Perfektionistens præstationsangst

Foto: Christina

I TV studier hænger der hjertestartere. Frygten for at “være på” kan være intens. Når man lider af angst for at “være på”, om det er på skærmen, at introducere sig selv til grupper, holde taler gå til job interviews mv., vil man have at den skal gå væk. 

Man skal nogle gange tænke helt omvendt …? Helt omvendt af lægevidenskabens pilleløsning samt etablerede terapeutiske metoder, hvor angsten betragtes som et “symptom”, der skal væk med vha opfindsomme metoder, skal man nogle gange engagere folk endnu mere i deres følelser.

 

Først lidt fakta

Vi fødes med en parathed til at frygte at fejle medens andre ser på, lige så vel, som vi fødes med parathed til at frygte slanger, edderkopper og fx højder. Man kan helt i lighed hermed, ryste, svede, rødme, stamme, glemme hvad man sige, og opleve kraftig hjertebanken. ,

 

Min egen historie

Jeg har selv været meget “på”, og har oplevet min andel af sceneskræk, og har lært mig selv at være glad, energifyldt og nærværende når jeg er på.

 

Mange forskellige årsager til udvikling af præstationsangst

Medens præstationsfobier altså er ret almindelige og har en slags fællesnævner i en medfødt evolutionsbiologisk forstand, er årsagen til udvikling af sådanne fobier i den enkelte persons tilfælde, fx via oplevelser af mobning i skolealderen, manglende livssucces eller kopiering af forældres lave selvværd, nærmest utallige. I det følgende vil jeg derfor fortælle om én slags metode til én type præstationsangst.

 

 

“Klaveret” som mental model for følelseslivet hos perfektionister

Perfektionister kan arbejde med oplevelsen af deres indre, som var det et klaver, hvor hver en tangent er en følelse eller oplevelse. Man kan fx se angsten som en lys tangent og tristheden som en mørk. Sult, vrede, træthed, glæde henover henrykkelse, forvirring, sorg mv, kan som tangenter kombineres på utallige måder, hvilket producer den righoldige oplevelse af at være til.

 

Perfektionistens problem: At tilsidesætte følelser så meget, at de bliver som fremmede i det indre … 

 

Mange intelligente, stræbsomme mennesker når netop langt fordi de kan tilsidesætte og overhøre deres følelser (læs: toner) medens de laver lektier til ude på natten, eller påtager sig følelsesmæssigt belastende situationer på jobbet og derfor forfremmes. Og netop denne type selvforvaltning leder ironisk nok ofte til situationer hvor man skal præstere over for grupper, hvor frygten (voldsomme toner) jo som regel stikker hovedet frem. Sagen er…

Hvis man er vant til at overhøre de mange små følelser, hvad skal man så stille op med en overraskende frygt? Den pludselige lyd af et klaver, der dundrer. 

 

Er du fremmed over dine egne følelser?

Det er ret nemt at finde ud af om man er fremmed over for egne følelser eller ej. Kan du på 20 sekunder nævne 10 følelser du har oplevet i dag?

 

Når man næsten ingen følelser kan registrere

Der er selvfølgelig også dem, der er så fremmede over for eget følelsesliv, at de ikke engang kan opleve præstationsangst.  Der er en klar overvægt af mænd i denne kategori.

 

At spille på to tangenter

Man kan være så fremmed over for sig selv, at når man endelig forholder sig til sine følelser, sætter man dem som regel kun i en af to kasser; gode, eller dårlige. Man kan sige, at perfektionisten kun har to tangenter at spille på, sort og hvid, succes og fiasko. Selv en lille grad af nervøsitet tolkes som hørtes den sorte tangent, hvorfor selv små fejl kan lede til en følelse af total fiasko. (Succes/fiasko forsimplingen af følelseslivet forbundet med denne type præstationsangst, er nemlig ikke bare en tankeforstyrrelse bragt frem af høj stress, men også, i visse tilfælde, en ganske almindelig måde at tænke på for folk med ringe kontakt med følelseslivet.)

 

Håbet om et quickfix

Perfektionister som døjer med denne type præstationsangst, søger naturligvis en hjælp der ikke involverer det, at forholde sig til følelser. De søger snarere et slags ”fix”, der kan få det til at gå væk. Især den kognitive terapi kan fremstå som et slags værktøj, der måske kan få grebet om problemet, som var det en gammel møtrik der havde sat sig fast, som man ikke selv kan løsne.

 

Skal en behandling lære perfektionisten at ignorere sine følelser?  Mange behandlingsmetoder sigter på at diskvalificere de ubehagelige følelser, dvs fremmedgøre dem som fx balloner i snedige visualiseringsøvelser, eller ved at prøve vinde over deres irrationalitet med triumferende ordlege. Men rent logisk set, om ikke andet, bør en sådan præstationsangst behandles ved at lade folk komme tættere på deres følelser snarere end længere væk fra dem. Så man her kan lære at være med dem.

 

 

Som der er syv toner, er der syv trin til mere rolige præstationer

Man kan som ”præstationsfobiker” trænes i at mestre følgende syv trin:

1.Iagttage og observere forventningsangsten på en psykisk fleksibel måde op til en præstationssituation.

2.Igen og igen fravælge at give frygten al din opmærksomhed, da den jo ikke nytter noget.

3.I forbindelse med selve præstationen byde myriaden af følelser velkommen. Forsøge at acceptere ”totaloplevelsen”herunder evt. spænding, nervøsitet, glæde, begejstring, uro, tristhed mv.

4. Vise situationen man er i, så meget retfærdighed, at man også forholder sig aktivt til den (så vigtig er du jo heller ikke), herunder emnet man skal tale om/, rummet man er i, dem man skal tale til.

5. Når man er færdig med sin præstation bør man med tålmodighed mærke og puffe den hårde “indre”  dom over ens egen præstation til side igen og igen, for det at være tæt på eget følelsesliv betyder jo ikke, at man skal kredse om uhensigtsmæssige tanker og følelser.

6. Som med den kognitive terapi kommer man ingen vegne med sin præstationsangst uden ”eksponering”, dvs. at man bør udsætte sig for så mange præstationssituationer på strukturerede måder, som det kan lade sig gøre.

7. I det daglige skal man optræne en bevidsthed om det indre liv, og øve sig på at sætte ord hvad der foregår inde i én enten vha. strukturerede skriveøvelser eller samtaler.

“… og de, der så ham danse, troede at han var gal, for de kunne ikke høre musikken.”

– Nietzsche / Zarathustra

 

Konklusioner

I forbindelse med denne type præstationsangst, er det altså efter min vurdering, bedre at hjælpe folk til at få kontakt med sig selv, end en yderligere desavouering eller manipulation af det indres væsen med finurlige terapeutiske greb.

 

 

Det skal lige nævnes, at jeg typisk også benytter mig af teknikker fra bl.a. kognitiv terapi, men det er ikke kernen i behandlingen. Forskellen på denne type “lær dig selv at kende” behandling og andre tilgange er, at “klaver-metoden” leder til et bedre liv helt generelt, et, hvor man kan deltage med “mere af sig selv”, om man vil. Kontakt mig hvis du er interesseret i at arbejde seriøst med din præstationsangst. Tlf.: 28700900 /thomas.markersen@gmail.com

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: