Det gode parforholds hemmelighed, om at være “ærligkærlig”

foto: unsplash.com

Mange går i parterapi, for at blive bedre til at tale om problemerne. Men som regel, er der et mere grundlæggende problem på spil.

Det underliggende problem er ofte, at en, eller begge af parterne, har knas med samtaleevnen, de er mere præcist ikke gode nok til at samtale “ærligkærligt”.

Det lyder måske forenklet, men når begge parter kan tale med ærlighed og kærlighed samtidigt, går de fleste parforholdsproblemer i sig selv. 

 

Hvad skyldes det, at folk kan have så svært ved at samtale “ærligtkærligt”?

Det bedste svar er, at det er det er svært. Måske er det mangel på viden om hvordan man samtaler godt. Måske er man endda “ubevidst inkompetent” – man ved ikke at man er en dårlig samtalepartner. Måske tænker man snarere over hvad man skal sige, end man lytter. Måske er man så konkurrenceorienteret, at man hellere vil vinde en diskussion end man vil forstå sin partner, eller sig selv. Måske har man et dårligt ordforråd, ringe selvindsigt, man kan logisk nok ikke samtale ordentligt uden god selvindsigt. eller sågar en dårlig dydsetik. Her bliver samværet præget af det usagte, frygt, projektioner, utilfredshed og uenigheder, som ofte er lige så pinagtige som de er unødvendige.

Mange går fra hinanden, fordi de ikke kan samtale ordentligt. Og sådan behøver det ikke at være.

 

Det er som regel en mand, der ikke er så god til at samtale ærligtkærligt med deres partner. Sad to say. Vi mænd er nemlig, statistisk set, lidt mindre “socialkognitive” end kvinder. Det ved man fra forskning i personlighedsforskelle, og det kan observeres ret tydeligt i parterapeutisk praksis. Med andre ord, er vores tænkning ofte lidt mere faktuel/firkantet, mens kvinder oftere medtænker den anden, og dermed forholdet, når hun samtaler. Kvinder er simpelthen mere interesserede i relationer medens mænd er mere interesserede i ting. Hvilket måske nok er den største psykologiske forskel på kønnene, vi kender til. 

Når man “taler om tingene” kommer nogle mænd altså til at vægte ærligheden/det faktuelle så meget højere end kærligheden, at partneren føler sig talt til, i stedet for talt med. Det er nok af den rute, at nogle mænd formår at kræve sex, fordi de fx har skiftet dæk på bilen. 

Mange kvinder kommer nogle gange, helt modsat, til at vægte kærligheden så meget højere end det faktuelle, at de kan føle at manden er ond, hvis han køligt går i gang med at ville udrede detaljer om dette eller hint (ofte for at vinde en diskussion). De fleste mænd ved ikke, at kvinder, ligesom dem selv, kan finde den slags samtaler intimiderende. 

En nøgtern, definerende analyse af begivenheder, bringer dig ikke nødvendigvis tættere på din partner. Tværtimod. 

 

Parforholdssamtalen skal nemlig ikke kun omhandle en ærlig” deling af fakta, som alligevel lider under at man opfatter ting forskelligt, eller blot om hvordan jeg har det. Men også samtidigt tage afsæt i, og sigte efter en kærlighed, der skal “transcendere”, dvs. bestå på trods af en given krise eller uenighed. Samtalen skal have et gennemgående “os” som samtalens raison d’être. 

Uden kærlighed forsvinder selve årsagen til samtalen (sammenholdets holdbarhed) og her bliver samtalen meningsløs.

 

Når du separerer fakta fra følelse, separerer du dig fra din partner.

Kvindens, eller måske snarere “det feminines” visdom *), er uadskillelig fra samværet. Det vil sige, at samværet altid er en del af det, der diskuteres. Her, i dette blide, hede eller meget voldsomme skær, blegner mindre detaljer. I den feminines visdom, findes der ikke en samtale, der ikke, på en eller anden måde, er indlejret i relationen og behovet for relationen på sigt.

Det er på mange måder irriterende komplekst, men løsningen er ikke så kompleks endda.

Løsningen er til dels, at kunne være i usikkerhed og ulyst mens man lytter til noget, som man som udgangspunkt ikke forstår, hvorfor man skal lytte til.

 

Mange skal altså lære, at “tabe med stil“, dvs. droppe det rationelle, forklarende, forsvarende, anklagende, definerende, og overgive sig ydmygt, villigt, kærligt, med parathed til at lære noget nyt, altså med en slags “vindende uskyld“. Tænk: “hvad ved jeg?”, og lad samtalen føre hen hvor den må.

Mange skal lade være med at være stride, når de synes at den anden er dum. Mange skal lære, at samtalen ikke handler om at vinde/tabe.

