Vejvrede (noter og råd til go’ morgen dk)

Road rage, vejvrede.. hidsighed i trafikken. Hvordan kan vi forstå det? Hvad kan vi gøre ved det? “Lad vreden sive ud af dig, som vandet løber ud gennem hullerne i en spand” og andre gode råd til vredeshåndtering i trafikken… 

 

Der har for nyligt været flere voldsomme tilfælde med vejvrede i Danmark. Hvad forårsager det og hvad kan vi gøre for at minimere det? herunder mine noter om emnet.

 

Årsager til vejvrede:

Mangel på hensynsfuldhed. Når man opfører sig på en brutal måde over for andre, kan det have rod i at man simpelthen ikke er særligt hensynsfuld. Denne mangel på hensynsfuldhed og respekt for andre kan være mere eller mindre dybt forankret i vaner, personlighed og identitet. Men hvorfor!? Det er jo skønt og fedt, at være hensynsfuld. Det føles simpelthen godt at handle overskudsagtigt i trafikken. Når man fx lukker en bil ud fra en sidevej ud på en stor vej, eller på andre måder viser hensyn i trafikken føles det dejligt, voksent og rart. Gør det til en vane at være sød og god.

 

Dårlig affektregulering. Vejvrede kan også komme sig af en manglende evne til at rumme og nedregulere stress, vrede, følelser af uretfærdighed. Medens de fleste kan mærke følelser såsom vrede stige op i os, og gå i sig selv igen uden videre, er der nogen for hvem vreden bliver hængende på en meget generende måde. Hvis denne mangel på god følelseshåndtering kobles sammen med personlighedstræk såsom udadvendthed, impulsivitet og/eller lav ansvarsfølelse vil man se en person kunne afreagere på verden og dens ting og mennesker for at komme af med den ubehagelige følelse. Det lyder meget umodent og det er det også. Man kan her tale om mennesker, der ”kapres af deres vrede”. Meditationsforløb kan stærkt anbefales.

 

Træthed og stress. Når vi er stressede og trætte, er der bogstaveligt talt ikke særligt meget aktivitet i pandelapperne, man har derfor mindre impulskontrol, og det er sværere at sætte sig i andres sted. Også området af neo cortex (hjernen) over øret (især højre supramarginal gyrus) er involveret i evnen til at sætte sig i andres sted og opleve medfølelse, bl.a. forbundet med ”spejlneuroner”, de hjerneceller man mener har med medfølelse at gøre, og dette område påvirkes negativt af træthed og stress. Det er logik for burhøns: Vi skal have et godt liv i balance, ellers går det ikke kun ud over os selv, men også alle mulige andre. 

 

Vredens selvretfærdige natur. Følelsen af vrede giver én en fornemmelse af, at have ret. Det vil sige, at en situation kan starte på en lidt ambivalent måde, man er ikke sikker på hvad der egentlig gik galt, men hvis vreden først kommer i gang, bliver man mere og mere sikker på at man selv har ret. Vreden kan altså gøre en ude af stand til at se situationen i et større og mere begavet og socialt bevidst perspektiv. Vreden gør samtidigt én mere aggressiv. Man bliver ”enfoldig” af vreden. En meget stor del af indsatte i landets fængsler er såkaldte ”hot heads”, folk der bliver kapret af vrede og gør åndssvage ting.

 

Fejlplaceret vrede. Mange kører vredt og stresset gennem trafikken. Måske har de haft en dårlig dag på jobbet, måske har de lige haft et skænderi. Med vreden i kroppen kan man komme til at betragte medtrafikanterne igennem et slør af vrede og her kan man komme til at rase ud på uskyldige medtrafikanter. Aristoteles sagde, at det er en kunst at blive vred, for man skal blive vred på den rette person, af den rette årsag, på den rette måde, på det rette tidspunkt, i den rette dosering, og eftersom det var så utroligt svært, kunne man lige så godt lade være med at handle vredt. I psykoterapi og i personlig udvikling i det hele taget, er mestring af vrede et af de vigtigste trin. For den tålmodighed man optræner er meget lig den bevidsthedstilstand der er forbundet med et godt liv.

 

Fejlfortolkning af vredens natur. Af en eller anden årsag har mange af os en forståelse af vrede, som en slags damp der er ved at sprænge en kedel i luften, hvorfor man tænker at man må ”lufte vreden ud”. Medens jeg godt kan følge den forståelse, især i det små, hvor forskning har vist, at det kan være smertelindrende af bande!, passer det dog ikke ved mere komplekse sociale situationer. I trafikken vil ”vredesudladninger”/de vrede handlinger typisk bare gøre én endnu mere vred. I mindfulnessbaseret kognitiv terapi opererer man med en alternativ metafor til dampkedlen. Her ser man vrede som vand, der gradvist løber ud af en spand med huller i. Man skal oparbejde tålmodighed, og evt. tælle ned fra 100 og trække syv fra hver gang medens man lader vreden ”sive ud”.

 

Frygt. Når vi bliver bange og overraskede opstår en følelse af usikkerhed der gør, at vi trækker os tilbage til ”det vi ved med sikkerhed”, og det er vores eget perspektiv. På den måde kan kritiske situationer gøre os mere selvcentrerede og dermed mindre empatiske.

Stresshormonet glucocorticoids skaber en frygt, der aktivt hindrer os i medfølelse med fremmede, dette gælder i både mus og mænd J http://www.wsj.com/articles/when-stress-rises-empathy-suffers-1421423942 . Meget vrede kommer i det hele taget som et slags ekko oven på frygt.

 

Depression. Vrede er et typisk tegn på depression hos mænd. Triste mænd er sure og vrede mænd. Overgiv dig til den hjælp som nogle gerne vil give dig.

 

Personlighedsproblemer. Nogle af os har positive antagelser om vrede og vold som gode måder at løse kriser på. Her er altså ikke kun tale om problemer med følelseshåndtering, men også en vis grad af tilfredshed med et fjendtligt menneskesyn, samt en slags kronisk paranoia. Det ses især i bandemiljøer, og dysfunktionelle familier hvor man løbende bekræfter hinanden i voldens og vredens høje værdi. Det er altså ikke bare et personlighedstræk, men en slags værdi der dyrkes i kredse. Her hersker regler såsom: ”hvis jeg er vred, er det nogen andres skyld”. ”Hvis nogen overskrider mine grænser, er det for at genere mig”. ”Hvis nogen står i vejen for mig, når jeg har travlt, har jeg ret til at skubbe/skælde/angribe dem”. ”Hvis jeg er vred, vælter jeg hele verden, til jeg får min vilje”. Når psykopater (også kaldet dyssocial personlighedsstruktur) nemt bliver aggressive i trafikken skyldes det også deres tilbøjelighed til at tænke, at andre er skyld i deres følelser af ubehag. Psykopater er nemlig især gode til at projicere deres egne ubehagelige følelser samt negative hensigter over på andre. En stresset, trist eller forvirret psykopat i trafikken med et slagvåben i bilen er en dårlig cocktail. Visse typer har våben i bilen af forskellig art mhp. vejvrede, og der kan ikke være tvivl om at et for de flestes vedkommende øger aggressionen at have våben i bilen (tænk lidt over dette, før du giver en fremmed fingeren i trafikken).

 

Eksistentielle kriser. Mange af os går rundt og keder os. Vi har ikke tilpas kontakt med de laveste niveauer i Maslows behovspyramide, vi har derfor et slags urbehov for at sætte vores liv lidt i spil og på spil. På den måde kan mænd, der keder sig, komme til at blive tiltalt af energiudladningen forbundet med vredesudbruddet i trafikken. Hvad skal man sige til denne her? ved det ikke.

 

Dårlig kommunikation: I det daglige, når vi fx krydser et stort forgængerfelt, har vi ikke nær samme niveau af vrede mod hinanden, som vi kan formå at rode os ud i, i trafikken. Fra vores biler kan vi ikke signalere vores hensigter og vores undskyldninger særligt godt, hvilket gør det meget nemmere at misforstå hensigter, og det gør det meget nemmere at tro at den anden bilist gør en vred med vilje. Man kan afværge meget vold og elendighed i trafikken ved at være høflig, og vise hånden i vinduet som gestus. Hånden op kan både fungere som selvtak, tak og undskyld. Men hvis man har med meget vrede og forstyrrede mennesker at gøre, vil en hvilken som helst kommunikationsgestus kunne tolkes i et negativt skær.

 

Identifikation med bilen: Nogle af os, især mænd oplever bilen som en forlængelse af dem selv, hvorfor alle ting der sker i trafikken tages meget nært og personligt. Samtidigt med dette forårsager identifikationen at manden kan føle at han har 200 hestekræfter og vejer 1,5 ton, hvorfor han kommer til at tænke sig enormt stærk og uovervindelig. På den måde kan nogle mænd i trafikken blive enormt selvovervurderende og nærtagende på samme tid. Bad combi. Denne slags bil-mand symbiose vokser mange mænd heldigvis ud af. jeg arbejder stadigvæk på det, men nu har jo købt en gammel Porsche, som er lidt rusten, og derfor minder meget om mig selv… men jeg er heldigvis ret sød i trafikken for det meste.. Tak fordi du læste så langt… :0)

 

Privatpraktiserende psykolog og iværksætter.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s