Stress. Basal viden

I forbindelse med et program om stress på TV2 samlede jeg info sammen om stress, som I nu kan læse med på her:

 

Tal fra stressforeningen (2009):

  • 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
  • 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
  • 11/2 million ekstra fraværsdage
  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • 500.000 kontakter til egen læge
  • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
  • 3000 førtidspensiner
  • 1400 danskere dør hvert år af stress
  • 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
  • Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.
  • Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner.
  • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020
  • Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens Institut for Folkesundhed

Se mere HER. 

..

80 % af offentlige ansatte beskriver at de har mere travlt i dag end for 5 år siden (år 2016). Stress er især et problem i den offentlige sektor. Se mere HER.

 

Tidlige advarselssignaler

Blandet:

  • Brystsmerter
  • Stemmeproblemer
  • Meget mavesyre
  • Manglende rejsning
  • Kæbespændinger
  • Rygsmerter
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Svagt immunforsvar
  • Glemsomhed
  • Glædesløshed
  • Uoverkommelighedsfølelse
  • Ængstelse
  • Fordøjelsesproblemer
  • Øresusen
  • Irritation
  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Hovedpine
  • Manglende lyst
  • Overvægt
  • Muskelinfiltrationer
  • Forkølelsessår
  • Nervøsitet
  • Museskader
  • Synkebesvær
  • Tør langvarig hoste
  • Næseblod

 

Typiske fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertebanken og høj puls
  • Rysten på hænder
  • Trykken og smerter i brystregionen
  • Kort åndedræt
  • Spændinger i kroppen
  • Uro og summen i kroppen
  • Søvnforstyrrelser
  • Uro i solar plexus
  • Mave og fordøjelsesproblemer (diaré og forstoppelse)
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner
  • Udbrud af eller forværring af kronisk sygdom

 

Typiske adfærdsmæssige signaler:

  • Overspisning
  • At glemme at spise
  • Øget indtagelse af alkohol og medicin
  • Humørsvingninger
  • Irritabilitet
  • Impulsivitet
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Social tilbagetrækning
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Flere konflikter
  • Øget sygefravær

 

Typiske følelsesmæssige stress-signaler:

  • Skyld og utilstrækkelighedsfølelse
  • Angst
  • Lav selvfølelse
  • Nervøsitet
  • Sårbarhed over kritik
  • Hudløshed
  • Aggression
  • Frustration
  • Rastløshed
  • Overvældelse
  • Magtesløshed
  • Depression
  • Træthed

 

Flere grundlæggende tegn på, at du er ved at blive stresset:

  • Begynder at vågne om natten uden at kunne falde i søvn igen
  • Har spænding og uro i kroppen
  • Trykken for brystet eller åndenød
  • Har smerter i kroppen, mave, ryg, nakke, kæber, hoved, skuldre
  • Har svært ved at slappe af
  • Lettere bliver irriteret
  • Spiser mere for at “dulme” din uro
  • Eller springer måltider over.
  • Skal have et glas vin for at falde ned efter arbejde
  • Føler dig overvældet
  • Har tiltagende dårlig samvittighed
  • Begynder at glemme (skal tilbage og rette fejl og tjekke, om du nu fik låst døren)

 

Spot kollegaen før stress ”tager over”

 

  • Udviser mangel på engagement
  • Fremtræder aggressivt
  • Udviser øget Irritabilitet
  • Er ubeslutsom
  • Har et øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær
  • Har belastede arbejdsstillinger med deraf forøgede muskelsmerter i ryg, nakke, arme og lænd
  • Har kendskab til livsfaktorer f.eks. Alvorlig sygdom i familien, skilsmisse
  • Arbejdsløshed m.v.

 

 

Flere lister med symptomer på stress:

  • Følelsesmæssige – angst, vrede, ked af det, ulyst, nedsat humoristisk sans
  • Adfærdsmæssige – søvnløshed, uengageret, aggressivitet, irritabilitet, Irritation over andre, rastløshed, går til yderligheder, selvvalgt isolation, sygefravær, klager over fysiske gener, ugidelighed, ’kravfobi’, øget sygefravær, alkohol, misbrug i øvrigt…
  • Kognitive / tankemæssige – koncentrations-besvær, hukommelsessvigt, tunnelsyn, mental blokering, negativ tænkning
  • Fysiologiske / kropslige – adrenalin, kortisol, hjerteslag, spændinger, uro, svedeture, forhøjet blodtryk, træthed, mavesmerter, indre uro, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom, muskelspændinger.

 

Ifølge Lazarus: Stress er et resultat af to vurderinger. Først vurderer man situationen, derefter vurderer man sig selv og sine muligheder for hjælp. Kognitivt hjælpes klienten til at revurdere situationen, så den fremstår mindre truende/udfordrende/skadende… og herefter hjælpes klienten til at revurdere egne evner/erfaringer/viden/muligheder for hjælp, således at situationen kan fremstå mere overkommelig og invitere til en eller anden form for proaktiv handling.

 

 

Typiske stressorer

  • Myldretid
  • Indkomne mails
  • Telefonopringninger
  • Beskeder på telefonsvareren
  • Korridorsnak
  • Afbrydelser fra leder og kollegaer
  • Støj og uro
  • Betale regninger
  • Indkøb
  • Rengøring
  • Børn
  • Familie

 

Typiske stressfaktorer i arbejdslivet:

 

  • Kompleksitet og mange forandringer
  • Uforudsigelighed
  • Uklare krav og forventninger
  • Manglende indflydelse
  • Urealistiske mål
  • Mål, der flyttes
  • Modstridende krav og mål
  • Samarbejds- og rollekonflikter
  • Tidspres
  • Hastige skift, komplekse opgaver, afbrydelser
  • For stor arbejdsmængde/for lille arbejdsmængde
  • At finde balance mellem familie og arbejde

 

Hjerne og stress

Hippocampus er vigtig i hjernens reaktion på stress. H er involveret når vi ser muligheder og løsninger. H må ikke overbelastes, stresshormonerne hindrer H i fungere optimalt.

Amygdala (pattedyrshjernen, som man kalder den) er også involveret, da den er området i hjernen der har med udregnelse af følelsesmæssig signifikans af oplevelser… Hvis den bliver overophedet vil den være latent medspiller i alt for mange situationer, der ikke burde opleves som intense, men kommer til at blive oplevet som intense grundet dens deltagelse…

Pandelapperne er også væsentlige, da man antager at den rationelle, kølige intelligens og fortolkning herfra kan “køle” resten af systemet ned, eller ideelt set skal kunne køle resten ned…  (resten af kroppen og hjernen i øvrigt også involveret når det kommer til stress).

RESULTAT: man bliver stresset af at være stresset.

 

 

 

“Arbejdsbordet”

Stress kan betragtes som en slags kapacitetsproblem.

 

Begrænset plads til ting i tankerne, jo mere fyldt arbejdsbordet bliver des skævere tænker man. Jo mere ens tanker befinder sig i fortid og fremtid, des mindre kapacitet til at tænke klart i nuet. Resultatet er, at man tænker mere og mere langs tankeforstyrrelser som dem herunder:

    1. alt-eller-intet-tænkning
    2. overgeneralisering
    3. mentalt filter
    4. diskvalifikation af det positive
    5. drage forhastede konklusioner
    6. maksimering, minimering, katastrofetænkning
    7. emotionel ræssoneren
    8. skulle og burde: irrationelle regler, der fører til skyld (hos én selv) eller vrede og skuffelse (over andre)
    9. etikettering
    10. personalisering: se sig selv som årsag til begivenheder, man ikke kan være herre over

Tænkning ved stress:

  • De helt almindeligt forekommende ’forstyrrelser’ i tænkningen bliver ikke korrigeret tilstrækkeligt af den ’stressede’ hjerne
  • Informationsbearbejdningen overbelastes og forstyrres
  • Betydningstilskrivninger bliver forvrængede eller forsimplede
  • Hukommelsen svigter
  • Tolerancetærsklen nedsættes generelt
  • Opleves som informations-overload
  • Kroppens aktiverede alarmberedskab influerer på den stressramtes tolkning af begivenheder og hændelser
  • Tænkningen ’farves’ i retning af trusler, sort-hvid tænkning og generel bekymringstendens

 

Når man er stresset er ens tanker kendetegnet ved:

Syn på en selv som sårbar

Syn på verden som truende

Syn på fremtiden som uforudsigelig

Løsningerne ligger lige for, når man har identificeret den enkelte persons stress. Af og til er arbejds- eller privatliv så problematisk, at det kan være nødvendigt at fjerne sig fra situationen som man oplever stress i. Stress er altid en kobling af personlighed (herunder tænkning mv.) og situationen. Stress skal forstås “transaktionelt”, som en transaktion mellem person og miljø, og kan ikke siges at kun komme “udefra”, dvs. fra en arbejdsplads/livssituation, eller “indefra” dvs. personlighed, kognitive forstyrrelser etc. Når vi skal forstå stress kan vi ikke skille person og miljø ad, det giver ikke mening, også selvom medierne hele tiden gør det.

 

 

 

Privatpraktiserende psykolog og iværksætter.

One thought on “Stress. Basal viden

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s