Psykolog Thomas Markersen

 

Uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet og autoriseret af socialministeriet. Praktiserende siden 2005.

Jeg arbejder med afsæt i dyb nysgerrighed. Hvem er du? Hvad har du oplevet? Hvad vil du gerne forstå bedre? Hvad vil du gerne arbejde med? Hvordan kan vi forstå og beskrive din virkelighed? Hvilke nye perspektiver og handlemuligheder kan vi få øje på i fællesskab? Hvilke opgaver kan vi eventuelt give dig, som du kan arbejde med mellem sessionerne?

Mine metoder: Jeg arbejder tager afsæt i kognitiv adfærdsterapi og mindfulnessbaserede metoder. Jeg benytter også metoder fra andre klassiske terapeutiske retninger, når det er relevant. Det er fx ofte effektivt og forløsende at arbejde med sit “indre barn” i forhold til en helt stribe udfordringer i tilværelsen. For selv om at vi er blevet voksne, har vi stadig antagelser, forståelser og reaktionsmønstre, som er blevet grundlagt tidligt og som er relevant at arbejde med.

At lære hinanden at kende: I den første session forsøger vi at lære hinanden at kende, at oparbejde en forståelse for dit unikke selv og begynder allerede her at hjælpe dig med at opleve klarhed og ro.

Gennemsigtighed: Jeg arbejder så ”gennemsigtigt” som muligt. Når jeg delagtiggør dig i logikkerne bag metoder, teknikker og argumenter, er det for at støtte dig i at tænke mere klart. På godt gammelt dansk hedder det “hjælp til selvhjælp” ( i tekstbogen hedder det ”psykoedukation” og ”socialisering til metoder”).

”De rette svar”: I terapiens rum leder vi ikke efter de rette svar som sådan, vi leder efter de mest brugbare svar til en kompliceret verden, som hele tiden ændrer sig.  I religionen søger man præcise svar, i terapien søger vi også tit klare svar, men vi har også et mål der hedder, at kunne leve uden klare svar og rumme de konflikter der er udviklende for os.

Det eksistentielle/livsvalg: Ofte vil vi være i vildrede med hvad vi vil, og hvordan løser man lige et problem, som man ikke kan definere? Her tilbyder jeg afklarende samtaler med rod i eksistentielle perspektiver, samtaler der sætter dig i kontakt med vores evolutionsbiologiske aner og vores kulturhistorie. Jeg vil vove at påstå, at du har ikke oplevet nogle tilstande og problemer som ikke er blevet oplevet før, og som ikke er indfanget i myter, religion og de historier vi omgiver os med. Jeg hjælper dig med at se dig selv i et større perspektiv, som er forløsende og forvandlende for dig.

Konsulent og underviser: Jeg har sideløbende med mit virke som terapeut og coach undervist i en årrække i mange forskellige sammenhænge. Jeg har desuden erfaring med ledelse på strategisk niveau, hvorfor jeg er godt klædt på til arbejdet som proceskonsulent og sparringspartner for ledere.

Jeg tilbyder terapi og coaching inden for følgende områder:

  • Stress, depression, angst og OCD
  • Lavt selvværd, usikkerhed, ensomhed
  • Fobier, herunder frygt for fx eksamener, møder og jobinterviews
  • Erhvervspsykologiske emner, herunder personlig udvikling i arbejdslivet, rekruttering og konflikthåndtering

Træffes bedst på hverdage ml. kl. 8-9 og 14-16. Der er mulighed for aftenkonsultation tirsdag og torsdag.

Stalkingens dybdepsykologi

.. denne artikel bliver læst dagligt, og derfor vil jeg tilføje, at vi hos os naturligvis hjælper både folk der stalker, og ofre for stalking. Ring og hør nærmere: 28700900..

 

Begreber og teorier om stalking. Skrevet da jeg researchede emnet til et indslag i Go Morgen Dk… Hvis du kender nogen der stalker, eller nogen oplever at blive stalket må du må meget gerne dele det med dem.

Læg mærke til, at jeg undgår betegnelsen “stalker” om personer der stalker, for man er altid mere end et handlemønster og jeg er træt af vores tilbøjelighed til altid at definere mennesker ud fra deres dårligste vaner.  Det er ikke for at undskylde de, der stalker, det er snarere for at hjælpe folk der stalker til at lægge “stalkingvanen” fra sig.

 

Kendetegn ved folk der stalker:

 

Kan ikke tage mod et nej: De tror ofte at offeret elsker dem, men ikke ved det endnu, og hvis de bare presser løs, så virker det til sidst. De tror at de kan vinde kvinden/manden tilbage ved at stalke ham/hende. De tror ofte at en hvilken som helst kontakt fra offeret betyder at offeret er interesseret i fortsat bekendtskab, eller måske endda er interesseret i at være i et kærlighedsforhold.

 

Tvangspræget personlighed: De har i sagens natur en tvangspræget natur. Vi har en medfødt temperamentsdimension som går mellem det overfokuserende og det let afledelige. Når det kommer til stalking må man formode, at folk der stalker har et sådan overfokuserende temperament.

 

Høj intelligens? Folk der stalker kan ofte være over gennemsnit intelligente. Hvor mange af os ville overhovedet formå at installere spionprogrammer på telefoner og lege privat detektiv på andre, gætte e-mail passwords og så videre?

 

Psykopatiske træk: Mange kvinder beskriver deres mandlige stalker som mænd, der til at begynde med var karismatiske, charmerende, veltalende, gode til at få dem til at føle sig trygge. Her ser man de samme træk, som kendetegner psykopater. Visse kategorier af psykopater er gode til at sætte sig ind i hvad andre gerne vil høre og føle, men de har ikke den fornødne empati til at føle hensyn. Man kan sige at de måske ofte har empatiske evner, men ikke har sympatiske evner.

 

Manipulerende: Mange der stalker er så gode til at manipulere, at de har mere travlt med at overbevise andre om verdens tilstand, end rent faktisk at forholde sig til virkeligheden. Man kan have dem mistænkt for at kunne manipulere sig selv til at tro deres egen ofte helt forvrængede version af virkeligheden.

 

Ensomme mennesker: Folk der stalker er ofte ensomme hvorfor det indbildte forhold ofte er det eneste i deres liv. Derfor bør man i det hele taget hjælpe de der stalker med at komme i gang med deres liv.

 

Skamløshed: Folk der stalker har ikke den samme grad af frygt for generthed, eller skamfulde bevidsthed som normale mennesker har. Enten overdøver deres trang til at stalke deres varetagelse af deres offentlige værdighed, eller også er de bare ikke særligt socialt bevidste til at begynde med. Måske er deres manglende sociale bevidsthed et symptom på en mere gennemgribende forstyrrelse hvor vedkommende i det hele taget har svært ved at sætte sig ind i hvordan andre har det.

 

Indbildskhed og selvbedrag: Det kan være en surreel oplevelse at tale med folk der stalker og se deres forundring og benægtelse af, at de skulle have gjort noget forkert. Folk der stalker er som gruppe forbavsende gode til at rationalisere, minimere og undskylde deres egen adfærd.

 

Ondskabsfuldhed: Folk der stalker er gennemsnitligt set mere ondskabsfulde end den øvrige befolkning hvorfor deres stalking kan ende i vold og grænseoverskridelser.

 

Manglende impulskontrol og fraværende fædre: Mange af de, der stalker har ikke haft en god far. De er grænseløse, de synes at mangle stopklodser i deres indre.

 

Vi har længe vidst, at drenge tager skade af at vokse op uden at få sat rammer. At piger fx har fordoblet risiko for misbrug hvis de vokser op uden en far. Nu viser dyreforsøg at hvis fx en mus vokser op uden en far bliver dens pandelapper mindre, og det matcher nogenlunde vores observationer med børn og unge uden en far. Børn uden en far har ofte sværere ved at regulere sig selv.

 

Efter al sandsynlighed kan opvækst uden en god far reducere udviklingen af barnets pandelapper, det forreste af hjernen, hvis funktion det bl.a. er, at regulere følelser og impulser.

 

En stor amerikansk undersøgelse har vidt, selv en rigtigt dårlig far, er stadigvæk bedre en ingen far.

 

Min teori: Uanset hvor vred en mor bliver på sit barn, ved barnet at det aldrig er i fare. Når en far bliver vred, er barnet lidt mere usikker på hvad farens vrede kan medføre og derfor regulerer de sig selv lidt bedre. Fædre er til at begynde med, dybt nede i deres biologi, ikke sikre på om de virkelig er faren, og som køn er de i 90 % af tilfælde mere aggressive end den gennemsnitlige kvinde. Børn lærer altså i samværet med den fra naturen af lidt fjernere og latent mere aggressive far, at regulere deres værste påhit og grænseoverskridelser ned.

 

Det er altså en risikofaktor for børn at vokse op uden en far. En risikofaktor som ingen rigtigt taler om, fordi det på en eller måde være politisk ukorrekt. Men nu er fuglen sluppet ud af buret, tænk om det hvad du vil. Enlige mødre kan kompensere for fraværet af en far, ved at være lidt ekstra opmærksomme på at sætte tydelige rammer og være konsekvente i opretholdelsen af dem.

 

 

 

Forekomst og typer af stalking

 

Chikane og overvågning: Stalking består i blandt andet overvågning og chikane. Hovedparten i den lille danske undersøgelse (25 ofre for stalking) oplevede at blive overvåget fx via GPS, eller internettet hvor stalkeren ofte benyttede falske facebook profiler, eller opholdt sig tæt på den stalkedes adresse. Chikanen spænder fra ukvemsord, til rygtespredning og regulær vold.

 

Forekomst:

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2013: ”Ud fra amerikanske undersøgelser angives der en meget varierende forekomst for udsættelsen for stalking, 12-32 procent blandt kvinder og 4-17 procent blandt mænd. Variationerne skyldes dels forskelle i definitionen af begrebet stalking, dels konteksten hvori der måles. Flere undersøgelser har f.eks. målt forekomsten blandt universitetsstuderende, der ofte rapporterer en større forekomst, end der findes i nationale, repræsentative omfangsundersøgelser (Basile et al. 2006; Dressing et al. 2005; Freidl et al. 2011).” side 13.

 

Ifølge større svensk undersøgelser rapporterede 6 % at være udsat for stalking, der blev oplevet som skræmmende. Dette tal tror jeg kommer tæt på hvad der sker i Danmark, og hvad man med en eller anden grad af seriøsitet kan kalde stalking.

 

Kønsforskelle: Kvinder stalkes 2 – 3 gange hyppigere end mænd. Når mænd stalkes er det over halvdelen af tilfældene mænd der stalker dem. Jeg vil skyde på at andelen af stalkere i 80 – 90% tilfælde mænd. Denne kønsfordeling svarer nogenlunde til fordelingen af de forskellige køn rundt om i fængsler i verden, og svarer rundt regnet til forskningen i forskelle i aggression kønnene i mellem. Det er i øvrigt nogenlunde den samme kønsfordeling man har set rejse ned for at kæmpe sammen med det voldsomt aggressive ISIS.

 

Stalkingens faser: Ofte er det sådan, at man ikke ved, at man bliver udsat for stalking til at begynde med, erkendelsen begynder at vise sig, og herefter opstår ofte et langt sejt forløb, indtil stalkingen ophører. Herefter må både stalker og stalkeroffer samle op på sig selv.

 

Forskellige måder at stalke på: En tysk undersøgelse har vist at folk der stalker typisk benytter sig af fem forskellige metoder: Uønskede telefonopkald, at opholde sig i samme område som offeret, at opsøge offeret evt. gennem en tredje person, at lave hærværk, at benytte IT på forskellige måder ift overvågning og chikane, at købe varer i stalkerofferets navn og sidst, at udsætte offeret for overgreb.

 

De psykiatrisk stalkingtyper:

En psykiater i Australien undersøgte 145 hospitaliserede stalkingforbrydere. Det vil sige voldsomme cases med svært forstyrrede mennesker. Han delte disse op i 5 kategorier:

1) den afviste type. Èn der er blevet afvist af en kæreste, bekendt, nabo, date, eller lignende. Den afviste hjælpes til at give slip på sin vrede over den anden, og bevæge sig i retning af sorg over tabet i stedet for.

2) Den intimitetssøgende type. Her er tale om en person, der forestiller sig i et romantisk forhold med en totalt fremmed. Mange af disse stalkere tror, at deres ”kærlighed”, dvs. fascination, til den anden er gengældt. Behandlingen centrerer sig om at hjælpe personen ud af deres sociale isolation og i gang med at træne nogle sociale færdigheder.

3) Den inkompetente type. Hvor problemet er at personen kab være intellektuelt begrænset og ikke rigtigt har situationsfornemmelse. En klodset romantiker. Hvor interessen får den modsatrettede effekt i den anden. Hvor man fx sender blomster uden afsender og tror, at det er en god spændende strategi.

4) Den hadefulde type. En der føler sig uretfærdigt behandlet og snarere ønsker hævn, end at få forholdet tilbage. En der er blevet fornærmet ved krænkelse tidligere i sit liv af offeret. Ligesom i filmen Cape Fear. Hvis der er stærk paranoia til stede kan antipsykotisk medicin hjælpe.

5) ”Rovstalkeren”, ”the predatory type” er en, der søger seksuel tilfredsstillelse og kontrol, hvis adfærd typisk består i forberedelse til overfald.

 

Disse psykiatrisk tvangsindlagte stalkere har som regel under normalt niveau af sociale færdigheder. Det vil sige, at en af løsningerne går på, at hjælpe dem i gang med andre aktiviteter end deres stalking. Hvad angår de meget besatte stalkere giver det altså mere mening at se dem som psykisk forstyrrede end som kriminelle. Det ville være godt, hvis vi som samfund kunne slå hårdere ned på stalking, så vi kan få flere i behandling for deres psykiske og sociale problemer.

 

Borderline og narcissisme: Sædvanligvis er stalkeren dog snarere kendetegnet ved dårlig følelseshåndtering. Følelseshåndteringen kan være så dårlig at man kan kalde personen der stalker for ”personlighedsforstyrret”. Mange folk der stalker lider af personlighedsforstyrrelser såsom borderline, det vil sige følelsesmæssigt ustabil personlighedsstruktur og narcissisme, hvor en narcissist ofte er kendetegnet ved en overdreven optagethed af den perfekt kærlighed, rethaveri og manglende hensyntagen. Personlighedsforstyrrelser kan behandles hvis man virkelig arbejder på det.

 

 

 

Hvad sker der inde i personen der stalker?

 

Hvad motiverer stalkingen, overordnet:

Ifølge en stor amerikansk undersøgelse beskriver ofre for stalking, at de der stalker motiveres af:

 

37 % at stalkingen var motiveret af hævn, vrede og trodsighed.

33 % mente at stalkingen var motiveret af kontrolbehov

23% mente at stalkingen var et resultat af psykiske problemer.

 

Psykodynamik: Ifølge en psykodynamisk forståelse af stalking er der to overordnede typer af stalking i forbindelse med et forlist parforhold eller et ønske om et parforhold.

 

Den forladte type der fortrænger at han/hun er blevet forladt: Det er ofte en affære, som kvinden pludselig ikke vil mere. Det kan manden ikke rumme, og så begynder han at stalke hende fordi han ikke vil give slip på forholdet. Det kan også være en eksmand, eller ekskone der ikke kan tolerere afvisningen og derfor chikanerer eller trygler på en klodset og grænseoverskridende måde om at få partneren igen.

 

I et psykodynamisk perspektiv siger man, at vi forelsker os på en måde, hvor vores indre barn bliver meget involveret. Det er bl.a. vores ”indre barns” glæde og fornemmelse af at smelte sammen med en anden, der føles så magisk. Vi husker, uden af at vide det, hvordan det var at være i en symbiose med vores omsorgspersoner og disse minder genaktiveres på en måde, der føles helt vidunderlig. Det vil også sige, at når vi bliver forladt, eller føler afvisning kan vi reagere med et barns affekter. På den måde kan man også formode at den der stalker en anden, ud fra et meget primitivt behov om symbiose har en form for tilknytningsforstyrrelse.

 

For en person der føler sig afvist af den ønskede partner (sit objekt for tilknytning) svarer det på en eller anden måde til, at blive forladt af sin mor, eller far ude foran supermarkedet i en fremmed by.

 

De fleste af os reagerer måske også voldsomt på en afvisning men i vores reaktion sker bearbejdningen samtidigt, medens visse mænd er så dårlige til at rumme deres egne følelser at de støder tanken væk med fantasier om at hun i virkeligheden elsker én. Følelsen af at mor, eller far er væk for evigt, kan være en helt umulig tanke for det indre barn i især visse mænd.

 

Den afviste person (typisk mand) fortrænger realiteterne. Det kan virke helt surreelt at tale med en person der er i færd med at stalke, fordi de trods alle tegn på det modsatte holder fast i at der er tale om kærlighed, og at partneren gerne vil have dem, eller at de fortjener at blive chikaneret. Det har jeg prøvet en god håndfuld gange efterhånden, og det holder aldrig op med at overraske mig.

 

Den afviste type, der har så svært ved at rumme følelsen at de håndterer deres smerte, ved at påføre andre smerten i stedet for: Der findes folk der stalker, som er bevidste om at de ikke får vedkommende tilbage og udelukkende stalker vedkommende for at få hende/ham til at få det dårligt. Der er tale om en slags følelseshåndtering der er så ringe, at de projicerer deres smerte over på andre og reagerer ondskabsfuldt på den ubærlige følelse ved at agere ondskabsfuldt mod deres mål for aggressionen.

 

Her skal vi beskytte offeret for stalkingen. Alt for mange politifolk, politikere, dommere, familiemedlemmer, venner, kollegaer etc. ser passivt til medens en kvinde bliver trynet for fuld skrald af en således forstyrret mand.

 

Jeg mener at det vil være godt at frihedsberøve sådanne stalkere, så de kan komme i behandling. Gerne for egen regning. Behandlingen kan være vanskelig fordi deres affektregulering er dårlig. Ofte vil sådan noget som almindelig kognitiv terapi ikke hjælpe en så meget. Jeg har dog set tilfælde hvor langvarig meditationstræning muliggør den afgørende affektregulering,

 

De småskøre. Nogle stalkere er bare ensomme og klodsede og aner ikke at deres forfølgelse af nogen rent faktisk er et problem.

 

Hvad kan man gøre, når man er grebet af den jalousi? Der er heldigvis nogle meget konkrete ting som man kan gøre. Jalousi optræder som er en slags OCD, en tvangspræget optagelse af noget. Vi ved fra mange undersøgelser, at hvis man kan hindre den OCD ramte i fx at vaske hænder 10 gange, eller tjekke at døren er låst en masse gange, har man så småt vundet over OCDen fordi den netop holdes ved lige af tjekkeadfærden og ritualerne. På samme måde erfarer vi, at hvis den jaloux person holder op med at tjekke partnerens facebook, gps koordinater etc. vil jalousien relativt hurtigt halveres i styrke. Det kræver selvfølgelig at man er i stand til at rumme angsten medens man holder sig fra at tjekke, undersøge, spørge ind til en masse ting.

 

Man skal altså tage sig lidt sammen og droppe alt hvad jalousien får en til, eller ikke får én til. Jalousien skal simpelthen ikke have lov til at styre ens handlinger. Det giver god mening at opsøge en psykolog med erfaring inden for dette område, for man kan godt have behov for støtte for at bryde med jalousiens onde cirkel.

 

Ulykkelige mennesker: Folk der stalker er som nævnt ofte ulykkelige mennesker, der ikke kan rumme egne følelser. De er så dårlige til det, at de har svært ved at lære, at livet er smertefuldt, at lidelse er uundgåeligt, og at livet på en måde går ud på at forstå det, i stedet for at benægte det. De finder som nævnt en slags container for deres frustration og containeren kan være denne anden person som de har stirret sig blind på.

 

At kunne trøste sig selv: Mange som bliver helt desperate og lidt sindssyge når de bliver forladt kan siges, ikke at have kontakt til det, man kan kalde den ”indre omsorgsfulde forælder”. Den stemme, der siger der siger til én selv, det ”nok skal gå”. Deres adfærd svinger mellem det forladte, vrede barn, som føler stor uretfærdighed, og den afstraffende forælder, der skælder exkæresten, eller offeret for stalkingen ud for fuld skrald. Stalkeren skal lære at skabe kontakt til den rationelle voksen og den kærlige forælder inde i sig selv, der kan tale ham, eller hende ned.

