70-30 reglen der sikrer gode forhold – også til os selv

Hvad har rotters ”neuronale legenetværk” i hjernen, undervisning af voksne og vores relationer med hinanden at gøre. Meget mere end du tror, og det kan være noget af det vigtigste du læser i år.

Photo by Robert Collins on Unsplash

 

Forskeren Jaak Panksepp har påvist, at en større rotte, skal lade en mindre rotte vinde omtrent 30% af deres fælles lege, ellers gider den lille ikke lege med. Dette resultat kan potentielt forklare enormt meget menneskelig adfærd.

Det samme gør sig for eksempel gældende når man underviser voksne. Her skal man, som jeg har erfaret det, tillade helt op til 30 % uorden i forhold til arbejdsopgaven at undervise i x fag. Kursisterne er på en måde som den lille rotte, for de indgår i en situation på underviserens præmisser. Underviseren må, som den store rotte i eksemplet herover, give tilladelse til at kursisterne selv kan selv sætte dagsordenen noget af tiden, hvis de skal gide at lære (læs: lege med).

Som underviser heller ikke tillade mere end 30 % forstyrrelser, for tipper balancen kan forstyrrelsen blive total.

En garvet og/eller meget vidende underviser skal stille sig selv spørgsmålet: Kommer jeg ved at være for styrende, til at blive forstyrrende?

 

Alle skal kunne øjne en lille sejr

For at ville deltage og bidrage i de “spil vi spiller sammen” fx et studie, en arbejdsplads, eller et samfund, skal den enkelte kunne øjne en sejr. Hvis vi ikke oplever at have en mulighed for at vinde, bare en gang i mellem, vender vi spillet ryggen. Således kan man også se at samfund hvor der ikke er mobilitet, hvor det ikke er muligt at vinde, er ustabile samfund. Mange unge der ikke lærer nok i skolen, vender sig væk fra det videnssamfund, som de bare ikke kan vinde i.

 

Det egalitære samfund er ikke “lige”, men følger 70/30 reglen

Der er mange smukke metaforer i den gamle kinesiske visdom i “Tao Te Ching”. Tao beskrives blandt andet som en bue. Når du spænder den, trækker toppen sig ned og bunden løfter sig op. Der er tale om en harmoni, et nødvendigt samspil mellem høj og lav, der sikrer stabilitet og udvikling på en og samme tid, og dermed vejen frem. (Tao betyder ”vejen”). Det handler ikke om at gøre alle lige, og dele alt lige, for så knækker buen. Intet samfund, der ødelægger spillet for de stærke, kan fungere.

 

Hvorfor 70/30 og ikke 50/50?

For at mennesker og systemer skal være stabile skal der være en kontinuerlig stræben efter orden, for tilværelsens kaos stopper aldrig. Hvis man ikke søger orden, ender ens liv nemt i kaos. Et system der tillader en overvægt af kaos bliver helt kaotisk meget hurtigt. Måske vores liv principielt kan ses som noget “ordensskabende”. Måske er det derfor, at det føles så intenst meningsfuldt at skabe orden ud af kaos. Den eftertragtede  flowoplevelse kan nemlig også ses som en slags bevægelse i retning af at omdanne kaos til orden.

 

At bryde reglerne

Hvis man bryder reglerne eller bliver for dominerende, forstyrrer man de andre deltageres muligheder for at øjne sejre, og her bliver man udstødt:

”Jeg springer tit trin over, og det har intet trin endnu tilgivet mig.” – Nietzsche

Man skal være klar på ensomhedens mange elendigheder hvis man er usædvanlig af intelligens og personlighed. De største tænkere vi har haft – stort set alle sammen – har været en slags særlinge. Hvis de ikke er blevet udstødt, har de udstødt sig selv.

 

70/30 reglen i parforhold og virksomhedskulturer

Forestil dig en afdeling, eller et parforhold hvor alle samtaler foregår i et teknisk rationelt sprog. Arbejdsopgavens rationalitet trumfer alle andre dagsordner hele tiden.  Der er ingen bevidste misforståelser, intet pjat, intet drilleri, ingen ironi, ingen sarkasme, ingen egoisme, ingen fejl, ingen poesi, ingen kærlighed, omsorg og intet lir? Her ser vi en opskrift på noget de fleste intuitivt ville se som noget uholdbart. En arbejdsplads eller et parforhold hvor ingen aftaler blev overholdt, og intet blev taget seriøst, ville naturligvis også gå til grunde. 70:30 reglen gælder efter al sandsynlighed også her.

 

Be a little bit crazy to stay sane

I et psykodynamisk og oven i købet neurobiologisk perspektiv, er vi sammensatte af forskellige behovssystemer, eller “subpersonligheder” om man vil. Hvis man undertrykker de irrationelle sider af ens indre for meget, hvis man ikke kan tillade 30% “skørhed” i sit liv, gider din underbevidstheden ikke lege med. Med andre ord finder de mindre rationelle sider noget andet at lave. Fra at være livgivende kræfter bliver de fortrængt og opstår som fremmede i det indre, noget der driver selvhad, misbrug, vredesudbrud, bekymringer, depressioner, smerter, angst og andet. Måske det også kan lede til, at man i selvforagten, også nægter andre at have det sjovt.

 

At være okay med at være 70 % i kontrol

Mental fleksibilitet kan godt ses sådan, at man er tilfreds med at være 70 % i kontrol i tilværelsen. Man lader skæbnen vinde i 30 % af tiden, om man vil. Måske er det nok og ok, at være 70 % sikker på de fleste ting i tilværelsen, selv kærestens troskab og egen sundhed for den sags skyld. Og med denne accept føler vi os måske mere sikre, for følelsen af sikkerhed er ikke så svær at opnå, når man kun skal mestre 70% af en hvilken som helst situation.

 

Konklusioner

Ved at give os lidt vinder vi alle sammen. Ved at acceptere usikkerhed oplever vi os som mindre usikre. Ved at lege og gøre skøre, skæve ting af og til, bliver vi sjovere at være sammen med, og verden bliver et bedre sted at være for os alle sammen. Be a little bit crazy to stay sane.

Tak fordi du læste så langt. Like, del, kommenter gerne ❤️☕️

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: