Mini CV om mit arbejde med ledere og ledelse

Af og til bliver jeg anbefalet til et konsulentjob, der har med ledelse at gøre. Kunden har imidlertid ikke en jordisk chance for at vide hvad jeg er for én. Mit arbejde med ledelse er næsten altid fortroligt. Derfor vil jeg i det følgende kort opsummere nogle af mine erfaringer.

2004: Afsluttet cand. psych. uddannelse med Speciale i arbejdspladsmobning set i forhold til ledelse og arbejdsorganisering.

i 2004-2005: Konsulent i CPH Kastrup Lufthavns shopping center. Underviste i ledelse, coaching og kommunikation.

2005 -. Som praktiserende psykolog og medstifter af Psykologerne Frederiksberg & City har jeg hjulpet et stort antal konsulenter, virksomhedsejere og topchefer.

Blandt kollegaer bliver jeg ofte anbefalet som en, der kan hjælpe “top performere”. Jeg har fx fået en angriber til at score mål igen i Superligaen, været betroet for en minister og været konsulent for Hoffet.

Der er ikke én forklaring på, hvorfor jeg igennem årene, har haft “lederterapi” som et slags speciale. Hvis jeg skal analysere på, hvorfor jeg er blevet brugt af så mange “top performere” kommer jeg frem til, at det må skyldes min psykologiske metode som er “coachende”, ærlig, direkte og resultatorienteret, hvilket stemmer godt overens med travle menneskers behov.

Herunder en anbefaling fra en af Danmarks skarpeste erhvervspsykologer, og førende ekspert i positiv psykologi.

Thomas er en meget alsidig psykolog, som kan løse en næsten hvilken som helst opgave. Jeg har derfor tit bedt Thomas om hjælp til opgaver, som jeg selv har været forhindret i at løse. Han er faktisk den psykolog, jeg oftest anbefaler til kunder, fordi han får så gode tilbagemeldinger.

– Ebbe Lavendt Cand. Psych Aut. Phd. Stud.  

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: