Om dumme drenge, rigtige mænd, feminister og nøgenbilleder..

I radio 24/7 i slutningen af 2016, var der et interview med Emma Holten hvor drenge og unge mænd deler nøgenbilleder af unge kvinder, også af fx lokale piger og kvinder. De bruger drop box og køber og sælger adgang til billeder og film af disse kvinder. Gutterne der deler billederne af kvinder, argumenterer for, at pigerne selv er ude om det.

Der foregår altså ikke bare en udstilling af disse piger, men tilmed en slags offentlig og ublu udskamning af dem.

Debattøren Emma Holten nævnte her, at det kunne være spændende at finde ud af, hvad der driver disse drenge og mænd til at være så hensynsløse at dele disse billeder ud. Jeg vil gerne prøve at give et åbent svar.

”Dumme drenge” og ”rigtige mænd”

Jeg har som psykolog egentlig ikke den stor snitflade med denne gruppe, jeg har til gengæld en viden om personlig udvikling, hvor man blandt andet beskæftiger sig med hvordan ”dumme drenge” bliver til ”rigtige mænd”. Jeg har selv været en slags ”dum dreng” en gang, om jeg er blevet til en ”rigtig mand” er sværere at svare på, men jeg prøver i hvert fald.

En ”rigtig mand” i et darwinistisk perspektiv, er en, der handler på en måde, der bidrager til sundhed, glæde og tryghed i flokken og dermed fremmer gruppens chancer for overlevelse. Her kan den homoseksuelle pædagogmedhjælper fx være mere rigtig mand, end den gennemsnitlige rocker med hår på tænderne.

Derudover flagrer definitionen på manddom i vinden, lige fra at blive forsøgt ”dekonstrueret” af ideologiske intellektuelle, til at antage komiske machoproportioner.

Ud over fysiske træk, adskiller det mandlige køn fra kvinder ved, at vi gennemsnitligt er mindre socialt bevidste og mindre følsomme end kvinder. Forskellen på temperament og personlighed mellem kønnene, er statistisk signifikant på tværs af 55 lande jf. den psykologiske forskning i den såkaldte ”fem faktormodel” som måler personlighed, og disse psykologiske forskelle har til dels rod i konkrete hormonelle og neurobiologiske forhold, såsom i enorme forskelle på kønnenes forskellige mængde oxytocin og testosteron. Det sociale og kulturelle spiller naturligvis også en rolle i personlighedens og karakterens udvikling, men den gennemsnitlige drengs mindre grad af sociale bevidsthed og følsomhed gør det sværere for ham at opføre sig ”tilpasset” og voksent, sammenlignet med en pige på hans egen alder. En kønsforskel der selvfølgelig bidrager til den antisociale adfærd på disse facebookgrupper.

Mange drenge har dermed en stejl læringskurve i forhold til at udvikle gode sociale færdigheder og som man kan se på tidens trends på fx universiteterne, er det ikke sikkert at det mandlige køn nogensinde indhenter det kvindelige køn på kunsten at udvikle social bevidsthed, samt disciplinere og regulere sig selv til den moderne verdens krav. Mange drenge må gennemgå en sand mur af skæld ud og irettesættelser på deres udviklingssti på vej til voksenalder og de vildeste ender simpelthen i fængsler, og kan for de flestes vedkommende kun på ryste på hovedet af sig selv, når de er blevet over fyrre år gamle.

Drenge skal blive til ”voksne” , hvor det at være voksen, ikke kun defineres fysiologisk, men også kan ses at hænge sammen med at kunne påtage sig ansvar, i det mindste for egne handlinger.

I mange stammesamfund har man skabt ritualer for at slå dette fast. Drenge er kommet på prøvelser og overgangsritualer.  Blandt visse afrikanske stammer har udfordringen været at dræbe en løve på egen hånd, blandt amazonindianere har man stadigvæk ritualer hvor man lader sig stikke af myrer hvis bid giver en smerte man kan dø af. Den slags oplevelser viser drengen hvad en mand skal kunne, og agerer samtidigt pejlemærker for hvad der er værd at bekymre sig om, og hvad der ikke er værd at bekymre sig om, i det voksenliv man skal ud i.

Manddom er gennem tiderne blevet set som mere og andet end blot evnen til at udholde prøvelser. Der er også tale om  “dyd”. I en indianerstamme i Amazonas går de ældre gennem langhytterne hver morgen år ind, år ud, messende denne enkelte sætning ”vær kærlig mod kvinder og modig i kamp”, en elegant og enkel opfordring til manddom.

Drenges udvikling i vores moderne samfund, er stadigvæk præget at konkurrencer hvor de fx demonstrerer dygtighed og dominans ved at kunne spille musik, køre hurtigt, eller fx kunne tale om følelser med piger. Hvad sigtet er med disse mere eller mindre bevidste konkurrencer skifter fra kultur til kultur, fra person til person, fra fase til fase. Det er flydende. Vi har ingen konkrete overgangsritualer. Konfirmationen i kirken tilbyder i hvert fald ikke et troværdigt overgangsritual. Det eneste officielle manddomsovergangsritual til voksenlivet jeg kan få øje på, er eksaminerne, men de er jo kun forbeholdt de drenge der kan finde ud af at sidde på skolebænken, og eksaminerne mister jo også deres gyldighed i forhold til ”mandighed”, hvordan man end vil definere det, når pigerne som regel er bedre til det end vi er.

Vi har altså, idet moderne samfund, ingen egentlige prøvelser, konkurrencer eller overgangsritualer fra dreng til mand, for det ville jo først og fremmest kræve at vi havde en idé om hvad en mand er!

Denne frihed i fraværet af et ”mandeideal” er både god og dårlig, for det giver frihed til at vi kan finde vores egen individualitet, men det afføder også drenge og mænd, der kan komme til at opføre sig antisocialt. Mange drenge der vokser op uden en tydelig far at bruge som rollemodel, vil være tilbøjelige til at overdrive egen maskulinitet i mødet med tilværelsen med det formål, at føle sig 100% sikre på deres mandighed. Her ser man den utilpassede, næsten uforståelige ”hypermaskulinitet” hvor selv lektier bliver set som ”feminine”. Homofobi og kvindehad er også ofte en del af pakken for den unge mand, der må opfinde sin egen version af mandighed, for drengen uden en tydelig far kan nemt komme til at frygte den feminine energi i alle dens afskygninger. Den kvindelige energi ”anima” er nemlig på mange måder stærkere end den mandlige, ”animus”, (kvinderne har stort set altid overtaget i de nære relationer) så når en dreng er alene med sin mor, er hendes feminine sider så overvældende stærke, at han må afgrænse sig fra dem, og reelt fornægte dem, og skubbe hende væk, hvorved han på et dybdepsykologisk plan også må tage afstand fra vigtige sider af sig selv. En dreng uden en far, eller god mandlig rollemodel, kan på den måde få et forkvaklet forhold til sig selv og andre. Det er fx derfor, at sætningen ”du er sød”, opleves helt forkert af mange drenge i det hele taget og det er derfor at mødre kan miste kontrollen over deres sønner.

Således er vi vidne til små tragedier når enlige kvinder har de fra naturen, lidt vildere drenge.

Med eller uden overgangsritualer sker der noget med den unges hjerne når den unge bliver omtrent 18 år gammel. Hjernen begynder at begrænse vildskaben. På engelsk kaldes det ”pruning” på dansk kan man kalde det ”styning af hjerneceller”. Denne alder er endnu et af vores spændende kulturs mange forskellige indikationer på, at man er blevet voksen.

I 18 års alderen begynder de fleste drenge at slappe mere af (det er her mange drenge bør starte på gymnasiet!). Det er er drengene over 18 som opfører sig antisocialt man skal være bekymrede for vildskab og “hovedet under armen” er ret bredt distribueret blandt teenagere, både drenge og piger for den sags skyld.

(Platon mente jo, at mænd først burde besidde ledende poster når man havde nået en alder af 40 år, og når man tænker på hvor lang tid visse mænd er om at blive modne mellem ørerne, kunne det faktisk være en god regel hvad angår nogle domæner af tilværelsen.)

Opdragelse?

Der er således, i hvert fald til dels biologiske og kønsbestemte årsager til drengenes iltre og hensynsløse deling af billeder af unge kvinder. Der er naturligvis også andre faktorer. Mediernes ”pornoficering” af os, tinders materialisering af kærligheden, psykopatiske træk der gør, at visse drenge drages af muligheden af at ydmyge andre, uheldige gruppedynamikker der opstår og løber ud af kontrol på de sociale medier etc. Men hvad med opdragelse?

”Opdragelse” synes på lange stræk at være blevet et slags fy-ord i en feminiseret verden, men det er ikke desto mindre alfa omega, når det kommer til handyr af alle arter.

Vi ved at naturen sikrer, at vi fødes med en meget bred vifte af potentialer, for den (naturen) kan jo ikke kan vide sig sikker på hvilke omstændigheder du bliver født ind i! Vi fødes fx med parathed til at kunne tale alle sprog, en parathed der relativt hurtigt bliver ”stynet” og går i sig selv når barnet er blevet udsat for det sæt af lyde, det skal kunne mestre. En baby kommer altså ind i verden som en bombe af potentiale, og det er alle voksnes ansvar at hjælpe den unge med udvikle visse træk og begrænse andre på en måde, der er i overensstemmelse med omverdenen og dens krav.

Drenge er mere vilde fra naturens side.  Det er således drengebørn der fylder skadestuerne op ikke pigerne, og det gælder selv i børnehavealderen. Der kan ikke være nogen diskussion om hvor vidt dette passer. Drenges tendens til fx at ville lege med sværd er medfødt, og pigernes tendens til at ville lege med dukker er medfødt. Selv blandt aber foretrækker “abehunner” at lege med dukker medens abehanner foretrækker andre legesager.

Det er reglen, ikke undtagelsen, at unge individer i pattedyrsflokke har det man ville kunne kalde antisociale træk. De bliver her sat på plads af de ældre i gruppen, og i sidste instans af en stor han, der har bare har fået nok. Sådanne irettesættelser er altafgørende for det unge dyrs fremtidige evner til at kunne regulere sig selv. Hanrotteunger uden en far i buret udvikler fx mindre pandelapper (hvor selvkontrollen residerer) og elefanter af begge køn uden en stor hanelefant i nærheden, bliver nemt antisociale, hvor de fx slår næsehorn ihjel og mobber hinanden.

Faderen giver åbenbart en modstand der viser sig at være afgørende for den unge hans kognitive og sociale udvikling, og dette gælder altså både unge rotter, elefanter – og, måske drenge?

Den konklusion vi kan drage fra dyreverdenen, er, at de unge hanner måske er så tilpas bange for faren (den store han), at den unge han udvikler en eller anden grad af selvkontrol, for hellere bremse sig selv, end at blive bremset af den store far.

Det lyder dramatisk, men: Drenge ved, at moren ikke slår dem ihjel, men er ikke lige så sikker når det kommer til faren. Hvilket meget vel kan være en berettiget frygt. Blandt mennesker har drenge 3 gange så meget testosteron som piger, men når de bliver 12-14 eksploderer deres testosteron således at de har 10-20 gange så meget som pigerne, og eftersom testosteron er forbundet med aggression, er der altså en naturlig forklaring på barnets frygt, for mænd er simpelthen farligere end kvinder. Det er min antagelse, at børn fornemmer dette forhold, hvilket i øvrigt understøttes i forskningen, der viser, at vi har en intuitiv forståelse for, at vi aldrig kan være helt sikre på hvem der er faren (mormødre giver signifikant større gaver til deres børnebørn end farmødre gør, og denne forskel gælder hele vejen gennem familiens led, vi er altså generelt set intuitivt i tvivl om hvor vidt faren og farens slægtninge er ægte biologiske slægtninge).

Hermed ikke sagt at vi skal skræmme livet af vores drenge, eller slå dem for at de kan udvikle dyd og selvkontrol. En ”rigtig mand” i både et darwinistisk og et ”voksen = ansvarlighed” perspektiv slår ikke sine børn. Forskningen viser entydigt, at når man slår på børn mister man deres respekt og dermed mulighed for at få indflydelse på dem. Man viser tværtimod styrke ved ikke at slå!

Lige nøjagtig hvad drengene der deler nøgenbilleder af piger angår: De vilde drenge, skal gerne have (haft) en mandig rollemodel, der er ikke slingrer i sit forhold til kvinder: Drengene skal lære, at man skal respektere kvinder, hvilket paradoksalt nok inkluderer at man også skal være fræk (der var ingen der sagde, at det var nemt), dette dilemma skal ikke betragtes som et problem, det er en del af det ”svært begribelige”, som gør livet sjovt.

Kønsforskelle og udviklingen af karakter

Unge hanner udvikler sig åbenbart når de prøver kræfter med verden, og møder modstand på deres person, og sidenhen accepteres som en aktiv bidragende del af ”flokken”, hvor unge hunner måske snarere udvikler sig når de føler sig accepteret og sidenhen bliver udfordret. Hvilket er en helt afgørende kønsforskel, som vi i vores kollektive bevidsthed i det moderne samfund, ikke synes at forstå og værdsætte. Vi kaster således vores unge piger og kvinder ud i et indædt ræs om at være perfekt på 117 parametre for at være gode nok, med det resultat at mange oplever store besværligheder med at acceptere sig selv, og herfra er det sværere at udvikle sig til at blive en glad kvinde. Samtidigt ser vi drenge, der mistrives og opfører sig antisocialt eller i det hele taget pisser deres fremtid og forhold væk med fjolleri, fordi de ikke får kvalificeret modstand på deres køns særlige udfordringer. Mænd i bander, mænd der slår kvinder, mænd der kalder sig ”polyamurøse” og mænd der sælger intime billeder af ekskærester, har som regel ikke haft en “rigtig mand” som far.

Blandt chimpanser rydder hunnerne ud i de hanner der ikke respekterer dem, hvor selv den stærkeste han kan blive smidt på porten sågar dræbt, af grupper af hunner. Og denne gruppe af hunner er ved at opstå blandt mennesker, de kalder sig ”feminister” og de vil gerne genopdrage disse drenge, om ”consent” og de får mere og mere magt, og det skræmmer mig, fordi de skal i princippet blande sig uden om. Vi mænd kan godt selv, vi skal bare have bedre rammer og mere tilladelse til at udøve den maskulinitet som er essentiel for vores drenges udvikling af manddom. Den banale konklusion er, at vi mænd skal mere på banen i forhold til vores sønner.

(læs ved lejlighed: https://www.psychologytoday.com/articles/201603/the-big-stall)

Privatpraktiserende psykolog og iværksætter.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s