Du må godt tro at du er noget, for…

”den enkelte bærer alle menneskehedens muligheder i sig”

Mente Bjørn Bredal, den højt værdsatte litteraturanmelder fra Politiken gennem mange år. Han var nemlig blevet bedt om at definere humanismen efter et foredrag på den Sorte Diamant for to år siden.

Den sætning har jeg så gået og tænkt over. Jeg har en lidt sær vane med at huske sætninger jeg ikke forstår, medens jeg alt for nemt glemmer de logiske.

Alle os små hverdagsmennesker, skulle vi da være noget særligt. Tænkte jeg. Er vi ikke først og fremmest utilstrækkelige og fulde af tvivl på os selv, med de selvoptagede og arrogante som de mest pinagtige?

 

Som krabber i en spand

Vi har altid elsket uanseeligheden, at den enkelte ikke er noget i sig selv, især hvis den handler om andre. Og hvis du troede Janteloven var et dansk fænomen tager du fejl. i Australien kalder man det samme fænomen for ”crabs in a bucket”, at ingen krabber slipper ud af spanden på havnen, for de griber hele tiden i hinanden med deres klør.

 

Klædt i medfølelse

Du-skal-ikke-tro,-at-du-er-noget mantraet klædes ofte i prioriteringen af fællesskabet. Men tænk lidt over dette: Hvorfor skulle fokus på fællesskabet være over fokus på individet, når begge dele er gode – for både individ og fællesskab?

Vi er tilsyneladende så faste i troen om, at det er moralsk forkert, at ville være noget, at den eneste måde at opnå folkelig berømmelse på, er ved at tale om, at den enkelte ikke skal være noget i kraft af sig selv.  

Det er en mærkelig tid, hvor det er en dyd at dukke nakken, men måske frygten for at ”være noget”, måske altid har været med os?

 

Frygten for os selv

Faustmyten er et teaterstykke fra sekstenhundredetallet, som var en af de længst levende ”blockbustere” i europæisk kultur. Her blev renæssancens individualitet og den deraf afledte mulighed for at ”være noget”, forbundet med at være besat af djævlen selv. Her gengivet af Goethe:

“Whatever is the lot of humankind
I want to taste within my deepest self.
I want to seize the highest and the lowest,
to load its woe and bliss upon my breast,
and thus expand my single self titanically
and in the end go down with all the rest.” 

– Goethe (1749-1832)

faustus1624

 

Fra flokdyr til “folkdyr”

Det vigtigste for de fleste flokdyr er, at opføre sig på en måde, så man ikke bliver angrebet af de andre i flokken. Blandt mennesker er det lidt mere kompliceret idet vi er selvbevidste. I vores indre har vi en masse tilbøjeligheder, lyster og ønsker der, hvis vi gav los, ville få os udstødt på en formiddag. Jeg tror således, at vi måske angriber andre for at være noget særligt, fordi vi selv er bange for at være noget særligt. Måske ”folkedyret” ikke bange for andre, men for sig selv?

 

Bør vi frygte os selv, og det vi kan finde på?

Vi kan med rette være bange for os selv og det vi kan finde på, men løsningen er vel ikke at undertrykke sig selv og andre? For når man undertrykker vildskab undertrykker man også kærlighed, glæde og motiver til et stort liv. Er løsningen ikke snarere at eksperimentere i livet, og dermed spore sig ind på hvem man er og hvad man inderst inde vil, end at gøre skam til en dyd? Det mener jeg.

 

Du må godt tro, at du er noget

Du er født af en vinder af en vinder af en vinder i flere millioner generationer, og du har arvet potentiale for djævelskab og guddommelig næstekærlighed og alt ind i mellem. Ingen andre rummer urhistoriens bevægelser i psyken, menneskehedens medfødte drømme og viljer, mere eller bedre end du gør, uanset hvilken opdragelse, uddannelse eller familiebaggrund de har. Ingen teori kan tage denne genialitet fra dig. Intet svigende karaktersystem kan fravriste dig din fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert i det væsentlige. Ingen afsindig forælder kan hindre din vilje i at spire.

 

Andre mennesker

Hvis folk omkring dig ikke mener, at du duer til noget, skal du først se på grundigt på dig selv. For hvis du ikke gør dit bedste, skal du måske hanke op i dig selv, men du skal også overveje, om du skal skifte ud i din omgangskreds.

 

16 tegn på at du ved, at du er noget.

Du:

1 hilser nogle gange på fremmede med et ”god morgen!”, eller et ”hej!”

2 flirter lidt en gang i mellem, også selvom du er glad for dit forhold

3 hilser på katte

4 spiser ofte dine yndlingsretter

5 skruer højt op for musikken en gang i mellem (ikke for længe ad gangen, hvis du har naboer)

6 fortæller din kæreste eller date hvordan du gerne vil leve, og hvordan du gerne vil behandles

7 siger til dine børn, uden vrede, at du ikke vil acceptere dårlig adfærd

8 lader ikke din hund hive i snoren (kontakt en hundetræner)

9 går med rank ryg med hofterne skudt lidt frem (jeg ved det lyder mærkeligt)

10 siger ”det ved jeg ikke” med et smil, til svære spørgsmål, for det du ikke ved, kan du måske nok lære

11 siger ”det forstår jeg ikke” med et smil til folks svære sætninger, for du ved, at du måske nok ville kunne forstå det, hvis det blev forklaret ordentligt

12 roser og anderkender andre jævnligt, for du ved, at der ikke derved går skår af dig selv

13 respekterer folk der tror på spøgelser, halstatoveringer og guder, for så kan du også selv være fri til at være dig

14 konfronterer bøller eller undgår dem 

15 erkender at du er født med et potentiale for stor kærlighed og store gerninger, som du gerne må forsøge at hædre en gang i mellem

16 holder øjnene rettet mod horisonten når du bevæger dig rundt, og kaster kun blikket ned i korte høflige øjeblikke (med mindre du selvfølgelig går og grubler, og ikke vil distraheres af verdens storslåethed)

DEL med folk der ikke tror, at de er noget. 

… ok, så langt så godt. Men bærer vi alle menneskehedens muligheder i os selv? Er vi alle, inden for rimeligehedens grænser, latente genier?  Det har jeg skrevet om her.

One thought on “Du må godt tro at du er noget, for…

Add yours

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: