Hvad producerer en psykolog?

Vi ved hvad en cykelsmed og en skolelærer laver, men hvad laver en psykolog egentlig. Det er svært at svare på, selv for en psykolog.

Så man slår sig ned, efter en lang og lidt forvirrende uddannelse og skærmet af supervisorer med forskellige teorier, tager mod folk ind på ens kontor, eller kliniklokale, og hører dem fortælle om et problem de har.

Gad vide hvad de forventer, tænker man. Måske forventer de at man løser problemet for dem. Måske forventer de der sker et eller andet mirakel, så de får det bedre, måske forventer de at blive trøstet, måske forventer de at få en plan, så de kan løse deres situation. Måske ved de godt, at det alligevel ikke kan løses det de står med. Måske har de fået at vide af deres venner, kæreste , eller familie, at de burde gå til psykolog. Mange kommer også fordi de har en ubærlig angst, eller tristhed eller frygt for specifikke ting, OCD, som de gerne vil have fjernet, og meget af tiden kan vi jo give det folk kommer for, vi kan lytte til dem der har behov for at hitte rede i deres livssituation, vi kan i vid udstrækning fjerne fobier, vi kan også hjælpe folk med at finde ud af hvad de skal sige til chefen, eller hvordan de skal håndtere deres parforhold, så når jeg tror, at det kan være svært at vide hvad en psykolog laver selv for en psykolog, er det fordi folk kommer med tusind forskellige ting, som kræver forskellige tilgange.

Nogle gange når man som psykolog sidder og kigger på klienten, tænker man hvad er det der skal være anderledes, hvad vil du egentlig gerne have hjælp til, ved du egentlig hvad det er, der giver dig problemer, hvad forventer du af mig, hvad synes du en god psykolog er?,

Og så beder man folk om at fortælle og folde ud, og man sidder og lytter og noterer detaljer på noter, eller i sit sind. Og så tænker man, på et eller andet tidspunkt, så vil klienten gerne have et eller andet, og siger man et eller andet, noget der flugter med personens historie, noget der kan indfange den i et billede, som gør tilværelsen mere håndgribelig.

Ofte sidder man med en intuition om hvad det hele handler om efter ti sekunder, og den må man gøre vold på, for ofte passer den ikke, og derfor må man som psykolog, sidde og tvivle på sig selv, for ikke at springe til konklusioner og det er hårdt. Og man kan også have lyst til at hjælpe med at løse ting, som ikke er ens område, man kan have lyst til at sige til folk, hende skal du forlade, eller så skal du skifte arbejde, men man kan jo aldrig kende folk lige så godt, som de kender sig selv. Jeg har en regel, som jeg ofte siger højt, – jeg har kun kendt dig i en halv time, eller for eksempel 4 timer, så hvordan skulle jeg kunne kende dit liv bedre end dig, der har levet det i fyrre år. Jeg nævner ofte vikingeordssproget: council is often ill advice.., at rådgivning ikke altid er godt, for folk kender altid deres liv bedre. Et eksempel er, personen i arbejdslivet, der pludseligt er begyndt at opføre sig mærkeligt, og så er det fordi de er begyndt at gå til en dårlig coach, som har haft mere travlt med at fortælle personen hvad han eller hun skal eller ikke skal, i stedet for at lytte til de unikke udfordringer personen har.

Noget af det vigtigste man skal kunne som psykolog, er i min erfaring, at man skal opøve en intens og bevidst ærlighed og ægthed, sådan så man er den samme over tid, og sådan så du kan stå inde for dig selv, og det gælder også, at du skal stå inde for din tvivl og usikkerhed. For måske klienter gerne vil have en fornemmelse af noget stabilt og trygt, som de netop savner. Og her vil du kunne være rollemodel for et liv, der kan leves så sandt som muligt. Det, og så evnen til at være faget i så mange år, at man opbygger så mange erfaringer at man begynder at ane mønstre. Jeg har ikke lyst til at indrømme det, men jeg tror også at det helt centralt, at udvise ægte entusiasme, at man rent faktisk er begejstret over klientens liv, og oprigtigt gerne vil gøre en forskel for andre. Når jeg skriver, at jeg ikke er meget for at indrømme det, er det fordi det introducerer en banal menneskelighed ind i faget, som jeg på en eller anden måde ikke er meget for at indrømme, da jeg godt kan lide kompleksiteten i faget også ..

Selv efter denne svada kan jeg godt, når jeg kigger mig i spejlet, blive i tvivl om hvad det egentlig er jeg laver. Især når børnene spørger hvad en psykolog laver, kan jeg godt blive i tvivl. Sidder du bare og snakker med folk spørger de, og jeg tænker jaaaa.. jaa det lyder ikke så super, især når jeg snakker med drengene, at jeg som mand bare sidder og snakker med folk. Jeg har lyst til at sige, at jeg også gør mere end det. Men måske er noget af det største man kan gøre for at andre, at lytte til dem.

2 thoughts on “Hvad producerer en psykolog?

Add yours

  1. Kære Thomas,

    meget fint skrevet og meget enig, Særligt i sætningen “Ofte sidder man med en intuition om hvad det hele handler om efter ti sekunder, og den må man gøre vold på, for ofte passer den ikke, og derfor må man som psykolog, sidde og tvivle på sig selv, for ikke at springe til konklusioner og det er hårdt.” Det er hårdt, men også rigtigt spændende og dét der gør vores arbejde levende. Tænkt at få lov til at gå på opdagelse i forskellige mennesker, se dem som gåder, man ikke skal løse, men respektere kompleksiteten i og finde mening i – og på én og samme tid hjælpe dem videre på deres rejse. Det er da en gave. God arbejdslyst ; )

    Bedste hilsner,
    Elisabeth

    Liked by 1 person

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: