Evidensbaseret coaching (7 &7, fra Stober & Grant, 2007)

Evidensbaseret Coaching

Når vi coacher arbejder vi evidensbaseret. Det vil sige at vi bestræber os på at anvende en række videnskabeligt forankrede, effektive psykologiske teknikker der tilpasses person og udfordring. Mere konkret betyder det, at vi baserer vores coaching på to overordnede principper, vi følger metoder udviklet inden for den kognitive adfærdsterapi, samt en særlig evidensbaseret coachingmodel inspireret af Stober & Grant (2006).

Når vi arbejder evidensbaseret benytter vi os af en coachingmetode der har 7 temaer og 7 principper. Vi ved at god coaching skabes af en række forhold, som du kan læse om herunder. Vi ved at disse elementer er gensidigt afhængige hvorfor vi altid holder alle disse elementer for øje når vi coacher.

De 7 temaer i evidensbaseret coaching. Når vi coacher arbejder vi med et:

Mål. Vi forsøger, så tidlig som muligt, at nå frem til et ekspliciteret mål eller resultat som vi når frem til og er enige om. En målsætning der løbende vurderes og kan ændres lidt hen ad vejen. Både fleksibilitet og stringens er vigtige egenskaber hvad angår målsætning i evidensbaseret coaching.

Rationale. Vi arbejder efter fornuftige rationaler sikrer os at coachingprocessen stemmer over ens med klientens behov og situation. Vi bestræber os på at arbejde så logisk og gennemskueligt som muligt. Et eksempel kan være lederen der ønsker sig at være mere risikovillig. Her finder man måske frem til at vedkommende, gennem sin opvækst, grundet særlige vilkår, har udviklet en selvbeskyttende stil/strategi i det sociale rum, som ikke stemmer over ens med de nuværende udfordringer og krav om risikovillighed i arbejdslivet.

Procedure. Vi gør hvad vi kan for at skabe en procedure, eller trin, der hænger sammen med rationalet og som kræver coach og fokuspersons aktive deltagelse. For at følge ovennævnte eksempel ville en procedure gå på at realitetsteste behovet for selvbeskyttelse og man ville på baggrund af hypotesen ’at man har udviklet en indadvendt stil’, ville man kunne formulere forskellige adfærdseksperimenter for at udfordre de utilsvarende (anakronistiske) sociale strategier.

En meningsfuld relation. Vi sikrer os at klienten oplever de bedste intentioner fra vores side. At vi har klientens bedste i sin interesse. At der er formuleret en god kontrakt i forbindelse med coachingen, samt at denne italesættes så der ingen tvivl er. Vi viser respekt, accept, og den form for engagement og tillid der skal til for at den personlige udvikling kan finde sted.

En samarbejdende alliance. Vores rolle som coaches er at udvide fokuspersonens udvikling, præstationer og færdigheder. Udviklingen paces så udfordringen vedligeholdes og ændring muliggøres. Vi arbejder her med at forfine vores vurdering og fornemmelse for hvor ’den nærmeste zone for udvikling’ er i klientens liv.

Fokuspersonens evne og parathed. Det sidste tema er ikke altid helt i vores kontrol, og er meget vigtigt for en hvilken som helst coachingproces. Er klienten parat til forandringer, er klienten i stand til, eller kan motiveres til at opnå forandringer?

Evne og parathed. Vi er klar over at hvor vidt coaching virker også afhænger af vores eget engagement og evne og parathed til at hjælpe klienten med at opnå ændringer. Vi ved at vores personlige evne til at håndtere de ofte meget følelsesmæssige aspekter af coachingsamtalen er central for coachingens succes. Her trækker vi på vores psykologfaglige ekspertise.

Herunder de 7 centrale principper i evidensbaseret coaching:

Hvor de 7 temaer siger noget om hvad evidensbaseret er, er der i det følgende, tale om hvordan evidensbaseret coaching foregår. Herunder følger de centrale principper i evidensbaseret coaching. De er alle vigtige, og der kan være en idé at følge dem trin for trin, vi fokuserer imidlertid på at sikre os at have disse principper for øje løbende. Vi ved at hver fase ikke nødvendigvis skal vægtes lige så meget som andre, og at rækkefølgen kan byttes om og at vi kan gå gennem trinene flere gange i et coachingforløb.

Ansvar. Den vi coacher skal tidligt i processen gøres opmærksom på ’forandringers natur’, man skal som klient, som den der coaches opleve at stå til regnskab for udførelsen af opgaver, også kaldet adfærdseksperimenter uden for ’den komfortable zone’. Vi ved at god coaching kan falde til jorden hvis målsætning og fremgang / tilbagefald ikke løbende monitoreres og evalueres. Spørgsmålet er lidt i retning af: Hvilke ønsker om forandring er der tale om og vis ansvar er det at ønsket holdes varmt, og at der handles på det? Vi hjælper vores klienter med at tage ansvar for de ændringer de ønsker.

Samarbejde. Relationen skal defineres klart. Ansvaret kan cementeres ved at eksplicitere relationens natur. Måske mere centralt er det, at få stablet et godt samarbejde på benene. Her er tale om en kunst hvor vi som coaches må trække på et helt arsenal af terapeutiske teknikker og generelt indlevelse og fantasi. Vi fokuserer intenst på at oparbejde en robust og positiv alliance i coachingrelationen.

Opmærksomhed. Med afsæt afklaring om eget ansvar for personlig udvikling samt en god alliance arbejder vi på at øge fokuspersonens opmærksomhed omkring sin livssituation og kritiske situationer klienten ønsker at få belyst. Her er tale om en virkeligt spændende proces, for selv den mest observante og begavede person har en række områder i sit liv som hun eller han ikke har belyst med opmærksomhed, hvilket skyldes at menneskets opmærksomhedskapacitet generelt byder os at skære hjørner, danne vaner og springe til konklusioner: Selv den bedste af os har derfor rigeligt med Aha oplevelser til gode. Opmærksomhedsniveauet kan løftes på en række forskellige måder: Adfærdsmæssigt, kognitivt, følelsesmæssigt, 360 grader evalueringer, feedback i sessionen, GAPS analyse mv.

Responsibility (response – ability). Når opmærksomhedsniveauet er højt arbejdes der på at kreere evne til at respondere på situationer. Her er det oplagt at benytte eksponeringsredskaber fra adfærdsterapien til at planlægge responser, eller adfærdseksperimenter der kan gradueres efter sværhedsgrad, ’undgåelsestrang’, aktualitet, hyppighed, relevans, vigtighed. Evnen til at vælge en respons baseret på opmærksomhed på sin situation. De fleste coachingretninger fokuserer på at øge opmærksomhed hos klienten og sørge for at skabe ansvarsfornemmelse for forandringer. Det er klienten selv, der i sidste ende er ansvarlig for sine forandringer…

Dedikation. Måske har klienten erkendelse, målsætning, en god alliance til sin coach og måske er klienten ved at få trænet sine færdigheder, sin response-ability, men der mangler stadig noget. Klienter har behov for at være besluttet vedrørende nye handlinger. Vi oplever at dedikationen til forandringer kan være helt afgørende. Had dette princip angår arbejder vi med en række forskellige teknikker for både at styrke klientens dedikation. Vi ved at graden af dedikation er afgørende, samtidigt ønsker vi ikke at manipulere en klient til at blive dedikeret i retning af noget klienten i virkeligheden ikke er så varm på. Såfremt der er problemer her, vil der ofte være tale om at genoverveje målsætningen. Måske målet ikke var præcist, eller relevant nok, måske personen i virkeligheden ønskede noget andet, måske uden at vide det? Måske opmærksomhedsfasen ikke blev udtømt nok? Måske ansvaret for forandring ikke opleves stærkt nok etc..

Handling er nødvendig for at nærme sig sine mål. Fra starten af coachingprocessen fokuseres der på handling i verden. For det er handlingerne der skaber de bedste aha oplevelser, de bedste og mest stabile forandringer i menneskers liv. Det er via handling at man opnår resultater.

Resultater, planlægning, skalering og vurdering. For at coaching skal være succesrig skal der laves forventningsafstemninger, lægges planer

Udtalelser

Udtalelser om foredrag (jeg har aldrig bedt klienter og kunder om udtalelser, det virker ufint):

I forbindelse med konferencen “The Mindful Brain” med Dan Siegel på Den Sorte Diamant, deltog Thomas Markersen som konferencier. Han introducerede talerne og opsummerede på deres pointer, således at de forskellige indlæg blev godt kædet sammen, ligesom de mere komplekse emner blev gjort mere forståelige for deltagerne. jeg kan varmt anbefale Thomas til en hver virksomhed, der har behov for en tovholder, eller konferencier. Han fik skabt tryghed og et godt humør hos deltagerne med sit varme og intelligente perspektiv på hjerne og psyke – Jeanette Oxlund, cand mag..

..Vi fik rigtig meget ud af dit foredrag, og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger om, at der hos den enkelte bliver tænkt videre med baggrund i dit oplæg. Dertil kommer, at jeg også i ledelsessammenhæng kan bygge på den fælles reference, som du gav os. Din kognitive vinkel var et vigtigt supplement til vores trivselsdiskussioner omkring planlægning, prioritering m.v., og din underbygning i forhold til emperi var god og virkningsfuld. Vi kunne godt bruge en “omgang” mere, hvor du går mere i dybden med konkrete redskaber til at få trukket kontrollen ind til én selv, adskilt arbejde og fritid o.l., så vi håber, at vi kan vende tilbage måske i det nye år. – Mette Odgaard Mylin. Plan- og Byggechef Høje-Taastrup Kommune

Tak for et rigtig godt foredrag i går! Fremmødet var virkeligt godt. Dit foredrag var ubesværet, flydende og med masser af gode pointer, og deltagerne udviste både interesse og spørgelyst. Endnu engang tak, Thomas. Det var et godt foredrag! Med venlig hilsen Nina Kotschenreuther Projektleder i Landsindsatsen mod Depression i hovedstaden PsykiatriFonden

Tak for dit inspirerede og indholdsmættede oplæg om kognitiv teori på IT-Universitetet i torsdags! – Bo Gad Køhlert Studieadministratrionen…

vedr. foredrag om kognitiv psykologi og stress: Kære Thomas. Det var en rigtig god eftermiddag. Jeg synes især, du tog godt bestik af at understøtte din fremlæggelse med referencer til undersøgelser og viden på området (et behov denne forsamling havde). Jeg havde forinden fået spørgsmålet “hvad er han for én” (underforstået – kan vi bruge “ham” til noget), og det lovede jeg de kunne, og du indfriede alle mine forventninger. Mine kolleger er også kun kommet med positive tilbagemeldinger. Du er en god formidler, har humor og gør ikke stoffet mere kompliceret end det er. Kollegerne synes, at de har fået noget at tænke over, og at de kan bruge din tilgang til håndtering af stress/tankeprocesser konstruktivt. Dine eksempler,”billeder” og kombinationen af tegninger og teorier, er også blevet fremhævet. Du er især god til at bygge videre på de spørgsmål, der bliver stillet. God situationsfornemmelse. – Lene Rasmussen, Sundhedskonsulent, Folkesundhed København

…Vil bare lige fortælle dig, at tilbagemeldingen fra personalet som deltog fra Tornhøj Børnehave, var meget positive for hele arrangementet – underviseren og indholdet. Det endte med at blive et helt særligt arrangement… God weekend.. – Rikke Dyrmose. Tornhøj Børnehave

“Thomas er en både nærværende, underholdende og vidende underviser. Han havde os i sin hule hånd.” Malene Rix, Forhandlingsrådgiver

“Spændende og relevant kursus, der inspirerer og giver bedre forståelse for kropssproget, med meget levende og dygtige undervisere – samt gode grin undervejs.” Ea Carøe, cand.psych.stud.

“Brug din krop og bliv klogere på dig selv og andre.” Ellen Juul Mogensen, Neuropsykolog

“Jeg anbefaler gerne kurset (kropssprog) til andre, som arbejder med udvikling af andre.” Lene Sander, Business Coach

“Thomas er en inspirerende underviser, der formår at forklare sin pointer med humor og knaldgode eksempler”. Mette Rix, Performance Instruktur

“Kropssprog i praksis – lærerigt og brugbart.” Alice Sprotte, Præst

“Den afslappede, uformelle stil har været en fornøjelse.”

“Et rigtig sjovt og spændende kursus, vigtigt at blive gjort opmærksom på ens eget og andres kropssprog. Meget praksisorienteret, mange øvelser.”

“Jeg kan anbefale workshoppen til alle, som er interesserede i at øge deres opmærksomhed og få konkrete værktøjer til at arbejde med deres kropssprog.”

“På afslappet, vedkommende måde sættes der ord på ting, der er en del af alles hverdag, men som man ikke altid tænker på. Øvelser som man kan tage med sig.”

Medical Operations i SOS International gjorde brug af Thomas Markersen ifm. en coach-uddannelse af hele ledergruppen. Coachingen havde afsæt i positiv psykologi og havde til formål at sikre at lederne fik de rette værktøjer til at håndtere daglige personalemæssige opgaver som personlig udvikling, øget arbejdsglæde, udbytte af svære samtaler, mindske stress og håndtere personale problemer. Thomas har bidraget til at sikre personlig coaching og vejledning til lederne, så de følte sig godt klædt på og fik tacklet deres individuelle udfordringer optimalt. Efter forløbet har vi arbejdet videre med redskaberne og vi kan fra den nyeste spotmåling se, at trivslen i afdelingen steget og tilliden til ledelsen og den fælles strategi er vokset. Lederne føler sig derudover mere trygge ved de ovennævnte udfordringer og har i tillæg fået øget sammenhold og endnu bedre samarbejde. – Christa Ratgen Linnetved. Head of Operations

—

Her en FLOT evaluering af kurset i systemisk coaching. Skalaen går fra 1-5, hvor 1 er bedst.

Levede underviseren generelt op til dine forventning:	1,0
Hvordan vurderer du underviserens præsentationsmæssige indsats:	1,0
Hvordan vurderer du underviserens faglige indsats:	1,0
Levede kurset emnemæssigt op til dine forventninger:	1,2
Hvordan vurderer du kursets faglige indhold:	1,2
Hvordan vurderer du fordelingen mellem teori og praktiske øvelser:	1,0
Hvordan vurderer du det skriftlige materiale:	2,0
Hvordan vil du bedømme kurset som helhed:	1,0

Venlig hilsen. Dorthe Pihl Hansen. Kursussekretær. Teknologisk Institut. Center for Uddannelse & Konferencer

—

Mindfulness: Fjernes-fokus-fra-strukturelle-vilkår?-samfundsdebatten rundbarberet.

Hvor vidt fokus på individet fjerner fokus fra konteksten beror på hvor meget man kan rumme i sin bevidsthed på én og samme tid. I arbejdet med stress er der behov for fokus på både individ og kontekst.

En psykiater og en hjerneforsker havde en artikel i Politiken om vigtigheden af mindfulness for folkesundheden. Især blev der lagt vægt på, at depression er ved at blive et meget alvorligt problem for folkesundheden og at mindfulness viser sig, at kunne helbrede depression lige så godt som psykofarmaka, hvilket er utroligt interessant.

Jeg gik ind på Politikens facebookside for at se hvordan folk reagerede på den meget korte artikel. Jeg må tilstå at jeg gjorde det lidt for sjov, for jeg var sikker på, at den ville blive kommenteret med den typiske ideologiske metervaremodstand mod “fokus på individet”. Der hersker i visse segmenter nemlig en udbredt modvilje mod alt hvad der har med at individfokus at gøre ifm depression og stresshåndtering.

Jeg blev ikke skuffet.

En kommentar fra en mandlig facebook warrior lød således:

“Mindfulness er et åndeligt holdkæft bolche.”

Den kommentar der dog havde høstet klart flere likes lød således:

“At gøre udelukkende individet ansvarlig for egen mental sundhed er et udtryk for en neoliberalistisk ideologi, der fjerner fokus fra nødvendige samfundsmæssige forandringer, hvor et nyt vækstbegreb, der integrerer både en social, økonomisk og miljømæssig bundlinje samt regulerer ulighed bedre er nødvendigt. Mindfulness alene er symptombehandling. I bedste fald kan det give ro til at reflektere over ovenstående.”

Medens ovenstående kommentar lyder smuk, rigtig og ansvarsbevidst kan jeg desværre ikke like den. Hvorfor kan jeg ikke det? Fordi ingen nogensinde har ment, eller forslået, at individet skal gøres ansvarlig for sin egen trivsel på en måde, hvor arbejdsmiljø og ledelse dvs. konteksten i det hele taget annulleres som faktorer i individers trivsel. Det er en stråmand.

Spørgsmålet om mindfulnesskurser er en form for symptombehandling, der får os til at fjerne vores fokus fra strukturelle forhold, er så problematisk, at det ikke kan ikke besvares, i hvert fald ikke med en negativ.

På spørgsmålet om hvor vidt mindfulnesskurser fjerner fokus fra strukturelle forhold, afhænger svaret af hvor meget man kan rumme i sin bevidsthed på én gang. Det ene udelukker principielt set ikke det andet.

Spørgsmålet er blandt andet besværligt at besvare, fordi folk jo ligger forskellige ting i hvad mindfulness (MF) er, og hvad det skal til for.

Hvis man skulle møde kritikkens banale stråmand “at MF fjerner fokus fra strukturelle vilkår” med en lige så banal stråmand, kunne man jo stille modspørgsmålet “Vis mig den person, der ville sløjfe ledelse, organisering, demokrati, menneskerettigheder, alle overvejelser om strukturer, politik, dialog, kommunikation mv.mm. etc. på grund af et MF kursus?”

(en “stråmand” betyder at man tilskriver sin modstander i en debat alskens holdninger og intentioner som de ikke har.)

Spørgsmålet om hvad man bruger mindfulness til er også svært at besvare, fordi folk forvalter deres bevidsthed forskelligt. Jeg tror overordnet set, at mange mennesker bruger mindfulnessfærdigheder til at blive mere og ikke mindre bevidste om deres omgivelser (læs: strukturer).

Spørgsmålet er også problematisk at forholde sig til, fordi mindfulness er en slags kasse, som folk putter alt muligt i. Og eftersom at folk (især mænd) er selvovervurderende af natur, tænker de, at det som netop de ligger i begrebet, er det som det er.

Situationen er forudsigeligt nok, en utroligt træls diskussion hvor folk tror at de taler om det samme, men ikke gør det, og fordi folk er så gode til ord kan de formulere flotte sætninger om verdens beskaffenhed uden af at have en anelse om den.

“Jeg foretrækker bønders selskab, for de er ikke blevet uddannet tilstrækkeligt til at ræsonnere forkert.”

-Michel de Montaigne

Fordi noget kan formuleres og fordi nogen klapper i deres hænder, gør det det ikke sandt. Bare tag kommentaren “Mindfulness er et åndeligt holdkæftbolche”, hvad ligger der bag den kommentar? Det er ikke til at vide.

Groft sagt er der langt mellem snapsene i denne debat. Der er ikke mange, som har viden om det de vidner om. Og dét er årsagen til, at debatten så nemt kan deles op i for og imod, i stedet for at finde sit mere nuancerede og oplyste leje hvor MF (i fx MBSR forståelsen) kan betragtes som havende fordele og ulemper på forskellige måder, forskellige steder for forskellige mennesker. Det er min erfaring, at meget af det, som folk tror de ved om meditation er bare kæder af ord.

For folk, der ikke sætter sig godt ind i tingene og ikke har konkrete erfaringer med de emner de belyser, kan mindfulness både være altings redning og såmænd også være jordens undergang. Lad blot torvets teater fyldes af disse ekstremer, men klogere bliver vi ikke. Den manglende viden vi har, er som blanke sider i vores indre, og de fyldes ud med hvad som helst når reglen er, at folk hellere vil have en kollektivt holdt holdning, end de vil have viden.

Kunsten er, som Michel de Montaigne så elegant formulerer det, at lære at være sin egen, ogvtænke selvstændigt, i stedet for bare at hyle med på en udbredt holdning eller ideologi, for

“Selvet er som et hotel hvor man ikke skal lade gæsterne bestemme”.

Holdningen som mindfulnesskritikken kommer fra har en mor som kan kaldes: Selvudvikling/coaching/meditation-er-individualisering-af-ansvar- for-organisatoriske-forhold-og-dermed-symptom-på-ansvarsfralæggende-neoliberalistisme. Her tale om en ideologi, og den er derfor uigennemtrængelig for debat. Man kunne lige så godt prøve at hive troen fra en jehovas vidne.

Så. Lad os se på nogle jordnære erfaringer, som jeg har gjort mig hvad angår meditation i det moderne arbejdsliv.

Min erfaring siger mig, at folk der har været på mindfulnesskurser ofte har fået mere ro i kroppen og mange bruger denne platfom til at sige til og fra på en mere modig og nærværende måde i det daglige. Så uanset intentionen med mindfulnesskurset, er resultatet ofte et mere modigt, mere bevidst og mere retfærdighedskrævende menneske.

Af frygt for arbejdsløshed, naiv velvilje og andet træder folk ikke nok karakter og siger til og fra over for hinanden/ledere/chefer/direktører/virksomhedsejere. Det bidrager til vedligeholdelsen af eventuelle urimelige arbejdsforhold. Her over for kan det mod, der også trænes i mindfulness, bidrage til nogle nødvendige og gode konfrontationer.

Min pointe og min erfaring er her, at hvis enkelte mennesker på gulvet får mere mod i det daglige gennem mindfulness eller andet, kan eventuelle problematiske strukturelle forhold bedre udfordres.

For de glade skrivebordssociologer og facebooksoldater der fører banneret i modstanden mod al fokus på individer, kommer de eneste forandringer helt ovenfra. I den virkelige verden kommer forandringer dog også fra sådanne mange små oprør. Jeg har siddet til bords ved strategimøder i store virksomheder, og kan bevidne, at man rent faktisk tager medarbejdere alvorligt. Især banker og andre brancher har man så meget tågestrategisnak på toplederplan, at man ofte mister fornemmelsen for den enkelte medarbejder, men ingen ønsker bevidst denne situation. Det er ikke udtryk for god ledelse. Store virksomheder har brug for “konstruktivt brok”.

Min opfordring til landets offentligt ansatte: Lad være med at respektere den mundkurv! Hvis nogle forhold er uacceptable i fx børnehaven, og ledeeen ikke er til at hugge og stikke i, så lad det sive til forældrene! Og hvis du ikke har modet til det, hvilket kan være helt forståeligt, skal du vide, at du ikke bliver mindre modig af et mindfulnesskursus.

—