Konklusion

 

Man skal altså, i parterapi, ikke først og fremmest “tale ud om problemerne”. Man skal blive bedre til at tale sammen i det hele taget. Man skal blive bedre til at overgive sig til hinanden, samtidigt, i en ærligkærlig samtale. 

Man skal lære, at være ærlig og kærlig – samtidigt, medens man lytter og medens man taler.

 

Hos mig, som psykolog, finder man altså ikke en dommer, der afgør uenigheder. Man sidder heller ikke med armene foldet over kors, og venter på, at den anden ændrer sig. Også selvom man føler sig uretfærdigt behandlet, også selvom man føler, at det er den anden, der er problemet. Man øver sig på at tale og lytte med lige dele ærlighed og kærlighed. 

Ærligkærligheden er som et konkret sted, man kan finde i sig selv og i relationen.

 

Når man forsøger at være ærlig, samtidigt med at tuner sig ind på den anden, og på samværet med kærlighed, og forsøger at tale og lytte herfra, som var det et konkret sted, vil man opleve at ens egne tanker og følelser på en måde smelter sammen med den andens.

Her i denne “sammensmeltning” kan man opleve et fællesskab, der trumfer egoistiske dagsordner. Man kan miste interessen for at “vinde over den anden” og bliver mere interesseret i et “vi”. Man kan der, i øjeblikket, komme til at prioritere fællesskabet med kæresten højere end noget andet. Man opdager, eller genopdager måske, at det ikke er én selv, der er holdepunktet i ens eksistens, men at det er kærligheden “mellem dig og mig”, der er enheden i livet, dét, der stabiliserer.

I den gode samtale er der på en samme tid, en frihed og et tab, en overgivelse og en sejr.

 

Kærligheden transformerer os, og den kræver vores mod. Det er modigt at være i en helt åbensindet samtale med sin partner.

Der er er mantra, der måske kan give lidt mod? Det er som regel det vi ikke siger, der skiller os.

 

Cykel analogi

Man kan sige, at hvis dækket hele tiden bliver fladt (at man skændes for meget), skal man ikke blive bedre til at lappe sine dæk (læs: tale om problemerne), derimod skal man blive bedre til at køre på cykel (læs: samtale kærligtærligt), og for eksempel ikke tonse over kantsten og parkere den op af flaskecontaineren hver dag (læs: fejlforvalte samtalen).

 

Stress analogi

Det er ligesom når jeg arbejder med klienter, der lever usundt, fx sover for lidt, spiser helt forkert, er i dårlig form og fx går dårligt klædt. De kommer måske til mig, og præsenterer et “stress problem med nogen på arbejdet”. Et ægte problem. Oplevelsen er tydelig “nogle andre gør mig ked af det”. Alligevel er min tilgang først og fremmest, at tænke over, hvad kan man gøre, for at gøre denne person mere glad, tilfreds og velfungerende – helt generelt. Det kan nemlig være at problemet ligger et helt andet sted end personen tror. Mange af vores problemer er nemlig afledt af andre problemer, som vi ikke er bevidste om. Vi forstår simpelthen ikke årsagssammenhængende, fordi det hele er så komplekst. Tag fx denne klient, der har et problem med en kollega, og føler sig stresset over det. Det kan sagtens være at denne konflikt er afledt af personens egen lave selvagtelse. Hvis vi nu fik denne klient til sove mere regelmæssigt, droppe de daglige sodavand, klæde sig lidt bedre, købe pænere sko, gå i svømmehallen, få 10000 daglige skridt? Hvis man lykkedes med noget af dette, kunne man måske få hævet personens selvagtelse, og fra dette lidt “højere” sted, ville klienten måske blive ligeglad med “den dumme kollega”? Det er i hvert fald værd at undersøge. På samme måde, er det som regel samtaleevnen der ligger til grund for problemerne i de enkelte parforhold, uanset hvad man ellers tænker, at problemet er, i parforholdet.  

 

Min egen historie – meget kort

Når man har lært at prioritere kærlighed og ærlighed samtidigt, kan man leve uden diskussioner. Jeg har, personligt, over de sidste 6-7 år, ikke diskuteret med min kæreste flere gange, end man kan tælle på en hånd. Lad mig lære dig, hvordan du ved at kultivere en ærligkærlig samtale, kan skabe et fantastisk dejligt og varende parforhold uden de opslidende uenigheder og utilfredsheder

 

*) Nogle mænd er gode til det feminine, men i min erfaring når de ikke den vise kvindes feminine visdom til sokkeholderen. – Men det er en længere diskussion. Nogle kvinder synes også at være fanget i en meget maskulin/mekanisk forståelse af partneren. Det giver altså ofte mere mening at se på nogle af disse kønsforskelle, som nogen, der af og til trodser det biologiske køn.  

Her kan du se hvad jeg også har skrevet om kærlighed. Du kan se det, som et idékatalog. Tag fat i mig, hvis I vil have noget “samtaletræning”. tlf 28700900

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: