Opløsningstiden. Er eksistentielle sandheder forbudte?

Photo by Aaina Sharma on Unsplash

Ordforklaring: Som jeg forstår det, er ”eksistentielle sandheder” nogle ofte ret personlige konklusioner om ret og vrang, godt og skidt i tilværelsen, som man kan leve efter.

Bortforklaring: Enten er det følgende svært at forstå fordi det er svært at forstå, eller også er det bare dårligt skrevet, jeg beklager uanset hvad.

Billedeforklaring: Jeg valgte ovenstående billede fordi det illustrerer, synes jeg, et barn der ikke har noget at spejle sig i, i en kultur hvor alle udtryk er fladet ud og reduceret til ingenting ud fra en ideologi om at kritik er vigtigere end eksistens.

 

Opløsningstiden

Her den anden dag så jeg en bog, der havde som mål, at afsløre myter og påstande om parforhold, kønsforskelle og kærlighed som fordomme, for eksempel at “kvinder vil tale proces, mænd vil tale konklusioner”. Formålet med bogen var tilsyneladende at konkludere, at livet er noget, vi ikke kan konkludere noget om. En villet opløsning af det almindelige menneskes holdepunkter.

 

Beklager paradokset: ”At konkludere, at man ikke kan konkludere noget om livet”. Lad det være noteret, at det ikke er mit at forsvare.

 

Det kan selvfølgelig være godt at droppe de ”eksistentielle sandheders” ofte fordomsfulde sider i form af snævre antagelser om verden og dens fænomener. Herunder faste forestillinger om forskelle på mænd og kvinder og for eksempel opdragelse eller den rette ”danske kultur”.

 

I stedet bør man vel, så vidt muligt, tage afsæt i en generel nysgerrighed om det enkelte menneske og de enkelte fænomener i samfundet, fra øjeblik til øjeblik?

 

Personligt er jeg for eksempel ikke 100 % sikker på særligt meget. Efterhånden er jeg som psykolog oven i købet begyndt at betragte selv mine teorier og metoder som fordomme. Og gud hvor kan det være enerverende at blive mødt af folk, der har truffet konklusioner om en, uden af at kende en. Det gør det ikke bedre, at vi selvfølgelig kan leve op til alskens projektioner om os, især hvis andre aktivt tvinger os ind i deres iscenesættelser af os.

 

Desuden føler jeg mig ikke fast i mine overbevisninger om særligt mange ting. Jeg er da stolt over at være dansk, men samtidigt er jeg også lidt ligeglad. Sådan tror jeg, at mange har det.

 

Uanset hvad, ser det ud til, at vi har behov for eksistentielle holdepunkter, og vores medfødte hjælpsomhed taget i betragtning, kan vi åbenbart ikke lade være med at inddrage andre i dem. Jeg havde således en gang en kæreste, der insisterede på at måden at spise regnbue is på, var ved starte med chokolade så jordbær og afslutte med vaniljeisen, for, som hun sagde ”alle kunne bedst lide chokolade”. Selvom jeg ikke var enig, havde jeg ikke noget imod hendes konklusion om regnbue-is-spisning.

 

De fleste eksistentielle sandheder virker nemlig ret uskyldige, men det er der vel også nogle, der ikke er?

 

What to do?

Hvis du frygter den meget menneskelige fælde af skøre, sjove og ofte helt skæve eksistentielle sandheder og livsfilosofier om regnbue is, mænd og kvinder, hvilken morgenmad der er mest sund, og hvilke kulturer der er bedst og andet, kan du tilegne dig følgende mere flydende intellektuelle og samfundskritiske perspektiv i stedet for. Der er tale om et perspektiv der er så allestedsnærværende i denne tid, at du er undskyldt, hvis du ikke kender til det. For ligesom en fisk ikke forholder sig til vand, forholder man sig ikke til det filter igennem hvilket man ser verden med.

 

Man kan godt lære det. Og bare rolig: Det er ikke så svært som det lyder.

 

Fem elementer i det samfundskritiske rationale

Læs og genlæs først disse fem punkter og lær uden ad: Man tænker i den kritisk tænkende lejr, så vidt jeg har kunnet sammenstykke, at

1. eftersom der synes at være et uendeligt antal fortolkninger af alt, afspejler det vi ser som viden eller eksistentielle sandheder ikke en egentlig virkelighed under ordene, men at nogen blot har gennemtrumfet en arbitrær sandhed med magt.

2. En såkaldt sandhed ”privilegerer” altså nogen eller noget og ”marginaliserer” andre og andet. (Hvis man for eksempel godt kan lide piger med krøller, marginaliserer det piger med glat hår.)

3. Set i det lys, er det jo klart, at de intellektuelle gerne ser, at ingen bør vide noget, eller bør synes at noget er bedre end andet.

4. Her ses følelsen af sikkerhed fra nogen, ikke som et tegn på at personen ved hvad han eller hun taler om, men netop tegn på at han ikke forstår noget.

5. Oven i købet kan en sådan påberåbelse af viden, eller vished om noget, tolkes som tegn på at man deltager i marginalisering og det vil sige undertrykkelse.

Om mennesker kan leve uden af at værdsætte noget over noget andet, er stærkt tvivlsomt. Se bort fra denne tvivl, for den kan få hele samfundskritikken til at falde fra hinanden før du er kommet ordentligt i gang.