 

Forelskelsens indbyggede forladthed: Ifølge psykodynamikken forelsker man sig i én, der selvfølgelig er lækker og sød, men en del af forelskelsen kan siges at være forårsaget af, at den person man forelsker sig i, har nogle af de samme negative træk som ens forælder/re. Så i forelskelsen ligger der en latent afvisning fra starten af. En afvisning man søger at fixe, så man endelig kan blive set og hørt og elsket som den man er.

 

På en måde er forelskelsen altså drevet af et frustreret behov, der stadig ligger uopfyldt i underbevidstheden, som blev frustreret i større eller mindre grad op igennem opvæksten, et behov man nu øjner muligheden af at få rummet.

 

Derfor er den vellykkede forelskelse som allerede nævnt, i princippet, en fornemmelsen af at være barn og sammensmeltet med sin forælder. En slags ”genforening”, men med en fremmed, med en voksen kvinde/mand. Her aktiveres fornemmelsen af at ligge i ske og alt føles her som om man går på en sky. Det opleves især af mange mænd som en fornemmelse af en spædbarnsagtig symbiose. Når den dårligt affektregulerende person så bliver forladt, bliver personen som den skrigende baby.

 

De fleste af os kan rumme vores indre ”skrigende baby”, men der er nogen, især med svigt i opvæksten, som simpelthen ikke kan rumme, trøste og dermed integrere deres ”skrigende baby” og komme videre i livet. Man kan kalde det tilknytningsforstyrret.

 

”Almindelig stalking!”: En der stalker er ikke kun en, der truer andre på livet og er ulideligt grænseoverskridende. Der findes også mindre grader af stalking, hvor folk fx følger ekskæresten på Facebook. Hvilken effekt giver det os, at følge nogen i medierne? Det er vel meget forskelligt. Men man kan sige, at vi på en måde er forpligtet over for os selv til at forvalte os selv med værdighed og fornuft. Det giver ikke meget mening at følge en tidligere flamme, forelskelse, eller fascination hvis det hindrer en i at udleve sine potentialer for vidunderlighed og gensidigt stimulerende samvær med andre mennesker.

 

 

 

Og en opfordring til de, der bliver stalket:

 

Lad være med at være for tålmodige med andres aggression: Kvinder og især homoseksuelle mænd kan a) være utroligt tålmodige med andres aggression, b) nemt føle skyld over, at de måske har gjort noget forkert og c) have en højere grad af bevidsthed der hindrer dem i resolut handling – de ved jo godt at den anden har det dårligt og måske har haft en svær opvækst.

 

Resultatet er, at de måske stalkingen på deres egne skuldre. De er forstående og pludselig har de ved at tillade gentagne grænseoverskridelser

gjort sig selv til boksepude for et andet menneskes uregulerede aggression.

 

Med andre ord ved mange, at fx arrige og insisterende SMS beskeder m.v. for det meste bare er støj og affekter i fri dressur. De fleste tænker fx at den anden dybt nede bare er rigtigt ked af det. Vi skal selvfølgelig kunne rumme hinandens udsving, men man gør altså andre en bjørnetjeneste ved at være for tålmodige med deres aggression. Det kan nemt tage overhånd hvis man ikke signalerer klare grænser fra starten af.

 

Kort og godt bør du kommunikere: ”jeg sletter alle vrede beskeder, jeg læser dem ikke engang” / ”jeg besvarer ikke dine spørgsmål hvis du er nedladende”.

 

Folk der stalker er som nævnt gode til at manipulere og kaste skyld på andre. Lad være med at lade skyld og skam styre dig, opsøg hjælp hvis du opdager at du plages af skyldfølelser.

 

Pas på medafhængighed. Medafhængighed er det man kalder det, når mennesker bliver hevet ind og gjort til medansvarlig for alkoholikers følelser, det samme sker i mange stalkingrelationer, offeret (typisk kvinden) kommer til at føle alle stalkerens følelser i stedet for at afgrænse sig fra vedkommende og se sig i køligt lys, som offer for grænseoverskridende adfærd.

 

Tal ud, til nogen, der rent faktisk kan hjælpe dig og læg alle kortene på bordet. Drop klynkesamtalen med veninden der bare lytter. Det er ofte når kvinden tager samtalen med en handlingsduelig mandlig bekendt at stalkingen bliver bragt til ophør. Det kan man så tænke om hvad man vil.

 

Gode råd: Bloker nummeret, gem de sindssyge beskeder, som man således kan vise dem politiet. Lad være med at tage alle trusler alvorligt, men reager på dem lige med det samme.

 

 

 

Opfordring til folk, der stalker:

 

Realitetstjek: Man skal som den der stalker lære at forstå, at problemet er ens egne følelser og ikke den anden person. Man skal gå fra vrede og aggression til sorg og accept af den rå virkelighed, i hvilken man er uønsket af den person man stalker.

 

Problemet er, at mange af de, der stalker har haft de samme tanke- og handlemønstre hele livet, hvilket vil sige, at det er normalt for dem, at gøre det, de gør. Derfor finder de det ikke logisk at opsøge hjælp. Det gør det i øvrigt ikke bedre, hvis man omgås andre mennesker der kan have samme forvrængede virkelighedsbillede, man ser fx i visse indvandrer- og rockermiljøer særlige regler, der tillader stalkingagtig adfærd og fx vold. Man ser fx regler om at ekskærester ikke må være sammen med andre. Sådan noget er åbenbart institutionaliseret i Islam og i visse rockergrupperinger hvor det er legitimt at opføre sig decideret psykopatisk og kontrollerende over for hinanden.

 

Det er først når det går op for personen der stalker, at medmennesker ikke kan ses som redskaber for ens egen affektregulering, at man søger hjælp.

 

Det er først når man opdager, at maskulinitet ikke beror på, om man kan styre en kvinde, men om man kan styre sig selv, at man lægger stalkingen fra sig.

 

Vrede handlinger gør dig mere vred: Mange der stalker og chikanerer andre tror fejlagtigt at deres vrede handlinger gør, at deres vrede mindskes. Tværtimod er det sådan, at sådan noget som råb, sjove fagter, og vrede SMSer sædvanligvis snarere forstærker og vedligeholder vreden. Stop det. Det virker ikke.

 

Stoffer: Det er min erfaring, at folk nemmere begynder at stalke andre, hvis de ryger meget hash, eller har røget meget hash, fordi hashen kan få folk til at overfokusere på detaljer, i stedet for at se det store billede: Nej, det er ikke vigtigt hvorfor hans cykel holdt der, den dag. Det er vigtigt at du forholder dig til, hvorfor du overhovedet går op i det!

 

Alkohol kan selvfølgelig være langt værre på alle mulige måder.

 

Omvendingen: I princippet kan det være en positiv begivenhed, når et menneske begynder at stalke, og bliver stoppet i det. Fordi nogle af dem, der stalker, indser at de er helt gal på den og måske lærer han, eller hun også at regulere sig selv i andre sammenhænge, og kan ende med at blive en bedre version af et menneske.

 

Den terapeutiske hjælp:

 

Ofret: Hvis du har været offer for stalking kan du søge hjælp. Sørg for at få afdækket om du måske har udviklet post traumatisk stress eller depression for det kan kræve nogle særlige terapeutiske tilgange. Når du har fået det bedre, kan det give mening at se på dine leveregler og dine tanker om dig selv, for at gøre op, hvad du har lært, og hvordan du nemmest og bedst kommer videre med dit liv.

 

Aggressoren: Hvis du har stalket vil jeg anbefale langvarig meditation. Jeg ville faktisk ønske at man kunne dømme folk der stalker til daglig timelang meditation. Problemet med almindelig terapi, fx kognitiv terapi med folk der stalker er nemlig, at de ofte ikke mener at de har et problem, ligesom de er gode til at manipulere og ”opføre sig som gode klienter”. Det gør det absolut ikke bedre, hvis der er misbrug inde i billedet. Det kræver en usædvanligt skarp og autoritativ psykolog at få skovlen under nogle af de folk der stalker. Derfor anbefaler jeg meditation, gerne med en meditationstræner der har erfaring med at arbejde med denne slags udfordringer. (jeg har selv hjulpet mennesker der stalker, måske jeg kan hjælpe dig, eller finde en, der kan hjælpe dig. Du kan ringe på 28700900 og høre nærmere.)

 

 

 

 

Blog at WordPress.com.

Up ↑