”Jeg tror de fleste forældre drømmer om, at kunne låse dem inde i et skab..” Om skærme og skærmtid.

Foto: Mit første udkast til skærmreglementet

 

Vi havde talt om børn og konflikter.

 

”Jeg tror de fleste forældre drømmer om at kunne låse dem inde i et skab..” Hun talte om telefoner, iPads mv., hun fortsatte: ”Det burde jo være sådan, at normalen var, at man ikke havde skærm, at skærm skulle være noget, man skulle spørge om, eller noget der kunne planlægges ind i en dag, så man kunne have skærm i visse tidsrum.” Det var en slags henkastet overvejelse.

 

Måske de fleste forældre synes at skærmtiden er gået over gevind, men ikke tør at blive uvenner med deres børn, så de lader stå til?

 

Så. Fredag aften var børnene helt kuldrede under tandbørstningen. Vi har fire stks til sammen i alderen 7-14. Hun fik nok af to af to dem og sagde: ”I morgen tidlig skal I være vågne og aktive en time før i får jeres telefoner.” Morgenen kom. De to skurke kom ned til ”afsoning” i stue-køkkenet. Den store dreng brokkede og beklagede sig, da han lagde sig ud på altanen i det varme morgen solskin med en novellesamling (god klassisk litteratur, som jeg havde valgt til ham). Vi har en regel om at han skal læse en halv time hver dag, så jeg havde fortalt ham, at han lige så godt kunne tage sin halve times læsning nu. Medens jeg begyndte på morgenmaden kunne jeg observere ham ud af vinduet, der åbner ud til altanen. Min datter på 10, den anden skurk fra aftenen før, stod på en bænk i køkkenet lænet ind over den lidt over en meter høje skillevæg mellem køkken og stue, og vi fik en snak over mit kokkeri med bacon og spejlæg. Jeg spurgte hvordan undervisningen egentlig foregik i de forskellige fag, hun fortalte og delte ufiltreret omkring skolelivet. Jeg satte musik på og sang med, og opfordrede hende, der virkelig ikke tror hun kan synge til at synge med. Efter en lille halv time satte jeg maden i den let opvarmede ovn. Så dansede vi, så hende der ikke tror at hun har rytme kunne få mærket noget rytme og glæde ved dans og bevægelse. Drengen havde læst i en halv time og lå nu i bar mave på altanen og flød ud i morgensolen. Der var næsten gået en time.

 

Jeg tændte toasteren, lavede nogle suveræne toasts, kaldte hele huset sammen, og så sad vi alle sammen om det høje spisebord.

 

Under maden reflekterede jeg højt over hvor hyggelig denne morgen havde været. Den store dreng sagde, at det havde været en forfærdelig morgen. Jeg svarede ham, at det var okay, at han havde det sådan, for det kunne godt være ubehageligt at bryde vaner. Jeg sagde også til ham, da han ville diskutere det, at det ikke var børnenes følelser jeg styrede efter, men at gøre det rette og det gode. Derfor kunne han godt lade være med at appellere til mine følelser, for det ville alligevel ikke virke.

 

Vi får ikke et skab med lås på til al elektronikken, men det er vigtigt, at vi ikke eksperimenterer for meget den nye generation. Forstået på den måde, at man ikke bare bør overgive sig til den nye IT virkelighed, at vi godt må holde fast på samtalen, nærværet, litteraturen og dans og musik, om ikke andet i weekenderne.

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.