Perfektionistens præstationsangst

Foto: Christina

Der er mange typer præstationsangst, mange årsager, og mange mulige behandlinger. 

Her følger en beskrivelse af håndtering af den type præstationsangst, der har rod i det man kan kalde perfektionisme, altså et personlighedsmæssigt problem.

Den type behandling der lægges op til her, er “affektregulering” via selvindsigt. 

For at beskrive hvordan man kan forstå det har jeg valgt at benytte en klaver-følelse analogi. Konklusionen er, at man skal være bedre til at forholde sig til nuancerne i følelseslivet, således at man ikke panikker når man oplever usikkerhed og frygt. Man skal lære at alle følelser er som tangenter på et klaver. Man skal lære tillade dem. Alle tonerne er en del af livet.

I TV studiet på Go’Morgen Danmark hænger der rent faktisk en hjertestarter. Frygten for at “være på” kan være intens. Jeg har selv været netop i det studie mange gange, og både oplevet min egen og andres stress. Med øvelse og psykologiske teknikker, er jeg i dag meget selvsikker når jeg er “på”. Faktisk er jeg nået til et punkt, hvor mit primære fokus er, at jeg forsøger at sikre mig, at alle andre har en god oplevelse, inklusiv journalister. jeg er så afslappet at jeg kan falde i søvn. Efter mit arbejde med mig selv, er jeg overhovedet ikke en del af mit fokus når jeg er “på”. Denne forvandling har været ret spændende, rent personligt, og det jeg vil jeg naturligvis gerne lære fra mig.

Det centrale problem for perfektionister synes at være, at man ikke kan tolerere følelsen af usikkerhed. Man vil have at den følelse skal gå væk. Når man lider af angst for at “være på”, om det er på skærmen, at introducere sig selv til grupper, holde taler gå til job interviews mv., vil man have at den skal gå væk.

 

Følelser skal ikke bekæmpes eller ignoreres. Helt omvendt af lægevidenskabens pilleløsning samt etablerede terapeutiske metoder, hvor angsten betragtes som et “symptom”, der skal væk med vha opfindsomme metoder, skal man nogle gange engagere folk endnu mere i deres følelser. Du skal lære at regulere dine egne følelser i stedet for at bekæmpe dem. Ligesom man skal holde sine venner tæt på en, og ens fjender endnu tættere, skal du ikke frygte at holde dine negative følelser tæt i hverdagen. Man må meget gerne signalere til sit nervesystem, at man ikke alder sig vælte af nogen som helst følelser.

(Der var en stor hanhund i mit barndomshjem. Når andre hunde gøede af ham, reagerede han ikke rigtigt på det. Han må have vidst, at han kunne klare sig hvis det gjaldt. Det er sådan man skal kunne have det med sine følelser.)

 

Først lidt fakta Vi fødes med en parathed til at frygte at fejle medens andre ser på, lige så vel, som vi fødes med parathed til at frygte slanger, edderkopper og fx højder. Man kan helt i lighed med fx klaustrofobi og fobier for edderkopper, ryste, svede, rødme, stamme, glemme hvad man sige, og opleve kraftig hjertebanken når man er på. Det er naturligt at være bange for at blive vurderet negativt, når andre kigger på en.

 

“Klaveret” som mental model for følelseslivet hos perfektionister Perfektionister kan arbejde med oplevelsen af deres indre, som var det et klaver, hvor hver en tangent er en følelse eller oplevelse. Man kan fx se angsten som en lys tangent og tristheden som en mørk. Sult, vrede, træthed, glæde henover henrykkelse, forvirring, sorg mv, kan som tangenter kombineres på utallige måder, hvilket producer den righoldige oplevelse af at være til. Et godt levet liv er som en symfoni hvor – alle – tangenter involveres.

 

Perfektionistens problem: At tilsidesætte følelser så meget, at de bliver som fremmede i det indre … Mange intelligente, stræbsomme mennesker når netop langt fordi de kan tilsidesætte og overhøre deres følelser (læs: toner) medens de laver lektier til ude på natten, eller påtager sig følelsesmæssigt belastende situationer på jobbet og derfor forfremmes. Og netop denne type selvforvaltning leder ironisk nok ofte til situationer hvor man skal præstere over for grupper, hvor frygten jo er ret naturligt forekommende.

 

Er du fremmed over dine egne følelser? Det er ret nemt at finde ud af om man er fremmed over for egne følelser eller ej. Kan du på 20 sekunder nævne 10 følelser du har oplevet i dag?

 

Når man næsten ingen følelser kan registrere. Der er selvfølgelig også dem, der er så fremmede over for eget følelsesliv, at de ikke engang kan opleve præstationsangst.  Der er en klar overvægt af mænd i denne kategori.

 

Spiller du kun på to tangenter?  Man kan sige, at perfektionisten kun har to tangenter at spille på, sort og hvid, succes og fiasko. Selv en lille grad af nervøsitet tolkes som hørtes den sorte tangent, hvorfor selv små fejl kan lede til en følelse af total fiasko. (Succes/fiasko forsimplingen af følelseslivet forbundet med denne type præstationsangst, er nemlig ikke bare en tankeforstyrrelse bragt frem af høj stress, men også, i visse tilfælde, en ganske almindelig måde at tænke på for folk med ringe kontakt med følelseslivet.)

 

Håbet om et quickfix. Perfektionister som døjer med denne type præstationsangst, søger naturligvis en hjælp der ikke involverer det, at forholde sig til følelser. De søger snarere et slags ”fix”, der kan få det til at gå væk. Især den kognitive terapi kan fremstå som et slags værktøj, der måske kan få grebet om problemet, som var det en gammel møtrik der havde sat sig fast, som man ikke selv kan løsne.

 

Paradokset er ikke til at komme uden om. For at kunne ignorere følelser når man præsterer og laver præsentationer skal man først tæt på dem, lære dem at kende, og hermed afdramatisere dem. Man kan behandle en perfekstionists præstationsangst ved at lade ham eller hende komme tættere på deres følelser snarere end længere væk fra dem. Man skal lære, at man kan tåle dem.

 

Som der er syv toner, er der syv trin til mere rolige præstationer

Man kan som ”præstationsfobiker” trænes i at mestre følgende syv trin:

1.Iagttage og observere forventningsangsten på en psykisk fleksibel måde op til en præstationssituation.

2.Igen og igen fravælge at give frygten al din opmærksomhed, da den jo ikke nytter noget.

3.I forbindelse med selve præstationen byde myriaden af følelser velkommen. Forsøge at acceptere ”totaloplevelsen”herunder evt. spænding, nervøsitet, glæde, begejstring, uro, tristhed mv.

4. Være obs på “arbejdsopgaven”, således at man får fjernet fokus fra sig selv (så vigtig er du jo heller ikke). Man har mere respekt for en, som kæmper med sig selv, men han eller hun faktisk leverer. Reducer din præsentation til max 5 omdrejningspunkter.

5. Når man er færdig med sin præstation bør man med tålmodighed mærke og puffe den hårde “indre”  dom over ens egen præstation til side igen og igen, for det at være tæt på eget følelsesliv betyder jo ikke, at man skal kredse om uhensigtsmæssige tanker og følelser. Drop “søforhøret”.

6. Som med den kognitive terapi kommer man ingen vegne med sin præstationsangst uden ”eksponering”, dvs. at man bør udsætte sig for så mange præstationssituationer på strukturerede måder, som det kan lade sig gøre.

7. I det daglige skal man optræne en bevidsthed om det indre liv, og øve sig på at sætte ord hvad der foregår inde i én enten vha. strukturerede skriveøvelser eller samtaler. Man kan for eksempel arbejde med følelsesdagbog.

 

Published by thomasmarkersen

Praktiserende psykolog og konsulent i erhvervslivet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: