Vejvrede (noter og råd til go’ morgen dk)

Road rage, vejvrede.. hidsighed i trafikken. Hvordan kan vi forstå det? Hvad kan vi gøre ved det? “Lad vreden sive ud af dig, som vandet løber ud gennem hullerne i en spand” og andre gode råd til vredeshåndtering i trafikken… 

 

Der har for nyligt været flere voldsomme tilfælde med vejvrede i Danmark. Hvad forårsager det og hvad kan vi gøre for at minimere det? herunder mine noter om emnet.

 

Årsager til vejvrede:

Mangel på hensynsfuldhed. Når man opfører sig på en brutal måde over for andre, kan det have rod i at man simpelthen ikke er særligt hensynsfuld. Denne mangel på hensynsfuldhed og respekt for andre kan være mere eller mindre dybt forankret i vaner, personlighed og identitet. Men hvorfor!? Det er jo skønt og fedt, at være hensynsfuld. Det føles simpelthen godt at handle overskudsagtigt i trafikken. Når man fx lukker en bil ud fra en sidevej ud på en stor vej, eller på andre måder viser hensyn i trafikken føles det dejligt, voksent og rart. Gør det til en vane at være sød og god.

 

Dårlig affektregulering. Vejvrede kan også komme sig af en manglende evne til at rumme og nedregulere stress, vrede, følelser af uretfærdighed. Medens de fleste kan mærke følelser såsom vrede stige op i os, og gå i sig selv igen uden videre, er der nogen for hvem vreden bliver hængende på en meget generende måde. Hvis denne mangel på god følelseshåndtering kobles sammen med personlighedstræk såsom udadvendthed, impulsivitet og/eller lav ansvarsfølelse vil man se en person kunne afreagere på verden og dens ting og mennesker for at komme af med den ubehagelige følelse. Det lyder meget umodent og det er det også. Man kan her tale om mennesker, der ”kapres af deres vrede”. Meditationsforløb kan stærkt anbefales.

 

Træthed og stress. Når vi er stressede og trætte, er der bogstaveligt talt ikke særligt meget aktivitet i pandelapperne, man har derfor mindre impulskontrol, og det er sværere at sætte sig i andres sted. Også området af neo cortex (hjernen) over øret (især højre supramarginal gyrus) er involveret i evnen til at sætte sig i andres sted og opleve medfølelse, bl.a. forbundet med ”spejlneuroner”, de hjerneceller man mener har med medfølelse at gøre, og dette område påvirkes negativt af træthed og stress. Det er logik for burhøns: Vi skal have et godt liv i balance, ellers går det ikke kun ud over os selv, men også alle mulige andre. 

 

Vredens selvretfærdige natur. Følelsen af vrede giver én en fornemmelse af, at have ret. Det vil sige, at en situation kan starte på en lidt ambivalent måde, man er ikke sikker på hvad der egentlig gik galt, men hvis vreden først kommer i gang, bliver man mere og mere sikker på at man selv har ret. Vreden kan altså gøre en ude af stand til at se situationen i et større og mere begavet og socialt bevidst perspektiv. Vreden gør samtidigt én mere aggressiv. Man bliver ”enfoldig” af vreden. En meget stor del af indsatte i landets fængsler er såkaldte ”hot heads”, folk der bliver kapret af vrede og gør åndssvage ting.

 

Fejlplaceret vrede. Mange kører vredt og stresset gennem trafikken. Måske har de haft en dårlig dag på jobbet, måske har de lige haft et skænderi. Med vreden i kroppen kan man komme til at betragte medtrafikanterne igennem et slør af vrede og her kan man komme til at rase ud på uskyldige medtrafikanter. Aristoteles sagde, at det er en kunst at blive vred, for man skal blive vred på den rette person, af den rette årsag, på den rette måde, på det rette tidspunkt, i den rette dosering, og eftersom det var så utroligt svært, kunne man lige så godt lade være med at handle vredt. I psykoterapi og i personlig udvikling i det hele taget, er mestring af vrede et af de vigtigste trin. For den tålmodighed man optræner er meget lig den bevidsthedstilstand der er forbundet med et godt liv.

 

Fejlfortolkning af vredens natur. Af en eller anden årsag har mange af os en forståelse af vrede, som en slags damp der er ved at sprænge en kedel i luften, hvorfor man tænker at man må ”lufte vreden ud”. Medens jeg godt kan følge den forståelse, især i det små, hvor forskning har vist, at det kan være smertelindrende af bande!, passer det dog ikke ved mere komplekse sociale situationer. I trafikken vil ”vredesudladninger”/de vrede handlinger typisk bare gøre én endnu mere vred. I mindfulnessbaseret kognitiv terapi opererer man med en alternativ metafor til dampkedlen. Her ser man vrede som vand, der gradvist løber ud af en spand med huller i. Man skal oparbejde tålmodighed, og evt. tælle ned fra 100 og trække syv fra hver gang medens man lader vreden ”sive ud”.

 

Frygt. Når vi bliver bange og overraskede opstår en følelse af usikkerhed der gør, at vi trækker os tilbage til ”det vi ved med sikkerhed”, og det er vores eget perspektiv. På den måde kan kritiske situationer gøre os mere selvcentrerede og dermed mindre empatiske.

Stresshormonet glucocorticoids skaber en frygt, der aktivt hindrer os i medfølelse med fremmede, dette gælder i både mus og mænd J http://www.wsj.com/articles/when-stress-rises-empathy-suffers-1421423942 . Meget vrede kommer i det hele taget som et slags ekko oven på frygt.

 

Depression. Vrede er et typisk tegn på depression hos mænd. Triste mænd er sure og vrede mænd. Overgiv dig til den hjælp som nogle gerne vil give dig.

 

Personlighedsproblemer. Nogle af os har positive antagelser om vrede og vold som gode måder at løse kriser på. Her er altså ikke kun tale om problemer med følelseshåndtering, men også en vis grad af tilfredshed med et fjendtligt menneskesyn, samt en slags kronisk paranoia. Det ses især i bandemiljøer, og dysfunktionelle familier hvor man løbende bekræfter hinanden i voldens og vredens høje værdi. Det er altså ikke bare et personlighedstræk, men en slags værdi der dyrkes i kredse. Her hersker regler såsom: ”hvis jeg er vred, er det nogen andres skyld”. ”Hvis nogen overskrider mine grænser, er det for at genere mig”. ”Hvis nogen står i vejen for mig, når jeg har travlt, har jeg ret til at skubbe/skælde/angribe dem”. ”Hvis jeg er vred, vælter jeg hele verden, til jeg får min vilje”. Når psykopater (også kaldet dyssocial personlighedsstruktur) nemt bliver aggressive i trafikken skyldes det også deres tilbøjelighed til at tænke, at andre er skyld i deres følelser af ubehag. Psykopater er nemlig især gode til at projicere deres egne ubehagelige følelser samt negative hensigter over på andre. En stresset, trist eller forvirret psykopat i trafikken med et slagvåben i bilen er en dårlig cocktail. Visse typer har våben i bilen af forskellig art mhp. vejvrede, og der kan ikke være tvivl om at et for de flestes vedkommende øger aggressionen at have våben i bilen (tænk lidt over dette, før du giver en fremmed fingeren i trafikken).

 

Eksistentielle kriser. Mange af os går rundt og keder os. Vi har ikke tilpas kontakt med de laveste niveauer i Maslows behovspyramide, vi har derfor et slags urbehov for at sætte vores liv lidt i spil og på spil. På den måde kan mænd, der keder sig, komme til at blive tiltalt af energiudladningen forbundet med vredesudbruddet i trafikken. Hvad skal man sige til denne her? ved det ikke.

 

Dårlig kommunikation: I det daglige, når vi fx krydser et stort forgængerfelt, har vi ikke nær samme niveau af vrede mod hinanden, som vi kan formå at rode os ud i, i trafikken. Fra vores biler kan vi ikke signalere vores hensigter og vores undskyldninger særligt godt, hvilket gør det meget nemmere at misforstå hensigter, og det gør det meget nemmere at tro at den anden bilist gør en vred med vilje. Man kan afværge meget vold og elendighed i trafikken ved at være høflig, og vise hånden i vinduet som gestus. Hånden op kan både fungere som selvtak, tak og undskyld. Men hvis man har med meget vrede og forstyrrede mennesker at gøre, vil en hvilken som helst kommunikationsgestus kunne tolkes i et negativt skær.

 

Identifikation med bilen: Nogle af os, især mænd oplever bilen som en forlængelse af dem selv, hvorfor alle ting der sker i trafikken tages meget nært og personligt. Samtidigt med dette forårsager identifikationen at manden kan føle at han har 200 hestekræfter og vejer 1,5 ton, hvorfor han kommer til at tænke sig enormt stærk og uovervindelig. På den måde kan nogle mænd i trafikken blive enormt selvovervurderende og nærtagende på samme tid. Bad combi. Denne slags bil-mand symbiose vokser mange mænd heldigvis ud af. jeg arbejder stadigvæk på det, men nu har jo købt en gammel Porsche, som er lidt rusten, og derfor minder meget om mig selv… men jeg er heldigvis ret sød i trafikken for det meste.. Tak fordi du læste så langt… :0)

 

Sex uvaner i parforholdet

Sex uvaner i parforholdet

 

Uvane: ”at gøre mod den anden, som man ønskes at der gøres mod en selv.”

Uvane: at undgå nærvær efter sex

Uvane: at lytte til behov og lade være med at prøve at opfylde dem

Uvane: at tro at hun er tilfreds bare fordi hun siger det.

Uvane: at være uden fantasi og magtspil

Uvaner: At tro, at det handler om at have lyst…

 

Uvane: ”at gøre mod den anden, som man ønskes at der gøres mod en selv.”

”Hov?! Jeg troede, at det var en god regel… ?!” tjoh… nogle gange, men selvom du måske kan lide, at der blevet revet hårdt i dig, betyder det ikke, at andre også kan lide det!

En bedre regel lyder: ”Man skal prøve at finde ud af, hvad andre gerne vil have gjort med sig…”

I sexlivet sker der ofte det, at vi rører ved hinanden på samme måde, som vi (tror)at vi bedst kan lide at blive rørt ved selv. Og det som udgangspunkt en stor fejl, for vi er alle forskellige.

Hvad gør man så? Kroppe og sjæle er som avancerede systemer, der hele tidens giver feedback… Lad være med at tro, at du ved hvad den anden vil have, gå til alt seksuelt og sensuelt i tilværelsen med nysgerrighed og sult og forsvind i naturen på dens præmisser.

 

Uvane: at undgå nærvær efter sex

Behøver jeg vidst ikke at skrive så meget om. De fleste knaldede væsner har vel et naturligt behov for at vide, at de mere end blot knaldede væsner. Nogle kvinder, klog af skade forlanger at manden bliver liggende i min tyve minutter og hygger efter sex … Fair nok, tænker jeg. Lyder lidt mærkeligt, men fair nok (når kvinder har fået org. er de nok lidt mindre krævende hvad angår dette behov)…

 

Uvane: at lytte til behov og lade være med at opfylde dem

Når partneren har haft mod på at fortælle om behov, ønsker og fantasier er det et stort nederlag for vedkommende hvis partneren reagerer med passivitet på en sådan dialog.

Hvis du ikke kan efterleve bare lidt af din partners behov kan din kærlighed til ham, eller hende nok ikke være så stor. Måske er du bare doven, og er kommet til at tage din kæreste for givet. Pas på at din kæreste ikke stikker af, siger jeg bare.

 

Uvane: at tro at hun er tilfreds bare fordi hun siger det.

Der er kun én måde at vide, om hun er tilfreds på…. Og det behøver jeg jo ikke at pinde ud.. Hele hendes krop skal rumstere som en dampmaskine, der er ved at gå i stykker. Klog mand tager sin tid med det intime, for han ved, at motoren kan tage land tid om at starte ordenligt op…

 

Uvane: at være uden fantasi og magtspil

Alt seksuelt samvær har med magt at gøre… WHAT!? .. ja, jeg studsede også over det, da jeg hørte om det første gang på sexologi på universitet… læg al feminisme fra dig.. Den socialkonstruktionisme du måske har øvet dig på skal du glemme, om du så skal drikke dig fuld for at komme væk fra sådanne antiseksuelle tankesystemer.

Der er kun én regel: Slip dit ego og din krops lyst løs for fuld skrald.. .for midt i underholdningen bliver det klart, at det sjoveste man kan gøre, er, at nyde det hele sammen…

Med andre ord: Dominer den anden og lad den anden dominere dig i en fint afstemt dynamik…

lad dig bruge… både af din egen, og den andens lyst..

 

Uvaner: At tro, at det handler om at have lyst…

I et strengt taget biologisk perspektiv har kvinder kun initierende seksualitet 4 dage om måneden, resten af tiden er hun måske modtagelig for sex, men skal kickstartes. Med andre ord, skal vi mænd være klar over, at ansvaret for ansvaret ligger lidt hos os størstedelen af tiden.

Det vigtigste vi kan gøre, er, at at prøve at være søde og cool, for forspil, som man siger, starter ved det første farvelkys om morgenen.

Hvis I keder jer til dagligt, sandet til af stress og gøremål og uløste konflikter, har I måske hverken lyst, eller overskud til sex. Derfor skal man ikke vente på at humøret til sex dukker op, man skal snarere tilrettelægge livet på en måde, der gør, at lysten kan spire.

Altid gå i bad om aftenen og gå nøgne i seng sammen, samtidigt, ikke for sent. …. Så kommer det hele af sig selv. Især hvis det er kombineret med min. en 2 timers gåtur sammen om ugen i naturen hvor eventuelle utilfredsheder kan luftes og justeres af samvær og vind og vejr….

 

 

Seks uvaner i parforholdet

 

Uvane: Ingen sex, rutinesex, ingen snak om sex, manglende sex i hverdagen.

Sex er nok den væsentligste ”kommunikationsform” vi har med hinanden. Det stærkeste samvær vi kan opleve.

Forskning: Sex styrker et parforhold.

Dræberhverdagen: Mange forhold starter med masser af sex, som aftager med tiden, for til sidst at forsvinde helt i nogle parforhold. Mange mener sig okay med det lidenskabsløse forhold, men det kan være dårligt for parforholdets kvalitet og holdbarhed.

Ønsket: Måske du lever i et forhold med middelmådig, eller fraværende sex, og måske du har lyst til at gøre noget ved det?

 

Gode råd:

  • Sæt ord på hvad du har lyst til… læs eventuelt nogle letbenede selvhjælps-sexbøger højt sammen. Det er uskyldigt og sjovt og så får i ord på jeres ønsker og tanker.
  • Lad være med at tro, at man nødvendigvis skal have lyst til sex før man går i gang, ofte kommer lysten først når man er begyndt at give sig hen til hinanden. Forskning viser, at mange kvinder kan bruge min. 45 minutter på at blive opstemt!
  • Gå altid i bad om aftenen og gå nøgne sammen i seng.
  • Lær at forstå, at i det seksuelle, er de fleste grænser til for at blive brudt..
  • Vores lyst afhænger af hvor ”parasympatiske” vi er, dvs. hvor afslappede vi er, derfor er netop et varmt bad og evt. nogle gode dybe og langsomme åndedrag under dynen en god idé.
  • Vi kan vedligeholde vores sexliv bedre hvis vi motionerer, mediterer og laver knibeøvelser. Det bedre blodomløb og den større ro virker foryngende.
  • Tabuet: Onani kan være et stort problem i parforholdet, for hvis manden gør det meget, kan han komme til at vænne sig af med fornemmelsen af kvinden.

 

Uvane: Tage kærligheden for givet.

Glemsomhed og dovenskab: Nogle gange kan vi glemme at fejre hverdagen og fejre hinanden. Vi kan glemme høflighed, sødme, smil og anerkendelse. Vi kan glemme at gøre os umage for hinanden. Vi kan glemme at gøre os umage for os selv. Ville vi gide at være kæreste med sådan en som os selv, der aldrig gør sig umage??

Opfordring: Vi må gerne forsøge at score hinanden en gang i mellem.

Gode råd:

  • At ”score hinanden” vil her sige, at man gør alt hvad man kan for at vise sin partner, at man er et ”catch”, at man er lækker, klog og sød og at ens partner er heldig at have fået fat i én.
  • At score hinanden vil også sige at gøre den anden glad og overrasket af og til.
  • Husk at kysse inderligt mindst en gang om dagen… min. 30 sekunder
  • ALTID mød hinanden med et smil og et kys, for ellers kommer du til at forbinde din partner med din eventuelle stress, surhed, eller træthed når du kommer hjem fra arbejdet.
  • Husk at hvis du sætter karriere, børn, eller fx sport før din kæreste, har du dødsdømt dit forhold… lad være med at være sur over utroskab, hvis du ikke behandler din kæreste kærligt.

 

Uvane: Dårlig kommunikation, ikke lyttende.

Dårlige til at lytte: I stedet for at forholde os nysgerrigt til den anden, udvikler mange den dårlige vane, at de hellere vil høre sig selv tale, end at lytte til den anden. Husk at man ikke kan lytte med munden fuld af ord.

Angsten for samtalen: Især mænd kan være bange for samtaler der involverer følelser, og når vi mænd skyr den slags samtaler så mister man gradvist de følelsesmæssige bånd i forholdet. Af og til tror jeg, at kvinder som gerne vil skændes, blot reagerer på en åndsfraværende mand.

Opfordring: Vi mænd skal lære, at det ikke er farligt at samtale (der er en art neurobiologisk, evolutionsbiologisk forklaring på dette kønsspecifikke fænomen, men det må vi tage en anden gang). Vi skal lære det faktum, at det typisk er ”det vi ikke siger”, og ikke ”det vi siger”, der skiller os ad. Prøv med lidt forsigtig ærlighed, og hav lidt tillid.

Misforståelser: Vi bør være forsigtige med at tillægge hinanden tanker, følelser og motiver. Mantraet: “Vi kan afslutte hinandens sætninger”, kan dække over, at man tror at man altid ved hvad der foregår i den anden. Medens det lyder kærligt, kan det samtidigt være et symptom på dårlig kommunikation. Denne forudindfattede forståelse af den anden leder til, at man snarere ser sine egne tanker og konklusioner når man kigger på sin partner, end noget andet. Det giver ensomhed og manglende lyst (med mindre du primært tænder på dig selv og dine egne projektioner).

Konfliktstilen: Når man bilder sig ind hvad der foregår i den anden, kan man oparbejde uvanen at ”gå over på den andens banehalvdel”. Man begynder som nævnt at skyde den anden alt muligt i skoene . Man kommer til at sige “du er … ” i stedet for “jeg oplever…” … fx “du er irriterende”, i stedet for “jeg bliver ked af det, når du … ” .. Man tænker at den anden gør een sur med fuldt overlæg. Man kommer især under påvirkning af stress til at tillægge den anden negative hensigter.

Kommunikation og lyst: Der kan være mere liv, gnist og tiltrækning i at opdage at man ikke ved hvad den anden tænker, end at man ved hvad den anden tænker. For medens symbioser er hyggelige, kan de være pænt dræbende for den romantiske relation. Derfor skal vi altid forholde os nysgerrigt til hinanden hvis vi vil bevare lysten

 

Gode råd:

  • Spørg nysgerrigt ind til hvad der sker i den anden… Hvis kæresten kigger mærkeligt på dig når du spørger ”Hvad har du oplevet i dag?”, er det tegn på at jeres kommunikation er lidt rusten, eller også er det tegn på, at din timing er pænt dårlig.
  • Den største gave du kan give din partner er dit bevidste nærvær.
  • Gør en dyd ud af at blive i samtalen uden af at komme med hurtige løsninger til hinandens dilemmaer…. Dette punkt er nemt at forstå og svært at efterleve.
  • Gør hvad du kan for at undgå ord såsom ”altid” og ”aldrig”.
  • Du er ikke den klogeste person i verden, andre skal ikke automatisk underlægge sig dine perspektiver på tingene: I din kommunikation skal du passe på med at definere virkeligheder ”det er sådan og sådan… ” ”Det er klart fordi…” ”Det kan man altså ikke….” … Selv om sådanne vendinger får dig til at føle dig klog og vigtig, kan du ikke finde nogen, der 100 % enig med dig, ganske simpelt fordi verden er så kompleks, og derfor vil du ofte skabe konflikter. Det er sjovere og mere spændende at indtage en ydmyg position, og formulere dine ytringer fx: ”sådan som jeg ser det…, jeg synes det er klogt fordi,…, jeg gør sådan og sådan, hvordan gør du?… Jeg synes vi skal gøre sådan fordi det og det…
  • Har du vundet diskussionen hvis du taber blowjobbet? Med andre ord: Man kan principielt ikke vinde en diskussion med en partner, for så har du skabt en taber. Så uanset hvad vil en diskussion gøre relationen der taber….

 

Uvane: At rette på hinanden

Man kommer måske lidt sur hjem og retter på den anden ”hvorfor skal du altid lade vinduet stå åbent på toilettet…!” eller lignende…

Måske retter man på den anden, fordi man ønsker at han, eller hun skal være som én selv.

Selvovervurdering: Man kommer måske til at overvurdere ens egen forståelse af tingene, og vil tvinge andre til at se verden på samme måde som man selv gør (jf. dårlig kommunikation).

Min observation: Mange mænd som bliver rettet meget på, begynder at opføre sig som børn (det modsatte af hvad kvinden ønsker), kvinder der bliver rettet meget på får stille og grå ansigter. Ansigter der hæmmer sig selv, før en følelse knap nok er gået i gang, og til sidst ved de ikke hvad der sker i dem selv. Og når den ene part i et forhold mister fornemmelsen af sig selv, mister den anden også gradvist fornemmelsen af sig selv i relationen.

 

Gode råd:

  • Man skal vare sig for at blive irriteret over de forskelle man var tiltrukket af til at begynde med… for det er jo ligesom lidt.. åndssvagt?!
  • Livet skal vel leves og opleves, ikke styres og vindes.
  • Det kan være at du kan vinde en halvligegyldig diskussion, men hvad er det værd, hvis du taber nærværet og glæden den dag?
  • Se på dit liv i helikopterperspektiv: Afvej nøje de potentielle konflikter ud fra hvad der er vigtigt i livet generelt.
  • Øv dig i at sidde på dine hænder (mentalt) øv dig i at brænde inde med ting (symbolsk). Optræn din tålmodighed og læg mærke til at jorden bliver ved med at være rundt, selvom du afgiver et par principper…

 

Uvane: At man ikke er social

Oplevelser uden for hjemmet, gerne sammen, for hvorfor ikke, styrker forholdet enormt meget.

Forskning viser, at det virker godt for parforhold, at man vedligeholder stærke venskaber uden for parforholdet.

Separate individer: I teorien er det sådan, at vi skal opleve hinanden som separate individer for at bevare lidt gnist og dynamik, og det er nemmere at gøre, når man er ude blandt andre.

Lidt stof til eftertanke: Geparder i bur sammen parrer sig ikke med hinanden fordi de tror, at de er søskende. Det samme kan ske i parforhold hvis I lever sammen som i et bur. Hvis man går for meget i symbiose med hinanden, bliver for tosom, når man fx har en fælles e-mail adresse, kan det være tegn på at sexlivet er for nedadgående: Man må ikke aktivere vores latente evolutionsbiologisk indlejrede søskendefornemmelse, for her aktiveres et incestmodvirkende forsvar mod sex og lyst til den anden.

 

Gode råd:

  • Deltag i kulturen. Gå i biograf, koncerter mv. sammen og alene. Fodr din gode sjæl, så du kan inspirere din partner med dit spændende selv.
  • Se andre mennesker grine og have det godt og spændende. Overgiv dig til den store verden og lad dig inspirere, lad det store liv flyde igennem dig uhindret.
  • Tillad hinanden at komme lidt senere hjem fra arbejdet af og til… også selvom du ikke var advaret en måned tidligere.. Hillemænd!

 

Uvane: Mangel på tilgivelse og ”silent treatment”

Min holdning: Der findes ikke noget mere giftigt for et forhold, end at bære nag, den manglende tilgivelse.

Den passivt aggressive stilhed burde være ulovlig.

Det er også skidt når man igen og igen vil hive gamle uretfærdigheder frem og blande dem ind i samtalerne.

Visse diskussioner skal have lov til at dø og ikke blive genoplivet.

 

Gode råd:

  • Gør dit yderste for at være sårbar, ægte og rådvild. Sig højt ”jeg er ikke glad… for dit, eller dat…” Lad være med at vælge stilheden.
  • Du må gerne acceptere dine følelser af at være såret i et forhold, og blive i den følelse og tale om det, for at heale dig selv, men på et tidspunkt går det fra at være bevidst nærvær med din smerte, til at være en knast i dit og dine medmenneskers liv
  • Lad fortiden ligge så godt du kan, og forlad din partner hvis du ikke holde fortiden ud.