 

At kritisere i takt

De kritiske intellektuelle benytter i denne forbindelse så forudsigelige verbale koder*) når de, ofte berettiget, høvler folkets holdepunkter og eksistentielle ståsteder ned, at kritikken i sig selv skaber en harmoni, der fint kan fungere som eksistentielt holdepunkt. Hvis du for eksempel har hørt blot én sætning eller holdning fra disse “samfundskritikere”,  vil du kunne forudsige resten af deres holdningsrepertoire. Der er altså tale om en kollektiv kredsen eller dans om nogle specifikke samfundskritiske holdninger, en slags gruppebaseret identitet. – Et klokkeklart eksistentielt holdepunkt, der i fasthed, om man vil, matcher selv de sværeste fordomme som folk bekendt og allerede nævnt ofte knytter sig til.

 

*) verbale koder = ord/begreber/sammensatte ord, der henviser til noget, som ofte henviser til noget og så noget andet igen, hvilket kræver kendskab til en hel masse før man overhovedet kan afkode meningen med ordet. For eksempel: positivisme, dekonstruktivisme, patriarkat, antievolutionspsykologi eller essenssialisme.

 

En dans i forargelse

Når en samfundskritiker taler til en anden ligeså, er det som at betragte en dans. Der er som nævnt en slags takt eller forudsigelighed og ej at forglemme, et rynket bryn i indignation og øjne skubbet sammen og opad i tristhed over den tunge rolle at skulle kritisere alting.

 

Hvis hvert et holdningspunkt samfundskritikerne dansede om, var som en totempæl, skal du altså se en totempæl af glædesløse ansigter for dig. I det følgende kan du læse om fem af disse danse (der er nok 10 eller flere i alt).

 

Den første dans

Den første dans er rundt om ”modstanden mod dit ophav”. Du skal se det, at kalde sig dansk, og kunne lide dansk kultur, som en slags hadforbrydelse. Som Pavlos hunde skal du lære at respondere med foragt på selv ganske uskyldige ting såsom ”leverpostej”, eller ordet ”kolonihavehus”. Som Alternativets leder skal du væmmes så meget ved at se dig selv som “hvid”, at du med nærmest Jesu himmelvendt lidende øjne med menneskehedens synd på slæb op ad Golgata højen, kalder dig selv ”grisefarvet”.

 

Den anden

Den anden dans er imod individualitet. ”Selvet findes ikke”, hedder det, alt i medens man påstår, at ville give folk et ståsted. I denne dans hedder det, at man ikke kan arbejde med sig selv, for her er man blot redskab for magten. Al snak om det enkelte menneske og dennes ansvar og muligheder, en såkaldt ”individualisering af strukturelle vilkår”. Derfor er meditation, psykoterapi og coaching symptombehandling, der fjerner fokus fra kampen mod strukturerne og de dumme ledere. Selvaktualisering i øvrigt, er her udtryk for egoisme. Man ser ikke individer for sig, men grupper baseret på hhv venstre vs højre, eller hvide vs sorte, eller kvinder vs mænd.

 

Den tredje

Den tredje totempæl lyser i mørket. Det er nemlig utopien. Forløsningen der venter rundt om hjørnet, når du sammen med de andre har demonteret de strukturer og den magt, der gør livet hårdt og uretfærdigt, (som havde livet behov for hjælp fra håndlangere for at være hårdt og uretfærdigt).

 

Den fjerde 

Her synges der om, at manden og kvinden er opfundet af patriarkatet. At alle børn skal undervises i, at deres seksualitet ikke har at gøre med deres biologiske køn. Her skal lærere og pædagoger opfordre drenge til at prøve kjoler, og piger til at slå med hamre. Alt i medens du skal tænke at kønnet er en social konstruktion, skal du hade manden for hans biologi. Hvis du ikke forstår det, skal du bare lære det uden ad.

 

Den femte 

I denne dans må du, modsat de andre, godt have et lille smil på læben. Du og dine dansepartnere har nemlig fået indsigt i hvordan alt hænger sammen, og hvis I blot fik magten ville alt være godt, med alt. Dette er illusionen af moralsk overlegenhed, der giver de kritiske intellektuelle den største følelse af eksistentiel tyngde.

 

Valget

De intellektuelles kritiske omdrejningspunkter lader altså intet tilbage at ønske i varelagret af det uigennemtænkte, sammenlignet med det enkelte menneskes konklusioner om for eksempel regnbue is. Derfor bliver spørgsmålet heldigvis enkelt:

 

Hvilket samfund vil du helst leve i: Et hvor den enkelte definerer eksistentielle sandheder på egne præmisser, eller et hvor folk tilsidesætter deres egne sandheder til fordel for gruppens?

 

 

 

— 

Noter:

 

Måske er eksistentielle sandheder gode, når vi ikke holder dem for fast, eller tvinger andre ind i dem.

 

De sjoveste og gladeste mennesker jeg har mødt, har mange eksistentielle sandheder om alt muligt mellem himmel og jord.

 

”For den uden viden om godhed, er al anden viden ligegyldig” (omtrentligt)

– Michel de Montaigne (1533-1592)

 

”Jeg foretrækker at konversere med folk, der ikke er uddannet tilstrækkeligt til at ræsonnere forkert.”

– Montaigne

 

”Selvet er som et hotel, hvor man ikke skal lade gæsterne bestemme.”

Montaigne

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: