Kunsten at møde sig selv gennem vandring. Featuring: Tomas Espedal

Vi tager en snak om meningen med det hele, med afsæt i forfatteren Tomas Espedals skriverier.  Mandag d. 5. 3. kl. 19 – 21.30. Frederiksberg v/Søren Bramsted og Thomas Markersen.

 

Den dovne hjerne

Vi er psykisk sårbare, derfor er vi udviklingspsykologisk gearet til at begrænse indtryk, og skabe så meget overblik så hurtigt som muligt over situationer. Desuden er vi også skabt til spare energi. Energi var i tidligere tider en kostbar ressource. Nye tanker kræver mere energi end gamle tanker.

Derfor fastholder man især de mest forankrede tankebaner omkring for eksempel identitet og verdensbillede, da det ville alt for krævende at starte helt forfra på sådanne grundlæggende fortællinger om os selv i verden.

Der er forskellige tal på hvor stor en procentdel af vores tanker, som reelt set blot er gentagelser. Måske er op til 98 % af vores tankeliv sådanne repeat processer.

Den sikreste måde at beskytte sig mod nye tanker på, er ved at sikre sig, at man udsættes for de samme indtryk. De samme indtryk giver nemlig de samme associationer, som igen giver de samme indtryk.

 

Jean-Jaques Rousseau (1712-1778)

Det var givetvis denne tilstand af mentale stilstand, der fik Rousseau til at droppe sit fine liv og vandre ind i vildnisset for at overveje hvem han egentlig var.

”… mennesket er født frit, og det er overalt i lænker.” -Rousseau

Han mente at mennesket havde det bedst i en naturtilstand, og at civilisation og samfund havde ødelagt det. Hans idéer blev meget populære i den romantiske periode. Han fik stor indflydelse på psykologien og på den frie pædagogik, der kendetegner den vestlige verdens frie opdragelse i dag (som i øvrigt ligner Montaignes tanker meget).

Rousseau fik igennem sin fremhævelse af følelsens og det naturliges værdi afgørende indflydelse på den vestlige kultur. –Wiki.

(Tomas Espedal er ret glad for Rousseau.)

 

Fanget mellem en doven hjerne og et undertrykkende samfund

Der sker med andre ord det, at vi neurobiologisk set fanges ind af vores egne begrænsende tankespor – og ifølge Rousseau (og hippiebevægelsen om man vil) begrænses vi kraftigt af samfundet og civilisationen.

Opstyltet og afgrænset af vores begrænsede eksistentielle ståsted, sidder vi som pipfugle i små trygge reder hvorfra vi omtrent kan se hen til næste hæk. Vi bliver svimle hvis vi kigger ned. Så vi sidder og pipper de samme lyde fra morgen til aften. Vi synger om vores verden, som er den verden vi kan se, og vi synger ”at det er den eneste verden der er” – og det er godt, tænker vi.

 

De nysgerrige sjæle

Derfor ser man, at åbensindede typer søger oplevelser fra de står op til de går i seng. De ved, på et dybt plan, at nye omgivelser leder til at vi opdager mere af os selv, fordi det nye aktiverer nyt i vores indre. Måske det ikke en gang er os selv, der spejler os i verden, men snarere verden der spejler sig i os? Vi bliver på en måde til en del af verden, når vi giver os i kast med den. Kan du undsige dig, at have følt dig draget af verden?

Nye omgivelser leder til nye indtryk, som leder til nye processer, hvor vores gamle minder kombineres med nye, bliver større, eller helt erstattes af nye idéer.

Så hvis det gamle begrænser vores udsyn må det modsatte også gøre sig gældende. Nøglen til udvikling af selvet er altså mødet med det ukendte.

Til dette formål har mange af vores største tænkere fundet gåturen ideel.

 

Vandreturen

Vandreturen giver nye indtryk i et behageligt tempo. Man skal blot finde sit eget gode tempo.

Gåturen aktiverer desuden vores ”grundtilstand”.. Hvad vil det sige? Jo, når vi går, aktiverer vi vores hjernestamme, pattedyrshjerne og vores neo cortex på samme tid. Det er som om disse hjernedele begynder at arbejde sammen i en harmoni, på et lavt blus. Dette gælder både gåturen på land, skov og bjerge. Det føles behageligt og man oplever sig meget nærværende.

Det kræver i min erfaring, pudsigt nok, at man går med blikket rettet mod, eller over horisonten, i og med at det kan give grublerier (neo cortex over aktivering) at kigge ned medens man går.

 

Flanering

I byen, hvor man ”flanerer” i stedet for at vandre, sker der ydermere nogle af følgende ting:

  1. Man trækker vejret dybere og roligere
  2. Man kommer til at se flere folk i øjnene
  3. Kvinder smiler tilbage – også selvom man ikke har haft nogle bagtanker!
  4. Man hilser automatisk på flere mennesker end normalt
  5. Man bliver udfordret i stirre konkurrencer af livets paranoide mænd (enten smilenikker jeg, eller også holder jeg lige blikket et sekund ekstra og kigger væk, for ikke at udvise underdanighed, og for at træde ud mandens sære selviscenesættelse)
  6. Man går lidt hurtigere (hvilket rent faktisk hænger nøje sammen med sundhed, jo hurtigere du går des længere lever du!
  7. Man får mere lyst til at gå
  8. Man(d) begynder at tale lidt dybere (weird)
  9. Man får lyst til at dele det med andre (et voila)

 

Spørgsmål til udforskning

Rousseau tænkte, erfarede, levede stærkest -og aldrig var han sig selv så meget som når han foretog rejser til fods. Nietzsche, Søren Kierkegaard, HC Andersen og adskillige af vores allerstørste tænkere og kunstnere har svoret at vandringen var udgangspunkt for deres tanker og skrifter.

 

Hvad sker der for dig når du vandrer?

Nævn den bedste gåtur du har været på a) alene b) sammen med andre

Hvor ofte flanerer du?

Hvilken by, land eller områder synes du er bedst for vandring?

Hvordan forholder du dig til byen v. naturen når du vandrer – og hvordan påvirker det dig?

(Espedal/Rousseau samspiller det at vandre i det kultiverede, byen med dets teatre og museer, der pudrer det moderne livs hæslighed – og naturen det ukultiverede. )

Vandrer/flanerer du tit?

Hvad er dit favorit vandrings- hhv. flaneringstempo?

Hvor søger du hen når du vil være alene?

Hvad gør “ensomheden” ved dig

Er der forskel på at være alene og være ensom – og hvad er i så fald forskellen.

Søger du bevidst det at være alene?

Hvor tit er du alene?

Hvad tænker du om at være alene?

Foretrækker du at være ikke alene?

 

Temaet frihed går igen i vandrernes beskrivelse af gevinsten ved at gå.

 

Hvordan forholder du dig til friheden?

Er du fri?

Hvori består din frihed?

Hvordan påvirkes din følelse/fornemmelse af frihed ved vandring?

 

 

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.