dukker sjældent op. Det skulle da lige være fordi jeg skulle køre til noget, som jeg ikke glæder mig til, for her vil køreturen måske kunne føles lidt ”nederen”.

Ofte bruger jeg tiden i trafikken på at tænke og fundere over livet. Jeg lader mine tanker tage mig alle mulige steder hen. Jeg falder ikke i søvn, men det kan godt minde lidt om det slør af tanker der kan komme over mig, når jeg slukker lyset for at sove om aftenen. Det er lidt zombie agtigt.

Det sker at jeg kører forkert, fordi jeg var så optaget af en eller anden tankerække, at jeg må have glemt hvor jeg var på vej hen.

Nogle gange, hvis jeg har travlt, kan jeg godt vrisse lidt af andre bilister hvis de fx venter for længe med at svinge til højre, eller hvis nogen bremser trafikken op på andre måder. Situationer hvor jeg selv ville have handlet anderledes. Men jeg gør ikke mere ud af det end, af og til sige ”det var fandens” og ”kom nu!” Vreden får ikke lov til at ødelægge mit humør. Den er ovre på sekunder. Nærmest som var det en ligegyldig automatik. Man kan ikke sige, at jeg lider af vejvrede.

Nu når jeg tænker over det, kan jeg ret godt lide at køre i bil. Bare ikke når jeg har travlt. Lige så irriterende som det kan være at ligge i myldretrafik eller lede efter en parkeringsplads i København, især indre by (har der fx nogensinde været en ledig parkeringsplads på Nørre Voldgade?), lige så behageligt kan det være at sætte sig bag rattet og trille der ud af.

lancia stratos
Ude foran en cafe i Berlin kom denne lille dyt kørende forbi og parkerede. Lancia Stratos hedder den. Jeg ville være lykkelig for at prøve at køre en tur i den. Den er vildt skør og sjov at se på og så har den en gammel Ferrari V6 motor. Den blev brugt i rally. Ubetalelig.

Jeg kører dog ikke særligt meget bil. Måske kommer den ud at trille hver 3. dag? Det er typisk når jeg skal fragte børn eller skal på forskellige virksomhedsbesøg, eller kører med familie og hund i skoven eller familiebesøg. Jeg kører for tiden i en Peugeot 307 2.0 syv personers. Den er egentlig pæn, meget rummelig. Glastag. Men jeg betragter den udelukkende som et slags transportapparat. Jeg har også en gammel Porsche, den står og venter i en garage, den skal have fixet toppakning og have lavet lidt rust (hulk, snøft).

porsche 944
Porsche 944s2, 3,0 2+2 (man kan lige klemme to børn ind på bagsæderne) Glacierblå, sænket, brede fælge. Pænt hurtig taget i betragtning af, at den er fra 1989. jeg synes den er smuk. Haft den i 5 år. Elsker den, men er også træt af den fordi den jo er begyndt at have skavanker.   

Måske jeg ville tænke mere over ”hvad skal jeg bruge min tid på?” hvis jeg pendlede nogle timer hver dag. Jeg ville i så fald håbe, at jeg forelskede mig i flere podcast serier således at jeg kunne hygge mig med imaginære venner undervejs. For jeg tror, at det ville kunne blive mig lidt ensomt.

Måske er det en af årsagerne til at det er så normalt at høre radio mens man kører bil.Som om man gerne vil være mere social medens man sidder der i sit fine glasbur på hjul?

Men jeg ved det ikke, for folk der kører elbil fortæller mig, at de oftere kører uden musik og radio, fordi de nyder stilheden. De siger, at de tidligere, åbenbart, fortæller de, kun tændte radioen for at overdøve lyden af motoren.

 

porsche 356
I et villakvarter ikke langt fra hvor jeg bor, tæt ved Dalgas Boulevard holder, en sjælden gang i mellem, denne lille supersexede klassiske Porsche 356 fra omkring 1950.

Opsummerende

Snarere end at problematisere og stille spørgsmålet, ”hvad skal man lave når man kører bil?”, burde man måske se det som et sted hvor man ikke kan dimse med sin telefon, og hvor man ikke skal løse opgaver for andre. Måske er bilen faktisk et af de sidste fristeder?

Det bliver måske nok vemodigt når der kommer selvkørende biler, for snart vil man ikke have en undskyldning for blot at holde fokus på vejen og æde de kilometer man skal. Det er rart at vide hvad man skal, og vide at man godt kan det, og vide hvad man må og hvad man ikke må, og være tvunget til at fokusere på vejen foran en, og ænse byen og landet forsvinde med fartstriber bag sig. Måske er det faktisk ret hyggeligt at køre bil uden at lave noget andet end at køre bil?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: