Feminismen har i hvert fald én kamp tilbage …

Hvis det ikke blev for komplekst, ville jeg skrive om hvordan kombinationen af kvindens fantastiske sensualitet og vores krav til især hendes dydighed, er tegn på at vi måske har institutionaliseret kvinden som syndebukken for vores drifter?

Hov?! så kom jeg til at skrive det alligevel.

og her er lidt baggrund:

At vi er født med synd, som det hedder sig i Biblen, bør vidst bedst forstås sådan, at vi skal erkende vores egen latente ondskab og undgå de store synder der ligger til os, ikke nødvendigvis de små. Der er tale om, tænker jeg en elegant eksistentiel sandhed mytologiseret til primitive folk.

At kvinder skulle være mere skyldige end mænd, jf historien om Eva og slangen, er imidlertid ikke en elegant historie.

Mænd har modsat andre dyrearter ingen penisknogle, så når skabelsesberetningen beskriver at kvinden blev lavet af én af mandens knogler, er det måske ikke en tilfældighed. Hun er i hvert fald historisk set defineret som den primære ejer af lyst og dermed synd og skam.

Mon ikke vi skal til at blive mere bevidste om dette kulturelle arvegods og lade det enkelte individ tage suverænt ansvar for deres egne lyster og handlinger?

Jeg ved godt at den revolution er skudt i gang allerede, men lad det så være gentaget: Det er ikke en stor synd at flirte og elske.

Jeg ville gerne være i en verden hvor kvinder gav sig selv mere hen, uden at blive betragtet som billige.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s